Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL"

Tove Østergaard
8 år siden
Visninger:

1 Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

2 Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker Sundhed på tværs Viden og forskning

kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige,

3 Dagsordenen på velfærdsområderne Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng på tværs i kommunen, mellem kommuner, og mellem kommuner og regioner, frivillige, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser

4 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Sundhedsloven

5 Sunde børn hvad kan sundhedsplejen bidrage til? Trivsel og læring: Styrke børns tidlige udvikling (kognitivt, emotionelt og socialt) og dermed påvirke både det fysiske og mentale helbred og dermed barnets indlæringsmuligheder Bedre folkesundhed: Med en styrket forebyggelsesindsats kan vi skabe en bedre folkesundhed og færre kronisk syge Mindre ulighed: Mindske den sociale ulighed (i sundhed) gennem en fælles indsats på tværs af sundhedspleje, dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser

og mentale helbred og dermed barnets indlæringsmuligheder Bedre folkesundhed: Med en styrket forebyggelsesindsats kan vi

6 Kommunernes første fælles sundhedspolitik Forebyggelse er fundamentet og løsningen, hvis vi skal undgå, at så mange får livsstilsbetinget sygdom fremover Kommunerne skal levere sammenhængende indsatser på tværs af forvaltningsområder Kommunerne bør arbejde mere sammen om opgaveløsningen Kommunerne skal arbejde mere evidensorienteret

skal levere sammenhængende indsatser på tværs af forvaltningsområder Kommunerne bør

7 Sundhed - en forudsætning for et godt liv Barneårene danner i vidt omfang grundlaget for den sundhedstilstand, vi kommer til at leve med senere i livet. Det er kommunernes ambition, gennem nære forebyggelses og sundhedsindsatser, at bidrage til at alle børn får et solidt grundlag for at lykkes i deres liv KL s udspil Det nære sundhedsvæsen, 2012

Det er kommunernes ambition, gennem nære forebyggelses og sundhedsindsatser, at

8 Risikofaktorer, der påvirker middellevetiden

9 Socialpolitikken starter i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Og statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder. Kommunerne skal ruste udsatte forældre til at udfylde deres forældrerolle og fastholde dem på deres forældreansvar KL s udspil Invester før det sker,

10 Sundhedsaftaler

12 Sundhedsplejen ind i sundhedsaftalerne! Det overordnede formål med indsatsområdet (forebyggelse) er, at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge samt svangreomsorg, herunder til borgere med særlige behov. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler,

13 Behov for styrket tværsektorielt samarbejde Svangreomsorgen - stærkt reducerede indlæggelsestider og de reviderede retningslinjer for barselsperioden nødvendiggør koordinering Overvægtige børn samarbejdet med de praktiserende læger bør opprioriteres, jvf ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Udsatte gravide behov for øget koordinering med både sygehus og praktiserende læge

Overvægtige børn samarbejdet med de praktiserende læger bør opprioriteres, jvf ny vejledning fra

14 Er I tilstrækkeligt inddraget i sundhedsaftaleprocessen i jeres kommune?

15 Sundhedsfremme og forebyggelse

16 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2012 Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider Indeklima i skoler Hygiejne 2013 Overvægt Stoffer

Seksuel sundhed Solbeskyttelse Mad og måltider

17 Hvad er der i pakkerne? Faglige anbefalinger, der kan understøtte en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats af høj kvalitet i kommunerne og dermed bidrage til at styrke folkesundheden 212 anbefalinger fordelt på grundniveau og udviklingsniveau Der er udarbejdet målgruppeoversigter med anbefalingerne for spæd- og småbørn, skolebørn og unge (Anbefalinger for spæd- og småbørn til brug for medarbejdere med borgerkontakt og deres ledere, Sundhedsstyrelsen 2013)

kommunerne og dermed bidrage til at styrke folkesundheden 212 anbefalinger fordelt på grundniveau og udviklingsniveau

18 Anbefalinger rettet mod børn og unge Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver om solbeskyttelse, fremme af normalvægt og forebyggelse af overvægt, hygiejne, gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i dagtilbud, og fører endvidere tilsyn med hygiejnen i kommunens institutioner for børn. Anbefalinger for spæd- og småbørn til brug for medarbejdere med borgerkontakt og deres ledere, Sundhedsstyrelsen

udluftning i dagtilbud, og fører endvidere tilsyn med hygiejnen i kommunens institutioner for børn.

19 En kan -opgave, men KL forventer, at alle kommuner i løbet af 2014 justerer egen indsats og iværksætter konkrete tiltag for at leve op til anbefalingerne på grundniveau. KL s Budgetvejledning

konkrete tiltag for at leve op til anbefalingerne på

21 Anbefalingerne involverer hele kommunen og forudsætter indsats i alle forvaltningsområder Målrettet arbejde med børns trivsel, motorik, solbeskyttelse og håndhygiejne Bevægelse og idræt i skolen, undervisning i sundhed, røgfri miljøer Systematisk tidlig alkoholindsats og tidlig opsporing af dårlig mental sundhed i jobcentre Mulighed for privatliv og handleplan for mad og måltider i pleje og botilbud Bevægelsesfremmende indretning ved byfornyelse og let adgang til idrætsfaciliteter og bevægelsesfremmende miljøer

22 Sundhedsfremme og forebyggelse er sundhed på tværs Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger (Sundhedsplejen, daginstitutioner og skoler, beskæftigelsesindsatsen, trafik og boligmiljø, ældreområdet, socialpsykiatrien mv.) Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger sundhed som middel (Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.) Sundhedsstyrelsen 2010 Sundhed på tværs flytter fokus fra tilbud og projekter til rammer og sundhedsfremme i alle kontakter med borgerne

23 I hvor høj grad er implementeringen af anbefalingerne rettet mod sundhedsplejen prioriteret i din kommune?

24 Viden og forskning

25 Vi er godt i gang! Sundhedsplejens indsats spiller en helt afgørende rolle for børn trivsel og sundhed både i forhold til spædbørn og større børn Sundhedsplejens involvering i den velfærdspolitiske dagsorden vil formodentlig øges yderligere Behov for prioritering Vi skal have skabt mere viden og spredt de gode erfaringer

26 Forskning på det kommunale sundhedsområde I udspillet om det nære sundhedsvæsen forpligter kommunerne sig til at arbejde mere evidensbaseret Der er behov for, at der forskes mere i de kommunale sundhedsopgaver, såsom sundhedsfremme og forebyggelse, sygepleje, genoptræning, rehabilitering og palliation Kommunerne og KL må træde tydeligere i karakter - medvirke til forskning og påvirke forskningsdagsordenen

27 Børnedatabasen Børnedatabasen er udsprunget af ønsket om at samle oplysninger om børns helbred, som allerede eksisterer lokalt, i en national database Børnedatabasen kan af såvel kommuner, regioner og staten anvendes til at følge sundhedstilstanden hos danske børn og med udgangspunkt heri prioritere forebyggelsesindsatsen i forhold til børn på de valgte parametre. Endvidere vil den enkelte kommune kunne sammenligne sig med landets øvrige kommuner og kunne måle effekten af en indsats, fx i forhold til overvægt eller amning aspx

28 Andel overvægtige børn i indskolingen årgang 2005 Den nationale børnedatabase, 2012

29 Monitorering af barselsperioden Statens Serum Institut foretager i samarbejde med Sundhedsstyrelsen fra december 2012 en landsdækkende monitorering af barselsperioden Monitoreringen omfatter på nuværende tidspunkt opgørelser vedrørende indlæggelsesvarighed af nyfødte og genindlæggelse af nyfødte Formålet med monitoreringen er at understøtte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen/barselsperioden ata/monitorering%20af%20barselsperioden.aspx

30 Fokus på amning Modermælk er den bedste ernæring for en baby, der skal have en god og sund start på livet. Alligevel bliver under hvert femte spædbarn ammet længe nok, viser ny undersøgelse fra Børnedatabasen med over børn født i Kun 17 procent af børnene fik alene modermælk, indtil de fyldte seks måneder, skriver KL's nyhedsbrev Momentum

31 Fremtiden Fortsat fokus på øget integration mellem de kommunale velfærdsområder Behov for (endnu) mere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at løfte opgaverne Øget fokus på forskning i de kommunale (sundheds)opgaver Behov for prioritering

32 Tak for opmærksomheden!

Relaterede dokumenter

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede