Arkæologisk Forum. Særtryk
|
|
- Jeppe Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkæologisk Forum Særtryk Nr
2 Indhold Gæsteskribent Helle Schmidt Det er vores historie det er spændende! 3 Historien om Danmark en kommentar Andres S. Dobat Vikinger mellem Slægts- og skæbnefællesskab DR s Historien om Danmark og danskernes forhold til vikingetiden 5 John H. Lind Populismens triumf Vikingerne en nationalromantisk fiktion! 11 Julie de Vos* Fravær og undertrykkelse Den Spanske Borgerkrigs arkæologi 16 Pernille Kruse og Lilian Matthes* Samlende pladser Social organisation og kommunikation i bronzealderen 24 Vivi Lena Andersen Forskning til salg? Erfaringer med en erhvervs-ph.d. 32 Bo Jensen Skriv bedre om teori, tænk bedre med teori 38 *Fagfællebedømt artikel Maj 2017 Arkæologisk Forum nr. 36 2
3 af John H. Lind, Dr. Phil. Populismens triumf Vikingerne en nationalromantisk fiktion! Danmarks Radios serie, Historien om Danmark, skiftede med afsnittet Vikingetiden brat karakter. Fra nøgternt og sobert i de to første afsnit at have indført os i de seneste landvindinger, som nye metoder har muliggjort, er vi i afsnit 3 havnet midt i tidens vikingegejl, hvor den ene slagscene afløser den anden, og de medvirkende slynger om sig med begrebet vikinger, nærmest som var det synonymt med danskere. Serien er nu også nået til en tid, hvor skriftlige kilder fylder mere i forhold til det arkæologiske materiale. Men hvorfor er det så udelukkende arkæologer, der som eksperter skal udlægge historien; især da skriftlige kilder i sagens natur ikke er deres spidskompetence? Værst er dog, at de bruger et vikingebegreb, der er nedarvet gennem generationer siden begrebets fader, J.J.A. Worsaae. Det var ham, der med datidens begrænsede indsigt i kildematerialet, opfandt vikingen som skandinav. Dét har de medvirkende arkæologer ikke søgt at råde bod på ved at forholde sig kritisk til egne forudsætninger. Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald! Sådan indledes hvert afsnit af Historien om Danmark. Efter at have set afsnit 3 er jeg ikke i tvivl om, at det var her vi skulle føle den svimlende storhed. Udsendelsen starter med en sekvens af en scene sat i Jelling 965, der kommer igen senere. Her ser vi munken Poppo på vej til at møde den berømte vikingekonge Harald Blåtand. Allerede her har vi forladt den fortidige virkelighed, for selvom Harald helt sikkert er berømt i dag, var han det nok ikke i sin samtid, slet ikke målt med sin søn Svend og sønnesøn Knud. Og at han skulle være vikingekonge er der intet belæg for, tværtimod. For det eneste vi ved om Harald og vikinger, er at han ifølge Egil Skallagrimssons saga (Egils Saga, 2003, s. 70) tog en Ejvind til landeværnsmand netop mod hærgende vikinger. Det samme gælder de fleste danske konger fra perioden: De var ikke selv vikinger, de bekrigede dem. En anden konge, Godfred ( 810), der i kilderne kaldes normannerkonge, rex Nordmannorum, (Notker 1975: 406) bliver ligeledes i udsendelsen uberettiget kaldt vikingekonge. De tidligst kendte skandinaviske overfald på de britiske øer Lidt inde i udsendelse får vi vide, at vikingetiden startede med et overfald på klosteret Lindisfarne i 793. Det er nu, man for første gang i verdenshistorien har vidnesbyrd om, at et vikingeangreb har fundet sted. Det bliver fulgt op af den ene af udsendelsens to bærende arkæologer, Jeanette Varberg, med påstanden: Det er der, hvor vikingerne skriver sig ind i historiebøgerne for alvor. Hvorefter vi får dette indirekte kildecitat: Det fortælles i en oldengelsk krønike, at de vilde vikinger trampede på helgeners knogler og ødelagde Guds hus. Når især Varberg formulerer sig så bastant, må man forvente, at hun har kendskab til en kilde, der udtrykkelig sætter vikinger i forbindelse med dette overfald. Men det har hun ikke. Ingen af de kilder, der omtaler dette overfald, nævner ordet viking. Når det alligevel bruges her er det udtryk for ren og skær populisme. At overfaldet skulle være det første i verdenshistorien bliver i øvrigt senere modsagt i udsendelsen. Under alle omstændigheder er dette ikke det tidligst registrerede skandinaviske overfald på de britiske øer. Allerede i 787 omtaler den angelsaksiske krønike (Anglo-Saxon Chronicle s.a. 787) tre skibe bemandet med normanner og uden vikinger. Det bliver ovenikøbet fremhævet, at de var de første danske som opsøgte England. Optrinnet mangler dog den dramatik, der gør overfaldet på Lindisfarne så scenisk egnet. 11 Arkæologisk Forum nr.36 Maj 2017
4 Historien om Danmark en kommentar De første danske vikinger Fra disse overfald går der næsten 100 år, før vikingebegrebet faktisk anvendes om danskere. Igen er det den angelsaksiske krønike, der 885/6 fortæller, at Wessex-kongen Alfred den Store overraskes af en vikingeflåde, (Anglo-Saxon Chronicle s.a. 885) hvorom det hedder, at danskerne fik sejren. Det betyder selvsagt ikke, at det først er nu danskere var aktive i England. Gennem næsten 50 år fulgte den angelsaksiske krønike år for år den hær, der til sidst ca. 880 grundlagde Danelagen. På intet tidspunkt forbindes den hær med vikinger. Der varieres mellem betegnelser som den "Den danske Hær", "Den hedenske Hær", "Den store Hær" eller bare "Hæren". Det betyder, at i modsætning til overfaldet på Alfred i 885/6, så opfattede samtiden ikke etableringen af Danelagen som resultat af vikingeaktivitet, men snarere som vanlig dansk magtpolitik. Men det har udsendelsens ansvarlige ikke lagt mærke til. De befolker i stedet Hæren med vikinger og forklarer, at nu vælger vikingerne en helt ny krigsstrategi ; eller med Varbergs ord: I midten af 800-tallet sker der en ændring i måden vikingerne fører krig på. Man har altså ikke forstået den politiske situation, da Danelagen etableredes, sådan som samtiden forstod den. Det er ellers netop det, der er vores opgave. Hvem var Vikingetidens virkelige vikinger? Kort om ordet viking kan siges, at det senest må have været i brug i germanske sprog fra de første århundreder af vor tidsregning. Det dukker dog først op i bevarede kilder omkring år 700. Ældst er, nyttigt nok, nogle latinsk-angelsaksiske ordlister (Fell 1986:297-98), hvori angelsaksisk wicing modsvares af latinsk pirata (sørøver) hverken mere eller mindre. Den angelsaksiske sprogbrug Herefter ser vi det angelsaksiske wicing brugt i meget forskellige sammenhænge. Mærkeligst er nok den tidlige angelsaksiske parafrase, Exodus, over Anden Mosebog, hvor udtrykket havvikinger ved passagen gennem Det røde Hav bruges om Rubens sønner. Det kan være relevant at se nærmere på, hvordan vikingebegrebet blev opfattet, da det første gang det anvendtes om danskere. Det sker som sagt i den angelsaksiske krønike, der blev til på den lærde kong Alfreds foranledning netop omkring 880. Til samme konge knyttes en af de kendteste og vigtigste kilder til vor skandinaviske historie i 800-tallet, nemlig hans (forkortede) angelsaksiske oversættelse (Orosius 1883: 116) fra c. 890 af den sen-romerske historiker Paulus Orosius latinske verdenshistorie. Alle, der forsker i denne periode, kender værket, idet kong Alfred integrerede to samtidige rejseberetninger fra det skandinaviske område i Orosius geografiske oversigt: Købmanden Wulfstans sejladser i Østersøområdet og bonden Ottars sejladser fra Hedeby til Hvidehavet. I disse to kilder optræder dog ingen vikinger. Det gør der til gengæld i selve den oversatte Orosius-tekst. Orosius skrev flere gange om pirater og i de to tilfælde Alfred optog i sin oversættelse brugte han begrebet vikinger om dem. Her møder vi således den tidligst kendte og for Europas historie utvivlsomt vigtigste person, der er blevet betegnet som viking: Filip II af Makedonien, Alexander den Stores far. Baggrunden er, at Filip under en kampagne c. 339 f.kr. ikke mente at kunne aflønne sit mandskab, hvorfor han udrustede en flåde og blev viking. 200 år senere, i 123 f.kr., læser vi, at en romersk konsul ved de Baleariske øer besejrer en vikingeflåde. Vi kan konkludere, at i det litterære og kulturelle miljø, hvori udtrykket viking første gang bruges om danskere, skete det ikke fordi de var skandinaver, men fordi de i overensstemmelse med de ældre ordlister blev opfattet som pirater, præcis som kong Filip blev det. Sagalitteraturens vikinger. Vender vi os nu til kilder skrevet på det norrøne sprog (datidens dansk tunge ), så er de alle bortset fra nogle få runeindskrifter fra en tid, hvor vikingetiden for længst var overstået. Det er altså skandinavisk sprogbrug i århundrederne efter vikingetiden, vi ser her. Ikke desto mindre er sprogbrugen nøjagtig den samme, som den var i tallets England. Også her vi finder vikinger brugt både om skandinaver og ikkeskandinaver. Blandt ikke-skandinaver finder vi: 1. skotske og irske vikinger i 900-tallet (Landnámabók 1. del, kap. 11); Maj 2017 Arkæologisk Forum nr.36 12
5 Historien om Danmark en kommentar 2. vendiske vikinger sammen med danske (Heimskringla 1911:74); 3. estiske vikinger fanger Olav Tryggvason (ibid.:108); 4. ca stødte svenskere under en vis Ingvar i Kaukasus på vikinger, der brugte græsk ild mod dem (Yngvars saga víðförla 1912:20-21); 5. omtrent samtidig antog Svend Estridsen en norsk slægtning, jarl Håkon Ivarson, som landeværnsmand mod hærgende vikinger: vender, kurer og andre fra østerled (Heimskringla 1911:477); 6. under Harald Hen hærgedes Danmark af vikinger: både kurer og andre østerledsmænd (Knytlinga saga :76); måtte Sigurd Jorsalfar på vej til Det hellige Land udkæmpe flere søslag med muslimske (mauriske) vikinger, fra hvem han erobrede otte af vikingernes galejer (Heimskringla 1911: ). Det er så i øvrigt et at de få eksempler på, at en veldefineret skibstype knyttes direkte til vikingebegrebet. Det gør ellers kun snekken, som dog også kendes som vendersnekke. En anden vigtig iagttagelse, når det gælder at forstå den datidige brug af ordet viking, er, at det alt i alt var meget få personer overhovedet, der optrådte og ernærede sig som vikinger, hvad enten de var skandinaver eller ej. Langt flere var beskæftiget med at bekæmpe vikinger uanset deres oprindelse. Det gælder konger og nedefter. Harald Blåtands landeværnsmand Ejvind er allerede nævnt; Svend Estridsen så vi indsætte en landeværnsmand; Erik Ejegod tilintetgjorde vikinger og andre ilgerningsmænd (Knytlinga saga :169). Det samme ser vi i andre nordiske lande, hvor norske Magnus Barfod ryddede landet for vikinger og fredløse (Heimskringla 1911:520); på niveauet under kongemagten omtaler runesten U617 to stormænd som vagter mod vikinger. Tilsvarende vagtfunktioner mod vikinger har der sikkert været overalt i og uden for Skandinavien. Der hersker altså ingen tvivl om, at hverken i det angelsaksiske eller det skandinaviske sprogområde havde udtrykket vikinger noget med det at være skandinav at gøre, det betød sørøver. Det er en alvorlig brist for DR-serien, at denne pointe mangles i vikingetidsafsnittet. Dansk-tysk konfrontation Harald Blåtands dåb Frem mod Harald Blåtands dåb bygger udsendelsen op til et stærkt forsimplet dansk-tysk modsætningsforhold man fristes næsten til at tro, at vi skal til at udkæmpe 1864 eller 1940 på ny. Ellers forstår jeg ikke hvorfor Karl den Store skal kaldes tysk frem for frankisk kejser eller at det Reric, hvorfra Godfred i 808 tvangsforflyttede købmændene til Hedeby, skal betegnes som en tysk og ovenikøbet kristen handelsby. Reric var ingen af delene, det var en multietnisk handelsplads under vendisk herredømme (Lübke 2001:24f). Haralds dåb står, ligesom skildringerne af de oversøiske eventyr og etableringen af Nordsøimperiet, som et af udsendelsens absolutte højdepunkter. Vi vises nu hele sekvensen med Poppos møde med Harald Blåtand, Poppos jernbyrd og Haralds dåb lidt som det fremstilles på det gyldne alter fra Tamdrup. Dette følges op af en fortællertekst, der røber både mangel på viden og indre konsekvens: Det er nu næppe Poppos mirakel, der har fået Harald til at vælge kristendommen til. I det hele taget må myten om Poppo tilskrives eftertidens kristne skribenter som har pyntet på fortællingen så den kunne bruges til at vise, hvor overlegen den kristne tro var. Men Harald har nok nærmere bare vejet regnestykket op og er kommet frem til, at kristendommen ikke kan overvindes hverken på slagmarken eller i danernes hjerter. Og nu iværksætter han det man kunne kalde Danmarks historiens første storpolitiske spin. [dåben vises, kursiv, JHL]. Der er to helt samtidige berettende kilder til Haralds dåb: 1) runestenen i Jelling i al sin korthed Danmarks ældste nationale historieskrivning; 2) Corvey-munken Widukinds sakserkrønike. Widukind har hele fortællingen om Poppos jernbyrd og Haralds efterfølgende dåb. Der er altså ikke nogen eftertidens skribenter, som har pyntet på noget. Og så er der den underlige formulering, at kristendommen ikke kan overvindes i danernes hjerte. Dermed må jo menes, at danerne faktisk allerede var kristne, hvilket så i øvrigt stemmer meget godt Widukinds påstand om det samme (Widukind ). Men det passer ekstremt dårligt til det udsendelsen lægger op til. 13 Arkæologisk Forum nr.36 Maj 2017
6 Historien om Danmark en kommentar Herefter fyres der op under modsætningsforholdet til Tyskland under de to kejsere Otto 1. ( 873) og Otto 2. ( 883): Men Harald er presset. I Tyskland regerer Otto 1. Han har erobret store dele af Europa, og nu går han også efter vores land i nord. Ved frivilligt at overgå til kristendommen kommer Harald til selv at styre fortællingen om danernes troskrifte og kommer til at fremstå som den, der viser vejen. Samtidig frarøver han Otto en undskyldning for at invadere Danmark. Hertil supplerer afsnittets anden bærende arkæolog, Søren Sindbæk, med fantasien som hjælper: Da Harald Blåtand lader sig døbe spiller han højt spil. Han bryder med noget af det allermest grundlæggende i hans samfund [hedenskabet? JHL], men han må have vurderet, at det kunne lade sig gøre og at det ville fungere; og det, at han efter sin dåb bliver konge i en lang årrække, og får en helt usædvanlig magt, viser, at han har vurderet rigtigt. Vel er det Tyske Rige en stormagt, men det er også en stormagt med mange problemer rundt om dets grænser, og det er begrænset, hvor stor en rolle problemerne med de nordlige naboer har spillet i tysk politik. Kristningen i et bredere perspektiv Hvad udsendelsen ikke kommer ind på er, at kristningen af befolkningerne ude i periferierne omkring det kristne Central- og Vesteuropa er en stadig fremadskridende og nærmest parallelt forløbende proces, hvor herskere kan have mange gode grunde til netop nu at ville kristnes. En grund og måske en forudsætning kan være at betydningsbærende grupper i samfundet allerede var kristne eller så bekendte med og interesserede i den nye tro, at herskeren kunne finde støtte her for sin beslutning. Her har vi, udover nyere arkæologiske påvisninger (fx Lindegaarden 2012) af tidlig kristendom i Danmark altså inden Haralds dåb, også udsagnet i Widukinds krønike, at danskerne fra gammel tid var kristne. Slægtsforbindelsen som baggrund for Haralds dåb Widukind antyder også, at Haralds dåb sker på et tidspunkt, hvor der er planer om en alliance med repræsentanter for den saksiske hertugslægt, billungerne. Desuden kommer Mistivoj til magten blandt abodriterne, øst for Holsten, omtrent da Harald lader sig døbe. Mistivoj var kristen og var ved at opbygge en kirkeorganisation blandt abodriterne, hvor man blandt andet siden 948 havde et bispesæde i Oldenburg/Starigard. Fra en velkendt runesten i Sønder Vissing, DR 55, ved vi, at Harald havde taget en datter af Mistivoj, Tove (Tufa), til hustru. Det er derfor en nærliggende mulighed, at det er i disse sammenhænge, og ikke som led i en dansk-tysk konflikt, vi skal se Haralds dåb. At det dog ikke var helt ufarligt ses også i Mistivojs tilfælde, hvor et hedensk oprør i 983 midlertidigt lagde kristendommen død. Det dansk-tyske modsætningsforhold og ringborgene Det er imidlertid ikke bare Haralds dåb, der forklares ved modsætningsforholdet til Tyskland. Det gør også såvel ringborgenes opkomst og senere nedlæggelse, som Sindbæk ikke særlig overbevisende argumenterer for. Det er i hvert fald svært at se, hvilken rolle de to ringborge i det for Sønderjylland fjerne Skåne skulle spille i den konflikt. Kort konklusion Fremstillingen af vikingetiden er i Historien om Danmark gennemgående populistisk og svarer bedre til turistindustriens behov end den lever op til de historiske videnskabers metodiske krav: Danskerne var ligesom de øvrige skandinaver ikke vikinger, de opfattede sig ikke som vikinger, men de kunne ligesom ikke-skandinaver ved behov vælge vikingehvervet og drage på plyndringstogt, som mennesker altid har gjort og stadig gør. Maj 2017 Arkæologisk Forum nr.36 14
7 Historien om Danmark en kommentar Litteratur Anglo-Saxon Chronicle (set ) Egils Saga, 2003 I: Einarsson, B. (red.): Viking Society for Northern Research University College London Fell, C.E Old English Wicing: A Question of Semantics. Proceedings of the British Academy 72, pp Heimskringla, 1911 I: Jónsson F. (red): Snorri Sturluson, Heimskringla. Noregs konunga sogur København, Gads Forlag. Knytlinga saga I: Petersen C. & E. Olson (red.): Sogur Danakonunga København. Landnámabók _Fyrsti_hluti (set ) Lindegaarden 2012 Udgravningen ved Ribe Domkirke. Nyt fra Lindegaarden (set ) Lübke, C Die Beziehungen zwischen Elb- und Ostslawen und Dänen vom 9. bis zum 12. Jahrhundert: eine andere Option elbslawischer Geshichte? I: Red. Harck, Ole & Lübke, C.: Zwischen Reric und Bornhöved Die Beziehungen zwischen den Dänen und ihren slawischen Nachbarn vom 9. Bis ins 13. Jahrhundert Stuttgart, pp Notker I: Rau, R. (red.): Quellen zur karolingischen Reichsgeschichte III Darmstadt, pp Orosius 1883 I: Sweet, H. (red.): King Alfred's Orosius London Widukind 1977 I: A. Bauer, A. & Rau, R. (red.): Quellen zur Geschichte der sächsischen Kaiserzeit Darmstadt, pp Yngvars saga víðförla I: Olson, E. (red.) København 15 Arkæologisk Forum nr.36 Maj 2017
8 Arkæologisk Forum Arkæologisk Forum nr. 36 Maj 2017 Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift der søger at sætte det arkæologiske fag ind i en større sammenhæng både videnskabeligt og samfundsmæssigt. Her kan både arkæologisk faglige og fagpolitiske emner behandles og debatteres. Nr Skriv til Arkæologisk Forum: Arkæologisk Forum modtager gerne bidrag. Kontakt redaktionen, og få råd og vink om indhold, læsere, formaliteter, deadlines m.v. Fagfællebedømmelse: Generelt bliver tekster i Arkæologisk Forum fagfællebedømt. Fagfællebedømte artikler er markeret med en stjerne (*) ved forfatternavnet. Kontakt: redaktion@archaeology.dk Forfatterne og Arkæologisk Forum. Artikler, indlæg og billeder må ikke mangfoldiggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Redaktion: Mette Palm (ansv. redaktør) Jette Rostock Bo Jensen Anna Beck Ole Thirup Kastholm Signe Lützau Pedersen Susanne Klausholm Dolleris Marie Lenander Udgiver: Foreningen af Fagarkæologer FaF Forsidebillede: Pressefoto fra Historien om Danmark - Vikingetiden. Foto: Thomas Roger Heinrichsen Tryk og oplag: Museum Vestsjælland trykker 250 stk. Arkæologisk Forum udkommer: maj og november Abonnement og løssalg private: 175,- kr. årligt (2 numre) 87,50 kr. pr. nummer ISSN Foreningen af Fagarkæologer faf@archaeology.dk
Arkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 36 2017 Indhold Gæsteskribent Helle Schmidt Det er vores historie det er spændende! 3 Historien om Danmark en kommentar Andres S. Dobat Vikinger mellem Slægts- og skæbnefællesskab
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 37 2017 Arkæologisk Forum nr. 37 November 2017 Indhold 3 Maria Panum Bastrup Grundforskning, anvendt forskning og udvikling et relevant skisma for arkæologien? Michael Vennersdorf*
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereDanmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050
Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800
Læs mereJELLING. dramaioldtiden.natmus.dk
JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første
Læs mereVikingerne Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereSæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.
Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han
Læs mereFacitliste til før- og eftertest
Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs merePlancher Oversigt over historisk og litterære kilder
Oversigt over historisk og litterære kilder Bedste kilde er den samtidige Thietmar, hvor der kun er grundlag for at sætte spørgsmål ved hans overdrevene omtale af kulten men kult i Lejre er nu bevist arkæologisk.
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar
Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereHarald og Broen Fra Jelling til Øland
Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte
Læs mereARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 35 2016 Arkæologisk Forum nr. 35 November 2016 Gæsteskribent Nathalia Brichet og Frida Hastrup* Hvad bruger vi tiden til? Et antropologisk blik på samtidsarkæologi 3 Ida Westh
Læs mereHistorisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras
Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereHISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN
Historie HISTORISKE KILDER TIL VIKINGETIDEN HVAD SKREV VIKINGERNE SELV? Vikingerne skrev ikke bøger. Når vi alligevel kender til vikingernes verden, så er det, fordi udenlandske historiefortællere beskrev
Læs mereEuropa i opbrud (side 60-73)
Europa i opbrud (side 60-73) Karakteriser den tidlige middelalder Beskriv situationen i Europa omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Europa omkring periodens afslutning. Hvordan udviklede
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 37 2017 Arkæologisk Forum nr. 37 November 2017 Indhold 3 Maria Panum Bastrup Grundforskning, anvendt forskning og udvikling et relevant skisma for arkæologien? Michael Vennersdorf*
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 38 2018 Indhold Mette Svart Kristiansen Reformation, tro og arkæologi Konfessionalisering som arkæologisk arbejdsmark? 3 Artikel Bjarne Grønnow Folket på Solsiden Fire årtier
Læs mereFandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år
Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereHarald Blåtand kæmpede for den danske mønt
Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med
Læs mereSkibene samles og sættes i havet
TOGT TIDENDE 22. august 1015 Knud den Store drager mod England Manden, hævntogtet og den engelske krone. Togt Tidende har været så heldige at få fingrene i selveste Knud den Stores dagbog. Læs mere på
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 36 2017 Indhold Gæsteskribent Helle Schmidt Det er vores historie det er spændende! 3 Historien om Danmark en kommentar Andres S. Dobat Vikinger mellem Slægts- og skæbnefællesskab
Læs mereTale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.
Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 37 2017 Arkæologisk Forum nr. 37 November 2017 Indhold 3 Maria Panum Bastrup Grundforskning, anvendt forskning og udvikling et relevant skisma for arkæologien? Michael Vennersdorf*
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereAbstract. side 1 af 14
Abstract This study examines the transition from Asatru (or Germanic neopaganism), to the Roman-Catholic christianity in the period from year 700 to 1100 in Denmark. There are many different sources to
Læs mereVikingetiden (total viking power)
Vikingetiden (total viking power) Vikinger: krigere fra Skandinavien der plyndrede, handlede, erobrede og voldtog. Balders Podcast Vikingetiden blev opundet i 1800 tallet. Danmark havde brug for at føle
Læs mereEn europæisk Danmarkshistorie
Lars Hovbakke Sørensen En europæisk Danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag Gyldendal Indholdsfortegnelse Forord 11 DEL I - Fra oldtiden til Kalmarunionens opløsning De ældste danskere (indtil ca. 4.000
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 36 2017 Indhold Gæsteskribent Helle Schmidt Det er vores historie det er spændende! 3 Historien om Danmark en kommentar Andres S. Dobat Vikinger mellem Slægts- og skæbnefællesskab
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereHorsensskatten. En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup
Horsensskatten En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup fandt han en hel håndfuld sølvmønter fra vikingetiden. I løbet
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereUge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering
ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs merePrædiken tredje søndag efter påske
Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereMuseet Ribes Vikinger Læringstilbud
2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereDagmarstenen i Vitten
Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereMuseet Ribes Vikinger
Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,
Læs mere3. KLASSE. Metodeværkstedet
3. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 3. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder
Læs mereJerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs mereDansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år
Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens
Læs merePinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284
1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mereO, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN
4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereSamvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv
Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv prædiken til 8. s. e. trin. I: Matt 7,15-21 i Strellev og Ølgod kirker den 6/8 2017. Ved Jens Thue Harild Buelund. Hvis
Læs mere4. KLASSE. Metodeværkstedet
4. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 4. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk
Læs mereRoller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?
Kopiside 5 Break 4 Helgi og kristendommen Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl
Læs mereArkæologisk Forum. Særtryk
Arkæologisk Forum Særtryk Nr. 33 2015 Indhold Gæsteskribent Rune Iversen og Guus Kroonen* Arkæolingvistik kan vi bruge sprogvidenskaben til noget? 3 Hanna Dahlström og Kirstine Haase Urbaniseringens Møder
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs merePrædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher
Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereEt strejftog gennem 20 år
1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21
1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs merePressefoto som genre. 1. Overblik - dit førstehåndsindtryk. Årets pressefoto, 2012
Pressefoto som genre Et pressefoto skal umiddelbart brage igennem i en medieret virkelighed Et pressefoto er et øjebliksbillede Et pressefoto er et udsnit af virkeligheden Et pressefoto er redigeret og
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereTILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE
Nr. 1 2016 TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE HUSTOMTER NYERE HISTORISK ARKÆOLOGI I FORTIDEN OG FREMTIDEN SMUGLERI I DET SYDFYNSKE ØHAV HUGUENOTTER I FREDERICIA MIT ALT I FRYD
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere