Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Transkript

1 Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Med handleplan for Broskolens SFO. Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1

2 Forord I Faaborg-Midtfyn kommune ønsker vi, at skolens undervisningsdel og fritidsdel hænger sammen, således at børn og forældre oplever børnenes hverdag som sammenhængende størrelse. Sfo erne er en væsentlig del af skolen. Derfor er der udarbejdet en målsætning, som beskriver formål og indhold af skolernes fritidsdel. Målsætningen skal ses i sammenhæng med folkeskoleloven og den vedtagne skolepolitik for Faaborg-Midtfyn kommune. Målsætningens indhold skal afspejles i skolens daglige arbejde. Dette vil bl.a. ske gennem aftalesystemet, hvor politikerne og den enkelte skole kan sætte fokus på bestemte dele af målsætningen. Arbejdet med målsætningen vil ske i samarbejde med forældre, skolebestyrelser og ansatte. Formål Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang er fritidsaktiviteter og fritidspædagogik centrale begreber for sfo`ernes identitet i Faaborg-Midtfyn Kommune. I sfo`en prioriteres det, at børnene får et frirum med valgfrihed, medbestemmelse, venskaber og fri leg, og at der lægges vægt på børns trivsel. Sfo`en skal skabe trygge rammer i børns hverdag, hvor det enkelte barn oplever at være betydningsfuldt og blive set. Derfor vil nærværende voksne, der ser dem i øjenhøjde, være en vigtig del i sfo. I sfo udvikles børnenes indsigt i og erfaring med, hvilke handlinger, der er hensigtsmæssige i hvilke situationer; altså at kunne mestre hverdagen og hverdagssituationer, og at kunne agere i relation til andre mennesker. Vi mener, at god fritidspædagogik er en særlig faglighed, der skal og bør være en værdig medspiller i skolestarten. Ud over sfo-tilbuddet skal fritidspædagogikken række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. Indhold For at fremme fritidspædagogik lokalt i de enkelte fritidsordninger og sikre synliggørelsen af det pædagogiske arbejde i sfo'erne, har Faaborg-Midtfyn kommune valgt at arbejde med følgende temaer: Barnets kompetencer Sundhed Kultur Kommunikation Natur Arbejdet med temaerne i sfo skal både tage udgangspunkt i den særlige tilgang til barnets udvikling, der ligger i fritidspædagogikken og samtidig bygge bro til pædagogikken på daginstitutions- og indskolingsområdet. Derudover vil sfo`erne give børnene tid, rum og mulighed for at lave lektier. 2

3 Barnets kompetencer Hos os har vi fokus på barnets vigtige møde med andre børn og voksne Personlige kompetencer Barnet skal opleve at: være værdifuld i sig selv og i fællesskaber kunne værne om sin egen integritet kunne håndtere følelser kunne bruge fantasi og kreative evner. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: tage initiativ og foretage valg, herunder at fastholde valget, fordybe sig individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper tage ansvar for sig selv og andre og opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed. Sociale kompetencer Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer, der fremmer: gensidig respekt og ansvarlighed for fællesskaber empati (indfølingsevne) evnen til at etablere og vedligeholde venskaber accepten af forskellighed. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lege sammen med børn med andre normer og værdier, end dets egne ved at: medvirke i arbejdet med sfo s normer og regler kunne forstå og følge en instruktion kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe udvise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser hjælper de børn, der har det svært med kontakt til de andre børn, bl.a. ved at den voksne viser vejen og spillereglerne er bevidste om overensstemmelse mellem ord, kropssprog og mimik har positive forventninger til barnet skaber situationer, hvor de andre børn kan se at barnet har værdi ser ind bag ved barnet og ikke bærer nag altid husker aftaler sætter grænser skaber plads til både leg og planlagte aktiviteter sørger for at børnene leger i både store og små grupper lærer børnene at kunne indgå kompromiser med andre børn lærer børnene at vente på tur, når der f.eks. spilles spil hjælper børnene med at blive gode venner igen, hvis man er blevet uvenner varierer dagligdagen ved nogle gange at arbejde på tværs af hele børnegruppen være gode forbilleder for børnene. Være nysgerrige i forhold til børnenes oplevelser. 3

4 Sundhed I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi fokus på sundhed Det er vigtigt for barnets udvikling, at de voksne omkring det har fokus på sundhed. Begrebet sundhed kan deles i tre sammenhængende faktorer: Den psykiske sundhed Den fysiske sundhed Kostens sundhedsværdi Barnets psykiske sundhed Det er vigtigt for barnets psykiske sundhed at blive set og hørt som enkeltperson. Dette fremmes af: voksne, som er nærværende og opmærksomme på barnets trivsel, og som giver udfordringer og omsorg, der svarer til barnets udviklingstrin trygge rammer, som giver mulighed for at udforske sit eget og de andres jeg, og som opbygger en følelse af at være god nok. Barnets fysiske sundhed De voksnes holdninger til- og muligheder for fysiske aktivitet påvirker barnets fysiske sundhed. Barnet skal sikres muligheder for egen fysisk udfoldelse og rum til bevægelse. Motoriske øvelser, sjove lege og udfordringer skal ses som en væsentlig del af barnets hverdag. De voksne omkring barnet skal have fokus på indretning og uderum og give barnet rum til bevægelse. Kostens sundhedsværdi Familier, institutioner og det offentlige rum har et fælles ansvar for at være bevidste om, hvilken kost barnet bliver tilbudt. Nutidens børn opholder sig megen tid uden for hjemmet og vil derfor være påvirkelig af de holdninger, de møder i institutioner, skoler og fritidscentre. Derfor er det en vigtig prioritering at diskutere og lægge retningslinier for en sund kostpolitik i det daglige pædagogiske arbejde. Fastholder opmærksomheden på den motoriske udvikling, bl.a. ved at holde fokus på hvert enkelt barns aktivitetsniveau Er opmærksomme på barnets trivsel, både fysisk og psykisk. Ofte går ture Giver plads til leg Sætter forskellige lege og idrætsaktiviteter i gang ude og inde. Viser børnene god hygiejne Holder maddage, hvor der bl.a. er fokus på ernæring fastholder et udfordrende miljø på legepladsen, der appellerer til både motorisk udfoldelse og de forskellige sanser bruger gymnastiksalen 4

5 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur udtrykker menneskers forståelser af- og tilgange til verden. Det er i mødet med andre og det anderledes at vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Gennem mødet med andre udtryksformer, kunstneriske såvel som kulturelle, og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier, udvikler børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. I SFO'erne vil vi fremme kulturelle og æstetiske oplevelser ved at: børnene eksperimenter med, opøver og afprøver sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder at benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker at tænke og handle kreativt aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. afprøver mange forskellige stoffer og materialer laver anderledes mad til diverse maddage snakker med børnene om forskelle på mennesker, hudfarve, bosteder osv. bruger den danske sangskat fortæller historier snakker med børnene om forskellige traditioner fastholder diverse etablerede traditioner, samt evt. danner nye. inddrager børnenes egne interesser for kultur, fra hjemmet, kammerater og medier. 5

6 Kommunikation Hos os møder barnet mange udtryksformer Arbejdet med børnenes sproglige udtryksformer Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børnenes trivsel i skolen og for hvordan de klarer sig i livet generelt. Mangelfulde sproglige kompetencer skaber til gengæld risiko for, at børn ekskluderes fra det sociale fællesskab. Derfor inddrager sfo erne aktiviteter, der understøtter børnenes læsning og sproglige udvikling også de børn, der ikke opsøger det selv. Begreberne Sprog og Læsning skal forstås bredt, således at de omfatter et mangfoldigt udvalg af sproglige og skriftsproglige udtryksformer. Med udgangspunkt i, at børn lærer i alle sammenhænge, er sfo en et oplagt sted, hvor barnet gør sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. Her kan det udvikle kommunikative færdigheder i samværet med andre og som en del af leg og almindelige hverdagssituationer. For nogle børn er det af væsentlig betydning at opleve, hvordan færdigheder, som er lært i skolen, kan bruges i andre sammenhænge. Derfor bør den voksne have øje for, hvornår sproglige aktiviteter, skrivning og læsning kan indgå som en naturlig del af en pædagogisk praksis. Brug af bøger og litteratur og andre medier skal være en naturlig del af hverdagen. er gode rollemodeller ved at anvende sproget positivt sætter grænser for sproget bruger kropssproget sætter ord på handlinger arbejder med drama og fortælleværksteder læser bøger med børnene fastholder bevidstheden i dagligdagen omkring sproget viser interesse for børnenes egne sproglige tilegnelser Være fantasifulde og kreative i lege og fortællinger. 6

7 Natur Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er nogle af kommunens største aktiver. Faaborg-Midtfyn Kommunes ønsker at gøre dens unikke landskab, natur og dens status som sciencekommune til et aktiv i sfo`en Børn tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager som en del af det at være i naturen og at undersøge den. Læringen omfatter en lang række sanse- og følelsesmæssige oplevelser og erfaringer. De bevæger sig meget, er aktive, skrider ned ad en skrænt gennem våde blade, lister hen til en rævegrav, arbejder sig gennem et uvejsomt terræn, strækker sig og bøjer sig for bedre at se og undersøge. De oplever, sanser, handler i og med naturen og bringer indtryk og ny selverfaret viden med i deres liv. Derfor skal sfo`erne understøtte følgende: - aktiviteter, som giver eleverne indsigt i de nære naturperler og dem, som er længere væk. - aktiviteter, som i disse områder viser planters og dyrs naturlige levesteder, og som udviklinger børnenes evne til at iagttage, undersøge og eksperimentere. - aktiviteter, som giver eleverne indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge, og som udvikler tanker, sprog og begreber, der har værdi i det daglige liv. - tiltag, som viser, at naturen kan give mulighed for nye sociale relationer og måder at håndtere konflikter på. - aktiviteter, som viser at naturen er en ressource, vi er afhængige af, og som udgør det miljø, vi lever i. - tiltag, som viser, at naturen er rum for friluftsliv. lærer børnene, at man ikke smider affald fra sig er gode rollemodeller giver adgang til natur-bøger, så forskellige dyr og planter kan slås op videregiver glæde ved oplevelser i naturen er meget ude på legepladsen planlægger og gennemfører gå-ture til både sø og skov standser op, siger se her, og viser børnene ting i naturen er ude i al slags vejr fastholder arealer med almindelig natur på legepladsen 7

8 Overgang til SFO og skole At skulle begynde i skole, er noget barnet ser frem til med glæde, men måske også med en vis spænding og usikkerhed. For mange børn er det en helt ny verden at skulle begynde på skolen, som både er en større bygning, men også med langt flere børn end børnene er vant til i deres børnehave. Derfor er der udarbejdet en plan for samarbejdet mellem Sfo/skolen og børnehaverne om overgangen. Mål: at personalet i samarbejde med børnehaverne og undervisningen sikrer, at børnene får en tryg og harmonisk overgang fra børnehaven. Deltager i overleveringssamtalerne i børnehaverne etablerer Inviterer kommende forældre til informationsmøde inden børnene starter. sikrer at kommende skolebørn, kommer på besøg i SFO en. Sfo børn kommer på besøg i nabobørnehaverne 8

9 Dokumentation og evaluering Som en del af mål og indholdsbeskrivelse, skal det fremgå, hvordan vi dokumenterer og følger op på, handleplanerne. Ligeledes skal handleplanerne evalueres årligt i personalegruppen med henblik på justeringer revision. Dokumentation Vi vil dokumentere på forskellig vis. Den ene form for dokumentation er den, som beskriver de daglige aktiviteter, og som er mest synlige for forældre, når børnene bliver hentet. Af eksempler kan nævnes: Udstillinger af de produkter børnene og evt. voksne har lavet. Tegninger, malerier, bogstaver, tal og lignende. Ting børn har klippet, syet, bygget - har underholdt eller leget med. Billeder, fotografier af oplevelser i dagligdagen og af de pædagogiske læreprocesser, som både kan ses i sfo og på hjemmesiden. Den daglige snak ved aflevering og hentning af børn Beskeder på tavlen, om hvad vi har lavet i løbet af dagen. En anden form for dokumentation, som kan føre frem til forandringer af den pædagogiske læreproces, vil være den dialog, der er mellem pædagog og forældre. Med udgangspunkt i barnets dagligdag og de iagttagelser, oplevelser eller eventuelle bekymringer vi hver især har, kan vi inspirere hinanden til et nyt og bredere syn på, hvad der er til barnets bedste. Evaluering Hvert år inden sommerferien, skal arbejdet med mål og indhold evalueres. Den vil blive evalueret i personalegruppen, hvor vi vil prøve på at finde ud af om det konkrete arbejde har været i overensstemmelse med handleplanerne. Alt sker ikke for alle børn og børn oplever tingene forskelligt, men vi skal gennem evalueringen sikre, at børnenes udvikling, dannelse og læring er i overensstemmelse med intensionerne. Sfo lederen har ansvaret for at der udarbejdes oplæg til proces for evalueringen. 9