Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)
|
|
|
- Sebastian Axelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan implementeres reformen på Lynge Skole? 4. Spørgsmål/afrunding.
3 Ny Folkeskolereform
4 Hvorfor en ny folkeskolereform? Årsag: Ca % forlader folkeskolen uden de nødvendige basale kompetencer. (gælder ikke LS!) Fokus på danske børn bliver en del af en stadig større global konkurrence. Arbejdskraft. Mange ændringer af folkeskolen hvert eneste år gennem de seneste 15 år.
5 En reform på to ben!
6 Faglighed Fokus på faglige mål. Fokus på faglige komp. Fokus på læring. Alle elever skal løftes fagligt. Flere faglige timer. Flere tests og prøver. Elevsamtaler om mål. Nye fag og ændring af fag Fokus på overgange til Ungdomsuddannelse Trivsel Anderledes undervisning Læring på nye måder Fokus på trivsel Fokus på alsidighed Bevægelse og motion Lærere/pædagoger Den åbne skole Værksteder/Udeskole Andre personalegrupper på skolen.
7 Tre overordnede formål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
8 4 Nationale resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.
9 Skoledagen opdeles i: Fagopdelt undervisningen. Understøttende undervisning. Lektiecafé og faglig fordybelse. Pauser/frikvarterer.
10 Tre overordnede indsatsområder: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger.
11 En længere og mere varieret skoledag Mere tid til klasseundervisning med faglig fordybelse. (flere timer) Mere tid til sprogfag, natur/teknik, praktisk-musiske fag, dansk og matematik samt valgfag. Mere tid til varierede og differentierede læringsformer. Bedre rammer for at udfordre og udvikle både de fagligt stærke og fagligt svage elever.
12 En længere og mere varieret skoledag Bedre muligheder for praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod omverdenen, naturen, erhvervslivet, foreningslivet, kulturinst. m.fl. Bedre muligheder for at arbejde med innovation, entreprenørskab og kreativitet. Fysisk aktivitet 45 min/dag i gennemsnit.» (Skolelederen skal føre tilsyn med at hvert barn motionerer ) Mulighed for lektiehjælp eftermiddage.
13 Timetal uden lektiehjælp (2014) (Skal tilbydes frivilligt at deltage i) Børnehaveklasse 3. klasse: 28 timer klasse: 30 timer klasse: 33 timer
14 Timetal inkl. lektiehjælp (2016) (Skal tilbydes skal deltage i) Børnehaveklasse 3. klasse: 30 timer klasse: 33 timer klasse: 35 timer
15 40 35 Overblik kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl Fagopdelte timer Understøttende undervisning Pausetid m.m. Lektiecafe
16 Timetal i fagene
17 NB! LEKTIONER = 45 min.
18
19 Timetal i 0. klasse Fra 25 timer til 28 timer. + 2 lektiehjælp 26 almindelige kendte timer. 2 Understøttende timer. Der er Bevægelse & Motion. (Evt. motorik) 2 lektiehjælp. (frivilligt ellers SFO) Fokusområderne i 0. kl. er de samme. ingen indholdsændringer i første omgang. 0. klasse er får en kendt hverdag.
20 Fagopdelt undervisning + Understøttende undervisning NB! Lektioner 30 t. 33 t. 35 t.
21 Fagopdelt undervisning Fra undervisning til læring Nationale tests i dag! Fokus på elevernes udbytte. Fokus på effekt af undervisningen. Flere tests og prøver undervejs. (digitale) Flere elevsamtaler/målfastsættelsessamtaler. Fokus på hvad eleverne lærer.
22 Forenkling af Fælles mål. Præcisering og forenkling af Fælles Mål. Max. 25 mål pr. fag. (I dag langt over 100 mål) Nye faglige mål indføres først i 2015/2016 på LS. De tre politiske mål for reformen udmøntes i få, kvantificerbare nationale mål Målene evalueres digitalt. Flere prøver og tests. (digitale)
23 Forenkling af Fælles mål Målene opgøres og suppleres på kommuneog skoleniveau Allerød Kommunes skolepolitiske mål: Læsning 2. kl. Afgangsprøveresultater. (bundne og udtræk) Overgang til ungdomsuddannelserne Nationale test resultater. Undervisningsmiljø og klassetrivselsundersøgelse.
24 Understøttende undervisning Tiden til understøttende undervisning tilrettelægges fleksibelt i kommunerne. Eleverne kan være sammen på tværs af alder/niveau. Udgør ca. 25% af skoledagen. Nye og bedre muligheder for, at pædagoger og andre personalegrupper og det omgivende samfund indgår i skolens læringsmiljø.
25 Understøttende undervisning Faglig fordybelse og lektiehjælp Bevægelse & motion 45 min. i gns. om dagen. Aftalen stiller krav om, at skolen generelt åbner sig mod det omgivende samfund og etablerer samarbejder med idræts-, kultur, erhvervs og foreningslivet.
26 Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddanelser Obligatoriske valgfag i 7. klasse. Mulighed for at arbejde med profillinjer/linjedage Mulighed for at oprette kommunale eliteklasser i idræt i 7. til 9. klasse og særlige talentklasser i musik. Den nuværende projektopgave i 9. klasse ændres valgfag som eleven undervises i skal indgå i projektopgaven.
27 Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate NB! % i Allerød altid nr. 1-3 i DK. Lynge Skole = %. Elev- og uddannelsesplanen integreres i én samlet elevplan. Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til 9.klasseprøver og gøres mere tidssvarende.
28 Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Forventning om at alle elever min. opnår karakteren 2 i dansk og matematik. (ikke et krav!) Der iværksættes en analyse af om man skal bestå med 2 i dansk/matematik for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Flere digitale prøver, så lærerne ikke skal bruge så meget tid på prøver og censur. Der indføres en afsluttende prøve i idræt - udtræksfag
29 Bedre undervisningsmiljø/ Ro og klasseledelse DCUM s termometer udvikles og der laves obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø Løbende digitale målinger af klassetrivsel. National indsats for at styrke klasseledelse Kommuner og skoler skal følge udviklingen i undervisningsforstyrrende uro, fx via den nye trivselsmåling
30 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014 til Svarer til ca kr. pr. lærer i Allerød. (over 6 år) AP møller fonden 1 mia. (kommuner søger) Allerød Kommune har søgt 1.5 mio. kr. (max) Lærere: fuld linjefagsdækning i 2020 Definition fra UVM: Fuld dækning = 95%. Flere på kurser/efteruddannelse Lynge Skole er godt stillet! Afsat 60 mio. kr. over 3 år til kompetenceløft af skolelederne (DK)
31
32 Skoledagen opdeles i: Fagopdelt undervisningen. Uddybes. Understøttende undervisning. Uddybes. Lektiecafé og faglig fordybelse. Om eftermiddagen. Uddybes. Pauser/frikvarterer. Skoledagen starter kl og ikke (hele kommunen) Elevpauser som vi kender dem i dag.
33
34 Fagopdelt undervisning Vi gør som vi plejer + Dansk(+1) og matematik(+1) i 4.-9.kl. Natur & teknik (+1 på 2. årg. og +1 på 4.årg) Engelsk 1. klasse (Det har vi haft i to år) Tysk/Fransk fra 5. og 6. klasse. Valgfag bliver obligatorisk i 7. klasse. (forår) Håndværk & Design først fra Hjemkundskab bliver til Madkundskab.
35 Fagopdelt undervisning Faglige vejledere i prøvefagene. Fagteams, der mødes om fagene og de nye faglige mål. 3 Læsevejledere. (det har vi haft i 5 år) Uddanner en matematikvejleder. Flere elev-målfastsættelsessamtaler. Tale/læseklassekoordinator. (haft i 5 år) Vi afventer ministeriets nye elevplaner.(digitale) Vi afventer om de Nationale tests udvidet?
36
37 Understøttende Uv. på LS. Indskoling (0. 3. kl.) Lektiehjælp i SFO tiden. (2) BMI i undervisningen da (1) + ma (1) BMI varetaget af (idræts)pædagoger i undervisningen. (1) Understøttende undervisning varetaget af bhkl.- lederne og lærerne (1½). Klassens tid (1) (bl.a. til trivselsarbejde) Flere pædagoger i undervisningen som støtteressourcer. Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger.
38 Understøttende Uv. på LS. Mellemtrin (4. 6. kl.) Lektiehjælp i Hobbitten. (3) BMI varetaget af (idræts)pædagoger i undervisningen. (1) Understøttende undervisning varetaget af lærerne (1). Fastholdelse af Klassens tid (bl.a. til trivselsarbejde) Flere (klub)pædagoger i undervisningen som støtteressourcer og AKT. Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger.
39 Understøttende Uv. på LS. Udskoling (7. 9. kl.) Lektiehjælp på skolen. Fagopdelt lektiecafé med faglærere (2) BMI varetaget af lærer i undervisningen. (1) Fastholdelse af Klassens tid (bl.a. til trivselsarbejde) Opretter Linjedag om onsdagen (5). NB! 8. klasse konfirmationsforberedelse (+2) Efterår morgentimer (Uge 36-50) Forår eftermiddag (Uge 2 konfirmationen)
40 Linjedag udskolingen. Linjer: Idræt & Sundhed Science & Iværksætteri International & Samfund Håndværk & Design IT, medier & kommunikation Struktur: Efterår: 7-(8+9) Forår: (7+8)-9
41 Morgensport Idrætsdag Idrætsstævner Aktivt personale Handelsbankløb Motionsdag Frikvartersidræt Diktatstafet Leg og bevægelse
42 Bevægelse & Motion (45 min) Morgensport, løb & læs, rundbold, alm. idrætsundervisning, samarbejde med idrætsforeningerne, bevægelse i selve fagene, brainbreaks, luftpauser, motorik, cykelture til ekskursioner, motionsdag, idrætsdag, frikvartersidræt, legepatruljer, Sæt skolen i bevægelse, osv.
43
44 Skole IT og digitalisering Flere elev-pc ere. (Total ca. 3/1) Trådløst netværk på hele skolen (BYOD) 3 faste IT lokaler m/stationære pc ere. Nationale tests, prøver, undervisning, trivselsundersøgelser, uvmiljø undersøgelser m.v. Vi opretter et blandet IT miljø Bærbare til flex-arbejdspladser Tablets Medie og billedproduktionsmaskiner Ipads i alle tale/læseklasser (allerede) Lærere får bærbare PC ere til arbejdet.
45
46 Tætte samarbejdspartnere Ressourcehus (gl. tandlægeklinik.) PPR psykolog Sundhedsplejersker Talepædagoger UU-Sjælsø Tandlæge: Lyngevej v/musikskolen.
47 Den åbne skole År 1: Politisk prioriteret, at skolerne har fokus på samarbejdet mellem lærere/sfo pædagoger/klubpædagoger. SFO personale skal være en større del af skoledagen. Klub pædagoger fra Hobbitten bliver en del af skoledagen (1,2 stilling) I år 2-3 fokuseres der på samarbejdet med idrætsforeninger, erhvervsliv, musikskolen, billedskole, ungdomsskole, biblioteker m.fl. NB! Vi er i gang alligevel. (LUI, Linjedage, musikskole)
48 Diverse Lektiemængden vil blive justeret som følge af elevernes forlængede skoledag og muligheden for at lave nogle af lektierne i skolen. Lejrskoler fastholdes. (6. kl. og 8/9 kl.) Rigtigt mange ting fastholdes som eleverne kender dem!
49
50 Lov 409 Normalisering vedtaget ved lovindgreb. Arbejdstidsregler og lønaftale ændret! Værnsregler og ulempetillæg I højere grad ledelsesstyret og i mindre grad aftalestyret. Fleksibelt og ufleksibelt på samme tid. Kommunalt forståelsespapir. Optælling af UV timer og ikke på resten.
51 Allerød Kommunes lærere 42 uger á 40 timer = 1680 nettotimetal. 35 timers tilstedeværelse på skolen + 5 timer til individuel forberedelse/ugen. Arbejdstid i tidsrummet fra Ulempetillæg/efter 17-tillæg. NB! Derfor kontaktes lærerne mellem (NB! Akut ellers mail). Skole/hjemsamtaler, forældremøder og sociale arrangementer kan dog placeres efter 17. (Niveauet af dette udmeldes af ledelsen, af hensyn til skolens økonomi).
52 Allerød Kommunes lærere Størstedelen af arbejdstiden er på skolen. Fysiske arbejdsplads er på skolen. (2/1) Bærbar PC stilles til rådighed. Uge 32 kursus- og forberedelsesuge. 2-3 flere undervisningstimer. (gns. 25) Pædagoger ind undervisningen i begrænset omfang. Lærere underviser i deres linjefag eller det der svarer til linjefag i (def. 95%)
53
54 Fællesskab Konstruktivt skolehjemsamarbejde Faglighed & Trivsel Robuste børn
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Skolereformen i Greve
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00
Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?
Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
