Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.2 August oktober 2016

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2016 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Øst. Begge sager omhandler driftsorienterede tilsyn af botilbud. Auditeringen havde fokus på en vurdering af kvaliteten af tilbuddenes resultatdokumentation. Desuden fokuserede auditforløbet på kriterium 3: Tilbuddet arbejder, med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater til borgeren samt tilhørende to indikatorer, henholdsvis indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen og indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold På auditmødet deltog ansatte fra de to socialtilsyn. Derudover var panelet udvidet således, at en vidensperson fra Socialstyrelsens Center for Data, Analyse og Metode 3

4 med særlig viden om resultatdokumentation deltog. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet 4 anbefalinger og 3 fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger Kvalitetsvurdering af indikatorens fulde ordlyd Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på anden del af indikator 3.b - Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen, hvor socialtilsynet skal vurdere om og i hvilken udstrækning tilbuddene anvender resultatdokumentation til egen læring og forbedring af indsatsen. Styrkelse af sammenhængen mellem de visiterende kommuners mål og tilbuddenes mål for indsatsen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på at understøtte, at tilbuddene indgår i en dialog med kommunerne om præcisering og tydeliggørelse af de visiterendes kommuners mål i de tilfælde, hvor målene for indsatsen ikke er specifikke, målbare og mulige at evaluere på. Socialstyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at socialtilsynet har fokus på at tilbuddene i samarbejde med borgerne kan opstille en plan med klare delmål for borgernes udvikling i henhold til de generelle udviklingsmål. 4

5 Systematik i tilbuddenes resultatdokumentation Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet i vurderingen af kvaliteten af tilbuddenes arbejde med resultatdokumentation lægger vægt på, hvordan resultatdokumentationen viser sig i tilbuddenes aktuelle praksis og ikke tillægger fremsatte hensigtserklæringer og generelle beskrivelser betydning i forhold til tilbuddenes resultatdokumentation. Der er behov for at afklare hvordan socialtilsynets kan understøtte, at tilbuddene indarbejder resultatdokumentation som en integreret del af deres faglige praksis Vurdering af resultatdokumentation med udgangspunkt i flere temaer i kvalitetsmodellen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter en større sammenhæng mellem temaerne i kvalitetsmodellen i forhold til en vurdering af tilbuddets resultatdokumentation. Eksempelvis kan organisationens kapacitet i forhold til resultatdokumentation, og herunder ledelsens kompetencer i forhold resultatdokumentation, med fordel indgå i vurderingen af tema 4 (Organisation og ledelse), mens medarbejdernes kompetencer i forhold til resultatdokumentation med fordel kan indgå i vurderingen af tema 5 (Kompetencer). Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: De fem socialtilsyn kan med fordel have øget opmærksomhed på at inddrage viden om resultatdokumentation i tilsynet. De fem socialtilsyn kan herunder have fokus på at; o Sikre at socialtilsynets medarbejdere har kompetencer til at vejlede tilbuddene i hvordan resultatdokumentation tilrettelægges, så den bidrager til; Læring på tilbuddet At borgerne får den bedst mulige indsats 5

6 At tilbuddenes egen evalueringskapacitet bliver genstand for fokus og opbygges. o Inddrage relevant viden om resultatdokumentation, herunder anvendelse af vidensbaserede modeller og konkrete værktøjer til resultatdokumentation, jf. for eksempel Socialstyrelsens håndbog for sociale tilbud om resultatdokumentation og evaluering ( Resultatdokumentation og evaluering - Håndbog for sociale tilbud, 2016). Dette kan medvirke til, at tilbuddene kan fastholde og udvikle en praksis, der bygger på systematisk og dataunderstøttet viden. Denne viden kan desuden indgå i tilbuddets vidensgrundlag Den faglige ledelse kan med fordel tydeliggøre, at Socialtilsynet i vurderingen af om tilbuddet arbejder med en overordnet målsætning, en klar målgruppebeskrivelse og systematisk med faglige tilgange foretager en skelnen mellem oplysninger, som fremgår af Tilbudsportalen og de oplysninger, som skal indgår i tilsynsrapporten. Oplysninger på Tilbudsportalen indeholder beskrivelser af tilbuddet. Det er ikke formålet, at Tilbudsportalens beskrivelser skal gengives i tilsynsrapporten, derimod bør Socialtilsynet interessere sig for og vurdere hvordan tilbuddet omsætter deres formål, deres viden om målgruppen, og deres metoder, så de afspejler sig i tilbuddets pædagogik og aktiviteter i hverdagen Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledelser tydeliggør, at der i vurderingen af et tilbuds faglige tilgange og metoder også tages stilling til, om de er relevante i forhold til det konkrete tilbuds målgruppe og overordnede målsætning. Socialtilsynet kan med fordel i den forbindelse forholde sig til, om tilbuddet har en tydelig faglig profil for deres indsats., da det ellers er vanskeligt at afdække tilbuddets egentlige indsatsformål, de anvendte faglige tilgange og metoder. Hvis tilbuddet ikke har en stærk, og af medarbejderne kendt, faglig målsætning, er det svært at vurdere tilbuddets generelle målopfyldelse (aggregeret/på tilbudsniveau) og om, hvorvidt tilbuddet lykkedes med at skabe udvikling hos målgruppen. En tydelig faglig målsætning er således en forudsætning for at opstille mål på tilbudsniveau, der kan føre til refleksion over egen indsats, læring og forbedring af indsatsen. 6

7 Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Øst. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede begge to driftsorienterede tilsyn af tilbud for udsatte børn/unge. Auditforløbet indledtes med, at deltagerne udfyldte et vurderingsskema med en række spørgsmål, som skulle bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne vurderede/auditerede på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger. På auditmødet deltog i alt 3 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet: - Fra Socialtilsyn Midt deltog 1 fagkonsulent og 1 tilsynskonsulent - Fra Socialtilsyn Øst deltog 1 tilsynskonsulent. Derudover deltog en vidensperson med særlig viden om resultatdokumentation fra Socialstyrelsens Center for Dokumentation og Metode. Anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. Deltagerne var, til brug for dette auditforløb, blevet bedt om at udpege sager, der omhandlede børn- og ungetilbud, hvor der havde været aflagt anmeldt tilsynsbesøg i 2016 og hvor tilsynsrapporten var uploadet på tilbudsportalen. Begge sager omfattede et driftsorienteret tilsyn. Den første drøftelse på auditmødet tog udgangspunkt i indikator 3b, som lyder således: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen 7

8 Auditpanelet drøftede socialtilsynets vurderinger af tilbuddenes dokumentation af resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Auditpanelet var enigt om vigtigheden af indikatoren, men at den sidste del af indikatorens ordlyd omkring løbende læring og forbedring af indsatsen ikke var belyst i de to sager. Deltagerkredsen tilkendegav, at de typisk lægger mere vægt på tilbuddenes arbejde med at opstille mål (de elementer der er i den første del af indikatoren) og i mindre grad vurderer kvaliteten af tilbuddets arbejde med at anvende data fra resultatdokumentation til organisatorisk læring og justeringer af indsatser. Der var i begge sager taget stilling til, at der sker meget ad hoc justering og opfølgning, og at der bliver skrevet dagbogsnotater for eksempel på baggrund af daglige overlap mellem medarbejdere. Auditpanelet drøftede, at socialtilsynet, for eksempel med udgangspunkt i tilbuddets udviklingsplaner, behandlingsplaner Og bestillingsmål for borgerne el lign, kan spørge ind til, hvad tilbuddene gør i praksis, når de justerer borgernes mål. Kan tilbuddet komme med eksempler på, hvornår man systematisk har justeret på indsatsen. Det var et tilbagevendende tema i auditdrøftelserne, hvordan socialtilsynet konkret kan efterprøve og supplere generelle hensigtserklæringer og interviewudtalelser. Der var enighed om, at det kvalificerer de tilsynsmæssige overvejelser systematisk at efterspørge konkrete eksempler. I den ene af sagerne, var der indhentet statusrapporter fra tilbuddet og der var lagt til grund for vurderingen, at der var en samlet rød tråd i forhold til visiterende kommunes mål. Men der var i vurderingen ikke lagt vægt på, i hvilken grad denne type dokumentation bidrager til læring og udvikling af tilbuddet. Der var fokus på og taget stilling til, hvad man skal arbejde med i. Men der ikke opstillet mål for, hvordan man arbejder med at omsætte dette i praksis og hvordan man på tilbudsniveau evaluerer sin egen indsats. Auditpanelet drøftede, at som et led i at afdække tilbuddets kapacitet og praksis omkring resultatdokumentation, kunne der spørges mere konkret ind til, hvordan dagbogsnotater anvendes i praksis, og i hvilket omfang for eksempel dagbogsnotater er koblet op på de mål, der er opstillet for borgerne. I forhold til statusrapporter, opleves det, at tilbuddene har svært ved at trække konkrete mål og resultater ud, som kan belyse, hvordan tilbuddet lykkedes/ikke lykkedes med at skabe udvikling på tværs af borgergruppen (aggregeret/tilbuds niveau). 8

9 I den ene sag var der indhentet oplysninger om, hvordan tilbuddet dokumenterer i form af statusrapporter, men der var ingen kilder/vurderinger på, hvordan tilbuddet arbejder med resultatdokumentation i praksis. I begge sager var det beskrevet/var der lagt vægt på, at tilbuddene afholder behandlingskonferencer, halvårlige status konferencer og personalemøder, hvor de enkelte borgeres udvikling diskuteres og indsatsen justeres. Men der var ingen eksempler på, hvordan dette systematisk bruges af tilbuddene, Med udgangspunkt i særligt den ene af de to sager drøftede auditpanelet vigtigheden af, at socialtilsynet anvender det indhentede datamateriale, og at socialtilsynet tillægger det vægt i vurderingen, om tilbuddet har tydeliggjort i materialet, hvordan man arbejder med udvikling. I begge sager var det gældende, at tilbuddet primært beskrev indsatsen, hvilke aktiviteter de lavede med borgerne og for lidt fokus på opfølgning på, om borgerne udviklede sig hen mod de aftalte mål. Ligeledes bør det fremgå tydeligt, hvad der er lagt til grund for en eventuel høj bedømmelse (som fremgik af tilsynsrapporten). Det er vigtigt, at være klar omkring, at der er forskel på at beskrive, hvordan tilbuddet arbejder og hvad tilbuddet gerne vil opnå. I forhold til målgruppen børn og unge, drøftede auditpanelet, at det kunne være relevant at inddrage børnene/de unge som kilde og eventuelt forældre i forhold til at belyse trivsel, udvikling og resultater. Auditpanelet var enigt om, at det for begge sager gælder, at det er beskrevet/belyst, hvordan tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne og at tilsynet forholder sig til, at der eksisterer mål for borgerne. (den første del af indikator 3.b). Der var dog også enighed om, at det ikke var tydeligt, hvordan man på tilbudsniveau arbejder med egen læring og forbedring af indsatsen.(de andre elementer i indikatoren) På baggrund af ovenstående opstiller Socialstyrelsen følgende anbefaling: Kvalitetsvurdering af indikatorens fulde ordlyd Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på anden del af indikator 3.b - Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen, hvor socialtilsynet skal vurdere om og i hvilken udstrækning, et tilbud anvender dokumentation til egen læring og forbedring af indsatsen. 9

10 Udgangspunktet for den anden del af drøftelserne var indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold Auditpanelet drøftede, hvordan socialtilsynet kan vurdere om tilbuddet kan dokumentere positive resultater i opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. For begge sager var der, som stikprøve, indhentet kommunale handleplaner på 2 borgere og tilsynet havde forholdt sig til hvorvidt der var sammenhæng mellem målene i de kommunale handleplaner og tilbuddets pædagogiske plan/fokusområder for de pågældende borgere. Der var enighed om, at socialtilsynet havde bedømt/ vurderet på denne baggrund, men at der i bedømmelsen/vurderingen mangler et fokus på resultater. I den ene sag havde socialtilsynet lagt vægt på/bemærket, at der manglede handleplaner i forhold til mange af børnene/de unge, og at de eksisterende handleplaner for en del børn/unge var af ældre dato. Auditpanelet var enigt om, at det er vigtigt, at fraværet af mål for indsatsen bliver tillagt vægt, hvilket også var tilfældet. Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at der ikke er krav om, at tilbuddet får udleveret kommunale handleplaner, men at de modtager en bestilling, hvor der er opsat et klart formål/mål med opholdet. I forhold til den anden sag var der blandt auditdeltagerne enighed om, at der ingen rød tråd var mellem målene i de kommunale handleplaner og tilbuddets statusskrivelser og at der manglede eksempler på, hvordan tilbuddet arbejdede med de opstillede mål. Det var socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i meget høj grad dokumenterer resultater. Auditpanelet var imidlertid enigt om, at der savnes en underbygning af bedømmelsen. Herunder blev det fremført at der manglede eksempler på, hvordan tilbuddet dokumenterer resultater. Auditpanelet drøftede i den forbindelse, hvordan socialtilsynet kan inddrage eksempler på, hvordan tilbuddet arbejder med delmål, og at der hos medarbejderne på tilbuddet eksisterer en refleksion over/kendskab til, hvad de arbejder henimod. Auditpanelet drøftede, hvordan det i handleplaner og statusskrivelser ofte fremgår, hvordan man skal arbejde med børnene/de unge. Ofte er det indsatsen der beskrives, men der tages ikke stilling til, hvilke resultater, man søger at opnå. Socialtilsynene 10

11 kan understøtte tilbuddene i at italesætte udvikling og resultater både i det daglige arbejde og ikke mindst i dialogen med visiterende kommuner. Ligeledes drøftede auditpanelet, at handleplanerne fra visiterende kommuner er af svingende kvalitet ofte med overordnede opsatte mål, som ikke er retningsgivende for tilbuddenes arbejde førend de er brudt ned i mere kortsigtede og operationaliserbare mål - for eksempel et mere selvstændigt liv. Dermed bliver det interessant at belyse nærmere, hvordan tilbuddet formår at omsætte de kommunale mål til konkrete mål for børnenes/de unges udvikling under anbringelsen i tilbuddet eller hvordan tilbuddet indgår i dialog med kommunerne om at kvalificere handleplansmålene samt kvalificere bestillingen forstået som den udvikling, børnene/de unge forventes at gennemgå under anbringelsen i tilbuddet. Det er vigtigt, at der opstilles konkrete og realistiske mål, da tilbuddene ellers ikke kan dokumentere om de opnår positive resultater. Yderligere havde auditpanelet en diskussion af vigtigheden af, at personalet på tilbuddet kan reflektere over, hvordan de små daglige fokuspunkter/delmål alle er et skridt på vejen i borgerens udvikling og komme med eksempler herpå. Sidste drøftelse under dette punkt tog udgangspunkt i, hvilket materiale eller kilder der bedst kan belyse, hvorvidt tilbuddet skaber positive resultater. Der var enighed i auditpanelet om, at der er vigtigt med triangulering af materialet, herunder at inddrage oplysninger fra sagsbehandlere fra anbringende kommuner for at kunne belyse, om tilbuddet kan dokumentere positive resultater. På baggrund af ovenstående har Socialstyrelsen udarbejdet følgende anbefaling: Styrkelse af sammenhængen mellem de visiterende kommuners mål og tilbuddenes mål for indsatsen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet styrker sit fokus på at understøtte, at tilbuddene indgår i en dialog med kommunerne om præcisering og tydeliggørelse af de visiterendes kommuners mål i de tilfælde, hvor målene for indsatsen ikke er specifikke, målbare og mulige at evaluere. 11

12 Det tredje punkt panellet drøftede tog udgangspunkt i kriterium 3 i kvalitetsmodellen Tilbuddet arbejder, med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Fælles for begge auditerede sager var, at der manglede faglige begrundelser for bedømmelsen af indikatorerne og eksempler på, hvordan tilbuddene arbejder med metoderne i praksis. Det fremgik af sagerne, at begge tilbud arbejder med miljøterapi og struktur. Der var enighed om, at det havde været relevant, at inddrage i bedømmelsen af indikatorerne, hvad denne struktur bestod i og eksempler herpå. I begge tilsynsrapporter er det angivet, at observation er anvendt som datakilde. De konkrete observationer fremgår ikke af tilsynsrapporten og er ikke tillagt vægt i vurderingen. Dermed bærer vurderingerne præg af, hvad tilbuddet selv har indberettet på Tilbudsportalen. De tilsynsfaglige vurderinger er ikke skrevet frem. Auditpanelet drøftede vigtigheden af at belyse, at de valgte faglige tilgange fører til positive resultater for borgerne. I den forbindelse blev det fremført, at det er vigtigt at forholde sig til målgruppen som et tværsnit, herunder om der er fællestræk ved målgruppen som gør, at for eksempel miljøterapi er den rigtige måde at arbejde på. I den ene sag arbejder tilbuddet med miljøterapeutiske principper samtidig med, at der tages udgangspunkt i en psykodynamisk forståelse og metalliseringsbaserede pædagogiske principper. Der er beskrevet, at tilbuddet arbejder med relevante metoder i forhold til målgruppen, men der ikke vurderet, hvordan disse tilgange og metoder kommer til udtryk i praksis, og om det fører til positive resultater til borgerne. Drøftelsen tog også udgangspunkt i en vurdering af tilbuddets overordnede målsætning, da det kan fortælle noget om, hvordan tilbuddet ønsker at arbejde, og hvilken faglig profil tilbuddet har. Den faglige profil er en forudsætning for at kunne opstille nogle mål og evaluere indsatsen på tilbudsniveau. En tydelig målsætning fører også til gennemskuelighed omkring, hvilken målgruppe tilbuddet er gode til at skabe udvikling for, og hvilke målgrupper deres faglige profil ikke kan rumme. Der var enighed i auditpanelet om, at en stærk faglig målsætning knytter an til en klar målgruppebeskrivelse og herunder metodevalg. Auditpanelet drøftede, hvilke tilsynsfaglige metoder/spørgsmål der kan løfte refleksionen op på tilbudsniveau. Reflekterende spørgsmål kunne for eksempel 12

13 være, om der er nogle fællestræk ved målgruppen, som understøtter valget af faglige tilgange og metoder. Eksisterer der en faglig refleksion over eksempelvis valg af tilgange og metoder, og følges der op på, om den anvendte metode er den mest relevante i forhold til både målsætning og målgruppe? Auditpanelet drøftede, hvordan blandt andet kvalitetscirklen i Håndbog i Resultatdokumentation 1 er meget brugbar i forhold til at have en dialog med tilbuddene om, hvor de befinder sig i kvalitetscirklen, ligesom der også i håndbogen findes et selvevalueringsskema, som dialogen med tilbuddene kan tage udgangspunkt i. Med udgangspunktet i ovenstående har Socialstyrelsen følgende anbefalinger: Systematik i tilbuddenes resultatdokumentation Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet i vurderingen af indikator 3.b lægger vægt på, hvordan resultatdokumentationen viser sig i tilbuddenes aktuelle praksis og ikke tillægger fremsatte hensigtserklæringer og generelle beskrivelser betydning i forhold til tilbuddenes resultatdokumentation. Socialtilsynet bør i dialogen med tilbuddene understøtte tilbuddene i at indarbejde resultatdokumentation som en integreret del af deres praksis, således at tilbuddene systematisk indsamler oplysninger, som understøtter en beskrivelse, evaluering og udvikling af egen indsats. Vurdering af resultatdokumentation med udgangspunkt i flere temaer i kvalitetsmodellen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse med fordel kan understøtte en større sammenhæng mellem temaerne i kvalitetsmodellen i forhold til en vurdering af tilbuddets resultatdokumentation. Eksempelvis kan organisationens kapacitet i forhold til resultatdokumentation, og herunder ledelsens kompetencer i forhold resultatdokumentation, med fordel indgå i vurderingen af tema 4 (Organisation og ledelse), mens medarbejdernes kompetencer i forhold til resultatdokumentation med fordel kan indgå i vurderingen af tema 5 (Kompetencer). 1 Socialstyrelsen 2016; Resultatdokumentation og evaluering, Håndbog for sociale tilbud side 9. 13