Link til retningslinjen. Resumé
|
|
- Karina Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Emilie Courier, sygeplejerske, Sankt Lukas Hospice Charlotte Thorborg Stage, sygeplejerske, Svanevig Hospice Link til retningslinjen Resumé I Danmark er der ikke tradition for at screene patienter for delirium. Flere studier viser at Læger og sygeplejersker overser delirium, med mindre det kommer til udtryk i påfaldende Adfærdsændringer eller hyperaktivitet. Et amerikansk studie peger på, at over halvdelen af patienter med delirium ikke identificeres. I denne retningslinje vil Confusion Assessment Method (CAM) blive beskrevet, fordi det er blevet et hyppigt anvendt redskab til påvisning af delirium, redskabet er velvalideret og er nemt at bruge. Screeningen tager 5-10 min, når plejepersonalet er oplært, og CAM instrumentet er til dato blevet brugt i over 100 originale artikler, som enten et proces- eller et udfaldsmål, og det er blevet oversat til 10 forskellige sprog (kinesisk, tyrkisk, tysk, spansk, fransk, italiensk, portugisisk, japansk, finsk, hollandsk). CAM er ikke en byrde for patienterne, da de ikke skal deltage aktivt i screeningen. Kriterierne i CAM-redskabet bliver præsenteret i litteraturgennemgangen. Formål Patientmålgruppe Det overordnede formål med retningslinjen er at sikre identifikation af delirium hos voksne patienter ( 18 år) ved systematisk brug af et valideret screeningsredskab hos voksne patienter indlagt på medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice. Patientgruppen i denne kliniske retningslinje er voksne patienter ( 18 år), indlagt på medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice, som er til observation for delirium. Fagmålgruppe Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod sundhedsfagligt personale på medicinske, kirurgiske, geriatriske og palliative afdelinger/hospice, der observerer patienter for delirium. Anbefalinger CAM er et validt redskab til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år i medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice (4)(Ia)(A). Andre differentialdiagnostiske tilstande bør udelukkes ved brug af specifikke screeningsredskaber, f.eks. Mini Mental State Examination (MMSE) til identifikation af demens (4) (Ia) (A) CAM kan anvendes systematisk, f.eks. i hver vagt (18) (IIb) (B)
2 Identifikation af den delirøse patient kan styrkes ved at træne personalet i brugen af CAM ved hjælp af en træningsmanual (1)(IIb)(B) CAM kan med fordel suppleres med DSM IV (golden standard) ved tvivl om resultatet af CAM-testen(15) (IIb)(B) Implementering af retningslinjen Årsag til ovenstående bedømmelse Er en relevant og væsentlig problemstilling hvor anbefalingerne ikke skader patienter og pårørende. Retningslinjen kan, i sin nuværende form, ikke anbefales implementeret uden ændringer, da der flere metodiske fejl. Der er ikke sammenhæng mellem det fokuserede spørgsmål, litteratursøgningen og anbefalingerne. Det fokuserede spørgsmål dækker patienter fra kirurgisk, medicinske, geriatriske og palliative afdelinger, men litteratursøgningen har specifikt været på palliative patienter. Dermed kræves en ny søgning som dækker alle indlagte patienter eller en ændring i anbefalingerne til kun at gælde palliative patienter. Desuden må man overveje de resterende anbefalinger, som enten kræver et eget fokuseret spørgsmål og litteratursøgning ellers skal anbefalingerne væk.
3 Titel: Klinisk retningslinje om Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter > 18 år indlagt på medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice Bedømt af: Fælles faglig forum Dato for bedømmelse: Spørgsmål fra AGREE II instrumentet 1. The overall objective(s) of the guideline is (are) specifically described. Strongly disagree Domain 1. Scope and Purpose Strongly agree 7 Kommentarer Problemstillingen og det overordnede formål som den kliniske retningslinje adresserer, er beskrevet klart og tydeligt. 2. The health question(s) covered by the guideline is (are) specifically described. Forbedringer: Man kunne have argumenteret lidt tydeligere for, hvorfor Confusion Assessment Method (CAM) er valgt som screeningsinstrument. Det fokuserede spørgsmål er klart og tydeligt formuleret. Populationen, interventionen, outcome og kontekst er inkluderet i formålet. 3. The population (patients, public, etc.) to whom the guideline is meant to apply is specifically described. Forbedringer: Referencestandarderne som CAM holdes op mod er ikke skrevet med ind i formålet. Man kunne have et formål der lød: Hvilken evidens er der for, at Confusion Assessment Method (CAM) sammenlignet med DSM-IV eller DSM-III-R er et nøjagtigt (sensitivt og specifikt) redskab til, at sikre identifikation af delirium hos voksne 18 år indlagt i medicinske, kirurgiske, geriatriske og palliative afdelinger / hospice I formålet er populationen klart beskrevet m.h.p. alder og indlæggelsessted. Forbedringer: Det er dog uvist, om de inkluderede studier 1
4 4. The guideline development group includes individuals from all the relevant professional groups. 5. The views and preferences of the target population (patients, public, etc.) have been sought. 6. The target users of the guideline are clearly defined. 7. Systematic methods were used to search for evidence. Domain 2. Stakeholder Involvement Domain 3. Rigour of development udtaler sig om alle disse afdelinger hvorfor det er uvist om patientgruppen virkelig er så bred. Der er anvendt en bibliotekar, hvilket man må formode har været til litteratursøgningerne, men dette er dog ikke beskrevet i retningslinjen. Forbedringer: Forfattergruppen er meget homogen forstået på den måde, at alle i gruppen arbejder inden for palliation og er sygeplejersker. Man kunne med fordel have etableret en arbejdsgruppe bestående af sundhedsprofessionelle fra psykiatrien, læger og medlemmer med statistisk kendskab til diagnostiske tests. Det er formentlig en styrke, at retningslinjen er udarbejdet i samarbejde med DMCG-PAL, men det fremgår ikke eksplicit, hvor gruppen har været involveret. Der er to gennemarbejdede og præcise afsnit gående på patienter, pårørende og sundhedsprofessionelles oplevelser og holdning til fænomenet delirium i den fælles baggrund. Forbedringer: Patientperspektivet ift. identifikation af delir eller manglende identifikation kunne være afdækket. Det fremgår tydeligt, at den kliniske retningslinje henvender sig til sundhedsfagligt personale på medicinske, kirurgiske, geriatriske, palliative afdelinger og hospice. Forbedringer: Der kunne med fordel være præciseret hvem, der betragtes som sundhedsprofessionelle. I det overordnede baggrundsafsnit er det kun sygeplejerskers perspektiv, der fremhæves, men der inkluderes artikler hvor CAM testes mens læger anvender instrumentet. Der er lavet en gennemskuelig gennemgang af fremgangsmåden hvormed litteratursøgningen er foretaget samt flowchart over selektionsprocessen. Der er anvendt en 2
5 8. The criteria for selecting the evidence are clearly described. bibliotekar, men det er dog ikke tydeligt til hvad. Der er søgt i et bredt spekter af databaser samt håndsøgning i form af referencesøgning Forbedringer: Det er uvist hvilken rolle den oprindelige søgning gående på ortopædkirurgiske patienter har spillet. Således er det uklart om de 11 referencer, der er inkluderet i den oprindelige retningslinje, er medtaget i den nye retningslinje. Der er ikke overensstemmelse mellem formål og søgetermer. Formålet er at teste CAM til alle indlagte patienter uden for skadestuer og intensivafsnit. I selve søgningerne søges der udelukkende på palliative patienter. Således er sensitiviteten høj ift. at identificere studier med palliative patienter, men lav ift. andre patientgrupper. Dette kan have konsekvenser for den kliniske retningslinjes eksterne validitet. Der kunne med fordel være foretaget håndsøgning i relevante tidsskrifter, hjemmesider og konferenceabstraks. Herudover kunne man have lavet en citationssøgning i f.eks. databasen Scopus. Der er klare in- og eksklusionskriterier for studiedesign, intervention og kontrol samt alder, tidsperiode og sprog. 9. The strengths and limitations of the body of evidence are clearly described. Forbedringer: Der mangler in- og eksklusionskriterier for populationen og kontekst. Denne kender man naturligvis fra formålet, men det kunne være mere eksplicit i selektionskriterierne. Det er klart beskrevet hvem og hvordan den kritiske vurdering af studierne er foregået. Man har ladet to gennemgå artiklerne, således styrkes den kritiske vurdering. Ved uenighed er en tredjemand inddraget, og der er dermed fundet konsensus i gruppen. Der er anvendt checklister fra Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR). Forbedringer: Man kunne have været mere eksplicit ift. hvilke checklister gruppen har valgt ud. Der mangler en eksplicit kritisk vurdering af studiernes mulige for bias. Dvs. at der ikke er en aktiv stillingstagen til studiernes 3
6 10. The methods for formulating the recommendations are clearly described. kvalitet og evidensstyrke. Man kunne være mere præcis i beskrivelsen af studiedesign samt tilhørende evidensniveau. Størstedelen af de inkluderede studier hører under diagnostiske test. Det er centralt, at skelne mellem diagnostiske test som anvender direkte og indirekte metoder, da dette giver forskellige evidensniveauer. Det er klart beskrevet, hvem der har medvirket til udformningen af anbefalingerne. 11. The health benefits, side effects, and risks have been considered in formulating the recommendations. 12. There is an explicit link between the recommendations and the supporting evidence. I indledningen noteres det at man har en forventning om, at anvendelsen af CAM kan medvirke til reducering i indlæggelsesdage og dermed have en samfundsøkonomisk gevinst. Forbedringer: Der er ikke en direkte beskrivelse af fordele og risici ved at implementere anbefalingerne. Man kunne måske inddrage en drøftelse af muligheder og begrænsninger ved at screene patienter. Det er en grundig gennemgang af forskningen på området. Forfatterne præsenterer evidensen på området i form af en evidenstabel og en tekstform i den kliniske retningslinje. Forbedringer: Der opstilles fem anbefalinger og det er kun den første anbefaling, der knytter sig til den kliniske retningslinjes formål og litteratursøgninger. De resterende anbefalinger er formentlig sidefund af relevans for den kliniske praksis, men der er ikke søgt specifikt på disse problemområder. Det er konklusioner som forskerne i de forskellige studier kommer frem til på baggrund af deres resultater, men det er ikke områder der er undersøgt specifikt i studierne. Stikprøve 1 Anbefaling 1 og 2 bygger på et systematisk review af Wei et al.. I reviewet har man ikke anvendt de samme in- og eksklusionskriterier, som der anvendes i den kliniske 4
7 retningslinje. Det betyder, at anbefalingerne bl.a. bygger på studier foretaget på skadestuer og intensivafsnit. På baggrund af 7 diagnostiske studier konkluderes det i det systematiske review, at CAM har en sensitivitet på 94 % [95 % CI; %] og specificitet på 89 % [95 %; %]. Studierne er dog ikke homogene; hverken ift. studiepopulation, hvem der anvender CAM og vigtigst af alt ift. valget af gylden standard. Anbefaling 2 fremhæver behovet for at supplere CAM med MMSE. Dette er på baggrund af en refleksion i den anvendte reference, og ikke noget der er undersøgt stringent. Der er således ikke belæg for anbefalingen og kan med fordel tages ud. Alternativt må man lave et fokuseret spørgsmål der retter sig mod dette. I den kliniske retningslinje har man valgt at give studiet Ia i evidensniveau og A i styrken. I tråd med CfKR er studiet et systematisk review af diagnostiske test, der anvender direkte metoder. Endvidere kan det diskuteres om studiet på baggrund af de metodiske udfordringer skal nedgradueres. Dvs. at studiet vil være IIb (C). Arbejdsgruppens vurdering af anbefalingernes generaliserbarhed kunne være mere eksplicit. Man kunne fremhæve hvilke patientgrupper CAM er validt at anvende på. Her kunne det fremhæves at langt de fleste studier i reviewet inkluderer ældre 65 år. Endvidere kunne man beskrive hvilke sundhedsprofessionelle CAM er valideret på (læger eller sygeplejersker). Såfremt vurderingen er, at CAM kan anvendes til alle patienter, bør der være en argumentation for hvorfor studierne kan overføres til alle patienter. Stikprøve 2 Anbefaling 4 bygger på en diagnostisk undersøgelse udført 5
8 13. The guideline has been externally reviewed by experts prior to its publication. 14. A procedure for updating the guideline is provided. af Ryan et al. Referencen bruges til, at anbefale at personalet, med fordel, kan trænes op i at bruge CAM. Hvilket ikke er studiets formål. Endvidere bør studiet nedgradueres, da der går lang tid mellem at index testen og referencestandarden testes. Dette vurderes at kunne have betydning for resultatet, da der er tale om en fluktuerende tilstand. Dette forholder man sig ikke til i studiet, ej heller gør forfatterne til retningslinjen dette i deres litteraturgennemgang eller evidenstabel. Man kunne med fordel lade denne anbefaling udgå. Det vil være muligt at inddrage ideen om træning i CAM i en perspektivering. Ønskes der fortsat at lade anbefalingen indgå, bør man lave et fokuseret spørgsmål rettet med dette og lave nye systematiske søgninger. Udført af CfKR Der er beskrevet hvornår den kliniske retningslinje skal opdateres. 15. The recommendations are specific and unambiguous. Domain 4. Clarity of presentation Forbedringer: Ifølge AGREE instrumentet er det væsentligt at dokumentere præcist, hvordan den kliniske retningslinje skal opdatere. Det kunne man gøre lidt mere tydeligt. Anbefalingerne er beskrevet tydeligt. Forbedringer: Der er langt flere anbefalinger end der er formål og litteratursøgninger. Dette kan medvirke, at relevante studier for anbefalingerne ikke identificeres. Der anbefales således mere end den kliniske retningslinje har belæg for. Man kunne have udvidet formålene og litteratursøgningerne eller blot holdt sig til én anbefaling svarende til det fokuserede spørgsmål. 6
9 16. The different options for management of the condition or health issue are clearly presented. I baggrundsafsnittet beskrives hvilke alternativer, der er til CAM. Endvidere beskrives at bl.a. instrumenterne DSM-IV og DSM-III-R kan anvendes som den gyldne standard. 17. Key recommendations are easily identifiable. Forbedringer: Der kunne med fordel være et selvstændigt afsnit, således der ikke skal ledes efter det. Man kunne tydeliggøre hvorfor netop CAM er blevet valgt ud, fremfor fx NEECHAM. (s ) Anbefalingerne er lette at identificere 18. The guideline describes facilitators and barriers to its application. 19. The guideline provides advice and/or tools on how the recommendations can be put into practice. 20. The potential resource implications of applying the recommendations have been considered. 21. The guideline presents monitoring and/or auditing criteria. Applicability Dette berøres slet ikke. Man kunne tage anbefalingerne, som ikke er fremkommet via litteratursøgningen, og bruge dem i dette afsnit CAM er i forbindelse med udviklingen af den kliniske retningslinje oversat til dansk Endvidere er en træningsmanual vedhæftet, som kan anvendes til at forbedre sundhedsprofessionelles kompetencer i at anvende CAM. Forbedringer: Den danske version af CAM er ikke valideret på dansk en oversættelse er ikke en validering. Er der foretaget en validering i en dansk kontekst bør denne proces beskrives. Der er beskrevet, at implementeringen af CAM formentlig vil kræve oplæring og træning af sundhedsprofessionelle Forbedringer: Herudover er der ikke beskrevet betragtninger om ressourceforbrug i forbindelse med implementeringen af CAM Der er en monitoreringsplan, samt skema og øvelsesark Editorial independence 22. The views of the funding body have not influenced the content of the guideline. (s. 25) Fint beskrevet 7
10 23. Competing interests of guideline development group members have been recorded and addressed. (s. 25) Fint beskrevet Rate the overall quality of this guideline 1 Lowest possible quality Highest possible quality I would recommend this guideline for use Yes Yes, with modifications No Reasons for the overall rating Der er ikke sammenhæng mellem det fokuserede spørgsmål, litteratursøgningen og anbefalingerne. Det fokuserede spørgsmål dækker patienter fra kirurgisk, medicinske, geriatriske og palliative afdelinger, men litteratursøgningen har specifikt været på palliative patienter. Dermed kræves en ny søgning som dækker alle indlagte patienter eller en ændring i anbefalingerne til kun at gælde palliative patienter. Desuden må man overveje de resterende anbefalinger, som enten kræver et eget fokuseret spørgsmål og litteratursøgning ellers skal anbefalingerne væk. 8
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Patientmålgruppe Fagmålgruppe Anbefalinger Implementering
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning
Læs mereCreated with the AGREE II Online Guideline Appraisal Tool.
Bilag 1: AGREE II vurdering af international guideline A critical appraisal of: Clinical recommendations for pain, sedation, withdrawal and delirium assessment in critically ill infants and children: an
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Patientmålgruppe Fagmålgruppe Anbefalinger Nonfarmakologiske
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ- og peroperativt
Læs mereMetodebeskrivelsen af PPS tager udgangspunkt i de 23 punkter i AGREE II.
AGREE II og PPS Metodebeskrivelsen af PPS tager udgangspunkt i de 23 punkter i AGREE II. Eksemplerne i AGREEbrugervejledningen er rettet mod medicin og medicinske behandlingsregimer og diagnoser og er
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereKliniske retningslinjer i 2014
- Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereSeminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Læs mereKliniske Retningslinjer. Status
Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Læsning og anvendelse af den kliniske retningslinje Klinisk retningslinje om delirium Denne kliniske retningslinje består af fire selvstændige retningslinjer om delirium. De fire retningslinjer er:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 - CLEARINGHOUSE Citation xxxx Esharghi Population / Prævalens af tilstand-sygdom Index test Reference standard Diagnostisk præcision 101 patienter i alderen 15-125
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereGRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation
Dagens program GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Introduktion til GRADE Øvelse PICO Evidensvurdering Øvelser evidensvurdering Fra evidens til anbefaling Øvelse - anbefaling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016
Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereInkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er)) PICO 8 Inkluderede retningslinjer (n =0 (0 RCT er) )
Flowchart. Søgning efter retningslinjer NKR 53, Demens Referencer adfærdsforstyrrelser identificeret (n = 2278 ) titler og abstracts (n = 2232) (n = 2069) (n = 163) (n = 162) Ikke en guideline: (n=111)
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Forfattergruppe Klinisk retningslinje om validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk, geriatrisk
Læs mereModel for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0
Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Sundhedsstyrelsen, 2014.
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereErfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen
Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk
Læs mereReferat af FU-møde 14. december 2015
Referat af FU-møde 14. december 2015 Referat af FU-møde 14. december 2015 Bispebjerg Hospital, kl. 11.00-17.30 Henrik Larsen, Birgit Villadsen, Anne Nissen, Tilstede Lene Jørgensen, Mogens Grønvold og
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereHvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?
Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMøde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013
Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Til stede: Afbud fra Referent: Dagsorden: Pkt. 1 Berit Hansen, Dorthe Mathisen,
Læs mereImproving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives
Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereOversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?
Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,
Læs mereNKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mere