1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

Transkript

1 Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8 24,9 Gennemsnitlig amtskatteprocent (ophævet fra og med 2007) Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7 0,7 0,7 0,7 Sundhedsbidrag (indført fra og med 2007) 8,0 8,0 8,0 8,0 Bundskat 5,48 5,48 5,04 3,67 Mellemskat 6,0 6,0 6,0 - Topskat 15,0 15,0 15,0 15,0 Skatteloft 59,0 59,0 59,0 51,5 Abejdsmarkedsbidrag 8,0 8,0 8,0 8,0 Beskæftigelsesfradrag 2,5 4,0 4,25 4,25 Kr. Kr. Kr. Kr. Beskæftigelsesfradrag, maksimalt Personfradrag Mellemskattegrænse Topskattegrænse Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag Kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) Grøn check til personer fyldt 18 år Supplerende grøn check til børn/unge under 18 år (Maks. 600 kr. pr. husstand) Aftrapningsgrænse for grøn check (topskattegrundlag) /6

2 Indkomstgrundlagene Kapitalindkomst (Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb) Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Aktieindkomst Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst: Løn, overskud af virksomhed, honorarer, frynsegoder, folkepension, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag mv. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst: Arbejdsmarkedsbidrag, driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, indbetalinger til pensionsopsapring (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret *) for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger) mv. Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst: Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed mv. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst: Renteudgifter mv. Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto, gavefradrag mv. Skattepligtig indkomst udgør nettobeløbet af samtlige indkomster og fradrag, dvs: +/ Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Lønindkomst, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder - herunder beløb til multimediebeskatning - m.v. Indkomstarter der medregnes til aktieindkomst: Aktieudbytte og aktieavancer. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst: Tab ved salg af børsnoterede aktier kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra andre børsnoterede aktier. Tab ved salg af unoterede aktier. 2/6

3 Grundlag for ejendomsværdiskat Ejendomsværdien i henhold til den offentlige vurdering i indkomståret. I forbindelse med indførelsen af skattestoppet kan beregningsgrundlaget udgøre et mindre beløb end det aktuelle års ejendomsværdi. Fra og med 2002 benævnes grundlaget derfor ejendomsværdiskattegrundlaget. Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det laveste beløb af: - ejendomsværdien pr. 1. jan med tillæg af 5 pct., - ejendomsværdien pr. 1. jan og - det aktuelle års ejendomsværdi. *) Indskud til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling. 3/6

4 Beskatningsgrundlag og skattesatser 2009 og 2010 SKATTEART Bundskat Mellemskat Topskat SKATTESATS pct. 2009: 5, : 3, : 6,0 2010: - 15,0 skatteloftsnedslag Sundhedsbidrag 8,0 Kommuneskat 2009: 24,8 2) 2010: 24,9 2) Kirkeskat 2009: 0,7 2) 2010: 0,7 2) BESKATNINGSGRUNDLAG (2009) over for ugifte og for ægtepar (2010) + indskud til kapitalpensionsordninger BUNDFRADRAG, kr Overførsel mellem ægtefæller ) ) Ja Ja Nej Dog sambeskatning af positiv nettokapitalindkomst Skattepligtig indkomst ) ) Ja Aktieindkomstskat Aktieindkomst u til o u o Ja Arbejdsmar- Grundlag for 8 kedsbidrag arbejdsmarkedsbidrag 1) For børn og unge under 18 år udgør personfradraget kr. i 2009 og ) Landsgennemsnit. Ingen bundfradrag - 4/6

5 Principperne for skatteberegningen i 2010 INDKOMSTOPGØRELSE: Kr. Kr. Lønindkomst (1) Indkomst til multimediebeskatning (2) Arbejdsmarkedsbidrag (8,0 pct. af lønindkomsten og værdi af personalegoder) (3) (4)=(1)+(2) (3) Kapitalindkomst (opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter) (5) Ligningsmæssige fradrag (eks. A-kasse og befordringsfradrag) (6) Beskæftigelsesfradrag (7)=4,25 % af ((1)+(2)), dog maks kr Skattepligtig indkomst (8)=(4)+(5) (6) (7) SKATTEBEREGNING: Skat til kommune og kirke: Skattepligtig indkomst personfradrag ,5 pct. (gennemsnitskommune) 0,256 x Sundhedsbidrag til staten: Skattepligtig indkomst personfradrag ,0 pct. 0,08 x Bundskat til staten: (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) personfradrag ,67 pct. 0,0367 x Topskat til staten: (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) bundfradrag i topskat 5/ ,0 pct. evt. skatteloftsnedslag på 0,07 pct.* 0,1493 x Indkomstskat Arbejdsmarkedsbidrag Grøn check før evt. aftrapning Aftrapning: (7,5 pct. af kr kr.; dog maks kr.) Grøn check efter aftrapning 0 0 I alt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune. *) Skatteloftet er på 51,5 pct., og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 51,5 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2010 udgør nedslaget 0,07 pct. (24,9 pct. + 8,0 pct. + 3,67 pct. +15,0 pct. 51,5 pct. = 0,07 pct.) Topskatteprocenten udgør derfor (15,0 0,07 = 14,93 pct.).

6 Behandlingen af kapitalindkomst Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter mv.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter mv.). Er renteudgifterne større end renteindtægterne, er kapitalindkomsten negativ, mens kapitalindkomsten er positiv, hvis renteindtægterne mv. er større end renteudgifterne mv. Man taler i disse to situationer om, at en person har enten negativ nettokapitalindkomst eller positiv nettokapitalindkomst. I beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten medregnes en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Fra 2010 medregnes ved opgørelsen af topskattegrundlaget alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på kr. For ægtefæller gælder det, at det ved beregningen af bund- og topskatten er ægtefællernes samlede kapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af bund- og topskatten, så der kun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv. Fra 2010 medregnes alene positiv nettokapitalindkomst til topskattegrundlaget i det omfang, ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger kr. Nye regler for beskatning af aktier fra 2006 Med virkning fra 1. januar 2006 er der sket en forenkling af skattereglerne for gevinster og tab på aktier. Nu beskattes alle gevinster på aktier som udgangspunkt som aktieindkomst uanset ejertid. Eneste undtagelse herfra er, at børsnoterede aktier kan sælges skattefrit, hvis de ved udgangen af 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier, der var mindre end kr. (ægtepar kr.), og hvis aktionæren har ejet aktierne i mindst 3 år på salgstidspunktet. Modsvarende er der ikke fradrag for tab. Tab på børsnoterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra børsnoterede aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning. Tab på unoterede aktier kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst efter særlige regler. 6/6