Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
|
|
- Simone Frida Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/ og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder det syn på det sociale miljø, som var grundlæggende for arbejdet i pilotfasen, nemlig at det sociale miljø ikke kan iagttages isoleret, og at vi derfor ikke skelner skarpt mellem det sociale miljø og læringsmiljøet. Det sociale miljø opfattes bredere end det studiemiljø, der opleves uden for undervisningsrummet. De sociale strukturer og konventioner er afgørende for frugtbarheden af læringsmiljøet i klasserummet, både i relationen mellem eleverne og mellem elever og lærere. 1 Projektets formål At undersøge hvordan udviklingen af de sociale miljøer på ungdomsuddannelserne kan støtte op om følgende projektmål for DUR programmet Et øget antal drenge og unge mænd pr. ungdomsårgang i Roskilde skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest i 2015 Drengenes karakterer på ungdomsuddannelserne skal i udvalgte fag forbedres Styrket fastholdelse af drenge på en række udvalgte ungdomsuddannelser Udvikling af Roskilde Uddannelsesaftale, så projektets resultater implementeres og forankres fremadrettet i uddannelsesinstitutionernes praksis. Målsætning Med udgangspunkt i anbefalingerne og udpegningen af mulige indsatsområder fra slutrapporten i pilotfasen er det projektgruppens mål at afprøve konkrete projekter på deltagerskolerne og planlægge en strategi for spredningen af de projekter, der umiddelbart giver et målbart afkast, samt i det omfang det er muligt at igangsætte spredningsforsøg inden for den givne tidsramme. Udviklingsgruppen er opmærksom på den oplagte synergi med de øvrige projektgrupper i DUR og arbejder løbende med sparring og samarbejde på tværs af projektgrupper. Særligt projektgrupperne om Vejledning og UEA-orientering, Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling samt Almen didaktik for drenge. 1 Slutrapporten for udvikling af de sociale miljøer, pilotfasen, s.1 1
2 Metode Projektgruppen om det sociale miljø på ungdomsuddannelserne arbejder på lidt andre vilkår end DUR programmets øvrige projektgrupper, idet vi ikke har en forsker tilknyttet. Gruppens fokus bliver derfor også langt mere konkret og anvendelsesorienteret i sit output og søger derfor også at afprøve konkrete tiltag, der både umiddelbart og på længere sigt giver synlige resultater. Gruppen leverer i sagens natur ikke forskningsrapporter i maj og december. Men vil i stedet aflevere rapporter, der evaluerer og perspektiverer de praktiske resultater fra de lokale projekter. Gruppens særlige udfordring er desuden, at arbejde med det sociale miljø ofte involverer kulturændringer, som først for alvor kommer til udtryk over tid. Den relativt korte periode for afprøvning af projekter i DUR og ønsket om målbare resultater gør, at vi bevidst arbejder med konkrete projekter, hvor output og udbytte er lavthængende. For nogle projekters vedkommende vil der derfor være tale om at styrke allerede igangsatte eller prioriterede tiltag på skolerne, og så sikre at DUR projektgruppen kvalificerer og udfordrer dem. Projektgruppens medlemmer fungerer derfor både som facilitatorer på deres hjemmeskoler og som sparringspartnere for de øvrige deltagere i gruppen. Processen tænkes cirkulær, jvf. DUR programmets loops: 2
3 Projektorganisering og workshops De seks deltagere i projektgruppen repræsenterer følgende fem ungdomsuddannelser: Himmelev Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Handelsskolen, Teknisk Skole; BMVE (bil, metal, VVS og elektriker) og CMK (Center for medie og kommunikation). Arbejdet i pilotfasen har vist, at der er stor forskel på behov og problemstillinger på de enkelte uddannelsesinstitutioner, og at et vigtigt element i det sociale miljø er en skolespecifik identitet. Vi har derfor besluttet, at deltagerne i første omgang (første konkretisering og afprøvning) selv beskriver og definerer de konkrete projekter, som de vil afprøve ude på egne skoler. Til dette formål udarbejder projektlederne en skabelon, som bl.a. vil fokusere på følgende: Formål med projektet hvilket problem skal det løse / hvilket potentiale for hvilken målgruppe af drenge? Drengenes perspektiv hvad er effekten for drengene og hvordan inddrages de? Organisering og planlægning af lokalt projekt Hvad er det nye? Inddragelse af kolleger og ledelse / forankring på skolen? her tænkes i første omgang på DURdeltagere fra andre udviklingsgrupper men også på øvrige kolleger Spredningsmuligheder til andre klasser og skoler Evalueringsform Arbejdsgruppen fungerer som sparring for hinanden på workshops. Der lægges stor vægt på de øvrige skolers erfaringer og projekter inden for de konkrete emner, som arbejdsgruppens medlemmer arbejder med på egen skole for at udfordre og kvalificere de lokale projekter. Planlagte workshops (projektplan) Workshop 1, oktober 2012 Velkomst og forventningsafstemning. Organisering i hovedfasen Organisering af DUR på skolerne Emner for lokale projekter. Muligheder for projekter på tværs af skoler Planlægning af workshops 3
4 Workshop 2, november 2012 Fremlæggelse og fælles kvalificering af lokale projektplaner Koordinering af fælles emner Erfaringsudveksling og sparring ift. emnerne Workshop 3, januar 2013 Erfaringsudveksling, andre skolers erfaringer og projekter inden for de konkrete emner Projektstatus og sparring; organisering og planlægning Workshop 4, februar 2013 Status og sparring på projekterne generelt hvad er der behov for at tale om? Re-design og justeringer på baggrund af erfaringer indtil nu Snitflader med andre projektgrupper / dialog med disse projektgrupper Workshop 5, marts 2013 Status og sparring på projekterne generelt hvad er der behov for at tale om? Hvad er drengevinklen her og hvordan inddrages de i projektet? Re-design og justeringer på baggrund af erfaringer indtil nu Spredningsforsøg lokalt Workshop 6, april 2013 Status og sparring på projekterne generelt hvad er der behov for at tale om? Drengenes perspektiv mhp. evaluering af effekten for drengene Evaluering og evt. re-design af lokale spredningsforsøg Workshop 7, maj 2013 Evaluering af de enkelte projekter Evaluering af det samlede projekt om det sociale miljø på ungdomsuddannelserne, herunder den decentrale organisering af projekter og effekten af workshops for deltagerne Indledende drøftelser om mulighed for spredning på tværs af skolerne Workshop 8, juni 2013 Spredning af resultaterne fra de enkelte projekter, både inden for den enkelte skole og mellem skolerne Drøftelse af evalueringsrapporten 4
5 Drengenes perspektiv I første omgang tager arbejdet i udviklingsgruppen udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra Børnerådets workshops 1 og 3. I pilotfasen gennemførte alle deltagere ligeledes en afklarings- og spørgeskemafase med drengene på egne skoler/i egne klasser. Derudover har vi som den eneste udviklingsgruppe i DUR haft en workshop på Ungedagen den 2. oktober Tilbagemeldingerne herfra indgår også i overvejelserne ift. beskrivelsen af de lokale projekter. I forbindelse med workshop 6 i april 2013 skal projekterne ligeledes evalueres med inddragelse af drengenes perspektiv. Deltagerne beskriver selv i de lokale projektdesigns, hvorledes dette skal foregå. Spredningsdesign Der ligger en særlig udfordring i spredningen af de konkrete projekters resultater, idet det sociale miljø er stærkt forankret på den enkelte skole og bundet af dennes særlige kultur. Ikke alle tiltag vil derfor egne sig til spredning på tværs af skoleformer og enkelte institutioner. Dette udfordrer det innovative tiltag i det enkelte projekt, idet vi anser forstyrrelsen for afgørende for resultaterne. Vi er ikke interesserede i projekter, der bare beskriver det vi plejer at gøre. Spredningsforsøgenes succes afhænger i høj grad af mulighederne og velviljen på deltagerskolerne. Og her spiller også den enkelte lærers ressourcer og overskud ind. Vi planlægger i forbindelse med spredningsdesignet at invitere projektledere og evt. deltagere fra øvrige udviklingsgrupper til en sparrings-workshop for at sikre videndeling og overførsel samt afklare mulighederne for spredning på tværs af projektgrupperne. Skriftlige leverancer Vi har valgt så vidt muligt at følge DUR-kalenderen for skriftlige leverancer i lighed med de øvrige projektgrupper på trods af vores særstatus som projekt uden forsker og uden forpligtelser ift. Ligestillingsministeriet. Det betyder, at vi leverer følgende: 1. Oktober 2012: Projektdesign inkl. projektplan (oversigt over workshops og progressionen i projektet) 2. Maj 2013: Evalueringsrapport; Evaluering af udførte projektforsøg i gennemførselsfasen 3. Juni 2013: Spredningsdesign 4. December 2013: Evalueringsrapport med anbefalinger Vi vil i sagens natur ikke kunne levere forskningsrapporter, hverken i maj eller december, men vil i stedet aflevere rapporter, der evaluerer og perspektiverer de praktiske resultater fra de lokale projekter. 5
6 Foreløbige emner for lokale projekter På workshop 1 er deltagerne blevet enige om en række foreløbige projekttitler under den samlende overskrift: IDENTITET GENNEM FÆLLES AKTIVITETER MELLEM LÆRERE OG ELEVER Handelsskolen: Drengeambassadører og synlighed på uddannelsen Om at bruge de gode elever (den lidt oversete men store midtergruppe) som rollemodeller/elevambassadører. Skabe netværker mellem eleverne. Synligheden skal medvirke til at skabe stolthed og fælles identitet. Projektet tænkes organiseret på afdelingsniveau. Sparring med Roskilde Tekniske Skole/BMVE Himmelev Gymnasium 1: Medbestemmelse, ansvar og myndighed Forsøg på klasseniveau med en klarere kommunikation og forventningsafstemning. Få skoledemokratiet helt ud til den enkelte elev. Arbejde med den enkeltes selvtillid og ansvarsfølelse. Læreren som coach. Det lokale projekt defineres i tæt samarbejde (lærerteam) med deltagere fra projektgrupperne om Almen Didaktik og Vejledning og UEA-orientering. Der er til lærerteamet desuden tilknyttet en lærer med efteruddannelse i læringsledelse. Samarbejde med Himmelev Gymnasium 2. Mulig sparring med Roskilde Katedralskole. Himmelev Gymnasium 2: Klarere rammer og forventning Forsøg på klasseniveau med en bevidst tydeliggørelse af forventninger og ansvar. Konkurrenceelementet i spil. Det lokale projekt defineres i tæt samarbejde (lærerteam) med deltagere fra projektgrupperne om Almen Didaktik og Vejledning og UEA-orientering. Der er til lærerteamet desuden tilknyttet en lærer med efteruddannelse i læringsledelse. Samarbejde med Himmelev Gymnasium 1. Mulig sparring med Roskilde Katedralskole. Roskilde Tekniske Skole/CMK: Involvering og elevmentorer Om drenges involvering i planlægning og afvikling af større sociale arrangementer, herunder fx Fagenes Fest. Ansvar og tillid. Desuden forsøg med elev-til-elev mentorordning. Forsøget tænkes på afdelingsniveau og sparrer med Roskilde Tekniske Skole/BMVE. 6
7 Roskilde Tekniske Skole/BMVE: Synlighed på uddannelsen og drenge-ambassadører Fokus på øget stolthed og identifikation. Inddragelse af det konkrete studiemiljø (herunder morgenmadsordning, arbejdspladser) Forsøget tænkes på afdelingsniveau og sparrer med Roskilde Tekniske Skole/CMK. Sparring med Handelsskolen. Roskilde Katedralskole: Har du hilst på din utilpassede elev i dag? Om at møde især drengene uden for de traditionelle rammer. Bevidst arbejde med forventningsafstemning og inddragelse af konkurrenceelementer. Sparring med Himmelev Gymnasium oktober 2012 Projektlederne Lene T. Simonsen (Børn & Kultur) Louise Ravn (Himmelev Gymnasium) 7
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereOpsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring
Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring Projektperiode: Januar 2018 December 2018 Projektdeltagere: Gry Furhauge, Susanne Ploug, Ann-Louise Holm-Jensen, Mette Stephensen, Kirsa Gytkjær, Kamilla
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereAlmen didaktik for drenge Projektdesign
Almen didaktik for drenge Projektdesign 2012-2013 Udarbejdet af: Pernille Slot Hansen, Camilla Sonne Wellendorf og Ove Christensen Formålet Det overordnede formål med delprojektet Almen didaktik for drenge
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereRoskilde Ny Nordisk Skole
Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen
Læs mereForskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015
Forskningsdesign for delprojektet Sunde livsstilsvaner i Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Udarbejdet d. 31. oktober 2012 Projektledere: Helle Tamsen Ellemann, Roskilde
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg
Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg Baggrund På mødet den 28. oktober 2014 (sag nr. 14) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget: at der nedsættes et forum bestående af skoleledere,
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereProjektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling
Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektdesign oktober 2012 Projektledere: Stine Skov Rasmussen, Social og Sundhed, Torben Matthiesen, Roskilde Tekniske skole Forsker: Jo Krøjer,
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereAnbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)
Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1) Formålet med dette notat er at sætte retning og rammer for arbejdet på national og lokal plan med
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereDen regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse
Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereWebudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt
Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereEkspert og avanceret niveau Samt talentspor
Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Fire kvalitetsmål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal
Læs mereProjektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering
Projektdesign for udviklingsgruppen Vejledning og UEA-orientering Baggrund og problemfelt Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels den viden og de problemstillinger,
Læs mereZebraByer i Roskilde Kommune
ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereMålet med indsatsområderne i 2019
Titel på projekt Har projektet nået sine mål i oprindelig projektbeskrivelse, eller er der noget, der mangler (begrund evt. hvis mål ikke længere er relevante/ aktuelle, men at potentialer peger i en anden
Læs mereAnsøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre
Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereProjektforløbet kort fortalt
Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,
Læs mereVejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver
Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg
Læs mereBørnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Læs mereØKONOMIUDVALGET REFERAT. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal. 6. Frisættelse af institutioner ( ) 1
ØKONOMIUDVALGET REFERAT for mødet den 27.08.2013, kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal 6. Frisættelse af institutioner (2013-83084) 1 ØKONOMIUDVALGET 6. Frisættelse af institutioner (2013-83084)
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereSkabelon til projektbeskrivelse
Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereTværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017
Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017 Baggrund Socialudvalget besluttede i juni måned 2015 at igangsætte en proces for at etablere en tværgående tovholderfunktion. Ønsket om en tværgående
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereUddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro
Uddannelsesplan Egeskovskolen som praktikskole 1., 2. og 3. praktikniveau Egeskovskolen Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro skole.egeskov@viborg.dk Kultur og særkende som uddannelsessted Værdier og visioner
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDigital Dannelse på Køge Gymnasium
Digital Dannelse på Køge Gymnasium Ved Klavs Frisdahl Lektor, IT Vejleder Big Bang torsdag 23/3 2017 15:00-15:45 Lokale Nyborg http://kortlink.dk/q46q Læringsmål næ men inspiration til, hvad I måske kan
Læs mereDagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever
1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lillian Byrialsen, læsekonsulent Jacob Hørlyk, leder af
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereEnergirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni
Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE
PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE DAGTILBUD OG UNDERVISNING NOVEMBER 2016 Projekttype: Implementeringsprojekt. Baggrund og kort beskrivelse af projektet: Projektet udspringer af en ansøgning
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereInnovation og arbejdsmarkedsudvidelse
Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereTUP 2012 Fra Plan til Udvikling
VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereMål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014
Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden
Læs mereNetværk om ny praksis
7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mere