Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Transkript

1 Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

2 Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for at udnytte deres potentialer bedst muligt også inden for den skriftsproglige tilegnelse. Dette mål fordrer en stadig reflektering og evaluering af, hvorledes vi struktureret og målretter vores tilbud. De skriftsprogsudviklende handleplaner for vuggestue-, dagpleje- og børnehaveområdet beskriver, hvorledes der skal arbejdes med sprogstimulerende indsats i form af tidlig skriftsprogsudviklende lege, fokus og tiltag. Den sprog- og skriftsprogsstimulerende indsats implementeres i dagtilbuddene i efteråret 2012 og evalueres via EVA, tegn på læring i foråret Beskrivelser og evaluering skal fremgå på institutionens hjemmeside. Sprog- og skriftsprogsstimulerende indsats Barnets tidlige skriftsproglige erkendelser har stor betydning for dets fremtidige skolegang. Handleplanerne for vuggestue/dagpleje og børnehave peger på sammenhænge, målsætninger, tiltag, tegn og evalueringsforslag, som kan give pædagoger, dagplejere og medhjælpere viden om, hvilke tiltag, som er hensigtsmæssige at arbejde struktureret med for at give børnene muligheder for at drage alsidige tidlige sprog- og skriftsproglige erkendelser. ligesom de skal sætte fokus på at fremme børnenes sprogudvikling. Desuden skal det forøgede sprogfokus skabe dialog mellem de pædagogiske medarbejdere både internt og tværfagligt om hvordan gode sprogunderstøttende læringsmiljøer skabes, og hvordan personalet går foran i dette arbejde. Det faktiske arbejde ud fra handleplanerne må tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling og skabe understøttende aktiviteter ud fra dette. Det sprogstimulerende arbejde må understøtte hverdagens pædagogiske aktiviteter og indgå som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. I arbejdet med børnene må det sikres, at de pædagogiske tiltag altid justeres, så det enkelte barn opnår succes jf. under afsnit om motivation og gradueret støtte. Handleplanerne skal skabe fokus på, hvordan det pædagogiske personale taler indbyrdes samt med og til børnene Når børnene møder til 1. skoledag i 0. klasse, kommer de med meget forskellige skriftsproglige forståelser. Nogle børn har gennem deres daginstitutionsforløb tilegnet sig en rigtig god skriftsproglig forståelse og kender mere eller mindre ubevidst til mange af skriftsprogets grundlæggende konventioner og begreber. Forståelser som Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 1

3 er nødvendige, for at barnet er i stand til at tilegne sig viden om, hvordan man gør, når man læser og forståelse for, hvordan skriftens kode fungerer. Andre børn har af mange forskellige årsager ikke tilegnet samme grad af tidlig skriftsproglig bevidsthed og er således grundlæggende i tvivl om, hvordan de skal gøre, når de skal i gang med at læse. Ligeledes er de grundlæggende i tvivl om, hvordan skriftens kode fungerer. Disse børn viser ofte at have gjort sig færre sproglige erfaringer og møder således læsningen med en fattigere sprogforståelse. allerede i daginstitutionen laves lege, samtaler og aktiviteter, som giver børnene mulighed for at danne tidlige erfaringer med skriftsprogstilegnelse endnu før læsningen introduceres. I 0. klasse kan der således bygges ovenpå de erfaringer, som børnene allerede har gjort sig. Således vil alle børn have mulighed for at danne skriftsproglige erfaringer i eget tempo, hvilket vil bevirke, at lange flere børn har tilegnet sig grundlæggende før-læsningsbegreber inden 1. klasse. Handleplanerne er opdelt i to planer; dagpleje/vuggestue og børnehave. Planerne skal ses i sammenhæng og bygger således ovenpå hinanden. Børn er forskellige og udvikler sproglige kompetencer i forskelligt tempo. Målsætningen for det enkelte barn skal ses i forhold til barnets kompetencer, og man kan således arbejde med målsætninger fra dagpleje- / vuggestuehandleplanen på trods af, at barnet går i børnehave. Ligeledes kan man forestille sig, at målsætninger fra børnehavehandleplanen kan anvendes til sprogligt stærke dagpleje-/vuggestuebørn. Barnet får ikke en tidlig viden om skriftsprogets grundbegreber, blot ved at voksne fortæller, hvordan skriftsproget fungerer. Barnet har tidligt i livet behov for at danne mange forskellige erfaringer med de grundbegreber, der kommer forud for den skriftsproglige tilegnelse. At tilegne sig skriftens grundbegreber er en langsigtet proces, hvor barnet må skabe sig mange forskellige erfaringer, som fører til grundlæggende skriftsproglige erkendelser. De grundlæggende begreber kommer forud for læseundervisningen, og således kan der I det sprogstimulerende arbejde et det væsentligt at understreje, at det ikke handler om at skabe nye pædagogiske tiltag til fordel for gamle, men at lade den sproglige og skriftsproglige bevidsthed fylde i de igangværende pædagogiske tiltag og aktiviteter. Det er ligeledes væsentligt, at det sproglige fokus ikke bliver instruerende og dikterende, men at skriftsproget bliver nærværende i hverdagen i mere uformelle situationer gennem legeprægede og sjove aktiviteter. Ønsket er at skabe et fælles sprogligt afsæt og skabe en værktøjskasse for dagtilbud med udgangspunkt i det go- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 2

4 de, der allerede arbejdes med, hvori sproglig opmærksomhed og tidlig skriftsprogsstimulering må indgå som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Institutionen må overveje, hvorledes forældrene inddrages i det sproglige arbejde, og hvorledes de kan vejledes i at støtte deres barns sproglige udvikling. Dette er et fast punkt på alle forældremøder. Desuden ønskes en velforankret og struktureret vidensdeling institution til institution, institution til skole, og medarbejder til medarbejder samt medarbejder til forældre. Litteratur Bendixen, C. (2005). Evaluering og læring. Krogs forlag Brudholm, M. (2002). Læseforståelse hvorfor og hvordan? København: Alinea. Borstrøm, I, Petersen, D. K (1997). Kan man forebygge ordblindhed i børnehaveklasse? Mål og Mæle 4 Borstrøm, I og Arnbak, E (2007). Procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi, Dansk institut for Ordblindhed Clay, M.M. (1991). Becoming literate the construction of inner control. Auckland: Heinemann. Clay, M.M. (2002). An Observation Survey of Early Literacy Achievement, 2.ed. Auckland: Heinemann. Clay, M.M. (2005).Literacy Lessons designed for individuals, part one + part two. Auckland: Heinemann. Dyste (2003). Dialog, samspil og læring. Århus: Klim Ehri, L. (1999). Phases of Development in Learning to Read Words. Kompendie, CVU København Nordsjælland, Elbro, C. (2001). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal uddannelse. Frost, J (1999) Læsepraksis på teoretisk grundlag. Dansk psykologisk Forlag. Frost, J (2003). Principper for god læseundervisning. Dansk psykologisk Forlag Hagtved, B (1992). Leg med sproget. Gyldendal uddannelse, Kbh. Hagtved, B. E (2004). Tale og skrift i førskolealderen. Alinea Hiim, H og Hippe, E (2007) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Dansk udgave: Gyldendal uddannelse Høien, T og Lundberg, L. (2000). Dysleksi fra teori til praksis. Gyldendal Akademisk: Polen Jensen, M.N. (2005) Dialogisk læsning i dagtilbud. Learning Lab, Denmark Liberg, C. (1997). Sådan lærer børn at læse og skrive. København: Gyldendal Undervisning. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 3

5 Madsbjerg, S og Phøler, L. (2008). Læsevejlederen. Dafolo Wangebo, K. og Clay, M. M. ( 2005). Børns Fornemmelse for skriftsprog. København. Alinea. Wood, D. and H. Wood (1996). Commentary Contingence in Tutoring and Learning, i Learning and Instruction. Vol. 6, no.4, pp Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring side 4