MinRådgivningspartner
|
|
- Randi Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge
2 Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med udsatte unge. Redskabet har til formål at øge kvaliteten i samarbejde mellem sagsbehandler og ung ved at give sagsbehandlerne feedback på deres samspil og kommunikation med den unge og eventuelt dennes forældre eller andre involverede. Hvad får man ud af at deltage i MinRådgivningspartner? Ideen er, at sagsbehandleren i samtalerne med supervisor får reflekteret over, hvad der sker i samtalerne med de unge. Den videobaserede metode kan give sagsbehandleren mulighed for at se og få sparring på kommunikationen og strukturen i samtalerne som de virkelig foregår, frem for som man husker dem efter nogen tid. Det kan hjælpe sagsbehandleren til at sætte fokus på de dele af samtalemetodikken, der kan udvikle på, og samtidig give en klarere viden om, hvilke elementer i samtalerne, der fungerer godt. Hvordan foregår det? Sagsbehandleren optager over 20 uger en række af sine samtaler med unge og evt. deres forældre eller andre involverede. Det er en forudsætning at den unge (og forældremyndighedsindehaveren, hvis den unge er under 18 år) har givet samtykke til optagelsen. Samtalerne gennemses og analyseres af en supervisor fra Metropol, der udvælger sekvenser fra samtalen og forbereder feedback til sagsbehandleren. Supervisor tilpasser sin feedback til den enkle sagsbehandlers behov og erfaring. Sagsbehandleren kan selv påvirke processen ved at informere supervisoren om, hvilke aspekter i den enkelte samtale, der især ønskes feedback på. Sagsbehandleren og supervisor gennemser sammen de valgte sekvenser via et værktøj til online-møder, og der reflekteres i fællesskab over sekvenserne. Refleksionerne inddrages i sagsbehandlers forberedelse af næste samtale med den unge eller samtaler med andre unge. Processen kan illustreres sådan her: OPTAGELSE Sagsbehandleren optager samtaler med unge Sagsbehandler inddrager refleksioner i forberedelse af næste samtale med ung eller samtaler med andre unge ANALYSE Supervisor gennemser optagelse, nedskriver stikord og udvælger sekvenser FEEDBACK Samtale via web-system mellem supervisor og sagsbehandler. Sekvenser vises, fælles refleksion
3 Metropols supervisorkorps Metropols supervisorkorps består udelukkende af uddannede og trænede supervisorer. Alle vores supervisorer har erfaring med supervision af socialrådgivere/sagsbehandlere, og har desuden selv praksiserfaring fra arbejde med udsatte børn, unge og familier. Supervisionen foregår i et fortroligt rum mellem de deltagende sagsbehandlere og deres supervisor. Supervisorerne har tavshedspligt overfor det, der ses på og drøftes sammen med sagsbehandleren. Som ansatte på den selvejende institution Metropol er supervisorerne underlagt forpligtelserne iht. Serviceloven 154. Forskning og undervisning Optagelser af samtalerne mellem unge og deres sagsbehandler indgår i Metropols udviklings- og forskningsprojekt Vidensbaseret Socialt Arbejde. Projektet, der gennemføres i samarbejde med TrygFonden, skal skabe generel viden om, hvad der sker i samtaler mellem unge og deres sagsbehandlere - en viden der savnes i dag. Denne viden skal blandt andet bruges til at forbedre uddannelse, efteruddannelse og faglig støtte til socialrådgivere og andre der samarbejder med unge. Implementering af MinRådgivningspartner MinRådgivningspartner introduceres på et to-dags kursus, hvor de deltagende sagsbehandlere lærer at bruge redskabet. På kurset opdateres sagsbehandlerne med den nyeste viden om, hvad der virker i samtaler med unge. I forbindelse med afslutning af projektperioden får de deltagende sagsbehandlere og afdelingens ledelse en samlet, anonymiseret tilbagemelding på, hvad der karakteriserer afdelingens ungesamtaler, og hvad der med fordel kan fokuseres på i den videre udvikling af afdelingens kompetencer. I forlængelse af tilbagemeldingen tilrettelægges og gennemføres et målrettet træningsforløb over en eller to dage. Koordinationen af projektforløbet sker i et nært samarbejde mellem deltagerkommunen og Metropol. Kommunen udpeger en koordinator blandt sagsbehandlerne, der deltager i faste møder med koordinatorerne fra de andre deltagende kommuner.
4 PAKKE 1 Den nyuddannede sagsbehandler eller sagsbehandleren, der er ny på børn-ungeområdet Fokus: Der er fokus på de grundlæggende metoder og kommunikationsfærdigheder for myndigheds-sagsbehandlere på børne-ungeområdet. Der arbejdes med at identificere sagsbehandlerens kompetencer og egne udviklingsmål og med, hvilke konkrete metoder og teknikker sagsbehandleren kan benytte i samtalen. Med udgangspunkt i sagsbehandlerens samtaler giver supervisoren feedback, og der reflekteres i fællesskab over en række centrale temaer: Samtalens struktur og organisering. Hvad kan sagsbehandleren gøre for at strukturere og organisere samtalen, så den unge får overblik og mulighed for at få indflydelse på samtalens indhold og forløb? Hvordan indledes og afsluttes samtalen på en tydelig og sikker måde? Hvordan kan sagsbehandleren undervejs i samtalen sikre, at den unge er med? Er tempoet i samtalen afstemt i forhold til den unges behov? Hvordan er samtalens rytme - er den dialogisk eller monologisk? Hvordan kan sagsbehandleren strukturere samtaler, hvor forældre eller andre voksne deltager sammen med den unge? Kontakt og udviklingsstøtte. Hvordan etablerer og vedligeholder sagsbehandleren kontakten med den unge i samtalen, og hvordan skabes et tillidsfuldt og empatisk klima? Hvilken rolle spiller sagsbehandlerens aktive lytning og den nonverbale kommunikation? Hvad kan sagsbehandleren sige og gøre, så den unges synspunkter og perspektiv inddrages mest muligt i samtalen? Hvordan læser og spejler sagsbehandleren den unges reaktioner og tilstand? Hvordan kan sagsbehandleren i sin respons understøtte den unges positive selvbillede? Hvordan tager sagsbehandleren højde for de særlige behov, den unge kan have for, hvordan samtalen tilrettelægges? Samtalens opgaver. Hvordan kan sagsbehandleren sørge for at den unge er bekendt med rettigheder, pligter og muligheder i forhold til lovgivningen? Hvilken rolle spiller det, at sagsbehandleren i samtalen skal indhente oplysninger til brug for sagsbehandling - og ofte også informere den unge om en række forhold? Hvordan inddrages den unge i de beslutninger, der bliver truffet undervejs i samtalen? Hvilken rådgivning får den unge, og ser den unge ud til at kunne forstå og bruge rådgivningen?
5 PAKKE 2 Den erfarne sagsbehandler Fokus: Der er fokus på udvikling af de kompetencer og erfaringer, sagsbehandleren allerede har opnået via sin praksis i samtaler med unge og deres familier. Der tages udgangspunkt i sagsbehandlerens egne udviklingsønsker og formulerede behov, og der arbejdes med at identificere kompetencer og udviklingspotentialer. Med afsæt i sagsbehandlerens samtaler kan der eksempelvis arbejdes med: Regler og loves rolle i samtalen. Lovgivningen spiller en central rolle i sagsbehandlernes samtaler med unge. Hvordan kan man italesætte lovgivning på en måde, så den unge ikke føler sig fremmedgjort i samtalen? Hvordan kan man sørge for, at den unge er fuldt oplyst om sin retsstilling, uden at paragraffer og juridiske fagudtryk dominerer samtalens sprog? Øget inddragelse af den unge. Hvordan kan den unges opfattelse og synspunkter inddrages mere i samtalen? Hvordan kan man i ungesamtalen balancere mellem at få indhentet nødvendige oplysninger til sagen - samtidig med at det, den unge selv har på hjertet, kommer frem? Hvilke teknikker kan anvendes i den forbindelse - fx kropssprog, aktiv lytning og at koble sig på den unges egne udtryk og nøgleord. Effektiv ledelse af vanskelige møder. Hvordan kan sagsbehandleren lede vanskelige møder, hvor forældre og andre samarbejdspartnere deltager sammen med den unge? Hvilke metoder kan bruges i den forbindelse? Hvordan kan den unges synspunkter og opfattelser sikres plads, når mange ivrige voksne sidder med ved bordet? Den unges mestringsstrategier og selvbillede. Hvordan kan sagsbehandleren i samtalen få øje på, hvordan den unge håndterer sit vanskelige liv, og hvordan kan den unges mesteringsstrategier aktivt anerkendes og understøttes? Hvad kan sagsbehandleren sige og gøre, der kan biddrage positivt til den unges selvbillede og identitet? Håndtering af konflikter og dilemmaer i samtalen. Hvordan kan man tackle konflikter, der opstår under samtalen? Hvordan kan man respondere på følelsesudbrud fra unge eller forældre på en støttende måde, hvor man samtidig holder fast i sig selv og sine grænser? Hvordan kan man reagere på faglige eller etiske dilemmaer, der uventet viser sig i samtalen - eksempelvis hvis den unge betror sig om at have været udsat for overgreb?
6 Kontakt information: * Helle B. Antczak hean@phmetropol.dk Tlf: * Signe Steensbæk Nielsen sist@phmetropol.dk Tlf: * Frank C. Ebsen freb@phmetropol.dk Tlf: * Maria Wedum mawe@phmetropol.dk Tlf: Citater fra sagsbehandlere, der har deltaget i MinRådgivningspartner: Sagsbehandler A: Jeg synes bare det har været virkelig lærerigt og et fedt projekt, og jeg håber det er noget der kan fortsætte, og at andre kan få lov at prøve det (...). Vi har også snakket om på gangen at særligt for nyuddannede ville det være fedt, hvis man kunne have en fast aftale om, at man gør det i en eller anden form for forløb (...). Sagsbehandler B: Men det er jo det her, med at vi bliver bevidste om, hvad er det egentlig konkret vi gør? Hvem er jeg som person? Og hvad har det af indflydelse på den unge, jeg sidder og taler med? (...) Og det synes jeg, jeg har fået rigtig meget ud af, det at blive bevidst omkring min force. Sagsbehandler C: Altså jeg synes, at det er et rigtig godt redskab og jeg synes at det er vigtigt at arbejde videre på det. Jeg tænker, at det kunne være rigtig brugbart i mange kommuner, og også på uddannelsen. Fordi jeg synes, at når man bliver uddannet som socialrådgiver, så har man jo ikke nødvendigvis nogen som helst erfaring med samtaler, hverken med unge eller med voksne.
Min Rådgivningspartner
Helle Antczak, Karin Skov Larsen & Kristine Bodal Min Rådgivningspartner Videobaseret supervision en ny metode til kompetenceudvikling Program Præsentation af Min Rådgivningspartner v/ Helle Antczak Et
Læs mereWorkshop sommermøde 16: Samarbejde med praksis om forskning
Workshop sommermøde 16: Samarbejde med praksis om forskning Helle Antczak, lektor Lene Nedergård, lektor Socialrådgiveruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Workshoppens forløb Oplæg 30 min Kort præsentation
Læs mereMinRådgivningspartner
MinRådgivningspartner - videobaseret supervision af socialrådgiveres samtaler med unge Et samarbejde mellem: Professionshøjskolen Metropol Socialrådgivere og ledere fra 6 kommuner TrygFonden Pilotfase:
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereBEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereEN GOD HVERDAG MED ADHD
EN GOD HVERDAG MED ADHD TILBUD OM RÅDGIVNING OG UNDERVISNING TIL FORÆLDRE, SOM HAR ET BARN MED ADHD. LÆRINGSCENTER BREJNING 01 Tilbud om rådgivning Har du et barn med ADHD og vil du gerne være bedre til
Læs mereNy på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer
Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar
Læs mereMotivational Interviewing (MI) Kursustilbud
Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune
SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereUdviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!
Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog
Læs mereSocial- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1
1. praktikperiode Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk
Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereLederens hverdag - MBK A/S
Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereFIT Kursusforløb KURSUSMODULER:
FIT Kursusforløb KURSUSMODULER: 1. Intro til FIT 2. Forskningsgrundlag for FIT 3. Administration og anvendelse af FIT 4. FIT-platform og teknik 5. Implementering af ORS og GSRS i grupper 6. Grafer, statistik
Læs mereGUIDE. Tavshedspligt i frivilligt socialt
GUIDE Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde Udskrevet: 2016 Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde Denne guide handler om regler for tavshedspligt i det frivillige arbejde, og om hvordan I kan
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereMedarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereLæring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.
Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereVEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER
VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereJOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb. Auditforløb 15.8 November - December 2015
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.8 November - December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereErhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :
Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereOvergrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen
Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mere