Matematik og naturfag. verdensklasse
|
|
- Bent Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2003 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd
2 Evaluering af projektets tredie år Evalueringen er koordineret af Learning Lab Denmark og er foretaget af projektgruppens medlemmer sammen med forskningsmedarbejdere tilknyttet LLD 1. De tre indsatsområder er evalueret hver for sig. Nogle af erfaringerne er generelle og vil indgå i justeringen af hele projektet. Andre erfaringer er specifikke for det enkelte indsatsområde, dets indhold, struktur og målgruppe. Disse erfaringer vil primært blive anvendt i den videre planlægning af det enkelte indsatsområde eller delprojekt. Blandt de generelle erfaringer vil vi specielt fremhæve, at evalueringerne dokumenterer en meget udbredt tilfredshed med den kompetenceudvikling, det har givet de lærere, som deltager i projektet. Samtidig påpeges den styrke, der ligger i, at flere lærere på samme skole har været med og nu kan udveksle erfaringer. Der er kommet en vis rutine på skolerne, selv om der undervejs er kommet nye lærere med i projektet. Da lærernes kompetenceudvikling netop er en integreret del af projektet, kan vi foreløbig konstatere, at den del af forventningerne, der blev stillet til projektet, er godt på vej til at blive opfyldt. Projektgruppen har på baggrund af de indhentede erfaringer justeret og planlagt indsatsen i det kommende år, og samtidigt har vi intensiveret arbejdet med at opsamle og bearbejde resultaterne med henblik på at nyttiggøre dem for andre. Evaluering af indsatsområde A - Højt niveau i gymnasiet Evalueringen af det andet forløb, der nu er ved at være afsluttet, er udarbejdet ud fra fire fokusgruppeinterviews. De to interviews var med udvalgte elever fra Ishøj Amtsgymnasium og Greve Gymnasium, og derudover blev alle de deltagende matematiklærere og fysik-/ kemilærere interviewet. Alle interviews er planlagt og gennemført af Mette Andresen, Learning Lab Denmark, i samarbejde med Erik Pawlik og Anne Winther Petersen, projektgruppen. Der er udarbejdet en evalueringsrapport, og her følger en sammenfatning. Formål For lærerne har formålet med deltagelsen i projektet først og fremmest været at undersøge, hvilke muligheder der er for at inddrage de bærbare computere i undervisningen og herved blandt andet udvikle egne kompetencer. Ingen af lærerne gav udtryk for, at de havde planlagt væsentlige ændringer i arbejdsformen, f.eks. mere projektarbejde, men at de ville undersøge, hvordan det at inddrage computerne ændrede den traditionelle undervisning. Der blev også nævnt et ønske om tværfagligt samarbejde og samarbejde ud af huset. 1 Den samlede evaluering kan læses på Learning Lab Denmarks hjemmeside på adressen 2
3 Arbejdsformen De fire interviews tyder heller ikke på, at der i de forløbne to år har været målrettede forsøg på mere elevaktiverende arbejdsformer, men fra både lærere og elever nævnes, at arbejdet ved computerne i mange situationer alligevel befordrer en mere eksperimenterende arbejdsform. Eleverne er gode til at samarbejde om de computere, der er i klassen, og til at hjælpe hinanden. Der nævnes eksempler på, at eleverne ved at prøve sig frem ved tasterne finder frem til løsninger på problemer, men generelt anser eleverne denne måde at arbejde på for snyd. Flere elever nævner, at det er utilfredsstillende at taste noget ind, som de ikke forstår, og få et resultat, som de heller ikke forstår. Flere gange nævnes differentialligningsløsning som et eksempel, hvor eleverne synes, de er kommet for let til et resultat. Dvs. eleverne er mest trygge ved at arbejde som de plejer men med computeren til at udføre det besværlige arbejde. Hvor udnyttes computeren I matematikundervisningen er computeren brugt ved stort set alle emner, især nævnes emner med funktioner, grafer, ligninger og infinitesimalregning. Alle er glade for at have DERIVE til rådighed ved det skriftlige arbejde, men der er stor forskel på, hvordan DERIVE udnyttes. Nogle elever arbejder næsten udelukkende i DERIVE og afleverer opgaverne som computerudskrifter, andre bruger computeren som en lommeregner og afleverer sædvanlige håndskrevne besvarelser, evt. med en enkelt graf som bilag. Alle nævner dog DERIVE som et stærkt værktøj. I fysik nævner mange arbejdet med dataopsamling og databehandling, men enkelte nævner, at de kun bruger computeren ved rapportskrivning. Alle giver udtryk for, at de bærbare computere gør det eksperimentelle arbejde mere effektivt, i og med at de hurtigt får data på egen computer og kan starte rapportarbejdet med det samme. I både matematik, fysik og kemi nævnes eksempler på, at der er arbejdet med forløb, der kun har været mulige pga. computerne. Her kan nævnes forløb om forsikringsmatematik, simuleringer og spektroskopi. Tekniske problemer Mange nævner, at de har haft en del tekniske problemer, især mht. dataopsamling, men både lærere og elever fremhæver, at i slutningen af 3.g. er dataopsamlingen næsten blevet en rutine. Flere lærere har oplevet, at det er et problem at indføre gode arbejdsvaner ved computerne og at blive enige om, hvad god IT-disciplin er. Det er vigtigt, at der udarbejdes klare retningslinjer. Stationære eller bærbare computere Alle har været glade for at have bærbare computere til rådighed, men flere udtrykker, at det er de enkelte programmer, der gør forskellen i undervisningen, ikke at eleverne har bærbare computere. Elever skal blot have adgang til disse programmer hjemme og til eksamen. Dog nævnes det fordelagtige i, at eleverne med de bærbare computere hurtigt i en mellemtime eller efter skoletid kan arbejde videre med deres opgaver, netop fordi de har materialet ved hånden. Elevernes udbytte Alle lærere er enige om, at projektet har været en stor fordel for de dygtige elever, men der er nogen uenighed om udbyttet blandt de svagere elever. Nogle nævner, at disse elever har fået endnu flere ting at skulle håndtere, og at de derfor har fået større problemer end ellers. Andre mener, at de svage elever i det mindste ikke er blevet dårligere end ellers. Andre igen mener, at også de svage elever har fået et løft ved at få muligheder for at nå længere med et problem, end deres manglende 3
4 regnefærdigheder ellers ville have tilladt dem. Også samarbejdet med videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder nævnes som noget meget positivt. Elevernes vurdering Alle de interviewede elever har været glade for projektet. De har været glade for at gå på pakkehold, da disse hold ikke har været så store, og da de fleste elever har oplevet lidt større sammenhæng mellem matematik og fysik/kemi (men dette opleves meget forskelligt selv på samme hold). De har været glade for at have computere til rådighed, men de er dog bekymrede over, om de er dårligere end andre til at arbejde ved håndkraft. Lærernes vurdering Alle de interviewede lærere har været glade for projektet. Alle er enige om, at de fået et efteruddannelsesmæssigt løft, og at det har været personligt udviklende. Projektet har givet lærerne mange erfaringer, som de vil trække på i kommende klasser, også selv om de ikke har bærbare computere. Flere lærere nævner desuden den fordel, der er i, at flere lærere på samme skole nu har været med i projektet og kan udveksle erfaringer. Alle er enige om, at projektet har medført, at eleverne er blevet meget sikre IT-brugere med gode IT-kompetencer. Anbefaling Det anbefales, at der om et år, når denne del af projektet er færdigt, udarbejdes en rapport, der sammenfatter erfaringerne fra de tre forløb. Denne rapport skal fokusere på, hvilken effekt arbejdet ved computerne har haft på undervisningen, og hvordan undervisningen fremover med fordel kan ændres med dette hjælpemiddel. Desuden skal rapporten fokusere på, hvordan de indhøstede erfaringer og kompetencer kan udnyttes i udviklingen af de enkelte gymnasier. Evaluering af indsatsområde B Matematik i overgangen fra 9.kl. til 1.g Projektgruppen valgte at få evalueret denne del af projektet efter 3. år for at få det bedste grundlag for det sidste år og derpå følgende resultatformidling og slutevaluering. Dette også set i lyset af det tidsmæssige sammenfald mellem (del)projektets afslutning og forberedelser til gymnasiereformens start med bl.a. et halvårigt grundforløb. Evalueringen er gennemført af Henrik Bang og Claus Larsen, begge Learning Lab Denmark, og bestod af Gruppeinterviews med lærerne fra to sæt partnerskoler (udvalgt af projektgruppen) Spørgeskemabesvarelser fra de øvrige deltagende lærere Evaluatorernes sammenfatning af ovenstående og deraf følgende konklusioner og anbefalinger De deltagende lærere giver udtryk for "stor tilfredshed" med deltagelsen i projektet. Det skal her bemærkes at eleverne overhovedet ikke har været inddraget i evalueringen, da denne del af projektet retter sig mod lærere fra de to skoleformer, og eleverne egentlig ikke behøver at mærke at de er med i noget nyt - de ved jo ikke hvordan det plejer at være. Igennem alle de tre år har det 4
5 været påfaldende, hvor interesserede lærerne har været i at få indblik i hvad der foregår på den anden side af hegnet. Denne interesse og den positive indstilling, lærerne har haft til at deltage i evalueringen og diskutere denne, skal udnyttes i projektets sidste år, hvor projektgruppen skal " overveje, hvordan der skabes rammer for erfaringsopsamling, vidensdeling og kvalificering af de forskellige samarbejder, således at man ikke blot starter forfra med noget nyt igen i det sidste år." To faktorer har gjort at samarbejdet har haft visse logistiske problemer: For det første de to forskellige skolekulturer, og for det andet at de involverede lærere har været med i Robolab-delen og for nogles vedkommende endda i HOT-delen. Evaluatorernes konklusioner og anbefalinger vil blive drøftet i projektgruppen med henblik på at få projektets sidste år til at bygge på de indhøstede erfaringer og for at bygge op til afrundingen af denne del af overgangsprojektet. 2003/04 sidste år i projektet: Konklusionerne i evalueringen er naturligvis inddraget i planlægningen af næste års projekt. Introduktionsmødet ligger tidligt i august og indeholder - udover indledningen til samarbejdet partnerskolerne imellem - et fagdidaktisk oplæg, som vil tage udgangspunkt i de (mindst to) forskellige opfattelser af hvad matematikfaget indeholder og bør indeholde i de forskellige skoleformer. Evaluering af indsatsområde C - Matematik i 5. og 6. klasse Den overordnede ramme for skolernes projekter i skoleåret 2002/03 var inspireret af storylinemetoden. På baggrund af en historie, som eleverne har indflydelse på, opstår forskellige situationer, som kræver, at man anvender matematik til problemløsning. Evalueringen er gennemført af Lisser Rye Ejersbo, Learning Lab Denmark og Anne Nyholm, projektgruppen. Evalueringen er foretaget på baggrund af Gruppeinterview med fire lærere (en fra hver af de deltagende skoler) Skriftlige evalueringer fra 224 elever Lærernes egne beskrivelser og evaluering af de gennemførte undervisningsforløb Konsulenters besøg i klasserne Evalueringen viser: at de erfaringer, som lærerne indhøstede med arbejdet med storylinemetoden, var så positive, at de godt kan bruges i andre sammenhænge at der er sket en vidensdeling på de enkelte skoler, gennem udstillinger og ved at forløbene er blevet lagt i en IT-baseret base, der er tilgængelig for kolleger at det var svært for lærerne at få hold på, hvad den enkelte elev mere præcist lærte 5
6 at eleverne var meget glade for metoden, men det kunne være svært at følge med, hvis man havde været fraværende at de tre konsulentbesøg på hver skole var meget udbytterige og kvalificerede arbejdet med projekterne yderligere at deltagerne ønsker at mødes midtvejs i forløbet for at vidensdele og inspirere hinanden Konklusion: Projektet har nu været i gang i tre år, hvilket det bærer præg af i positiv retning. Der er kommet en vis rutine på skolerne, og selv om lærerne undervejs er blevet skiftet ud, er projektet kendt på skolerne. Flytning af konsulenttimer fra afvikling af efteruddannelseskurser til besøg på skolerne har været meget vellykket. Mange lærere udtrykker, at deres opfattelse af lærerrollen har flyttet sig, da de undervejs i forløbet oplevede sig selv snarere som konsulenter end som egentlig undervisere. Vidensdelingen på de enkelte skoler har været mere i fokus i år fra projektgruppens side, og det virker som om også dette svære område har haft større succes i år, hvor især udstillinger på skolerne har været med til at synliggøre projektet. 2003/04 sidste år i projektet: Konklusionerne i evalueringen er naturligvis inddraget i planlægningen af næste års projekt, som vil dreje sig om, hvordan projektarbejde kan benyttes i forbindelse med undervisning i matematik og natur/teknik. Konsulenternes vejledningen vil fortsat overvejende foregå på skolerne i samme omfang som i 2002/03. Derudover er der planlagt et opstartskursus primo september 2003, et midtvejsmøde ultimo januar 2004 og et evalueringsmøde ultimo marts
Matematik og naturfag. verdensklasse
Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden 2000-2002 Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2002 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns
Læs mereOvergang fra 9. klasse til gymnasiet
Overgang fra 9. klasse til gymnasiet Slutevaluering af indsatsområde B 2000-2004 September 2004 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereUdviklingsprojekter 2009/2010
5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereLommeregneren elevens ven eller lærerens?
80 MONA 2008 1 Lommeregneren elevens ven eller lærerens? Mette Andresen, NAVIMAT, Professionshøjskolen, København Kommentar til artiklen En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereMatematik og naturfag. verdensklasse
Projektbeskrivelse Forsknings- og udviklingsprojektet Matematik og naturfag i verdensklasse II 2004-2006 Learning Lab i Hovedstadsregionen Februar 2004 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereMatematik og naturfag i verdensklasse II
Matematik og naturfag i verdensklasse II Slutrapport 2004-2006 August 2006 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd Projektgruppen
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereMatematik og naturfag i verdensklasse
Matematik og naturfag i verdensklasse Slutrapport 2-24 Oktober 24 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hovedstadens Udviklingsråd Projektgruppen Carl P.
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUdviklingsprojekter 2006/2007
Udviklingsprojekter 2006/2007 Danske Science Gymnasier iværksætter i år 5 udviklingsprojekter: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereSlutrapport til Region Hovedstaden
14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.
Læs mereUdviklingsprojekter 2010/2011
12. april 2010/CPK Udviklingsprojekter 2010/2011 I skoleåret 2010-2011 udbyder Danske Science Gymnasier seks udviklingsprojekter: IT i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling (D&D) Elektroniske
Læs mereUdviklingsprojekter 2007/2008
Udviklingsprojekter 2007/2008 I skoleåret 2007/2008 fortsætter de fem udviklingsprojekter, der startede i 2006/2007: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011
Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt
Læs mereBilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige
Læs mereprojektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever
projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereUndervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereVelkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014
Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,
Læs mereMathCad Hvad, hvorfor og hvordan?
MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereEvaluering af sproggrupperne
Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereIt. Strategi og handlingsplan 2008-10
Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereEvaluering af ammekursus 2010/2011
Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til
Læs mereSkoleledelsernes første år med DASG
Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereNår hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs merePG Kvalitetsplan
PG Kvalitetsplan 2016 18 Præambel Formål: Filosofi: Områder: Struktur: Skoleåret 2016 17 Skoleåret 2017 18 Præambel Formål: Paderup Gymnasiums kvalitetsplan fungerer som styrings og monitoreringsredskab
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereBilag 2l: Undervisningsevaluering:
Bilag 2l: Gymnasiale uddannelser: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller altid er klar over, hvad de skal lære. Eleverne mener
Læs mereProjektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger
Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereHvad er matematik? Case: Logaritmer
Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereREFERAT AF BESTYRELSESMØDE TIRSDAG DEN 14. JUNI, 2016
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE TIRSDAG DEN 14. JUNI, 2016 Til stede: Steffen Lange, Britta Riishede, Teresa Jørgensen, Palle Broman, Erik Olesen, Josefine Bastrup Jensen, Mathies Jæger Andresen, Mette Hosbond
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereNATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS. Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis. Torsdag den på Nærum Gymnasium
NATURVIDENSKAB OG MATEMATIK PÅ TVÆRS Grundskole og gymnasium i samarbejde - ideer til handling i praksis Torsdag den 23.02.12 på Nærum Gymnasium Indhold Introduktion...3 Program...4 Workshops på Tværs...5
Læs mere1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret
Resultatlønskontrakt for skoleåret 2013-2014 Basisrammen: A. Indsatser der skal udvikle undervisningens indhold og form. Gymnasiet: 1. Almen studieforberedelse. Den nye organisering af almen studieforberedelse
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereEn Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.
Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mere! " #$%!% $! &' $( " # $$% &' $$ ($% $# $ ')$ # * ) %$%" &*$ " !* (% +, $% +- %$ +&$$! % %, -#
! " #$%!% $! &' $( " # $$% &' $$ () ($% $# $ ')$ # * ) %$%" &*$ "!* (% "+ +, $% +($ $$ +- %$ +&$$! % %, -# 1 )$ $ % $ $ $!# &. ( % $!#.&! $%$/ % 0) $ 12 ($! $ $! $%# / 2%$ / 34$%5) &2 ( $ % # 6 7 3) (
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereNyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 4. Oktober 2012, SDU Christine Holm, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereMatematik og naturfag. verdensklasse
Projektbeskrivelse Forsknings- og udviklingsprojektet Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen April 2000 Det fælles Erhvervsudviklingsprogram for Hovedstadsregionen Københavns
Læs mereEvaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen
Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem
Læs mere