Facitliste 1 MAT 2AL. 5. f (x) er irreducibel i Z 5 [X].

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Facitliste 1 MAT 2AL. 5. f (x) er irreducibel i Z 5 [X]."

Transkript

1 Facitliste 1 Facitliste til eksamensopgaver Facit til de første 14 opgavesæt er blevet til paa basis af Jonas B. Rasmusssens facitliste. Han regnede størstedelen af opgaverne, medens han fulgte kurset, og har siden som instruktor hjulpet med at komplettere listen og rette fejl i den. Listen indeholder facit til mere end 200 opgaver, og den ændres løbende, saa den er næppe uden fejl. Bemærk, at de facitter, der står på listen, næsten aldrig er tilstrækkeligt svar på opgaven. Sommer C 260, C 2 C 130 og D Benyt at S 4 ikke indeholder elementer af orden 6 (betragt de mulige cykeltyper). 3. f (x) er reducibel i R[X]. 4. f (x) er irreducibel i Q[X]. 5. f (x) er reducibel i Z 5 [X]. 6. στ = (1 3)( ) og τσ = (1 2)( ), så στ = τσ = (1 2 3)(1 2 4) = (1 3)(2 4) Benyt at elementer af samme cykeltype som τ må tilhøre den mindste normale undergruppe af S 6 indeholdende τ, og benyt så at 3-cyklerne i S 6 frembringer A og C(σ) = σ. 11. Benyt Sylows sætninger (260 = ) = i(1 + i) 2 (2 + i) 2 (2 i) x Benyt at g(x) f (x) indenfor Z 2 [X]. Vinter C 140, C 2 C 70, D 70 og C 10 D D og D 2, S. 3. f (x) er reducibel i R[X]. 4. f (x) er irreducibel i Q[X]. 5. f (x) er irreducibel i Z 5 [X]. 6. στ = ( )(6 7) og τσ = ( )(5 7), så στ = τσ = Benyt at µ er et produkt af disjunkte transpositioner , 9, 11, 13, 14 og og C(σ) = σ. 11. Benyt Sylows sætninger (140 = ) i, 1+2i og 1+4i er irreducible, og 1+3i = (1+i)(2+i) og 1+5i = (1+i)(3+2i) g(x) er irreducibel i Z 2 [X] da det ikke har rødder i Z 2, og at det er det eneste ses ved eftersyn. 15. x 4 + x 3 + x 2 + x + 1, x 4 + x og x 4 + x + 1. /local/notes/2al/ex/facitall.tex :24:24

2 Facitliste 2 Sommer σ = (1 5 3)(2 6 4) og sign(σ) = Vis konkret at den eneste kommutative gruppe der opfylder kravet er den cykliske. 4. Vis og benyt at (g 1, g 2 ) n hvis og kun hvis g 1, g 2 n i C 60, 15 i A 5, 3 i A 4, 31 i D 30 og 23 i D 3 D Benyt at en cyklisk undergruppe af orden 4 kun kan indeholde drejninger. 7. For f X er (S 4 ) f S k S 4 k hvor k er antallet af elementer f sender i Benyt Sylows sætninger. 10. Benyt Sylows sætninger (880 = ) f (x) er reducibel i R[X]. 13. f (x) er irreducibel i Q[X]. 14. f (x) er reducibel i F 2 [X] i = (1 + 2i)(2 i) 2. Vinter a = 29 og [a] 72 = sign(σ) = 1 og id, (1 2)(3 4), (1 2 3), (1 2)( ), ( ), (1 2)(3 4)(5 6 7) og ( ) Benyt at nogle af grupperne er kommutative, og betragt elementordener for at vise resten. 6. Benyt at en undergruppe isomorf med Kleins Vierer-gruppe må indeholde drejninger. 7. Vis konkret at den eneste kommutative gruppe der opfylder kravet er den cykliske. 8. (S 4 ) (1,1,0,0) = {id, (1 2), (3 4), (1 2)(3 4)} og (0, 0, 1, 2). 9. Benyt Sylows sætninger x er irreducibel i Q[X]. 12. (X 2 + X + 1) og har kun de trivielle divisorer ±1 og ±(2 + 7) , 2 og 6. Sommer a = 77 og [a] 180 = Benyt afbildningen på elementet xy. 3. Hvis σ betegner permutationen, så er σ = (0 5)( )( ), σ = 4 og sign(σ) =

3 Facitliste 3 6. Benyt Sylows sætninger. 7. Benyt Sylows sætninger. 8. Vis konkret at de kommutative grupper ikke indeholder 8 elementer af orden Betragt primringen for L. 12. f (x) er reducibel i R[X]. 13. f (x) er irreducibel i Q[X]. 14. f (x) har ikke en rod i F Vinter a = 31 og [a] 100 = Benyt at elementer af orden større end 2 optræder i par. 3. Hvis σ betegner permutationen, så er σ = ( )( ), σ = 4 og sign(σ) = Benyt Sylows sætninger. 7. Benyt Sylows sætninger Betragt primringen for L. 11. f (x) er reducibel i R[X]. 12. f (x) er irreducibel i Q[X]. 13. f (x) = (x 2 + 1)(x 2 + x + 2). 14. N( i) = 481 = og i = (3 + 2i)(6 + i) Sommer [2] 385 = σ 1999 = ( )(5 7 6). 3. Hvis σ betegner permutationen, så er σ = (0 3)( )(5 8), σ = 6 og sign(σ) = Der findes elementer af orden 15 i S 8, men ikke i S 7 (og enhver gruppe af orden 15 er cyklisk) i S 7 og ingen i A Benyt at en undergruppe af ulige orden ikke kan indeholde spejlinger. 7. Benyt at et element af orden 2 er sin egen invers. 8. p Bestem ordenen af en Sylow-3-undergruppe

4 Facitliste Benyt at ζ er rod i x f (x) er reducibel i R[X]. 13. f (x) er irreducibel i Q[X]. 14. f (x) = (x 2 + 2)(x 2 + 3). 15. N( ) = 319 = og = (2 7)( ). Vinter [2] = [1000] [2] 495 = Vis at x x 3 er en permutation af Z/ σ 2000 = 3, og sign(σ 2000 ) = Benyt at en undergruppes orden er divisor i gruppens orden N. 9. Benyt Noethers 1. Isomorfisætning. 10. Vis konkret at den eneste kommutative gruppe der opfylder kravene er den cykliske f (x) er reducibel i R[X]. 13. f (x) er irreducibel i Q[X]. 14. Benyt vinket. 15. (1872, 704). Sommer [2] 693 = στ = ( )( ), τσ = ( )( ), τστ 1 = ( ), στ = τσ = 20, τστ 1 = 6 og sign(στ) = sign(τσ) = sign(τστ 1 ) = Betragt de mulige cykeltyper. 4. Benyt at nogle af grupperne er kommutative, og betragt elementordener for at vise resten. 5. Vis og benyt vinket ved at vise at n ϕ(1) for alle naturlige tal n. 6. Sylow-2-undergrupper har orden 64, Sylow-3-undergrupper har orden 81, Sylow-5- undergrupper har orden 5 og Sylow-7-undergrupper har orden Benyt Sylows sætninger. 8. C 3 C 3 C 7 C 7 C 11, C 3 C 3 C 11 C 49, C 7 C 7 C 9 C 11 og C 9 C 11 C Benyt RNG (6.14). 11. Benyt RNG (6.14) = 19(1 + i) 4 (2 + i)(2 i). 13. f (x) er reducibel i R[X]. 14. f (x) er irreducibel i Q[X]. 15. f (x) er reducibel i F 3 [X].

5 Facitliste 5 Vinter Benyt at (Z/189) (Z/7) (Z/27). 2. ρσ = ( ), στ = ( ), τρ = (1 2 3)(5 6 7), ρσ = στ = 5, τρ = 3 og sign(ρσ) = sign(στ) = sign(τρ) = σ 665 = ( ) Vis at D 6 og A 4 ikke er isomorfe ved at betragte elementordener. 6. Benyt at en frembringer for C 6 afbildes på enten 1 eller Sylow-2-undergrupper har orden 8 og Sylow-3-undergrupper har orden Bestem ordenerne af Sylow-p-undergrupperne i S p og S 2p Vis konkret at den eneste kommutative gruppe der opfylder kravet er den cykliske , 7, 11 og 8 + 3i er primelementer, og 2 = i(1 + i) 2, 5 = (2 + i)(2 i) og 13 = (2 + 3i)(2 3i) = ( )(7 3 2). 13. x 6 26 er irreducibel i Q[X]. 14. Vis at f (x) ikke har rødder i F g(x) = f (x)(x 3 + x 2 + 2x + 1). Sommer Benyt at (Z/44) (Z/4) (Z/11). 2. σ = ( ), σ = 5, og sign(σ) = og sign(τ) = i C 60, 8 i A 4 C 5, 2 i D 30 og 2 i D 3 D Benyt at Q ikke er cyklisk. 6. C 2 C 2 C 2 C 7, C 2 C 4 C 7 og C 7 C Benyt Sylows sætninger. 8. Sylow-2-undergrupper har orden 16, Sylow-3-undergrupper har orden 9 og Sylow-5- undergrupper har orden τ, 5 + 4τ og 6 + 5τ. 11. Benyt RNG (6.14) = (1 + 3)(1 3). 13. x er reducibel i C[X] og irreducibel i R[X]. 14. Vis at g(x) ikke har rødder i Q. 15. Vis at både f (x) og g(x) har rødder i F 3. Vinter [11] 630 = σ 2 σ 3 = (2 3), σ 2 σ 3 σ 4 = (1 3 4), σ 2 σ 3 = 2, σ 2 σ 3 σ 4 = 3, sign(σ 2 σ 3 ) = 1 og sign(σ 2 σ 3 σ 4 ) = 1.

6 Facitliste , 2, 3, 4, 5 og , , , , , , , , , 2 5, og S 3 D 3 og C 5 C 6 C 5 C 2 C 3 C 3 C Fx fordi D 12 C 5 har 13 elementer af orden 2 og S 4 har p > Af de to abelske grupper af orden 234 er der kun én, der har et element af orden 18 (eller af orden 9). 9. ( )/16 (= ). 10. Brug, at N(1 + yτ) = 1 + y y 2. Fx fås N(1 + aτ) = ±1 fx for a = 0, 1, 1, 2. Fx, for b = 2, 3 er N(1 + bτ) = 5 = ±primtal, så 1 2τ og 1 + 3τ er primelementer; tilsvarende med b = 3, 4, og 4, 5, og 5, 6, og 6, 7. Fx, for c = 7, 8 er N(1 + cτ) = 55 = 5 11, så 1 7τ og 1 + 8τ er hverken en enhed eller et primelement = ( )(1 3 8) og Undersøg om polynomierne har rødder i F g(x) er reducibel i R[X]. 15. g(x) er reducibel i F 2 [X]. Sommer [31] 210 = σ = (1 2 3)( )(8 9), σ = 12 og sign(σ) = Fx σ = ( )( ), τ = (1 2)(3 4 5)( ) eller τ = (1 2 3)( ). 4. 1, 2, 3, 4, 6, 7, 12, 14, 21, 28, 42 og Betragt elementordener. Fx: G har 8 elementer af orden 3 og H har G abelsk med G =140 = giver G = C 2 C 2 C 5 C 7 eller G = C 4 C 5 C 7, og den første er udelukket, idet g = 20 medfører, at G har et element af orden Hvis ϕ var injektiv, ville Sylow-11-undergruppen er normal, thi modulo 11 er 2 2, 7 7, 13 2, 2 7 3, , , Eisenstein anvendt på en vilkårlig af primdivisorerne (2, 7, 11, 13) i X er reducibel i R[X]. 11. X = (X )(X ) er reducibel i Q[X]. 12. D(ξ) = 8 og N(x + yξ) = x 2 + 2y ξ = (1 2ξ)( 3 + 4ξ) ξ og 1 + 3ξ. 15. N(21 + 6ξ) = 513 og ξ = (1 + ξ)(1 ξ) 2 (1 + 3ξ). Vinter [4] 7 = 3, [4] 11 = 5, [4] 13 = 6 og [4] 1001 = σ = ( ), σ = 5 og sign(σ) = Med σ = ( ) og τ = ( ) er στ = 12. µ = 30 er udelukket i S 9.

7 Facitliste 7 4. ϕ([x]) = [x/123]. 5. Antag, at ψ(1) = [ a s ], hvor a 0; vælg et primtal p med p a, og vis, at [ a ps ] / ψ(z). Slut heraf, at ψ(1) = 0, og videre, at ψ(k) = 0 for alle k Z. 6. g = (id, id). 7. Fx fordi G men ikke H har et element af orden 2 i centret. 8. Sylow-2003-undergruppen er normal. 9. X = (X )(X ) er reducibel i Q[X]. 10. X er reducibel i R[X]. 11. X er irreducibel i Z[X]. 12. D(ξ) = 3 og N(x + yξ) = x 2 xy + y ξ og 1 + ξ er enheder ξ og 1 + 3ξ er primelementer. 15. N(4 + 5ξ) = 21, 4 + 5ξ = (1 ξ)(1 + 3ξ). Sommer σ = (0 1)( )(7 8 9), type = , orden = 30 og fortegn = Cykeltyperne: , og 2 3. Antallet = = Ja, σ = (1 2)(3 4) eller (1 4)(2 3); ja, σ = (1 3) eller (2 4); og nej. 6. C 8 C 2 C 5 og C 4 C 4 C Fx fire af følgende: Q 8 C 15 (1), D 4 C 15 (5), A 4 C 10 eller D 3 C 20 (7), S 4 C 5 (9), D 5 C 12 (11), D 12 C 5 (13), D 6 C 10 (15), D 20 C 3 (21), D 10 C 6 eller A 4 D 5 (23), S 5 (25), A 5 C 2 eller D 15 C 4 (31), D 6 D 5 = D 10 D 3 (47), D 60 (61), D 30 C 2 (63), En Sylow-7-undergruppe er normal; ikke tilsvarende for Sylow-19-undergrupperne. 9. Homomorfien kan angives som z z 3, idet elementerne i C 15 og C 10 er komplekse tal; eller som ζ15 i 2i ζ10 (kan alternativt angives additivt: i (mod 15) 2i (mod 10)); eller som (x, y) (x, 1) under identifikationen C 15 = C 5 C 3 og C 10 = C 5 C 2 ); eller som C 15 C 15 / C 3 = C 5 C 10 under de naturlige inklusioner C 3 C 15 og C 5 C (2p) 1( 2 p + (p 1) 2 + p 2 (p+1)/2) = i(1 + i) (3 + 2i)(3 2i) og 2003 er et primelement. Antallene er 192 (eller 48 bortset fra associering) og 8 (eller 2 bortset fra associering) i R, 2002 i C, 2002 i F 2003 og 14 i F f er reducibel i R[X]. 14. f er irreducibel i Q[X]. 15. f = (X 2 44)(X ) er reducibel i F 2003 [X]. Vinter 2003/

8 Facitliste (0)( )( )(5 10)( ). Type Orden 4. Fortegn , , , , Benyt, at γ og γ 1 er konjugerede, fordi de har samme cykeltype, C 2 C 3 C 27 og C 2 C 9 C Fx fire af: A 5, A 4 C 5, D 30 = D 15 C 2, D 10 C 3, D 6 C 5 = D 3 C 10, D 3 D Benyt Sylow s sætninger, Ordenen af billedet er 2. Med sign: S 4 C 2 er S 4 C 2 C 10 et eksempel. 11. ( )/18 = = (2+i)(2 i), 5+i = (1+i)(3 2i), 5+2i = primelement, 5+3i = (1+i)(4 i). 13. f er reducibel i R[X]. 14. f er irreducibel i Q[X]. 15. f = X i F 13 [X], og f er reducibel, idet fx 2 er rod. Sommer ( )(1 4)(5 7); ; orden 14, sign = ( ), ( ), (1 4)(2 5)(3), (1 5)(2 4 3), (1 5 3)(2 4), ( )(3). De første tre er de lige af dem Der er 6 abelske grupper af orden 72, med 56, 24, 14, 8, 6, og 2 elementer af orden ϕ(16) = 8, så (Z/16) = 8, svarende til restklasserne af 1, 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15. Kvadraterne er 1, 9, 9, 1, 1, 9, 9, 1, specielt 3 elementer af orden 2. Det udelukker C 8 og C 2 C 2 C 2, tilbage bliver muligheden (Z/16) = C 4 C S 2 S 3 S 5, bestående af de permutationer, der stabiliserer {1, 2} og {3, 4, 5}; den har orden 12. Banen består af alle 2-element-delmængder {a, b}. 8. #Syl 7 = 1, da 11, 13 og er udelukket. Tilsvarende: #Syl 11 = 1, #Syl 13 = 1. Derfor er G produktet af sine Sylow-undergrupper, og dermed G = C 7 C 11 C 13 = C Sæt H := {σ i τ j }. Brug στ = τσ: Først, da σ i τ j σ k τ l = σ i+k τ j+l, er H stabil. Videre er e = σ 0 τ 0 H. Og for h = σ i τ j er h 1 = σ i τ j H. Tilsvarende udgør produkter af potenser af 3 disjunkte 5-cykler en undergruppe af orden 5 3 = 125, isomorf med C 5 C 5 C 5. Tallet 5 forekommer 3 gange i primopløsningen af 15!, så undergruppen er en Sylow-5-undergruppe af S 15. Da Sylow-5- undergrupperne parvis er konjugerede, er de specielt alle isomorfe med den fundne. 10. G = giver mulighederne 1, 4, 10; der er 1 i C 60, og 4 i C 5 A 4, og 10 i A ( ) = ( )/(3 2 11) = , og (3 2 11)/(4 11) = 2 11, så ( ) = (4 11) 2 ( 2 11) 2 [også = ( ) 2 ( ) 2 ]. 13. Nej. 14. Ja, anvend Eisenstein på f (X + 1) = X 4 + 4X X X + 22 med p = 2.

9 Facitliste (X a)(x+a)(x 3/a)(X+3/a) = (X 2 a 2 )(X 2 9/a 2 ) = X 4 (a 2 +9/a 2 )X 2 +9, og altså = f (X) netop når a 2 + 9/a 2 = 12, dvs netop når f (a) = 0. Vinter ; (1 3)( )(7 9); ; 10; 1; ( ) , C 125 C 31, C 25 C 5 C 31, C 5 C 5 C 5 C f er reducibel i R[X]. 11. f er irreducibel i Q[X]. 12. #rødder = = Juni = 928. Største orden = 90. C(σ) består af de 8 permutationer (1 2) i ( ) j for i = 0, 1 og j = 0, 1, 2, For S 6 er ordenerne: 2 4 = 16, 3 2 = 9 og 5; for A 6 er de: 2 3 = 8, 3 2 = 9 og Fx fordi Sylow-401-undergruppen er normal [Kræver begrundelse]. 6. Der er fem, nemlig: C 2 C 2 C 2 C 10, C 2 C 2 C 20, C 4 C 20, C 2 C 40, C 80. Alternativ, som produkt af cykliske grupper af primtalsordener: C 2 C 2 C 2 C 2 C 5, C 2 C 2 C 4 C 5, C 4 C 4 C 5, C 2 C 8 C 5, C 16 C ( )/ Restklasserne modulo 12 af 0, 2, 3, 4, 6, 8, 9, 10. Fx fordi de ikke udgør en undergruppe, da antallet af nuldelere, 8, ikke er divisor i 12 [Eller: da = 5 ikke er en nuldeler.] 9. Restklasserne modulo 9 af 0, 3 og f er reducibel. 11. f er irreducibel (Eisenstein med p = 5). 12. g = (X + 1)(X 2 X + 1)(X 2 + X + 1) og g = (X + 1)(X 1 2 i 2 3)(X i 2 3)(X i 2 3)(X i 2 3). 13. g = (X [2])(X [3])(X [4])(X [5])(X [6]). 14. {±1}. 15. Fx 2 7 = (1 + 13)(1 13).

Facitliste til nyere eksamensopgaver

Facitliste til nyere eksamensopgaver Facitliste Facitliste til nyere eksamensopgaver Listen indeholder facit (eller vink) til eksamensopgaverne (i MatAL, Alg og ) fra sommeren 003 og fremefter. Bemærk, at de facitter, der står på listen,

Læs mere

Matematik 2AL, vinteren

Matematik 2AL, vinteren EO 1 Matematik 2AL, vinteren 2002 03 Det er tilladt at skrive med blyant og benytte viskelæder, så længe skriften er læselig, og udviskninger foretages grundigt. Overstregning trækker ikke ned og anbefales

Læs mere

Algebra2 Obligatorisk opgave

Algebra2 Obligatorisk opgave Algebra2 Obligatorisk opgave Anders Bongo Bjerg Pedersen, 070183 Eksamensnummer 45 23. maj 2005 Opgave 1 Vi har: σ = σ 6 5 = (σ 3 ) 2 (σ 5 ) 1 = (1 3 5 2 4)(8 7 6). b) Ordnen af en p-cykel er (jfr. 2.18)

Læs mere

2. Gruppen af primiske restklasser.

2. Gruppen af primiske restklasser. Primiske restklasser 2.1 2. Gruppen af primiske restklasser. (2.1) Setup. I det følgende betegner n et naturligt tal større end 1. Den additive gruppe af restklasser modulo n betegnes Z/n, og den multiplikative

Læs mere

MM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007

MM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007 MM05 - Kogt ned Jacob Aae Mikkelsen kokken 23. januar 2007 1 INDHOLD 1 ARITMETIK I Z Indhold 1 Aritmetik i Z 2 2 Kongruens i Z 4 3 Ringe 6 4 Aritmetik i F[x] 9 5 Kongruens i F[x] og kongruensklasse aritmetik

Læs mere

Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger

Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger (G, ) kaldesengruppe, når følgende aksiomer er opfyldt: 0) (G, ) er en organiseret (stabil) mængde: a, b G a b G 1) Den associative lov gælder, dvs.

Læs mere

Minilex Mat 2AL. .. Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dḳ. Mangler 3.10-3.16

Minilex Mat 2AL. .. Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dḳ. Mangler 3.10-3.16 Minilex Mat 2AL.. Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dḳ.. Mangler 3.10-3.16 Resumé ADVARSEL - dette er et total underground-dokument!. Det er livsfarligt at bruge ukritisk. Der er næsten sikkert graverende

Læs mere

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle 1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle ringe (UFD) 1. Introducér ideal, hovedideal 2. I kommutativt integritetsområde R introduceres primelement, irreducibelt element, association 3. Begrebet

Læs mere

Polynomier med sælsomme egenskaber modulo p Bo Vagner Hansen

Polynomier med sælsomme egenskaber modulo p Bo Vagner Hansen Artikel 17 Polynomier med sælsomme egenskaber modulo p Bo Vagner Hansen Reduceres koefficienterne i et normeret heltalspolynomium modulo et primtal, opstår et nyt polynomium over restklasseringen. Både

Læs mere

Hyperelliptisk kurve kryptografi

Hyperelliptisk kurve kryptografi Christian Robenhagen Ravnshøj NKS November 2007 Elliptiske kurver Gruppelov på elliptisk kurve R P Q P Q R = 0. Elliptiske kurver Elliptisk kurve kryptografi Gruppelov giver krypto baseret på elliptisk

Læs mere

En algebra opsamling INDLEDNING. Indhold. Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008

En algebra opsamling INDLEDNING. Indhold. Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008 En algebra osamling Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008 INDLEDNING Her har jeg samlet forskellige ting, der relaterer til algebra. Dokumentet er en osamling til Concrete Abstract Algebra (1) af Niels

Læs mere

MATEMATIK 3 AL. Klassisk Algebra. Christian U. Jensen. Typeset by AMS-TEX

MATEMATIK 3 AL. Klassisk Algebra. Christian U. Jensen. Typeset by AMS-TEX MATEMATIK 3 AL Klassisk Algebra Christian U. Jensen 2004 Typeset by AMS-TEX Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø c 2004 Matematisk Afdeling FORORD TIL 1998-UDGAVEN At lære og at tilegne

Læs mere

Homotopiteori for pomængden af p-undergrupper i en endelig gruppe

Homotopiteori for pomængden af p-undergrupper i en endelig gruppe D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatprojekt i matematik Sune Precht Reeh Homotopiteori for pomængden af p-undergrupper i en endelig

Læs mere

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe. Matematik YY Foråret 2004 Elementær talteori Søren Jøndrup og Jørn Olsson Kapitel 1. Grupper og restklasseringe. Vi vil i første omgang betragte forskellige typer ligninger og søge efter heltalsløsninger

Læs mere

Kommutativ algebra, 2005

Kommutativ algebra, 2005 Kommutativ algebra, 2005 Anders Thorup Matematisk Afdeling Københavns Universitet Anders Thorup, e-mail: thorup@math.ku.dk Kommutativ algebra, 2005 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København

Læs mere

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, oktober 2008, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan

Læs mere

F.1. Mat 2AL. n Z n a Z n = gcd = ±gcd = lcm = ±lcm d l sinα)+(cosβ sinα)(cosβ N N {id}

F.1. Mat 2AL. n Z n a Z n = gcd = ±gcd = lcm = ±lcm d l sinα)+(cosβ sinα)(cosβ N N {id} F. Fejl i bogen. F.1 Herunder flger en liste over nogen af de mere meningsforstyrrende fejl i [J]. 18 2 partition equivalence class 18 3 class relation 18 4 partition equivalence class 28 8 r t [Erstat

Læs mere

Mordell s Sætning. Henrik Christensen og Michael Pedersen. 17. december 2003

Mordell s Sætning. Henrik Christensen og Michael Pedersen. 17. december 2003 Mordell s Sætning Henrik Christensen og Michael Pedersen 17. december 2003 Mordells sætning siger at gruppen C(Q) af rationale punkter over en ellipse C er en endeligt frembragt abelsk gruppe. Elliptiske

Læs mere

Anders Thorup. Elementær talteori. Algebra og talteori, F2001

Anders Thorup. Elementær talteori. Algebra og talteori, F2001 Anders Thorup Elementær talteori Algebra og talteori, F2001 1. Primtallene... 1 2. Gruppen af primiske restklasser... 15 3. Cirkeldelingspolynomier. Endelige legemer... 21 4. Reciprocitetssætningen...

Læs mere

10. Nogle diofantiske ligninger.

10. Nogle diofantiske ligninger. Diofantiske ligninger 10.1 10. Nogle diofantiske ligninger. (10.1). I dette kapitel betragtes nogle diofantiske ligninger, specielt nogle af de ligninger, der kan behandles via kvadratiske talringe. Ligningerne

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

Matematik 3AG Forår Algebraisk Geometri KURVER OG MODULER. Hans Bjørn Foxby

Matematik 3AG Forår Algebraisk Geometri KURVER OG MODULER. Hans Bjørn Foxby Matematik 3AG Forår 2003 Algebraisk Geometri KURVER OG MODULER Hans Bjørn Foxby 0 (A/hA) mp (A/ghA) mp (A/gA) mp 0 2 Mat 3AG I&S 1 Indhold & Stikord Indhold I&S PAK 0. PAK 1. PAK 2. PAK 3. PAK 4. PAK 5.

Læs mere

Dis1 2008-09 Ugeopgave 1

Dis1 2008-09 Ugeopgave 1 Dis1 2008-09 Ugeopgave 1 Rasmus Sylvester Bryder 20. februar 2009 1 F08 opgave 1 (i) Der skal gøres rede for at [2] er en primisk restklasse i Z/49, og den inverse dertil skal ndes. Altså skal gælde, at

Læs mere

6. Fokale undergrupper, Grün s sætninger, Z grupper G version

6. Fokale undergrupper, Grün s sætninger, Z grupper G version 6. Fokale undergrupper, Grün s sætninger, Z grupper G6-2004-version Vi starter med et par generelle bemærkninger. Som sædvanligt betegner G =[G, G] kommutatorundergruppen i gruppen G. (6A) Lemma: Lad H

Læs mere

MATEMATIK 4AL. Christian U. Jensen. Matematisk Afdeling Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet 2001

MATEMATIK 4AL. Christian U. Jensen. Matematisk Afdeling Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet 2001 MATEMATIK 4AL 1 MATEMATIK 4AL Christian U Jensen Indhold Matematisk Afdeling Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet 001 1 Symmetriske polynomier Aut (S n ) 3 Homomorfien ρ 4 Orbit 5 Warings

Læs mere

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til. Polynomier Polynomier Polynomium Et polynomium P(x) = a n x n + a n x n +... + a x + a 0 Disse noter giver en introduktion til polynomier, centrale sætninger om polynomiumsdivision, rødder og koefficienter

Læs mere

4. Semidirekte produkter - teori og eksempler G version

4. Semidirekte produkter - teori og eksempler G version 4. Semidirekte produkter - teori og eksempler G4-2004-version Lad G være en gruppe, og A en undergruppe af automorfigruppen Aut(G). Vi danner en ny gruppe kaldet G A, (detsemidirekte produkt af G med A).

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April 2009 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

Noter til Matematik 3AG Algebra og geometri

Noter til Matematik 3AG Algebra og geometri Pakke Mat 3AG 1994 Noter til Matematik 3AG Algebra og geometri Anders Thorup 1 Noter til Matematik 3AG, 1994 Om ringe og moduler. 1. Nogle grundbegreber, s. 1 8 2. Kerne og kokerne. Exakte følger, s. 1

Læs mere

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts 2006 1 Polynomier Disse noter giver en kort introduktion til polynomier, og de fleste sætninger nævnes uden bevis. Undervejs er der forholdsvis nemme opgaver,

Læs mere

6. RSA, og andre public key systemer.

6. RSA, og andre public key systemer. RSA 6.1 6. RSA, og andre public key systemer. (6.1). A skal sende en meddelelse til B. Denne situation forekommer naturligvis utallige gange i vores dagligdag: vi kommunikerer, vi signalerer, vi meddeler

Læs mere

Gruppeteori Abstrakt gruppeteori Noter ved Jørn B. Olsson Version 2009

Gruppeteori Abstrakt gruppeteori Noter ved Jørn B. Olsson Version 2009 Gruppeteori Abstrakt gruppeteori Noter ved Jørn B. Olsson Version 2009.. what wealth, what a grandeur of thought may spring from what slight beginnings. (H.F. Baker on gruppebegrebet) 1 INDHOLD: 1. Lidt

Læs mere

Estimation. Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En estimator af θ er en afbildning t : X Θ. En konkret værdi t(x) kaldes et estimat.

Estimation. Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En estimator af θ er en afbildning t : X Θ. En konkret værdi t(x) kaldes et estimat. Estimation Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En estimator af θ er en afbildning t : X Θ. En konkret værdi t(x) kaldes et estimat. En estimator er en gætteregel.. p.1/22 Estimation X acements

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam April Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam April Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 16. April 2010 Algebra This exam contains 5 exercises which are to be solved in hours. The exercises are posed in an English and in a Danish version.

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar

Læs mere

Note om endelige legemer

Note om endelige legemer Note om endelige legemer Leif K. Jørgensen 1 Legemer af primtalsorden Vi har i Lauritzen afsnit 2.1.1 set følgende: Proposition 1 Lad n være et positivt helt tal. Vi kan da definere en komposition + på

Læs mere

er et helt tal. n 2 AB CD AC BD (b) Vis, at tangenterne fra C til de omskrevne cirkler for trekanterne ACD og BCD står vinkelret på hinanden.

er et helt tal. n 2 AB CD AC BD (b) Vis, at tangenterne fra C til de omskrevne cirkler for trekanterne ACD og BCD står vinkelret på hinanden. Opgave Heltalligt Bestem alle hele tal, n >, for hvilke n + n er et helt tal. Opgave Trekantet I en spidsvinklet trekant ABC skærer vinkelhalveringslinien fra A siden BC i punktet L og den omskrevne cirkel

Læs mere

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe. 0.1: Ringe 1. Definition: Ring En algebraisk struktur (R, +,, 0,, 1) kaldes en ring hvis (R, +,, 0) er en kommutativ gruppe og (R,, 1) er en monoide og hvis er såvel venstre som højredistributiv mht +.

Læs mere

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).)

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) Statistisk hypotese Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) En statistisk hypotese er en delmængde P 0 P.. p.1/26 PSfrag replacements Statistisk

Læs mere

A L G E B R A I S K T A L T E O R I Forår 1998 Forelæsninger ved Asmus L. Schmidt

A L G E B R A I S K T A L T E O R I Forår 1998 Forelæsninger ved Asmus L. Schmidt A L G E B R A I S K T A L T E O R I Forår 1998 Forelæsninger ved Asmus L. Schmidt KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK AFDELING Januar 1998 Asmus Schmidt, Algebraisk talteori, 2. oplag, marts 2004. Indhold

Læs mere

Euler-karakteristik for fusionskategorier

Euler-karakteristik for fusionskategorier Euler-karakteristik for fusionskategorier Martin Wedel Jacobsen 17. april 2010 Indledning Der findes mange forskellige metoder til delvis klassifikation af endelige grupper. En af de mest velkendte er

Læs mere

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).)

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) Statistisk hypotese Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) En statistisk hypotese er en delmængde P 0 P.. p.1/23 Statistisk hypotese PSfrag replacements

Læs mere

Ringe og Primfaktorisering

Ringe og Primfaktorisering Ringe og Primfaktorisering Michael Knudsen 16. marts 2005 1 Ringe Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1,0,1,2,...}. På Z har to regneoperationer, + (plus) og (gange), der til to hele tal

Læs mere

Talteori: Euklids algoritmer, modulær aritmetik

Talteori: Euklids algoritmer, modulær aritmetik Talteori: r, modulær aritmetik Videregående algoritmik Cormen et al. 31.1 31.4 Tirsdag den 6. januar 2009 1 1 2 Restklasseringene modulo n Grupper og undergrupper Modulær division Divisorer De hele tal

Læs mere

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 Indhold 1 Polynomier 2 Polynomier 2 Polynomiumsdivision 4 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 4 Koefficienter 8 5 Polynomier med heltallige koefficienter 9 6 Mere om polynomier med heltallige koefficienter

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

Matematik YY Foråret 2004 Anden notepakke Forfatter: Søren Jøndrup

Matematik YY Foråret 2004 Anden notepakke Forfatter: Søren Jøndrup Matematik YY Foråret 2004 Anden notepakke Forfatter: Søren Jøndrup Bemærkning: Dette er en del af de forrige års første notepakke. De første 8 sider af den gamle version er i år erstattet med den nye 1.

Læs mere

Klassiske Grupper. Noter af Jørn B. Olsson

Klassiske Grupper. Noter af Jørn B. Olsson Klassiske Grupper Noter af Jørn B. Olsson 1 INDHOLD: 1. Den generelle lineære gruppe 2. Endelige lineære grupper 3. Ortogonal og symplektisk geometri 4. Symplektiske grupper 5. Ortogonale grupper 6. Unitære

Læs mere

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension Kapitel 3 Taylors formel 3.1 Klassiske sætninger i en dimension Sætning 3.1 (Rolles sætning) Lad f : [a, b] R være kontinuert, og antag at f er differentiabel i det åbne interval (a, b). Hvis f (a) = f

Læs mere

MAT YY. Elementær Talteori. Søren Jøndrup

MAT YY. Elementær Talteori. Søren Jøndrup 1 MAT YY Elementær Talteori Søren Jøndrup Kapitel 1 Gruppeteori. Vi vil i første omgang betragte forskellige typer ligninger og søge efter heltalsløsninger til disse. Man kender måske allerede ligningen

Læs mere

Kommutativ algebra II, 2005

Kommutativ algebra II, 2005 Kommutativ algebra II, 2005 Anders Thorup Matematisk Afdeling Københavns Universitet Anders Thorup, e-mail: thorup@math.ku.dk Kommutativ algebra II, 2005 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København

Læs mere

Fermat s sidste sætning: En oversigt. Ian Kiming 14 Oktober,

Fermat s sidste sætning: En oversigt. Ian Kiming 14 Oktober, Fermat s sidste sætning: En oversigt. Ian Kiming 14 Oktober, 1999 http://www.math.ku.dk/~kiming/ kiming@math.ku.dk Contents 1. Optakt: Et klassisk problem. 2 1.1. Algebraisk-talteoretisk fortolkning. 3

Læs mere

En gruppeteoretisk undersøgelse af Rubik s Cube en

En gruppeteoretisk undersøgelse af Rubik s Cube en Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Diskrete Matematiske Metoder. Jesper Lützen

Diskrete Matematiske Metoder. Jesper Lützen Diskrete Matematiske Metoder Jesper Lützen Juni 2013 ii Indhold Introduktion. ix 0.1 Den aksiomatisk-deduktive metode................. ix 0.2 Diskret matematik; hvad er det?.................. x 1 Tal,

Læs mere

Områdeestimator. X x. P θ. ν θ. Θ C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ). . p.1/30

Områdeestimator. X x. P θ. ν θ. Θ C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ). . p.1/30 Områdeestimator X (Ω, F) (X, E) x 01 01 P θ ν θ θ Θ 0000 1111 000000 111111 0000 1111 0000 1111 C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ).. p.1/30 Konfidensområde En områdestimator C : X P(Θ)

Læs mere

3. Hall undergrupper og komplementer G version

3. Hall undergrupper og komplementer G version 1 3. Hall undergrupper og komplementer G3-2004-version I dette kapitel betragtes kun endelige grupper. Lad altså G være en endelig gruppe. Definition: En undergruppe H i G kaldes en Hall undergruppe, hvisder

Læs mere

Algebra. Anders Thorup. Matematisk Afdeling Københavns Universitet

Algebra. Anders Thorup. Matematisk Afdeling Københavns Universitet Algebra Anders Thorup Matematisk Afdeling Københavns Universitet Anders Thorup, e-mail: thorup@math.ku.dk Algebra, 3. udgave Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø ISBN 87-91180-28-7

Læs mere

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 17. og 20. september 2013 Supplerende opgave 1 Lad λ være Lebesgue-målet på R og lad A B(R). Definér en funktion f : [0, ) R ved f(x) = λ(a [ x, x]). Vis, at f(x)

Læs mere

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Michael Knudsen 10. oktober 2005 1 Ligningsløsning Lad N = {0,1,2,...} betegne mængden af de naturlige tal og betragt ligningen ax + b = 0, a,b N,a 0. Findes

Læs mere

Reed-Solomon og N T P-koder

Reed-Solomon og N T P-koder Reed-Solomon og N T P-koder - deres egenskaber og dekodning af Maria Sondrup Iversen Jane Gravgård Knudsen Juni 2004 INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG Aalborg Universitet Fredrik Bajers vej 7G 9220 Aalborg

Læs mere

Gamle eksamensopgaver (MASO)

Gamle eksamensopgaver (MASO) EO 1 Gamle eksamensopgaver (MASO) Opgave 1. (Vinteren 1990 91, opgave 1) a) Vis, at rækken er divergent. b) Vis, at rækken er konvergent. Opgave 2. (Vinteren 1990 91, opgave 2) Gør rede for at ligningssystemet

Læs mere

Symmetrien i krystaller

Symmetrien i krystaller Symmetrien i krystaller Matematisk krystallografi Speciale 7. juni 2018 Anne-Marie Landbo Institut for Matematiske Fag Skjernvej 4A 9220 Aalborg Ø http://math.aau.dk Titel: Symmetrien i krystaller Synopsis:

Læs mere

Nogle grundlæggende begreber

Nogle grundlæggende begreber BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element

Læs mere

Symmetri. - i tapetmønstre

Symmetri. - i tapetmønstre Symmetri - i tapetmønstre MAT 4. SEMESTER PROJEKT GRUPPE G3-114 MATEMATIK & STATISTIK AALBORG UNIVERSITET DEN 23. MAJ 2012 Institut for Matematiske Fag Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Ø Telefon 99

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

DM72 Diskret matematik med anvendelser

DM72 Diskret matematik med anvendelser DM72 Diskret matematik med anvendelser En hurtig gennemgang af de vigtigste resultater. (Dvs. ikke alle resultater). Logik Åbne udsagn 2 + 3 = 5 Prædikater og kvantorer P (x) := x er et primtal x N : n

Læs mere

Wigner s semi-cirkel lov

Wigner s semi-cirkel lov Wigner s semi-cirkel lov 12. december 2009 Eulers Venner Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Diagonalisering af selvadjungeret matrix Lad H være en n n matrix med komplekse

Læs mere

8 Regulære flader i R 3

8 Regulære flader i R 3 8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007 Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007 18. juli 2007 Opgave 1. Vis at når a, b og c er positive heltal, er et sammensat tal. Løsningsforslag: a 4 + b 4 + 4c 4 + 4a 3 b + 4ab 3 + 6a 2 b 2

Læs mere

Matematik og Statistik. Rubiks terning. Symmetri. Gruppe G3-106 23. Maj 2014

Matematik og Statistik. Rubiks terning. Symmetri. Gruppe G3-106 23. Maj 2014 Matematik og Statistik Rubiks terning Symmetri Gruppe G3-106 23. Maj 2014 Aalborg Universitet Institut for Matematiske Fag Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Ø Tfl. 99409940 Institut for Matematiske Fag

Læs mere

standard normalfordelingen på R 2.

standard normalfordelingen på R 2. Standard normalfordelingen på R 2 Lad f (x, y) = 1 x 2 +y 2 2π e 2. Vi har så f (x, y) = 1 2π e x2 2 1 2π e y2 2, og ved Tonelli f dm 2 = 1. Ved µ(a) = A f dm 2 defineres et sandsynlighedsmål på R 2 målet

Læs mere

Projekt 3.5 faktorisering af polynomier

Projekt 3.5 faktorisering af polynomier Projekt 3.5 faktorisering af polynomier Hvilke hele tal går op i tallet 60? Det kan vi få svar på ved at skrive 60 som et produkt af sine primtal: 60 3 5 Divisorerne i 60 er lige præcis de tal, der kan

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9?

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9? Tip til 1. runde af Talteori Talteori handler om de hele tal, og særligt om hvornår et helt tal er deleligt med et andet. Derfor spiller primtallene en helt central rolle i talteori, hvilket vi skal se

Læs mere

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x

Læs mere

Rubiksterningen i et Gruppeteoretisk Perspektiv. Gruppe G3-111

Rubiksterningen i et Gruppeteoretisk Perspektiv. Gruppe G3-111 Rubiksterningen i et Gruppeteoretisk Perspektiv Gruppe G3-111 Aalborg Universitet Matematik - 4. semester Forår 2016 Matematik - 4. semester Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Øst http://www.math.aau.dk

Læs mere

Matematik 2 AL. Opgave 2 (20p)

Matematik 2 AL. Opgave 2 (20p) Opgver til besvrelse i 4 timer. Alle sædvnlige hjælpemidler må medbringes. Sættet består f 6 opgver. Opgve 1, 2, 3, 4, 5 og 6 er for de studerende, der hr læst efter nyt pensum. Opgve 1, 2, 3, 4, 5, og

Læs mere

Ekstra ugeopgaver UO 1. MAT 2AL 24. april 2006

Ekstra ugeopgaver UO 1. MAT 2AL 24. april 2006 UO 1 Eksta ugeopgave 1. [GRP2: 16 *Lad k k(σ) væe tallet defineet i GRP(2.18.1), altså som summen k (p 1)m p (σ ) n m(σ ). Som nævnt kan σ skives som podukt af k tanspositione. Vis, at σ ikke kan skives

Læs mere

DOK-facitliste DOK. DOK-facitliste 1

DOK-facitliste DOK. DOK-facitliste 1 -facitliste 1 -facitliste Listens numre refererer til samlingen af supplerede -opgaver (de gamle eksamensopgaver. På listen står næsten kun facitter, og ikke tilstrækkelige svar på opgaverne. [Korrigeret

Læs mere

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, marts 2007, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan

Læs mere

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori Reeksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål. Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt.

Læs mere

Første konstruktion af Cantor mængden

Første konstruktion af Cantor mængden DYNAMIK PÅ CANTOR MÆNGDEN KLAUS THOMSEN Første konstruktion af Cantor mængden For de fleste der har hørt on Cantor-mængden, er den blevet defineret på flg måde: I = 0 I = I = 0 0 OSV Cantor mængden C er

Læs mere

Paradokser og Opgaver

Paradokser og Opgaver Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen (MEL) Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på

Læs mere

Bachelorprojekt Banach-Tarski Paradokset

Bachelorprojekt Banach-Tarski Paradokset Bachelorprojekt Banach-Tarski Paradokset Adam P. W. Sørensen (00885) Vejleder: Mikael Rørdam 3. maj 2007 Abstract The project is about paradoxical decompositions. First, free groups of rank two are shown

Læs mere

Bachelor projekt: Invariant integration

Bachelor projekt: Invariant integration Bachelor projekt: Invariant integration Jens erlach Christensen Dan Rasmussen 19. maj 1997 1 Indledning Dette bachelorprojekt er skrevet i forårssemestret 1997 ved Københavns Universitet Matematisk Institut.

Læs mere

Forside. Matematik og Statistik. Symmetri. Tapetmønstre. Gruppe G maj 2014

Forside. Matematik og Statistik. Symmetri. Tapetmønstre. Gruppe G maj 2014 Forside Matematik og Statistik Symmetri Tapetmønstre Gruppe G3-110 23. maj 2014 Aalborg Universitet Institut for Matematiske Fag Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Ø Tfl. 99409940 Institut for Matematiske

Læs mere

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning. Følger og den kinesiske restklassesætning, december 2006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man

Læs mere

GRUPPE TEORI. Flemming P. Pedersen. Afskrift af forelæsningsnoter ved Jens Jensen. (Ørsted Laboratoriet, NBIfAFG, april 2003)

GRUPPE TEORI. Flemming P. Pedersen. Afskrift af forelæsningsnoter ved Jens Jensen. (Ørsted Laboratoriet, NBIfAFG, april 2003) GRUPPE TEORI Flemming P. Pedersen Afskrift af forelæsningsnoter ved Jens Jensen (Ørsted Laboratoriet, NBIfAFG, april 2003) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Gruppebegrebet 1 3. Den symmetriske gruppe

Læs mere

1.1. n u i v i, (u, v) = i=1

1.1. n u i v i, (u, v) = i=1 1.1 1. Hilbert rum 1.1. Hilbert rum og deres geometri. Definition 1.1. Et komplekst vektor rum V kaldes et indre produkt rum (eller præ-hilbert rum), når det er forsynet med en funktion (, ): V V C, som

Læs mere

Transformation: tætheder pår k

Transformation: tætheder pår k Kapitel 19 Transformation: tætheder pår k I dette kapitel vil vi angribe følgende version af transformationsproblemet: Lad X 1,, X k være reelle stokastiske variable, defineret på (Ω,F, P), sådan at den

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r)) GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3

Læs mere

Gult Foredrag Om Net

Gult Foredrag Om Net Gult Foredrag Om Net University of Aarhus Århus 8 th March, 2010 Introduktion I: Fra Metriske til Topologiske Rum Et metrisk rum er en mængde udstyret med en afstandsfunktion. Afstandsfunktionen bruges

Læs mere

Matematik 2. del

Matematik 2. del Matematik 2. del 964 65 Chr. U. Jensen Forelæsninger over algebra Noter fra forelæsninger over to semestre, taget af Anders Thorup /local/manoter/indentryk/jensen65.tex 8-08-202 2:25:30 chr. u. j ens en

Læs mere

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer (DM504)

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer (DM504) For et givent positivt heltal n og en given mængde af familier, antages at sandsynligheden for at familien har i børn, for 1 i n, er p i, således at n i=1 p i = 1. Endvidere er de 2 i mulige måder at få

Læs mere

ElmTal Primtallene 1.1

ElmTal Primtallene 1.1 Primtallene.. Primtallene. (.) Setup. Et tal p kaldes som bekendt et primtal, hvis p 2 og p kun har trivielle divisorer, dvs hvis de eneste (positive) divisorer i p er og p. De første primtal er tallene

Læs mere

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

TALTEORI Ligninger og det der ligner. Ligninger og det der ligner, december 006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Ligninger og det der ligner. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan få i Marianne Terps og Peter

Læs mere

Selv-absorberende C*-algebraer

Selv-absorberende C*-algebraer Selv-absorberende C*-algebraer Speciale af Randi Rohde 5. marts 006 Vejleder: Mikael Rørdam Indhold Indledning Tensorprodukter 3. Indledende resultater................................. 3. Fuldstændigt

Læs mere

Opgaver. Kapitel 1 fra Bogen. Georg Mohr-Konkurrencens vinderseminar 1. udgave 2. oplag 2007

Opgaver. Kapitel 1 fra Bogen. Georg Mohr-Konkurrencens vinderseminar 1. udgave 2. oplag 2007 Opgaver Kapitel 1 fra Bogen Georg Mohr-Konkurrencens vinderseminar 1. udgave 2. oplag 2007 Dette kapitel indeholder opgaver af ret varierende sværhedsgrad. De letteste ligger i forlængelse af, hvad der

Læs mere

Opgave 1 Regning med rest

Opgave 1 Regning med rest Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan

Læs mere