Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål

Transkript

1 Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål Naturvidenskabernes Hus den 27. november 2013

2 Oplever elever omverdenen opdelt i fag? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2

3 Fællesfaglige samarbejder kan udnytte synergieffekten i forlængelse af natur/teknik Kemi Biologi Geografi Oftest kan eleverne ikke overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet Fysik - på trods af beskæftigelse med samme emne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 3

4 Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer: 1. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedt/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener stofkredsløb 2. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning 3. Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 4

5 Fællesfaglige undervisningsforløb tværfaglighed Funktionel tværfaglighed Udgangspunkt i og fokus på virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger Undervisningsforløb opleves af eleverne som ét forløb en helhed! Enkeltfaglige forhold inddrages først til belysning af problemstillingens delelementer, når det er relevant for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 5

6 Løse opgaver/svare på spørgsmål Resultatformidling Informationsskolen bestemt lærebog bestemt emne bestemt pensum reproduktion Beskrivelsesviden (hvordan) Faglighed Hvilken faglighed? Stille spørgsmål /formulere faglige problemstillinger Undersøge og eksperimentere Vidensskolen færdigheder/metoder begreber/strukturer perspektiver/synsvinkler Forståelsesviden (hvorfor det? Hvad nu?) Handlingskompetence Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 6

7 Fællesfaglige naturfagsforløb Forudsætter overblik over og indsigt i sit fag identifikation af kernefagligheden overblik over de andre naturfag samarbejdsevne spørgeteknik refleksion hos elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 7

8 Fællesfagligt = At naturfagslærerne planlægger sammen, og gennemfører undervisningen i det tværnaturfaglige emne/tema som ét sammenhængende forløb i vekselvirkning med enkeltfaglige fordybelsesforløb Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 8

9 Fællesfaglige undervisningsforløb Mulighed for at opnå en synergieffekt. Mulighed for meningsfulde helheder. Fællesfaglige naturfagsforløb forudsætter lærersamarbejde om formulering af præcise læringsmål fra kernestoffet i biologi, fysik, kemi og geografi. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 9

10 Naturfaglig kultur på skolen? = Naturfagslærere i samarbejde! Naturfagsteam Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 10

11 Fagdidaktiske overvejelser Hvad skal styre undervisningen mål, lærebogsforfattere, lærerens faglighed eller? Hvilke faglige læringsmål? Hvilke emner kan tilgodese de valgte læringsmål? Hvordan kan eleverne deltage i beslutning om arbejdsformer, metoder og stofvalg? Hvordan sikres en faglig progression? Hvem, hvad, hvordan og hvornår skal der evalueres? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 11

12 Brainstorm med eleverne Drikkevand Enzymer Fordøjelse Sundhed Fødevareproduktion Fordøjelsessystemet Landskabsdannelse Grundvandsdannelse Bestanddele Proteiner, kulhydrater, fedt Kost Dyrkningsjorden Nedsivning pesticider EU Politisk-økonomiske forhold Kunstgødning Økologisk Organisk gødning Dyrkningsmetoder Konventionelt Næringsioner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 12

13 Tydelige mål Arbejdet kan blive mere fokuseret, og der kan skabes større motivation hos eleverne, hvis læreren tydeliggør de faglige mål for eleverne inddrager eleverne i planlægningen lægger vægt på den faglige evaluering så eleverne bliver bevidste om meningen med deres arbejde og om deres egen læreproces Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 13

14 Planlægning - årsplan FAGLIGE MÅL Emne Aktiviteter EVALUERING Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 14

15 Evalueringens 3 fokuspunkter 1. Hvordan er elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder? 2. Hvorfor har de lært noget og ikke noget andet? 3. Hvordan skal den efterfølgende undervisning tilrettelægges? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 15

16 Eleverne skal undre sig stille spørgsmål formulere problemstillinger undersøge eksperimentere indsamle data opstille modeller analysere, argumentere, formidle, Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 16

17 Skab engagement Tag udgangspunkt i virkelighedsnære, aktuelle og vedkommende problemstillinger / dilemmaer, som er meningsfulde for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 17

18 Fællesfagligt - Tværfagligt Biologi Kemi Geografi Fysik Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 18

19 Fukushima-ulykken Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 19

20 Felix Baumgartner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 20

21 Tag udgangspunkt i aktuelt stof og begivenheder DONG Energy poster 15 millioner kroner i en udvidelse af anlægget for produktion af bioethanol i Kalundborg. Anlægget skal blandt andet bygges om, så det kan håndtere en ny type genmodificeret gær, som vil gøre det muligt at få 50 procent mere bioethanol ud af en halmballe. Det vil gøre teknologien mere konkurrencedygtig. Fabrikken skal være et demonstrationsanlæg, fordi der er stor interesse især fra lande uden for EU for teknologi, som kan producere andengenerations-bioethanol. Globalt anses bioethanol for at være et af de mest effektive redskaber til at reducere CO2-udledningen i transportsektoren. Pol Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 21

22 Alle naturfag er i spil her! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 22

23 Alle naturfag er i spil her! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 23

24 Udbredelse af O 2 -svind Den Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 24

25 Faghæfter FM 2009 Fagformål Slutmål Trinmål Læseplan Undervisningsvejledning + synoptisk opstillet Målene i hvert fag inddeles i fire kategorier med tilhørende trinmål Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 25

26 13 fælles trinmål biologi fysik/kemi geografi Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 26

27 Mange trinmål Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik I alt Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 27

28 Folkeskolereform - set fra en naturfaglig synsvinkel

29 Tre overordnede formål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 29

30 Tre overordnede indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 30

31 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 31

32 En længere og mere varieret skoledag Mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 32

33 En længere og mere varieret skoledag praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet... der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 33

34 En længere og mere varieret skoledag gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 34

35 En længere og mere varieret skoledag 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse Minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på klassetrin. Vejledende timetal for øvrige fag. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 35

36 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 36

37 Vejledende timetal Naturfag Lovforslag Fag\Trin Natur/teknik Biologi Fysik/kemi Geografi Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 37

38 Understøttende undervisning Opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene Skal sikres lokalt i kommunen Skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 38

39 5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 39

40 Understøttende undervisning Hele skoledagen er undervisning og i undervisningen indgår både den fagopdelte undervisning i fagene og den understøttende undervisning. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 40

41 Eksterne samarbejdspartnere Større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Folkeskolen forpligtes til et gensidigt samarbejde med de kommunale musik- og billedskoler. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 41

42 Eksterne samarbejdspartnere Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen (og eksempelvis også i musikskolen) i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 42

43 Lærerforhold Lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i: alle fag og alle klassetrin. (sikres inden 2020). Bestemmelsen om, at klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen af opgaven udgår. Elevinddragelse og elevdemokrati. (jf. 18 stk. 4) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 43

44 Undervisning Varierede og differentierede læringsformer: udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 44

45 Fag En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Sproglig udvikling Tosprogede elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 45

46 Fælles Mål Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Ledere, forældre og elever skal kunne forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 46

47 Hvorfor nye Fælles Mål? Målene bruges ikke i dag Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 47

48 Hvorfor nye Fælles Mål? Målene bruges ikke i dag Fælles Mål skal være fremadrettet styrende for lærernes undervisning og understøtter fokus på elevernes læringsudbytte ikke indhold Forenkling af Fælles Mål har to (modsatrettede) hensyn: Reduktion & konkretisering: forenkle mål : Væsentlig reducere og præcisere (lærings-) målene, så klart for lærer, elever/forældre mv., hvad eleverne skal kunne sikre at målene bruges i daglig undervisning: Mere konkrete mål, hjælp til progression Fokus på ændring af form ikke indhold: Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for ajourføring Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 48

49 Derfor nye Fælles Mål! Kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål: Forenklede Fælles Mål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Håndværkermål : Forenklede Fælles Mål skal være konkrete mål, der mindsker oversættelsen fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i arbejdet med progression Dynamisk understøttende materiale: Forenklede Fælles Mål skal være brugbart redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, fx eksempler på kompetenceopgaver, undervisningsmetoder, årsplan mv. Fælles retning: Forenklede Fælles Mål skal kunne forstås af alle (ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 49

50 Læringsmål I dag blandet landhandel af undervisningsmål eller læringsmål. Fremadrettet systematisk fokus på elevernes læring ved stringente læringsmål. Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedureeller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk) reflekteret i en kontekst (samt attitude) Tilstræbe mest mulig ensartethed på tværs af naturfagene, uden at fagenes særlige karakter kompromitteres. Bred begrebsramme med fagspecifikke forståelser af begreberne. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 50

51 Kompetencemål Kompetencemål skal udtrykke overordnede kompetence og progression i elevens læring Der formuleres et begrænset antal kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal opnå af kunnen i fagets kompetenceområder (tidligere CKF er) på udvalgte trin Elevens kompetencer beskrives ved ét kompetencemål pr. kompetenceområde pr. trin. Hvert fag kan have 2 4 kompetenceområder afhængig af fagets omfang og bredde. Forenkling: Ex natur/teknik fra 100 mål til 12 mål. Væsentlig reduktion skal tydeliggøre, hvad eleven skal lære i faget både for lærere, forældre og elever. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 51

52 Matrix Natur/teknik klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 4 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 52

53 Matrix Natur/teknik klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 4 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 53

54 Matrix Natur/teknik klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 4 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 54

55 Matrix Biologi Fysik/kemi Geografi klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 3 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3. F V F V F V F V F V F V 4 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 55

56 Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål skal tydeliggøre den viden og de færdigheder, som er del af kompetencen. Målpar af viden og færdigheder sikrer systematik mellem viden og kunnen. Konkretiseringsniveau skal mindske oversættelsesopgaven. Anvendelighed: De konkrete og systematiske færdighedsog vidensmål er lærerens primære redskab. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 56

57 Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål nedbryder kompetencemålene i temaer ( målpar ) og faser (progression): Faser giver bud på progression frem mod kompetencemål. Der formuleres en fase pr. klassetrin, der indgår i trinnet (fx 3 faser for klasse) Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen: Faser er knyttet til trin for kompetencemål ikke bestemt klassetrin. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 57

58 Dynamisk understøttende materiale Mål kan ikke stå alene Udvikling af understøttende materiale, der er knyttet til målene: Generel vejledning om målstyret undervisning (arbejdet med læringsmål, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering mv.) Understøttende materiale i fagene knyttet til de konkrete mål eksempel på undervisningsmetoder tre niveauer af kompetenceopgaver (andre evalueringsredskaber) eksempel på næste skridt link til undervisningsforløb, materialebasen, eksterne læremidler mv. [eksempler på konkrete elevmål] undervisningsvejledning i faget (generel for faget) Udvikling af eksemplariske undervisningsforløb mv. (Udvikling af fagene) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 58

59 Dynamisk understøttende materiale Færdighedsog vidensmål Undervisnings -metoder og - forløb Kompetence -opgaver Evaluering/ Feedback Næste skridt Links mv. Eleven kan anvende Konkrete eksempler på afgrænsede undervisningsme toder til kortere og længere eksemplariske undervisningsfor løb Opgave med høj sværhedsgrad Opgave med middel sværhedsgrad Opgave med lav sværhedsgrad Links til læremidler og undervisningsfo rløb Links til eksempler på elevmål/elevplan Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 59

60 Temaer som skal indarbejdes En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Sproglig udvikling Tosprogede elever Innovation og entreprenørskab Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 60

61 Fælles Mål skal understøtte en varieret undervisning anvendelse af alternative læringsmiljøer praksis- og handlingsorienteret undervisning øget brug af it-baseret undervisning. Der skal sikres sammenhæng til dagtilbuds pædagogiske læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål. Målene digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 61

62 Tak for opmærksomheden God arbejdslyst! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 62