PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Greve Kommune ÅSAGERGÅRD BØRNEHAVE selvejend PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 20 6 AFSLUTNING 21

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Børnehuset Karlslunde Strand, består af institutionerne Åsagergård og Strandhuset. Institutionerne er meget forskellige, det vil derfor være i husenes egne læreplaner, at man som læser kan få et billede af hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner, vores værdier, samt profilering Dagtilbuddets indledning Denne pædagogiske lærerplan, er blevet til ved, at vi som personalegruppe, har evalueret tidligere års pædagogiske læreplaner. De ting som fungerer og stadig er aktuelt for vores hus og børnegruppe, er der naturligvis ikke rettet det store i, men i takt med, at vi har fået nye kollegaer, en ny dagtilbudspolitik, en sammenlægning og arbejder med en tydelig pædagogisk profil, -er der selvfølgelig også mange nye elementer i den pædagogiske lærerplan Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier I Børnehuset Karlslunde Strand arbejder vi ud fra at alle børn er en del af fællesskabet, og arbejder med inkluderende miljøer. Vi tager udgangspunkt i de ressourcer børnene har, og har fokus på det de kan og det de er gode til, og samtidig gøre det synligt for resten af børnegruppen. Vi vægter at børn med særlige behov, det kan være sociale, sproglige og/eller følelsesmæssige, også er en del af det store fællesskab. Børnene er afhængig af at personalet er rollemodeller i forhold til hvordan de skal agere i forskellige situationer fx at komme videre efter en konflikt eller at byde ind i en leg. I Børnehuset Karlslunde Strand, arbejder vi med relationskompetencer i vores møde med hinanden. Det er vigtigt, at ligeværdighed, åbenhed, forståelse og bekræftelse af børn og voksne er i højsæde. For os er det vigtigt, at skelne mellem egne behov og det andre prøver at vise. Anerkendelse er for os en måde at være sammen på, og de holdninger vi har til hinanden. Åsagergårds værdisæt: NATFE: -Nærvær -Anerkendelse -Tillid -Faglighed -Engagement Strandhusets Værdisæt: ALTO: -Anerkendelse -Læring -tryghed -Omsorg Dagtilbuddets værdier I Åsagergård vuggestue og børnehave, har vi udarbejdet følgende værdigrundlag. i daglig tale; NATFE hvilket dækker over følgende begreber: -Nærvær -Anerkendelse -Tillid -Faglighed -Engagement Disse begreber arbejder vi konstant med, så de bliver så nærværende og til stadighed, kulturskabende. - samt medskabende til, at vi får skabt en tryg og udviklende hverdag for vores børn.

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: vi er nysgerrige 2. Princip: Vi er anerkendende 3. Princip: Vi er reflekterende Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: vi tager udgangpunkt i det enkelte barn. 2. Princip: vi guider, udvikler og støtter børnene i vores dagligdag, igennem vores pædagogik 3. Princip: vi er tilstedeværende 4. Princip: vi opmuntrer vores børn til at være nysgerrige på livet Princip: vi skaber plads til forskellighed 6. Princip: igennem fokus på motorik, bevægelse og sanser - styrker vi vores børns kropsbevidsthed 7. Princip: vi lærer vores børn om natur, "jord til bord" og bæredygtighed 8. Princip: vi har fokus på sundhed, -mentalt, såvel som sund og varieret kost 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse De voksnes kompetencer skal bygge på fagkundskab og menneskekundskab. Vi lægger stor vægt på Relationskompetence, som er en forudsætning for barnets optimale læring. Professionel relationskompetence defineres som: Det pædagogiske håndværk- Det pædagogiske personales evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og af stemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægges sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten. Den pædagogiske etik- Det pædagogiske personales evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. Dagtilbuddets læringsforståelse vi har et bredt læringssyn, hvor følelser, intellekt, handling, trivsel, udvikling og læring ses som en dynamisk sammenhæng. For os handler det om, at vi fokuserer på de "bløde" sider ved læring, samt de vilkår som læring foregår under. Vi ved, at børns læring er afhængig af trivsel og udvikling. - og det er igennem en veludført lærerplan i praksis, at vi får skabt det gode børneliv. Læring opstår i balancen mellem, at skabe sig sine egne erfaringer, samtidig med, at vi som fagpersonale, står klar med den rette omsorg og guidning, når der er behov for dette. Illustration 2

6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål vi laver årshjul, hvor vi planlægger årets aktiviteter. Dette har vi i en årrække gjort ud fra de pædagogiske lærerplaner alene. - men i den senere tid, har vores fokus på vores værdier og profilering også medvirket til vores læringsmål. Senest har vi i Greve kommunes dagtilbudspolitik, fået endnu "et ben", der er med til at sikre et bredt fokus på det enkelte barns udvikling, personligt, såvel som i vores sociale kontekster. ovenstående begreber evaluerer vi løbende på, dette ved planlagte møder og ved ad hoc møder. På stuerne har vi lokalt definerede læringsmål, der retter sig mod den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddets overordnede læringsmål vi laver årshjul, hvor vi planlægger årets aktiviteter. Dette har vi i en årrække gjort ud fra de pædagogiske lærerplaner alene. - men i den senere tid, har vores fokus på vores værdier og profilering også medvirket til vores læringsmål. Senest har vi i Greve kommunes dagtilbudspolitik, fået endnu "et ben", der er med til at sikre et bredt fokus på det enkelte barns udvikling, personligt, såvel som i vores sociale kontekster. ovenstående begreber evaluerer vi løbende på, dette ved planlagte møder og ved ad hoc møder. På stuerne har vi lokalt definerede læringsmål, der retter sig mod den aktuelle børnegruppe. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov Vi arbejder inkluderende og møder barnet hvor det er, hele tiden med fokus på, at barnet skal udfordres tilpas, så han/hun er i bedst mulig udvikling. Når der er behov for det, benytter vi os af kommunens ressourceforløb mm.

8 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: vi laver årshjul, hvor vi planlægger årets aktiviteter. Dette har vi i en årrække gjort ud fra de pædagogiske lærerplaner alene. - men i den senere tid, har vores fokus på vores værdier og profilering også medvirket til vores læringsmål. Senest har vi i Greve kommunes dagtilbudspolitik, fået endnu "et ben", der er med til at sikre et bredt fokus på det enkelte barns udvikling, personligt, såvel som i vores sociale kontekster. ovenstående begreber evaluerer vi løbende på, dette ved planlagte møder og ved ad hoc møder. På stuerne har vi lokalt definerede læringsmål, der retter sig mod den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: I tråd med Greve kommunes dagtilbudspolitik, arbejder vi meget med, at skabe plads til forskellighed. Vi bidrager til vores børns selvværd, selvtillid og respekterer/understøtter det enkelte barns ret til at være sig selv. Vi arbejder med kendskabet til forskellige kulturer og værdsætter mangfoldighed. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats Vi sprogtester de børn, som vi er i tvivl, om der skal iværksættes en særlig indsats for (tale/høre-lærer) Herudover er vores "sprogansvarlige", som er en del af Greve kommunes sprognetværk, opdaterede på viden og metoder i og omkring sproglig udvikling. Dagtilbuddets sprogindsats vi sprogtester de børn, som vi er i tvivl, om der skal iværksættes en særlig indsats for. Herudover er vores "sprogansvarlige", opdaterede på viden og metoder i og omkring sproglig udvikling. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng I Åsagergård og Strandhuset har vi meget fokus på at styrke børnene til overgange, dette overgangen fra vuggestue til børnehave, såvel som fra børnehave til SFO/skole. Vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, de skal have oplevelsen af, at de har en bred palet af kompetencer og selvhjulpenhed, -samtidig med, at de ikke er i tvivl om, at det pædagogiske personale, altid er parat med hjælp og støtte. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng

9 I en fuldintegreret daginstitution, er der er tæt samarbejde omkring, vores hverdag og pædagogik - og dermed på vores børns trivsel og udvikling. Vi har et nært samarbejde med skolerne/sfo erne. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I vuggestuen, besøger vi børnehaven meget, således at børnene får et godt kendskab til børnehavens struktur og personale, inden der skal rykkes. I børnehaven er fokus på overgange naturligvis til SFO og skole, - vi har et godt samarbejde med begge skoler i Karlslunde Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng vi besøger hinanden dagligt. - og mødes af og til på hinandens legepladser. Herudover har vi mange fælles aktiviteter og gennem vores profilering og værdier, møder børnene de samme tilgange fra de voksne... dette skulle gerne bidrage til en stor tryghed hos det enkelte barn. Vi benytter dialog profilerne (udviklingsprofiler), som pædagogisk værktøj i overgangene. - således får skolen en indsigt/kendskab til vores børn, inden de starter i skole og herved, kan der lettere støttes op omkring en positiv udvikling, af det enkelte barn. Illustration 3

10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: I Åsagergård Børnehave er der cirka 56 børn, med en ligelig fordeling mellem drenge og piger. Vi har 3 stuer,- som hedder: Søhytten: 3-4 årige Strandhytten: 3-4 årige Skovhytten: 5-6 årige (permanent storbørns gruppe) Børnene kommer fortrinsvis fra gode sociale kår med ressource stærke forældre. Vi har få tosprogede børn fra tid til anden har vi børn med særlige behov. Børnehaven ligger midt i et dejligt villakvarter på en stille vej og den kuperede legeplads vender ud mod et stort grønt område. Åsagergård er en selvejende institution og dermed er forældrebestyrelsen den øverste myndighed. Dette betyder blandt andet, at vi har en høj grad af forældreinddragelse, og vi vægter forældresamarbejdet højt. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 15,0 Sociale kompetencer 15,0 Sproglig udvikling 15,0 Krop og bevægelse 20,0 Naturen og naturfænomener 20,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 15,0 Kommentar: I arbejdet med "det hele barn", er det svært at skulle have meget mere fokus på et tema frem for et andet. Når der alligevel er temaer, der er prioriteret lidt højere end andre, er det fordi vi i de kommende år, vil have særligt fokus på vores profilering "Natur og Bevægelse", vi mener dog ikke, at vi går på kompromis med de andre temaer, da der er en høj grad af sammenhæng. Vi lærer på forskellige måder og i forskellige tempi afhængigt af vores fysiske og psykiske formåen. Der sker læring, når barnet er sammen med andre børn og voksne, i en iagttagelse og efterligning. Her skal vi som voksne være bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Børn lærer, når de er nysgerrige, udfordres og er aktive. Det kræver som voksen, at vi skaber trygge rammer og kan se barnets intention og kan handle derefter med respekt og anerkendelse.

11 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer Børneinterview børneintra stuernes tavler billedcollager 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE reflektionsrum indsatsteori 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vores værdigrundlag har vi på dagsordenen til vores p-møder, et par gange om året. Her drøftes vores grundlæggende tilgange, og om vi gør det, som vi har lovet hinanden. Vi er i gang med vores profilering "Natur og Bevægelse", - dette fokus, kræver en konstant opmærksom på vores pædagogiske praksis. - og vi evaluerer naturligvis løbende, ved p-møder, afdelingsmøder og stuemøder. Samtidig har vi besluttet, at bestyrelsen skal involveres meget mere i vores tanker. Dette bliver særligt interessant, da vi i "vores verden", hurtigt kan blive indforståede i vores arbejde. Illustration 4

12

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Børnegruppen generelt: Børnene her i børnehaven er bevidste om eget værd. Vores fokus vil derfor være at de skal lære at se sig selv, som en del af en fællesskabet, se på egen rolle og andel i fællesskabet, samt tackle de konflikter det medfører. Børn trives bedst i en udviklende verden, der er lydhør og medlevende. De skal lære at mærke egne og andres grænser kunne sige til og fra - og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Børnene skal opleve en mangfoldighed af udtryksformer og selv være aktive. De skal have mulighed for at lære at lytte til stemninger og følelser. At skabe mulighed for at børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab, hvor den enkelte lærer, at mærke egne og andres grænser. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: børnene skærper deres opmærksomhed på stemninger/aflæse hinanden 2. Tegn: børnene oplever og mærker egne og andres grænser 3. Tegn: børnene sætter ord på deres følelser 4. Tegn: børnene beder om hjælp til at løse konflikter, fremfor at handle i affekt 5. Tegn: børnene refererer til fælles positive oplevelser TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: vi vil fortsat afholde daglige samlingsstunder 2. Tiltag: børnemassage barn/barn 3. Tiltag: visualiseringer 4. Tiltag: tema-uger (eks. "den gode ven)

14 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: For at kunne udvikle den sociale kompetence skal der være relationer, der bygger på gensidig respekt, indføling, tilknytning og anerkendelse. Barnet skal være en del af fællesskabet og skal lære at hjælpe hinanden og løse mindre konflikter. Barnet skal lære de demokratiske spilleregler og empati. Som voksen er vi rollemodeller og skal være bevidst om, hvordan vi agerer i forhold til det enkelte barn og gruppen som helhed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi giver barnet mulighed for at danne venskaber på tværs af huset gennem vores struktur og gruppeinddeling. Det betyder samtidig, at børnene kender hinanden, når de skal i skole uanset hvilken stue, de har gået på. Med oprettelsen af permanent storbørns gruppe, er det målet at sende en homogen og socialt stærk gruppe i SFO og skole. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: skolen oplever en socialt gruppe, samt positiv feedback fra forældre 2. Tegn: vi ser at der er udvikling i venskaber, samt forståelse for hinanden 3. Tegn: vi ser børn i flow/trivsel 4. Tegn: dette ses i vores pædagogiske praksis 5. Tegn: børnene glæder sig til skolestart. - de udviser en selvsikkerhed i de nye udfordringer 6. Tegn: ingen mopperi, større forståelse, nysgerrighed 7. Tegn: børnene kan honorere forventninger... TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: permanent storbørns gruppe 2. Tiltag: Vi hjælper børnene i deres relationer 3. Tiltag: Vi arbejder bevidst med at udfordre barnet ift. dets nærmeste udviklingszone 4. Tiltag: vi arbejder med vores værdier 5. Tiltag: vi forbereder/afmystificerer skolestart for børnene 6. Tiltag: plads til forskellighed 7. Tiltag: fastholde samlingsstund

15 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sprog, verbalt som nonverbalt, er et vigtigt redskab for at barnet kan kommunikere med omverdenen og for at barnet kan blive forstået. Sproget er et af de vigtigste værktøjer til at klare sig, i vores moderne verden, derfor skal vores børn styrkes i denne udvikling. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: vi udvikler sproget via dialog, samt almen kommunikation. vi kommunikerer i en anerkendende tone/tilgang, for at styrke/udvikle den indbyrdes dialog. (barn/barn barn/voksen) internt arbejder vi meget med, at det er modtageren der bestemmer budskabet... - der ligger derfor meget ansvar i dialogen... Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: vi får skabt et tillidsfuldt rum, hvor børnene deltager aktivt i dialogen, er nysgerrige og initiavtivrige 2. Tegn: alle deltagere og er opmærksomme 3. Tegn: vi sætter ord på det der sker, og børnenes handlinger og intentioner 4. Tegn: vi sprogvurderer ved behov, samt samarbejder med tale/høre-lærer. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi holder samling på stuerne om formiddag og eftermiddagen 2. Tiltag: Vi lægger stor vægt på, at alle kommer til orde og giver deres mening 3. Tiltag: Vi er i dialog med børnene fra de kommer til de går hjem 4. Tiltag: laver i perioder særlig indsats i forhold til sprogligt udfordrede børn

16 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Barnets motorik er vigtig for barnets generelle udvikling. Barnet er sin krop og har sin krop. Det er vigtigt, at barnet lærer sin krop at kende, hvad kroppen kan og får en god kropsbevidsthed, som giver barnet er følelse af selvværd og selvtillid. Barnet udfordrer kroppen og sanserne med stor nysgerrighed. En sund krop giver bedre indlæring, derfor vægter vi fysiske udfoldelsesmuligheder, både inde som ude. Vi forsøger at tilpasse rum og indretning, så der er gode muligheder for udfordring. Vi ser en tæt sammenhæng imellem krop og psyke. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: vi vil øge vores børns kropsbevidsthed. - skabe en sammenhæng imellem krop og psyke. Styrke børnenes motorik. Øge vores pædagogiske bevidsthed på området. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: den fysiske udfoldelse indendørs, vil blive mere struktureret 2. Tegn: der vil være en større faglig tilgang til idrætspædagogiske aktiviteter 3. Tegn: vi har glade og aktive børn på legepladsen 4. Tegn: vi oplever vores børn, mere kropsbevidste 5. Tegn: der er en multibane på legepladsen, der kan understøtte børnenes fysiske leg TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi vil indrette børnehaven, så der er mulighed for fysiske aktiviteter indendørs 2. Tiltag: vi skal idrætscertificeres 3. Tiltag: Udendørs kan børnene cykle, hinke hoppe, klatre i træer og meget andet 4. Tiltag: børnemassage/visualiseringer 5. Tiltag: etablering af multibane

17 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Naturen er et læringsrum. - et sted hvor børnene kan eksperimentere, undres, få styrket alle sanser og udfolde sig motorisk. Naturen giver børnene forståelse for omverdenen, styrker deres fantasi, sprog og sociale relationer. Børnene skal have indblik i bæredygtighed, samt i, at naturen skal respekteres og passes på. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene skal have indblik i, at naturen skal respekteres og at der findes forskellige årstider. Undersøge dyr og deres naturlige habitater. Ligeledes få en forståelse for vores verden, og forstå hvordan vi via bæredygtighed, kan udvikle denne. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Vi ser børnene "stopper op" og undersøger det de møder på deres vej 2. Tegn: Børnene er stolte og fremviser deres plante, og følger dens udvikling 3. Tegn: Børnene får en forståelse af naturens gang og årstiderne 4. Tegn: Børnene ser mulighederne i at bruge naturen og naturens "frugter", samt et større naturkendskab 5. Tegn: Vi lærer af at gå på opdagelse i deres nærmiljø (Øget kendskab) 6. Tegn: Størere kendskab til naturfaglige processer 7. Tegn: Børnene får en større naturvidenskabelig viden/nysgerrighed 8. Tegn: Børnene får blandt andet kendskab, til "jord til bord" TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi følger børnenes nysgerrighed i forhold til det de møder på deres vej 2. Tiltag: Blomstens da I maj måned, medbringer børnenes bedsteforældre/forældre en plante, som vi i fællesskab planter 3. Tiltag: Hver dag er vi på legepladsen uanset vejret 4. Tiltag: På ture samler vi forskellige materialer, som børnene bruger til værkstedsaktiviteter 5. Tiltag: Vi bruger lokalområdet til naturnoplevelser 6. Tiltag: Vi bruger bålhyttern, laver bål og bålmad, 7. Tiltag: Vi eksperimenterer med vedvarende energi/ bæredygtighed 8. Tiltag: Vi skal have et nyt drivhus

18 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi er forskellige og bærer på en kultur hjemmefra. Kultur handler også om traditioner, som vi har mange af i børnehaven Jul, påske, fastelavn og Halloween. Vi skal have kendskab til andre kulturer, dette for at udvide børnenes kendskab til andre menneskers måde at leve på, så de senere i livet, har let ved at acceptere forskellighed. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Målet er at give børn en bevidsthed om at der findes traditioner og kulturer med forskellige "udtryk" Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Vi udvider børnenes kendskab til litteratur/kultur 2. Tegn: Børnene får en bevidshed om højtiderne/tradiktioner(kulturskabende viden) 3. Tegn: Vi ser en glæde hos børnene ved synge/male og udtrykke sig 4. Tegn: Børnene bliver nysgerrige på andre kulturs levevis TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: vi tager på biblioteket 2. Tiltag: vi afholder julefrokost og påskefrokos,samt andre højtider 3. Tiltag: vi udtrykker os igennem kunst og musik 4. Tiltag: vi udforsker andre kulturer. Illustration 5

19

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Vi har fokus på at skabe udviklende læringsmiljøer, dette gør vi ved at tænke små rum ind i vores fysiske rammer. Vi lægger stor vægt på børnenes trivsel, derfor inddrager vi dem så vidt muligt i beslutninger, der omhandler deres hverdag. Disse samtaler har vi i vore samlings stunder. vi har blandt andet fokus på hygiejne, da en væsentlig del af et børnemiljø handler om, at være sund og rask. vi er bevidste omkring vores fremtoning, vi sørger for, at vi er positive i vores kommunikation voksne imellem og naturligvis også i dialogen med vores børn. vi forsøger at have fokus på æstetik. - hvordan sidder vi ved bordene, hvad hænger vi op på væggene. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Med et empatisk udgangspunkt i, hvordan det er at være barn i Åsagergård børnehave, forsøger vi hele tiden, at være selvkritiske i vores pædagogik og det almene arbejde. På stue og personalemøder evaluerer vi løbende på vores børnemiljø.

21 6 AFSLUTNING Vi glæder os til, at få de pædagogiske lærerplans temaer gjort levende, samt se børnenes glæde ved disse... Hvis du har uddybende spørgsmål til vores læreplans temaer, er du meget velkommen til at kontakte Åsagergård børnehave. Åsagergård børnehave Hirseager Karlslunde Tlf:

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1