P R O F I L AN ALY S E AF V Æ K S T V I R K S OM H E D E R I N O R D J Y L L AN D

Transkript

1 DET NORDJYSKE VÆKSTLAG 2.0 P R O F I L AN ALY S E AF V Æ K S T V I R K S OM H E D E R I N O R D J Y L L AN D

2 HVAD ER ET VÆKSTLAG OG HVORFOR INTERESSERE SIG FOR DET? Vækstlaget er en betegnelse for en gruppe af små og mellemstore virksomheder, som skaber, eller har potentialet til at skabe, en socioøkonomisk bæredygtig vækst i et område f.eks. en region. I Region Nordjylland investerer vi hvert år mange millioner kroner fra EU s Strukturfonde og fra staten i at fremme væksten og beskæftigelsen i regionens virksomheder, bl.a. via det regionale væksthus, og de kommunale erhvervskontorer i regionen. En større viden om vækstlaget er derfor interessant i forhold til at sikre den bedst mulige udnyttelse af midlerne. Forudsætningen er naturligvis, at vi har en kritisk masse af virksomheder i det nordjyske vækstlag, at disse gør en væsentlig forskel i forhold til vækst og udvikling. Desuden er det væsentligt, at virksomhederne er bredt til stede i alle dele af regionen, og i alle relevante sektorer for at sikre en balance i indsatsen. Den følgende analyse bygger på en opdatering og udvidelse af det datagrundlag som indgik i den dybdegående analyse af vækstlaget i Nordjylland og Midtjylland fra april 2015*. I denne analyse sætter vi spot på det nordjyske vækstlags størrelse, udbredelse og betydning. God læselyst! * Se: Det nordjyske vækstlag profilanalyse af nordjyske vækstvirksomheder og deres brug af erhvervsfremme (2015). Læs analysen på

3 DEFINITION AF VÆKSTLAGET I ANALYSEN Med den globale krise for snart 10 år siden fulgte nye vilkår for vækst og store krav til omstilling i virksomhederne - specielt for de virksomheder, der konkurrerer internationalt. De virksomheder, som har et internationalt markedspotentiale, rummer også det største vækstpotentiale. De er samtidig interessante ud fra et erhvervspolitisk synspunkt, fordi deres vækst kun i mindre grad sker på bekostning af andre virksomheder i regionen. Vækstlaget skal derfor findes blandt de små og mellemstore virksomheder, som i de senere år har klaret sig godt i den internationale konkurrence på trods af, at denne er blevet skærpet. I den definition, der anvendes i analysen, tages der udgangspunkt i internationalt konkurrerende nordjyske virksomheder med mellem 1 og 250 ansatte og en absolut vækst på minimum 1 mio. kr. årligt fra 2010 til 2013, som enten er: Højvækst virksomheder* med en gennemsnitlig vækst i omsætning på over 20 pct. pr. år over en treårig periode. Moderatvækst virksomheder* med en gennemsnitlig vækst i omsætning på mellem 10 og 20 pct. pr. år over en treårig periode. Vækstboblere som kun har en gennemsnitlig vækst i omsætning på mellem 0 og 10 pct. pr. år over en treårig periode, men som har ambitioner om højere vækst fremadrettet og enten er etableret eller ejerskiftet inden for de seneste 10 år. * I en række af de efterfølgende figurer og tilhørende forklaringer, vil højvækst- og moderatvækst virksomheder være slået sammen til begrebet vækstvirksomheder.

4 HVAD SIGER ANDRE ANALYSER OM VÆKSTVIRKSOMHEDER I NORDJYLLAND? 553 Børsens Gazelleundersøgelse Vækstvirksomheder i Nordjylland 3,1% af alle nordjyske virksomheder Gazellevirksomheder skal som minimum have fordoblet omsætning eller bruttofortjeneste de seneste 4 år. Skal desuden være et aktie- eller anpartsselskab og have min. 1 mio. kr. i omsætning eller i bruttofortjeneste i startåret. Ernest & Young s Entrepeneurskabsbarometer: 164 Gazellevirksomheder i Nordjylland 0,9% af alle nordjyske virksomheder Vækstvirksomheder har min. vækst i omsætning eller bruttoavance det seneste regnskabsår, samt positivt resultat og egenkapital. Skal desuden have min. 20 ansatte, have dansk majoritetsejerskab og have eksisteret i mindst tre år. 178 Vækstvirksomheder i Nordjylland 1,0% af alle nordjyske virksomheder MandagMorgen s VækstDanmark 2025: Scale-up -virksomheder har en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller bruttofortjeneste på minimum 20 procent de seneste tre år Skal desuden være inden for internationalt konkurrerende brancher og have min. 10 ansatte. mandagmorgen 120 Scale-up virksomheder i Nordjylland 0,7% af alle nordjyske virksomheder

5 HVOR STORT ER VÆKSTLAGET I NORDJYLLAND? Der er ikke markante udsving vækstlagets størrelse fra år til år. De seneste 5 år har antallet af virksomheder således ligget mellem 942 og 1.126, heraf er ca. halvdelen vækstvirksomheder se figur 1a. Der har dog været et mindre fald i antallet af virksomheder i vækstlaget 2012 til Fra 2014 og frem har der dog igen været fremgang i antallet af virksomheder se figur 1a. Nordjylland har relativt set lidt flere virksomheder med moderat vækst og lidt færre med høj vækst sammenlignet med landsgennemsnittet og de øvrige vestdanske regioner. Antallet af ansatte i vækstvirksomhederne har i perioden ligget mellem ca og , heraf mere end 80 % i vækstvirksomheder se figur 1b. Der er rimeligt stor udskiftning i hvilke virksomheder der indgår i vækstlaget kun knap halvdelen af vækstvirksomhederne et givet år er således også vækstvirksomhed året efter. Vækstlaget er således ikke et fast panel, men snarere forskellige virksomheder som foretager vækstspring på forskellige tidspunkter i virksomhedens udvikling se figur 2. Mindre fald i antal virksomheder vækstlaget, er (næsten) indhentet Figur 1:a Antal virksomheder 2016 (a) og årsværk i vækstlaget i Region Nordjylland, opdelt på virksomhedskategori 2012 til a. Antal virksomheder Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Større udskiftning i vækstlaget sammenlignet med landsgennemsnittet Figur 2: Andel af vækstvirksomheder (høj og moderat) som fortsat er vækstvirksomhed de følgende to år Vækstvirksomheder % 43% 49% 38% Vækstvirksomheder % 36% 43% b. Antal beskæftigede (1000 årsværk) 3,2 3,0 8,5 9,2 7,6 6,8 31% 53% 3,0 6,2 32% 3,2 7,3 5,6 6,4 6,3 Vækstvirksomheder % 29% 2,9 9, Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Når det er sagt er er dog større udskiftning blandt vækstvirksomhederne mellem årene i Nordjylland end landsgennemsnittet og de øvrige vestdanske regioner. Det kunne indikere, at det er sværere for nordjyske virksomheder at blive i et vækstforløb se figur 2. Danmark i alt Nordjylland Stadigt vækstvirk Danmark i alt Nordjylland Stadigt vækstvirk Danmark i alt Nordjylland Stadigt vækstvirk Stadigt vækstvirk Stadigt vækstvirk Stadigt vækstvirk. 2015

6 Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Øvrige KENDETEGN VED VIRKSOMHEDERNE I VÆKSTLAGET Vækstvirksomheder er større Figur 3: Antal årsværk per virksomhed i Nordjylland opdelt på vækstlagskategori 2016 og langt de fleste er et A/S el. ApS Figur 4: Andel virksomheder opdelt på ejerform 2016 Høj vækst 6% 51% 38% 4% Vækstvirksomheder har i gennemsnit betydeligt flere ansatte end både vækstbobler og virksomheder uden for vækstlaget. Det kan måske overraske en smule, at flere større virksomheder opfylder kravet til (relativ) vækst se figur 3. Vækstbobler er per definition typisk yngre virksomheder og har derfor også typisk færre ansatte se figur 3. Vækstvirksomheder findes også i langt højere grad blandt aktie- og anpartsselskaber end øvrige virksomheder. Det skal dog ses i sammenhæng med at der er tale om større virksomheder, hvor væksten har medført en udvidelse af ejerkredsen se figur 4. Den gennemsnitlige produktivitet (dvs. værditilvæksten per årsværk) i vækstvirksomhederne ligger markant over gennemsnittet for øvrige virksomheder se figur 5a og 5b. 25 Vækstvirksomheder også er markant mere produktive Figur 5: Værditilvækst per årsværk i nordjyske virksomheder opdelt på vækstlagskategori 2016 (figur 5a) og 2012 til 2016 (figur 5b). a. Produktivitet 2016 b. Udvikling i produktivitet 2012 til 2016 Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Øvrige % 14% 14% 36% 59% 12% 57% 35% 29% 17% Personejet A/S ApS Øvrige 5% Faktisk er produktiviteten højst i virksomheder med moderat økonomisk vækst, hvilket skal ses i sammenhæng med at disse ikke vokser helt så hurtigt beskæftigelsesmæssigt som højvækstvirksomhederne se figur 5a og 5b. Moderat vækst Vækstbobler Øvrige Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Øvrige

7 HVILKE ERHVERV KARAKTERISERER VÆKSTLAGET? Industrivirksomhederne udgør hele 31 % af vækstvirksomhederne mod bare 7 % af øvrige internationalt konkurrerende virksomheder - se figur 6 a. Bred fordeling af vækstvirksomheder på brancher men mange i industrien Figur 6: Antal virksomheder i vækstlaget i Region Nordjylland, opdelt op branche (a) og underopdelt på industribrancher (b) 2016 Videnservice; 72; 13% Øvr. service; 68; 13% a. Nordjyske vækstvirksomheder fordelt på alle erhverv Landbrug mv.; 19; 3% Industri; 163; 31% Maskiner mv.; 45; 28% Møbel og andet; 25; Fødevarer; 17; 10% b. Nordjyske vækstvirksomheder fordelt på industri underbrancher Tekstil, træ mv.; 19; 12% Plast, glas og beton; 17; 10% Omvendt er der relativt få nordjyske virksomheder inden for videnservice og øvrig service, der begge hver tegner sig for ca. 13 % af vækstvirksomhederne mod 28 % af øvrige internationalt konkurrerende erhverv - se figur 6 a. Handel; 132; 25% Bygge og anlæg; 79; El og elektronik; 8; 5% Metal; 32; 20% ALLE VIRKSOMHEDER Inden for industrien er det specielt fremstilling af maskiner mv. der både absolut og relativt fylder meget blandt vækstvirksomhederne. Branchen står for således 8 % af alle vækstvirksomheder mod bare 3 % af de internationalt konkurrerende erhverv - se figur 6 b. Vækstvirksomheder inden for industrien antager også en lidt højere andel af beskæftigelsen end øvrige industrivirksomheder og igen er det maskinindustrien men også plast, glas og beton industrien der tegner sig for en forholdsmæssigt stor andel af beskæftigelsen - se figur 7 a og b. og industrien dominerer endnu mere ift. fordelingen af ansatte Figur 7: Antal ansatte i vækstlaget i Region Nordjylland, opdelt op branche (a) og industribrancher (b) 2016 Videnservice; 1608; 10% Handel; 3097; 20% Øvr. service; 1806; 12% a. Årsværk i nordjyske vækstvirksomheder fordelt på alle erhverv Bygge og anlæg; 1945; 13% Landbrug mv.; 459; 3% Industri; 6.451; 42% Maskiner mv.; 2.295; 36% El og elektronik; 284; 4% Møbel og andet; 601; 9% Fødevarer; 531; 8% Tekstil, træ mv.; 616; 10% b. Årsværk i nordjyske vækstvirksomheder fordelt på industri underbrancher Metal; 1.055; 16% Plast, glas og beton; 1.069; 17% ALLE

8 HVILKE ERHVERV HAR FLEST OG FÆRREST VÆKSTVIRKSOMHEDER RELATIVT SET? Rettes blikket på andelen af vækstvirksomheder internt i brancherne fås et mere sammenligneligt billede af hvilke brancher der rummer relativt mange vækstvirksomheder De industribrancher der har den højeste andel vækstvirksomheder i Nordjylland er fremstilling af maskiner, samt plast, glas og beton industrien. Inden for begge brancher er lidt under halvdelen af alle beskæftigede ansat i en vækstvirksomhed se figur 8a og 8b. De erhverv der karakteriserer de nordjyske klynger - og som ofte indeholder både industri og service er også generelt overrepræsenteret hvad angår andelen af vækstvirksomheder og/eller andelen af beskæftigede i vækstvirksomhederne - se figur 9a og 9b. Turismen udgør dog en markant undtagelse og såvel branchens andelen af vækstvirksomheder som andelen af ansatte inden for branchen ligger således markant under gennemsnittet for alle sammenlignelige erhverv - se figur 9a og 9b. Meget høj andel vækstvirksomheder inden for maskinindustrien Figur 8: Andel af vækstvirksomheder (a), og af ansatte i vækstvirksomheder (b)i Region Nordjylland, i procent af alle virksomheder/ansatte inden for internationalt konkurrerende erhverv opdelt på udvalgte brancher 2016 a. Andel vækstvirksomheder inden for branchen b. Andel af ansatte i branchen som arbejder i en vækstvirksomhed I alt Maskiner mv. Plast, glas og beton Metal Tekstil, træ mv. El og elektronik Fødevarer Møbel og andet og vækstvirksomheder har stor betydning i klyngerne undtagen turismen. Figur 9: Andel af vækstvirksomheder (a), og af ansatte i vækstvirksomheder (b)i Region Nordjylland, i procent af alle virksomheder/ansatte inden for internationalt konkurrerende erhverv opdelt på klyngebrancher 2016 I alt Sundhedsteknologi Energi Maritime erhverv Byggeri Logistik Fødevarer IKT Turisme 3,5% 8,4% 8,2% 11,6% 10,0% 9,9% 9,3% 16,3% 8,4% 9,2% 9,1% 12,1% 11,7% 11,2% 12,6% 23,8% 15,6% I alt Byggeri IKT Logistik Maritime erhverv Fødevarer Turisme I alt Maskiner mv. Plast, glas og beton Metal Møbel og andet Tekstil, træ mv. Fødevarer 11,6% 18,7% 15,3% 20,4% 27,9% 26,5% 24,0% 27,9% 28,4% 28,4% 46,8% 44,6% * Figuren er ekskl. El og elektronikindustri grundet diskretionering af data. a. Andel vækstvirksomheder inden for branchen b. Andel af ansatte i branchen som arbejder i en vækstvirksomhed 36,8% 35,6% * Figuren er ekskl. Energi og Sundhedsteknologi grundet diskretionering af data.

9 VÆKSTLAGETS BETYDNING FOR DEN OVERORDNEDE VÆKST I NORDJYLLAND Vækstlaget generelt, men specielt højvækstvirksomheder, tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af den samlede vækst se figurer Med en vækst på ca årsværk fra 2013 til 2016 har højvækstvirksom-hederne således fordoblet deres beskæftigelse over tre år (noget der også ses tilsvarende i de tidligere vækstperioder) - se figur 11a og 11b. Ca jobs er skabt i virksomheder med moderat vækst over perioden 2013 til 2016, og ca i vækstboblerne - se figur 11b. På samme måde tegner vækstlaget sig for under 25% af den samlede værditilvækst, men mere end halvdelen af den samlede økonomiske vækst 2013 til Ikke overraskende er det specielt højvækst virksomheder som tegner sig for en meget stor del - se figur 12 a og b. Vækstlagets absolutte betydning i forhold til den samlede jobskabelse og samlede økonomiske vækst varierer kun lidt med konjunkturer og virker således mindre påvirket heraf. Vækstlagets andel af den samlede vækst derfor størst i perioder med lav økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst. Antal nordjyske Virksomheder Figur 10: Antal private virksomheder, 2016 Øvrige private Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Højvækstvirksomheder er vigtige for beskæftigelsesvæksten Figur 11: Vækstlagets andel af det samlede antal årsværk 2016 (a) og af væksten i årsværk 2013 til 2016 (b) 66,2 3,2 7,2 a. Antal beskæftigede i nordjyske virksomheder 2013 (1000 årsværk) 4,8 Høj vækst Moderat vækst Vækstboblere Øvrige og specielt for den økonomiske vækst i Nordjylland Figur 12: Vækstlagets andel af den samlede værditilvækst 2016 (a) og af væksten i værditilvæksten 2013 til 2016 (b) 34,6 2,5 a. Samlet værditilvækst i nordjyske virksomheder 2013 (mia. kr.) 5,6 1,0 10,1 Høj vækst Moderat vækst Vækstbobler Øvrige 4,2 0,6 3,1 b. Beskæftigelsesvækst i nordjyske virksomheder 2013 til 2016 (1000 årsværk) 1,2 2,3 b. Stigning i værditilvækst i nordjyske virksomheder 2013 til 2016 (mia. kr.) 1,6 2,0

10 VÆKSTLAGETS BETYDNING I DE NORDJYSKE KOMMUNER OG YDEROMRÅDER Vækstvirksomheder findes i alle egne og kommuner i Region Nordjylland. Mariagerfjord og Aalborg kommune tegner sig dig for en overgennemsnitlig andel vækstvirksomheder og andel af beskæftigede i vækstvirksomhederne dog uden at ligge markant over gennemsnittet for regionen - se figur 13 a og 13 b. Omvendt lader det til at der specielt i Jammerbugt kommune men også til dels i Morsø kommune er længere mellem vækstvirksomhederne og de beskæftigede i virksomhederne - se figur 13 a og 13 b. Der er dog også en række yder-kommuner med mange vækstvirksomheder og/eller beskæftigede heri herunder Thisted og Frederikshavn - se figur 13 a og 13 b. De vækstvirksomheder der findes i disse kommuner har dog lidt overraskende - oplevet vækstrater i beskæftigelsen som ligger betydeligt over gennemsnittet for vækstvirksomheder i regionen - se figur 14. Vækstvirksomheder findes også i yderområderne Figur 13: Vækstvirksomheders andel af alle private virksomheder (a) /af alle årsværk i private virksomheder (b) 2016 a. Vækstvirksomheders andel af alle virksomheder Gennemsnit for Nordjylland: 3,1% 3,4% 2,3% Størst beskæftigelsesvækst blandt vækstvirksomheder i yderområderne Figur 14: Procent vækst i beskæftigede årsværk i hhv. vækstvirksomheder, og virksomheder uden for vækstlaget, opdelt på kommuner 2013 til 2016 Nordjylland i alt Hjørring Jammerbugt Morsø Rebild Aalborg Thisted Frederikshavn Brønderslev Vesthimmerlands Mariagerfjord 1,6% 3,1% 2,5% 12% 11% 11% 14% 13% 13% 2,7% 3,7% 3,9% 2,6% 2,7% 21% 21% 26% 31% 33% Gennemsnit for Nordjylland: 15 % 14% * Figuren er ekskl. Læsø Kommune grundet behov for diskretionering af værdier. b. Vækstvirksomheders andel af alle årsværk 8% 46% 45% 50% 5% 57% 61% 16% 19% 19% 64% 12% 13% 18% 75% 73% Udenfor vækstlaget Vækstvirksomheder * Figuren er ekskl. Læsø Kommune grundet behov for diskretionering af værdier.

11 VÆKSTLAGETS UDDANNELSESPROFIL Færre ufaglærte i de Nordjyske vækstvirksomheder ift. hele landet Figur 15: Højest fuldførte uddannelse for ansatte i virksomhederne, 2015 Nordjyske Væksstvirksomheder Øvrige internationalt konkurrerende virk. I Nordjylland 34% 39% 44% 44% 7% 6% 8% 6% 5% 6% Ufaglærte udgør en lavere andel af de ansatte i nordjyske vækstvirksomheder sammenlignet med både vækstvirksomheder i hele landet og sammenlignelige virksomheder i Nordjylland. I Nordjylland er andelen med en videregående uddannelse desuden højere i vækstvirksomhederne. Forskellene er dog ikke meget markante - se figur 15. Opdelt på hovederhverv viser det sig at nordjyske vækstvirksomheder inden for bygge og anlæg og de fleste servicebrancher (med undtagelse af erhvervsservice) har en lavere andel af ufaglærte ansatte, men omvendt flere faglærte - se figur 16. Inden for industrien er der lidt flere med en videregående uddannelse i vækstvirksomhederne end i de øvrige nordjyske industrivirksomheder. Det gælder specielt de lange videregående uddannelser hvor andelen er tæt på det dobbelte - se figur 16. Nordjyske vækstvirksomheder inden for de primære erhverv har omvendt kun en andel af ansatte med en videregående på ca. 1/3 af de øvrige sammenlignelige virksomheder - se figur 16. Vækstvirksomheder i hele landet I alt Industri, mv. Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation 72% 37% og flere med en kompetencegivende uddannelse - på tværs af brancher Figur 16: Vækstvirksomheders andel af beskæftigede med uddannelsen i forhold til øvrige internationalt konkurrerende virksomheder i Nordjylland for udvalgte brancher, % 88% 87% 93% 96% 36% Ufaglærte og uoplyste Erhvervsfaglige KVU MVU LVU 101% 104% 108% 106% 114% 7% 119% 120% 8% 124% 12% 132% Erhvervsservice 81% 100% 123% Ufaglærte og uoplyste Erhvervsfaglige Alle videregående

12 SAMMENFATTENDE KONKLUSIONER Antallet af virksomheder i vækstlaget har gennem en årrække ligget rimeligt stabilt på omkring virksomheder. Der er samtidig stor udskiftning i virksomheder der kvalificerer sig som vækstvirksomheder fra vækstperiode til vækstperiode. Vækstvirksomheder er gennemsnitligt betydeligt større end øvrige private virksomheder, og langt oftere etableret som aktieselskab eller ApS. Vækstvirksomheder er desuden i gennemsnit betydeligt mere produktive. Vækstvirksomheder findes i alle hovedbrancher i regionen, men er overrepræsenterede inden for industrien særligt maskinindustrien og plast-, glas- og betonindustrien. Der findes desuden mange vækstvirksomheder i de brancher, der karakteriser de nordjyske klynger. Vækstlaget herunder specielt højvækstvirksomhederne har en uforholdsmæssig stor betydning for væksten i beskæftigelsen og i økonomien, og virker mindre påvirket af udsving i konjunkturer. Der er kun mindre variationer mellem virksomheder i og udenfor vækstlaget i forhold til fordelingen af de beskæftigede på uddannelser, men nordjyske vækstvirksomheder har dog en lidt højere andel ansatte med en videregående uddannelse og færre ufaglærte.