Velfærdsteknologi er bedre end sit rygte

Transkript

1 Velfærdsteknologi er bedre end sit rygte Velfærdsteknologi på det sociale område bidrager til effektive velfærdsydelser af høj kvalitet og understøtter borgerens evne til at klare sig selv i hverdagen. Velfærdsteknologi kan også medvirke til forebyggende og sammenhængende sociale indsatser. Som eksempel kan nævnes etablering af netværksgrupper og fora, der bindes sammen af teknologi. F.eks. kan der etableres grupper der går på museum, spiser sammen eller andre aktiviteter. Dette kan medvirke til at ensomme mennesker nemmere kommer i kontakt med andre mennesker og herved kan komme til at indgå i flere sociale relationer. Velfærdsteknologi er også løsninger, der ikke er fremstillet specielt til ældreområdet, men er fremkommet til gavn for alle, f.eks. Smartphones og Skype. Anvendelsen af sådanne løsninger kan bidrage til at forebygge og afhjælpe ensomhed. Vi ønsker at have fokus på og inddrage teknologien med henblik på at kunne få smartere løsninger og mere tryghedsskabende rammer således, at hver enkelt borger og medarbejder oplever mening og forudsætninger for en hverdag, hvor de genkender deres forståelse af livskvalitet. Begrebet velfærdsteknologi vil dog blive anvendt i det følgende, da det indtil videre er det mest anvendte begreb, om løsninger med et højt teknologisk indhold. Men hvorfor egentlig kalde det velfærdsteknologi når det handler om livskvalitet og i øvrigt handler om en ambition menneskeheden altid har haft? Velfærdsteknologi er faktisk ikke noget vanvittig specielt, så måske skal det hedde noget andet eller slet ikke hedde noget, men bare anvendes som vi gør på en række andre områder i vores hverdag? Frem for at tale om velfærdsteknologi vil vi koncentrere os om, hvorledes vi kan få bedre velfærd blandt andet takket være teknologien. Velfærdsteknologi kan gøre mennesker med nedsat funktionsevne i alle aldre mere selvhjulpne, så de opnår større selvstændighed, sikkerhed, tryghed, omgivelseskontrol og social aktivitet. I forbindelse med en rehabiliterende indsats kan velfærdsteknologiske løsninger hjælpe til, at mennesker med nedsat funktionsevne opnår en bedre livskvalitet og samtidig være med til at understøtte mange af de arbejdsopgaver, som i dag udføres af enten de pårørende eller pleje- og omsorgspersonale. Velfærdsteknologiske løsninger giver mange borgere bedre mulighed for at planlægge og klare hverdagen. For mennesker med funktionsnedsættelser kan velfærdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, frihed og mobilitet, så det i højere grad bliver muligt at deltage aktivt i hverdags- og samfundslivet. Velfærdsteknologi skal også anvendes i administrationen. Dette skal gøre det nemt at overholde dokumentationskrav og skal også anvendes til at sikre et bedre og sammenhængende overblik over behandlings- og plejeforløb. Dette bliver helt nødvendigt set i lyset af planerne om en sundhedsreform, hvor der i behandlings- og plejeforløbene vil være rigtig mange aktører i sundhedsvæsenet. Kommunerne vil komme til at spille en vigtig rolle. Begrebet velfærdsteknologi har desværre fået en negativ klang. Det skyldes, at omkostningsbesparelser ved at indføre ny teknologi har fået for meget fokus. For få år siden blev anvendelsen af robotstøvsugere diskuteret. Anvendelsen af robotstøvsugere blev af mange opfattet således, at der nu skulle spares rigtigt meget på omsorgspersonalet. Det var ikke hensigten, og det blev heller ikke konsekvensen januar 2019

2 Men det er nødvendigt at afmystificere begrebet. Dette skal bl.a. ske i en dialog med vore borgere samt interesseorganisationer, og i denne lægge vægt på hvorfor, hvornår og hvordan velfærdsteknologiske læsninger tages i brug samt konsekvenserne heraf ikke mindst på omsorgssiden. Derudover betyder den generelle teknologiske udvikling også, at de kommende generationer af ældre vil få stadig større indsigt i og forståelse for de teknologiske muligheder. I fremtiden vil borgere og interesseorganisationer indgå med stadig større viden og forståelse for og krav til teknologiske løsninger. Borgere og interesseorganisationer vil fremover blive en endnu vigtigere medspiller i relation til anvendelsen af velfærdsteknologi. Baggrundstæppe Der foregår en række ændringer i det danske samfund, som alle betyder, at der vil ske store ændringer indenfor ældreområdet de kommende år. Tendenserne er følgende: Der vil blive flere ældre, og de ældre vil (heldigvis) leve længere På sundhedsområdet vil medicin og livsforlængende behandling sikre et længere liv Pleje- og omsorgsbehovet vil blive større for de gamle ældre Der vil blive mangel på sundhedsfagligt personale Dokumentationskravene bliver større Der sker generelle teknologiske landvindinger Der skal foretages prioritering af ressourcer i samfundet/effektiviseringsbehov Derudover kan der imødeses en række strukturelle ændringer på sundhedsområdet, med en ny sundhedsreform, hvor der etableres et antal sundhedsfælleskaber, hvor de praktiserende læger vil få en større rolle i sygdomsbehandling, og hvor det kan forventes, at kommunerne vil få ansvaret for flere ældre, der ikke er så færdigbehandlede i sundhedssystemet, som de har været tidligere. Dette har den konsekvens, at ressourcebehovet på ældreområdet i kommunerne vil stige stærkt. Det er derfor nødvendigt at tænke kreativt for at få den største effekt ud af indsatserne på ældreområdet. Det er oplagt, at der skal anvendes en bred vifte af midler, for at kunne håndtere disse ændringer. Og det er i denne sammenhæng, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger skal ses. Mål for arbejdet med velfærdsteknologi Hørsholm Kommune har indført velfærdsteknologi på et utal af områder. Og den generelle teknologiske udvikling, har vi også kunnet drage nytte. Anvendelsen af velfærdsteknologien samt effekterne eller konsekvenserne heraf er ikke blevet beskrevet ret tydeligt. De forhold Hørsholm Kommune har lagt vægt på og vil lægge vægt i inddragelsen af velfærdsteknologi på ældreområdet er: Velfærdsteknologi er mest af alt et spørgsmål om frihed og livskvalitet for det enkelte svage menneske. Velfærdsteknologi er rigtigt meget et spørgsmål om passe på vore medarbejdere. Vi må sikre, at vi ikke nedslider medarbejderne unødigt januar 2019

3 Velfærdsteknologi skal frigøre tid fra kolde til varme hænder. Dokumentation er formentligt kommet for at blive. Men tiden til det skal begrænses ved effektivt fungerende IT. Velfærdsteknologi er, kan man måske være bange for, et af svarene på, at fremtiden tegner til, at færre medarbejdere skal tage vare på flere svage mennesker. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser, at indsatsen på området først bliver tydelig, når samarbejdet mellem borgere, medarbejdere og teknologi er fuldt implementeret og forankret. Implementering af velfærdsteknologi kræver også, at man ser på egne arbejdsgange med nye øjne og på den måde kan det udnytte det potentiale, et anderledes samspil kan skabe. Den overordnede målsætning for arbejdet med velfærdsteknologi i Hørsholm Kommune er at understøtte igangværende og kommende indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Det gælder ikke mindst hverdagsrehabilitering og forebyggelse af indlæggelser, som er i fokus og allerede praktiseres. Konkret må målet for arbejdet med velfærdsteknologi rette sig imod: Kvalitet Arbejdsglæde Økonomi Kvalitet: Arbejdet med velfærdsteknologi i Hørsholm Kommune skal give bedre kvalitet til borgerne for samme ressourcer eller samme kvalitet for færre ressourcer. For borgerne betyder det, at de skal have mulighed for at blive medinddraget og tage medansvar i forbindelse med de indsatser de modtager, hvor det er muligt. For medarbejderne betyder det, at de skal have mulighed for at fremme deres viden og styrke handlemuligheder gennem velfærdsteknologiske løsninger. Ligeledes skal det være med til at kvalitetssikre arbejdet, både med henblik på at forebygge fejl, sikre ensartet behandling og styrke medarbejdernes faglighed. Arbejdsglæde: De velfærdsteknologiske indsatser skal give større arbejdsglæde og trivsel for medarbejderne. Velfærdsteknologi kan f.eks. frigive ressourcer til at tage sig af de svageste borgere og effektivisere besværlige eller fysisk krævende arbejdsgange. Økonomi: Indførelse af flere velfærdsteknologiske tiltag skal imødekomme nogle af de effektiviseringskrav, der bliver stillet i fremtiden, både lokalt og nationalt. Det kan være ved at levere en service til flere borgere for de samme ressourcer, eller levere den samme service for færre ressourcer, f.eks. være ved at optimere arbejdsgange, forenkle kommunikation eller nedbringe udgifter til medfinansiering af (gen)indlæggelser, hvorved der kan allokeres ressourcer til andre fokusområder. I fremtidige byggerier ældreboliger og plejehjem skal de teknologiske muligheder indtænkes fra starten. Erfaringer med velfærdsteknologi Der er rigtigt mange eksempler på områder, hvor velfærdsteknologi er taget i anvendelse i dagligdagen både på plejecentre og i hjemmeplejen. Det drejer sig om: Elektroniske låse hos borgere januar 2019

4 Hjemmeplejen har kørelister på smartphones Telesår i sygeplejeklinikken (database sammen med andre kommuner og ambulatorie til videndeling) Teknologiske træningsredskaber (elektroniske cykler, Xbox mv.) Loftlifte på plejecentre og i hjemmene Vasketoiletter (antallet er svingende, men 1-3 borgere har i gennemsnit et vasketoilet som hjælpemiddel). Hjemmeplejen bruger løftepuder, når borgere falder MDM system i hjemmeplejen et system til at styre alle smartphones og tablets centralt fra. (Pt. 220 enheder) PARO sæler på plejecentre og på de midlertidige pladser, til borgere med demensdiagnoser Elektronisk triage, hjemmepleje og plejecentre Elektronisk omsorgssystem Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen benytter tablets Der kan peges må mange andre indsatsområder både nu og i fremtiden. Overordnet bliver det vigtige i denne proces at prioritere og medinddrage både medarbejdere og borgerne, hvilke skræddersyede løsninger som fungerer og ikke mindst, hvordan det måles (merværdi) hvorvidt resultaterne står i forhold til den økonomiske investering i de forskellige løsninger. Ligeledes indenfor rehabilitering at styrke borgernes egenomsorgsevne og evne til at klare sig selv. Yderligere er der indsatser som nationalt forpligter kommunerne. Bl.a. indsats på kroniker området herunder KOL, hvor kommunerne skal etablere en løsning, hvor man elektronisk kan overvåge borgerens data (værdier) mhp. profylakse og recidiv af sygdom ved en tidlig indsats mhp. opstart af behandling. Det fordrer således et ønske om skærmløsninger i hjemmeplejen og plejecentrene i nær fremtid, hvorved hjemmemonitorering af borgerne bliver muligt og på plejecentre at medarbejderne kan medinddrage borgerne i dokumentation, styrke nærværet samt omfordele ressourcer til andre opgaver. Følge med i velfærdsteknologiske muligheder Der sker en stor udvikling indenfor teknologien både generelt og for teknologi indenfor velfærdsområdet. Det er en stor og krævende opgave, at følge med i denne udvikling og vurdere teknologiens modenhed og anvendelsesmuligheder indenfor velfærdsområdet. Opgaven kan opdeles i følgende områder: Generel teknisk udvikling Anvendelse af teknologiske muligheder, når de er blevet standard indenfor ældreområdet Teknologiske udviklinger der er specielle indenfor ældreområdet I det følgende beskrives, hvorledes Hørsholm Kommune vil arbejde indenfor hvert af de angivne områder. Ad) Generel teknisk udvikling Den generelle tekniske udvikling inddrages og anvendes helt af sig selv. Som eksempler på, hvorledes dette er sket, kan nævnes mobiltelefoner og robotstøvsugere. For ikke så mange år siden var dette at betragte som hjælpemidler, som ældre borgere kunne få bevilget som hjælpemidler. Udviklingen er januar 2019

5 imidlertid gået så stærkt, at mobiltelefoner og robotstøvsugere i dag betragtes som en dagligdags ting, som mange har, og som derfor ikke længere bliver bevilget generelt som hjælpemiddel. Ad) Anvendelse af teknologiske muligheder, når de er blevet standard indenfor ældreområdet Velfærdsteknologi er et område, hvor der over de kommende år vil ske en forrygende udvikling. Det vil være nemt at anskaffe løsninger, der ikke er modne endnu. Hørsholm Kommune skal derfor satse på gennemprøvet teknologi og modstå presset for at ibrugtage de nyeste nye løsninger. Hørsholms Kommune skal indgå i netværksgrupper og samarbejde med andre lignende kommuner for at følge med i udviklingen af velfærdsteknologi og dele erfaringer om anvendelsen og effekterne. Hørsholm Kommune bør endvidere fortsat følge med i KL s arbejde på velfærdsteknologi området. Der er et center for velfærdsteknologi, hvor der arbejdes med gevinstrealisering, implementeringsstøtte samt videndeling, udvikling og koordinering af kommunale projekter. Ad) Teknologiske udviklinger der er specielle indenfor ældreområdet Netværkssamarbejde er også nødvendigt for at følge med i tekniske udviklinger, der er specielle for ældreområdet. Derudover skal borgere og interesseorganisationer indgå i en dialog om udviklinger og muligheder, hvor erfaringer på området ligeledes deles. Der er også den udfordring ved velfærdsteknologiske løsninger, at det kan være store investeringer, men at der også følger driftsomkostninger. Sidstnævnte kan være en speciel udfordring i de kommunale budgetter januar 2019

6 Bilag: Definition af begrebet velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er brugerorienterede løsninger eller hjælpemidler, hvori indgår teknologi, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere. Begrebet velfærdsteknologi kan således betegne eksisterende teknologi, produkter og tjenester, men også en ny sammensætning af produkter og tjenester, som derefter bliver til et velfærdsteknologisk produkt eller tjeneste. Teknologien er et centralt element det kan f.eks. være informationsteknologi, robotteknologi, materialer, design eller andre elementer eller det kan være teknologi, der erstatter manuelt arbejde januar 2019