Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez

Transkript

1 Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez

2 Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes end normalt i LæseLeg. Derfor adskiller boghæftet sig også fra de øvrige, men formålet er det samme: at inspirere og støtte oplæserens faglige arbejde med den dialogiske læsning af bogen. Det er en fordel at vente med billedfortællinger, til børnene er fortrolige med arbejdsgangen i dialogisk læsning og er vant til at deltage i samtaler om bøgernes indhold og udtryk. Gode ord Når der læses historie uden ord, er det en af oplæserens opgaver at sikre, at børnene i arbejdet med bogen møder mange gode ord. Med gode ord menes ord, som udfordrer børnene, og som kan fungere som nye byggeklodser i udviklingen af børnenes ordforråd. Oplæseren bør derfor i sin forberedelse overveje og evt. nedskrive ord, som det vil være relevant at anvende i arbejdet med bogen. Eksempler: Høne Hane Panik der opstår panik, da ræven snupper hønen Udmattede bjørnen bliver skubbet af hanen, den er helt udmattet Osv. 2

3 Første læsning Begynd som vanligt med at præsentere bogen for børnene, kig på hele omslaget, spørg: Hvad tror I, der sker i bogen? Lyt til, støt og udvid børnenes udsagn. Læs bagsideteksten, spørg: Har nogen af jer nogensinde før været med til at læse en bog med en historie uden ord?. Hvis ja spørg ind til barnets erfaringer, hvis nej lægger oplæseren op til, at det således er noget helt nyt og rigtig spændende, de nu skal prøve. Herfra er der to muligheder: A: Oplæseren læser historien ud fra en grundig forberedelse, brug evt. nedskrevne nøglesætninger/nøgleord. Oplæseren kan fx indlede sin fortælling med at sige: Nu leger vi, at jeg er forfatter, så nu laver jeg de ord, jeg synes, der skal være i bogen. B: Oplæser og børn læser bogen sammen oplæseren guider børnene via spørgsmål efterfulgt af løbende bekræftelse, gentagelse og udbygning af børnenes svar/fortælling: Hvad kan du fortælle om det, der sker her?, Og hvad sker der nu?, Hvad laver ræven og hønen her? osv. Oplæseren skal være meget bevidst om sin rolle som den, der skal sikre, at det sproglige niveau bliver så højt, så børnene udfordres også på det område. En udvidelse af et barns udsagn: De sover sammen kan fx være Ja, det er rigtigt, hønen og ræven sover sammen nede i rævens hule. De sover arm i arm. Oplæseren skal finde balancen mellem på den ene side at anerkende, udvide og sprogligt kvalificere børnenes udsagn og samtidig forhindre, at historien bliver fyldt med betydningsløse detaljer. Oplæseren kan bidrage til at skabe sammenhæng i historien ved flere gange at repetere det, man i fællesskab er nået frem til. Uanset om der vælges A eller B, kan det anbefales allerede ved andet opslag at spørge børnene om, hvordan de tror, at historien ender Hvad sker der med hønen?, Bliver ræven fanget? osv. 3

4 Anden læsning Anden gennemlæsning kan fx bestå af en egentlig nedskrivning af en tekst til bogen. Oplæseren er pennefører, teksten skabes af børn og oplæser i fællesskab børnene og oplæseren skal med andre ord forfatte den tekst, som kunne have stået i bogen. Tal med børnene om, at når man forfatter en tekst, bliver man en slags forfatter. Fortæl også børnene, at en rigtig forfatter arbejder længe med sin tekst, skriver om mange gange, overvejer, hvilke ord der bruges, overvejer om andre ord, der næsten betyder det samme de hedder synonymer er bedre; giv eksempler på synonymer, lad børnene prøve selv at finde eksempler. Men anden læsning kan også bestå af, at hvert barn fortæller sin egen historie til bogens illustrationer med oplæseren som støtteperson. Tredje læsning Hvis man har skrevet en tekst under anden læsning, skal teksten arbejdes grundigt igennem en gang mere. Er der ting med, som ikke behøver at stå der? Læs den tekst, I har forfattet, højt, børnene skal sige stop, hvis de synes, at noget i teksten kan gøres bedre. Mærk selv efter, om ordene/sætningerne ligger godt i munden, ellers skal teksten ændres. 4

5 Spørgsmål til bogsamtale Aidan Chambers fire grundspørgsmål (Aidan Chambers: Tell Me, 1993) - Var der noget, du godt kunne lide i bogen? - Var der noget, du ikke kunne lide ved bogen? - Var der noget, der undrede dig? - Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kom til at tænke på, som minder om andre bøger og film? Samtale om illustrationer Da illustrationerne er helt centrale, vil de have været i fokus alle tre gange. Tal om den illustration, hvor bjørnen sidder fast kender børnene mon en anden billedbog/tegnefilm, hvor en bjørn også sidder fast (Peter Plys). Hvis du ved, at børnene kender eventyret om de tre stadsmusikanter fra Bremen, kan man også sammenligne illustrationen af de dyr oven på hinanden. 5

6 Kreative aktiviteter Arbejdet med bogen er en stor sproglig kreativ aktivitet. En anden meget relevant kreativ aktivitet kan være, at børnene sammen eller hver for sig tegner (og fortæller) en anden slutning. Bogquiz husk fokus på sproglige elementer. Lav i fællesskab quiz spørgsmål ud fra den historie i sammen har skabt. Hvis der er flere læsegrupper i institutionen, som læser Hønsetyven, kan grupperne bytte quizzer. 6

7 Årstal: 2012 Forlag: Arvids