VEJLEDNING SLIDLAGSGRUS VEJL. UDBUD MAJ 2017

Transkript

1 VEJLEDNING UDBUD MAJ 2017

2 FORORD Udbudsforskrift for slidlagsgrus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Gruppen består af følgende medlemmer: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand Civilingeniør Christian Fræhr, Sweco, sekretær Ingeniør David Skovbjerg Johnsen, Vejdirektoratet Civilingeniør Finn Thøgersen, Vejdirektoratet Ingeniør Jette Bork, Sønderborg Kommune Specialkonsulent Torben Overgaard, Boes Consulting Teknisk chef Lars Møller Nielsen, NCC Råstoffer A/S Ingeniør John Skalshøi, Per Aarsleff A/S Civilingeniør Morten Vanggaard, Banedanmark 2 Maj 2017

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT Indhold Introduktion til grusveje 4 2 MATERIALER Funktionskrav og specifikationer Tekniske forklaringer Gradering Knuste materialer Modstandsevne mod knusning Anvendelse Grusveje og p-pladser Stier/pladser Delt sti 11 3 UDFØRELSE Grusveje og p-pladser Stier/pladser 12 4 KONTROL Komprimeringskontrol Referencedensitet Markdensitet Kontrolbestemmelser 13 5 VEDLIGEHOLD AF GRUSBELÆGNINGER 13 Maj

4 1 ALMENT 1.1 Indhold "Udbudsforskrifter for slidlagsgrus" indeholder: Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) Paradigme for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) Paradigme for tilbudsliste (TBL-P) 1.2 Introduktion til grusveje Grusbelægninger kan anvendes til mindre veje, stier og pladser med begrænset trafik. Dette kan være mindre boligveje, sommerhusveje, midlertidige (service-) veje samt til stier og pladser. Af hensyn til komfort og slidstyrke anbefales det at anvende slidlagsgrus som toplag på grusveje, stier og pladser. Slidlagsgrus skal opfylde flere grundlæggende funktioner. Materialet skal være af tilstrækkelig høj kvalitet og anlægges i et tilstrækkeligt tykt lag til, at slidlaget er fast og jævnt samt modstandsdygtigt over for slid og sporkøring. Slidlagsgruset skal være velgraderet og have et relativt højt indhold af finstof, helst med plastiske egenskaber, således at finstoftab minimeres. Det er vigtigt, at materialet kan kitte sammen, således der opnås en slidstærk og tæt overflade. En grusvej kan opbygges som en befæstelse med ét, to eller tre lag: En ét-lagsbefæstelse opbygges med slidlagsgrus direkte på råjordsplanum. To-lagsbefæstelsen opbygges med et grusslidlag ovenpå enten bærelag eller bundsikring. Tre-lagsbefæstelsen opbygges af grusslidlag, bærelag og bundsikring. Hvorvidt der skal anvendes ét, to eller tre lag afhænger af trafikbelastning, afvandingsforhold og valg af materialer. For projekter med lille udstrækning eller begrænset trafik kan det være relevant at anvende en ét-lagsbefæstelse, mens en opbygning med flere lag bør anvendes for veje med større belastninger. Udelades bundsikringslaget, vil der være en risiko for frosthævninger. Tykkelsen af slidlagsgrus bør fastlægges, så belægningen kan tåle at blive slidt og vedligeholdt, uden at det underliggende lag derved blotlægges. Slidlagsgrus specificeres i tre kvaliteter SLG I, SLG II og SLG III. Figur 1.1 viser typiske opbygninger for to-lags- og trelagsbefæstelser. Slidlagsgrus bør vælges ud fra kendskab til vejens eller stiens funktion. På arealer, hvor der færdes fodgængere, bør der således tages hensyn til personer med forskellige funktionsnedsættelser. Her er det vigtigt at vælge et passende tværfald og en passende maksimal kornstørrelse for grusmaterialet. Grusveje og grusstier bør ikke anlægges for stejlt af hensyn til erosionsfare og glat overflade ved nedbør. Løst materiale kan også gøre det sværere at forcere stejle stigninger. 4 Maj 2017

5 Katalog for grusveje Trafikklasse Æ10 P-pladser Mindre veje (boligveje, sommerhusveje) Serviceveje / Midlertidige veje Stier/pladser T0-1) mm SLG III Ridestier 130 mm SLG II 200 SG II 40 mm SLG III 100 mm SG II 200 mm BL II 250 mm SLG II 150 mm SG II 200 mm BL II 70 mm SLG II 230 mm SG II 70 mm SLG II 230 mm BLII T mm SLG I 200 mm SG II 200 mm BL II 70 mm SLG I 200 mm SG II 200 mm BL II 70 mm SLG I 200 mm SG II 200 mm BL II 40 mm SLG II 160 mm SG II 200 mm BL II 150 mm SLG I 250 mm BL II 150 mm SLG I 250 mm BL II 150 mm SG II mm BL II 70 mm SLG I 130 mm SG II 200 mm BL II T mm SLG I 200 mm SG II 300 mm BL II 70 mm SLG I 200 mm SG II 300 mm BL II 70 mm SLG I 200 mm SG II 300 mm BL II mm SLG I 300 mm BL II 200 mm SG II mm BL II 1) Kun lette køretøjer Belægningstypen anvendes til stier i parker og tilsvarende, hvor der ikke forekommer trafik med tunge køretøjer. 2) Til midlertidige veje der skal holde i begrænset tid. Opbygningerne gælder for frosttvivlsom underbund med en E-værdi på 40 MPa. Figur 1.1 Katalog for grusveje Maj

6 Forudsætningen for en holdbar belægning med slidlagsgrus er, at vand ikke trænger ned i belægningen. Grusveje, p-pladser og stier anlægges derfor med at tværfald på På steder med meget trafik, bør der udføres afvanding, da belægningen kan ændre sig på grund af opblødning. Relevante tiltag kan være: Vejen kan anlægges højere end omgivelserne Grøfter, trug Aquadræn Brønde med kuppelrist Planum bør være velafdrænet. Det er vigtigt, at planums bæreevne er tilstrækkelig, hvilket typisk betyder at et eventuelt muldlag fjernes før opbygning af grusbelægningen. På pladser kan slidlagsgrus udlægges med vandret overflade af hensyn til funktion eller arkitektonisk udtryk. Gøres dette skal der være ekstra opmærksomhed på afvanding, f.eks. i form af en permeabel befæstelse. Der bør ikke være græs eller ukrudt i en grusbelægning. Korrekt anlæg af grusbelægningen kan i et vist omfang modvirke forekomst af dette. På områder, hvor belægningen ikke belastes af trafik, må der forventes større forekomst af ukrudt. Det er vigtigt at minimere risikoen for opblødning (ved dræning og afvanding), da et højt vandindhold fremmer væksten af uønsket græs og ukrudt. Løbende vedligeholdelse ved brug af eksempelvis rive eller grader bør foretages på grusbelægningen for at forhindre uønsket vækst af ukrudt. Støv udgør en af de største gener fra grusveje. Finstof bevirker at en belægning kan holde på vandet og dermed vil støvgener være begrænset. Der kan anvendes kemiske midler til støvdæmpning, men man skal være opmærksom på miljøpåvirkning fra disse midler. Anvendelse af kemiske midler til støvdæmpning kan kræve tilladelse fra miljømyndigheder, da der er risiko for udvaskning af de kemiske stoffer til omgivelserne. En grusvej vil med tiden tabe fint materiale, og det kan som led i vedligeholdelsen af belægningen være nødvendigt at tilføre nyt materiale. Ved at tilføre nyt fint materiale kan grusslidlagets eksisterende kornkurve rettes op, så man igen opnår kornkurve og materialeegenskaber svarende til SLG. Alternativt kan den eksisterende grusvej slæbes over og nyt slidlag anlægges på toppen af den gamle belægning. Skader på grusvejen vil typisk være slaghuller og ujævnheder (vaskebræt), og disse kan imødegås ved korrekt og løbende vedligehold af belægningen. I vinterperioden, hvor der kan forekomme sne og frost, bør der ikke anvendes saltning på grusbelægninger. Herved undgås det, at de øverste gruslag opblødes, mens underliggende lag stadig er frosne. I stedet kan der med fordel gruses eller sandes. 2 MATERIALER Slidlagsgrus specificeres i tre kvaliteter: SLG I, SLG II og SLG III. De normalt anvendte materialer (SLG I og SLG II) fremgår af AAB, mens krav til SLG III kan stilles i SAB-P. 6 Maj 2017

7 2.1 Funktionskrav og specifikationer Slidlagsgrusets primære funktion er at give vejen/stien en jævn og tæt overflade, som muliggør komfortabel transport med minimale støvgener for omgivelserne. Slidlagsgruset er finere end bærelagsgrus og kan derfor give en mere behagelig kørsel/gang. Følgende funktionskrav bør vurderes, når der anvendes ubundne slidlag på grusveje, stier og pladser: Jævnhed (krav til jævnhed kan specificeres i SAB-P, kap. 3.4) Bæreevne (krav til gradering er angivet i AAB, kap. 2) Stabilitet (krav til uknuste partikler, runde korn, angivet i AAB, kap. 2) Knusningsmodstand (krav til Los Angeles værdi, L A kan specificeres i SAB-P, kap. 2) Forekomst af støv (krav til plasticitetsindeks, I P angivet i AAB, kap. 2) Erosionssikkerhed (krav til plasticitetsindeks, I P angivet i AAB, kap. 2) Forekomst af ukrudt (krav til gradering og uknuste partikler, angivet i AAB, kap. 2) 2.2 Tekniske forklaringer Gradering Ved rapportering afrundes gennemfaldsprocenterne til hele tal, på nær gennemfaldet på 0,063 mm sigten der opgives med én decimal. Kvalitet I (SLG I 0/16) I henhold til DS/EN er: Fraktionsbetegnelse: 0/16 mm Kvalitet I (SLG I): category G C Maksimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må højst være 15,0 svarende til DS/EN category UF 15. Minimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - skal være 8,0 svarende til DS/EN category LF 8. Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 31,5 mm svarende til DS/EN category OC 80. Gennemfaldet på 16 mm (D) sigten skal være mellem 80 og 99 %. Note C i tabel 4 i DS/EN må således ikke anvendes. Gradering skal overalt være inden for nærmere angivne værdier (fuldt optrukne linjer i Figur 2.1). Producenten skal deklarere værdier inden for et snævrere interval, som tilgodeser de fastsatte produktionstolerancer (stiplede linjer i Figur 2.1). Værdierne fremgår af AAB. 90 % af kornkurverne fra produktionskontrollen skal overholde de deklarerede værdier inklusive tolerancer inden for en produktionsperiode på maksimum 6 måneder. Maj

8 Figur 2.1 Grænsekurver og deklarationsværdier for slidlagsgrus, kvalitet I (SLG I) Kvalitet II (SLG II 0/8) I henhold til DS/EN er: Fraktionsbetegnelse: 0/8 mm Kvalitet II (SLG II): category G C Maksimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må højst være 15,0 svarende til DS/EN category UF 15. Minimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - skal være 8,0 svarende til DS/EN category LF 8. Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 16 mm svarende til DS/EN category OC 80. Gennemfaldet på 8 mm (D) sigten skal være mellem 80 og 99 %. Note C i tabel 4 i DS/EN må således ikke anvendes. Gradering skal overalt være inden for nærmere angivne værdier (fuldt optrukne linjer i Figur 2.2). Producenten skal deklarere værdier inden for et snævrere interval, som tilgodeser de fastsatte produktionstolerancer (stiplede linjer i Figur 2.2). Værdierne fremgår af AAB. 90 % af kornkurverne fra produktionskontrollen skal overholde de deklarerede værdier inklusive tolerancer inden for en produktionsperiode på maksimum 6 måneder. 8 Maj 2017

9 Figur 2.2 Grænsekurver og deklarationsværdier for slidlagsgrus, kvalitet II (SLG II) Kvalitet III (SLG III 0/5,6) I henhold til DS/EN er: Fraktionsbetegnelse: 0/5,6 mm Kvalitet II (SLG III): category G C Maksimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må højst være 15,0 svarende til DS/EN category UF 15. Minimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - skal være 8,0 svarende til DS/EN category LF 8. Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 8 mm svarende til DS/EN category OC 85. Gennemfaldet på 5,6 mm (D) sigten skal være mellem 85 og 99 %. Note C i tabel 4 i DS/EN skal anvendes. Gradering skal overalt være inden for nærmere angivne værdier (fuldt optrukne linjer i Figur 2.3). Producenten skal deklarere værdier inden for et snævrere interval, som tilgodeser de fastsatte produktionstolerancer (stiplede linjer i Figur 2.3). Værdierne fremgår af SAB-P. 90 % af kornkurverne fra produktionskontrollen skal overholde de deklarerede værdier inklusive tolerancer inden for en produktionsperiode på maksimum 6 måneder. Maj

10 Figur 2.3 Grænsekurver og deklarationsværdier for slidlagsgrus, kvalitet III (SLG III) Knuste materialer Der stilles krav om et passende maksimalt indhold af totalt uknust materiale. For veje og stier, hvor der færdes cyklister og kørestolsbrugere, stilles af hensyn til risiko for punktering krav om maksimalt indhold af knuste korn Modstandsevne mod knusning Visse steder i landet (f.eks. i Nordvestjylland) kan der forekomme større mængder porøs flint (hvid og brun flint) i produktionen af grus. Et stort indhold af porøs flint vil medføre en nedknusning af materialet under komprimering. For en vej med slidlagsgrus vil nedknusning af kornene betyde, at bæreevnen falder. I områder, hvor der findes materialer med større mængder porøs flint, bør der derfor stilles krav om materialets modstandsevne mod knusning ved anvendelse af Los Angelesforsøget. I henhold til prøvningsmetode DS/EN er der derfor i SAB-P åbnet mulighed for at stille krav til LA - procenten. 2.3 Anvendelse Grusveje/slidlagsgrus bør ikke anvendes til veje med årsdøgnstrafik (ÅDT) højere end 250 og egner sig bedst til mindre veje og arealer som: Parkeringspladser Mindre veje (boligveje, sommerhusveje) Serviceveje Midlertidige veje Stier/pladser o i byer/parker o på landet Ridestier 10 Maj 2017

11 Slidlagsgrus bør anvendes til veje med langsomt kørende trafik. Dels for at undgå skader på grusvejen, men også for at undgå støv- og støjgener. I byområder, parker og lignende tages hensyn til både det æstetiske udtryk og arealets brug, drift og vedligehold samt støv fra belægningen. 2.4 Grusveje og p-pladser Som slidlag til veje og pladser med bil- og lastbiltrafik bør materiale med maksimal kornstørrelse 16 mm (SLG I) anvendes. Har grusvejen en vis andel af tunge køretøjer, bør der stilles højere krav end til en stibelægning. Dette kan specificeres i SAB-P. 2.5 Stier/pladser Som slidlag til stier og pladser i byer bør materiale med maksimal kornstørrelse 5,6 mm (SLG III) anvendes af hensyn til tilgængelighed og komfort. Som slidlag til stier på landet kan materiale med maksimal kornstørrelse 8 mm (SLG II) anvendes. Til etablering af ridestier bør materiale med maksimal kornstørrelse 8 mm (SLG II) eller materiale med maksimal kornstørrelse 5,6 mm (SLG III) anvendes Delt sti Der anlægges ofte delte stier, hvori der indgår en grussti, se Figur 2.4. Generelt bør skarpkantede korn ikke anvendes på cykelstier eller på delte stier, hvori cykelstier indgår, da de skarpe korn kan punktere cykeldæk. Opmærksomhed bør også rettes mod punktering af dæk på kørestole. For at undgå spredning af skarpkantede korn bør der anlægges en skillerabat mellem de to stier. Bredden af skillerabatten skal vurderes i forhold til det enkelte projekt. Figur 2.4 Eksempel på delt sti Maj

12 3 UDFØRELSE Generelt bør slidlagsgrus udlægges i så stor tykkelse, at belægningen kan tåle at blive slidt uden at man herved blotlægger et underliggende lag. Stenstørrelse og dermed kvalitet af slidlagsgrus vælges ud fra ønsket lagtykkelse, således at den mindste lagtykkelse svarer til 4-5 gange maksimal stenstørrelse. Slidlagsgrus udlægges med en overhøjde på ca. 20 % og komprimeres herefter til det ønskede niveau med tromle eller vibrationsplade. Materialet bør komprimeres ved optimalt vandindhold. 3.1 Grusveje og p-pladser Grusveje og p-pladser bør etableres med tværfald på min. 25. Af hensyn til afvanding kan grusveje og p-pladser anlægges med et tværfald på max. 40. Såfremt lette trafikanter med funktionsnedsættelse benytter vejen/p-pladsen bør tværfaldet vælges til Stier/pladser Stier og pladser bør etableres med tværfald på max. 25 af hensyn til tilgængelighed. For at opnå tilstrækkelig afvanding bør stier med max. 25 tværfald have et resulterende fald på min. 10. Naturstier på landet kan evt. etableres med tværfald på max. 40, hvis der ikke forventes lette trafikanter med nedsat mobilitet. 4 KONTROL 4.1 Komprimeringskontrol Referencedensitet Vibrationsforsøg og modificeret proctor benyttes til bestemmelse af slidlagsgrussets referencedensitet. Begge forsøg udføres på totalmaterialet. Vibrationsforsøget anvendes på materiale med op til 12 % filler. Ved et højere fillerindhold benyttes modificeret proctor. Prøvningsmetode for bestemmelse af referencetørdensitet ved vibration er DS/EN Prøvningsmetode for bestemmelse af referencetørdensitet ved modificeret proctor er DS/EN Tørdensiteten angives for begge prøvningsmetoder i Mg/m Maj 2017

13 4.1.2 Markdensitet Isotopmetoden er en hurtig metode, hvor resultatet foreligger efter 1 minuts måling. Hvis et lag er tyndere end 80 mm kan det være et problem at udføre målinger med isotopsonden på grund af sondens dybdeindstilling. I sådanne tilfælde kan apparatet udføre måling i backscatterindstilling. Isotopmetoden er baseret på måling af våddensiteten af totalmaterialet henholdsvis måling af vandindholdet ved hver sin målemetode. Tørdensiteten beregnes herefter automatisk ud fra disse to målinger. Man skal være opmærksom på, at vandindholdsbestemmelsen typisk kun er repræsentativ for de øverste mm. Er der mistanke om uensartet vandindhold (eksempelvis opblødning eller udtørring af den øverste zone), kan det derfor være nødvendigt at foretage en traditionel vandindholdsbestemmelse til brug for beregning af komprimeringsgraden Kontrolbestemmelser Komprimeringskravene i AAB er baseret på markdensitetsbestemmelser ved isotopmetoden i forhold til laboratoriereferenceværdier bestemt ved vibrationsforsøg/modificeret proctor. Materialet, der undersøges med isotopsonden, skal svare til det materiale, som referenceforsøget er udført på. Komprimeringskontrollen bygger på stikprøvekontrol i et antal tilfældigt valgte punkter. Der måles normalt med isotopsonden i 5 punkter pr. kontrolafsnit og for hver måling bestemmes komprimeringsgraden som forholdet mellem tørdensiteten i marken og tørdensiteten fra laboratoriereferenceforsøget, udtrykt i %-vibration/-modificeret proctor. Ved de fleste arbejder anvendes kontrolregelen baseret på gennemsnit og mindsteværdi af 5 tilfældigt udvalgte målinger i et kontrolafsnit. Derfor er det også denne kontrolregel, der er givet i AAB for slidlagsgrus. For at opfylde komprimeringskravet skal gennemsnittet af 5 komprimeringsgrader være mindst 95,0 %-vibration/-modificeret proctor, og ingen af de enkelte komprimeringsgrader må være mindre end 92,0 %- vibration/-modificeret proctor. Kontrolreglen efter denne metode er fastsat således, at sandsynligheden for godkendelse af et komprimeringsarbejde vil være på omtrent samme niveau som ved statistisk bedømmelse. Ved anvendelse af kontrolregel baseret på statistisk bedømmelse (som kan vælges i SAB-P) indgår antallet af målinger og spredningen på målingerne. Jo flere målinger der udføres i et kontrolafsnit, jo mindre er sandsynligheden for at et konditionsmæssigt udført komprimeringsarbejde kasseres. 5 VEDLIGEHOLD AF GRUSBELÆGNINGER En grusbelægning bør vedligeholdes jævnligt, så skader løbende udbedres. Skaderne på en grusvej med tung trafik vil typisk være større og mere omfattende end på en grussti, hvor der kun færdes lette trafikanter. Maj

14 Den tilladte hastighed på grusvej påvirker vejens tilstand, jo lavere hastighed jo mindre skade. Ved højere hastigheder kan der opstå slaghuller, sporkøring og ujævnheder (vaskebræt), som kan forværres af vind, nedbør og frost/tø. Større skader som slaghuller og skyllerender, bør ikke kun fyldes med nyt materiale. Bund og sider bør rives op og genopfyldes. Herefter komprimeres til niveau. Skader som sporkøring og ujævnheder (vaskebræt) bør oprives, genopfyldes og derefter komprimeres. En grusvej med en vis kørende trafik bør årligt afrettes med en grader og efterfølgende komprimeres. Typiske skader på en grussti vil fremkomme af vejr og i mindre grad af brug af stien. En grussti bør vedligeholdes årligt f.eks. ved brug af slæbenet eller rive. Herved begrænses også spredning af ukrudt. En tør grusbelægning støver ved trafik, hvilket medfører tab af fint materiale. Når grusvejen har været udsat for slid i en længere periode, kan der mangle så meget finstof, at vejens tilstand er utilfredsstillende. I dette tilfælde udføres en sigteanalyse af tilbageværende slidlagsgrus, hvorefter det kan vurderes, hvilke fraktioner der skal tilføres for at opnå den oprindelige kornkurve. For yderligere information vedr. opretning af kornkurve samt generel vedligehold af grusbelægninger henvises til "Mer grus under maskineriet, Handbok för tilståndsbedömning och underhåll av grusväger, Sveriges Komunner och Landsting, Stockholm, april 2015". Her kan desuden læses om metoder og materialer til støvdæmpning anvendt i Sverige. Opmærksomhed henledes på at støvdæmpningsmaterialer anvendt i Sverige ikke som udgangspunkt er tilladte i Danmark. Generelt er grusbelægninger følsomme over for frost/tø, og specielt er opblødning i tøbrudsperioden kritisk. Det er derfor vigtigt, at vandet kan komme væk fra grusbelægningen, f.eks. i form af render eller dræn samt et tilstrækkeligt tværfald. 14 Maj 2017

15

16 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: