SAMORDNERKURSUS. Helbo Consult
|
|
- Stine Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMORDNERKURSUS
2 PROFIL SOCIALRÅDGIVER 1981 UDDANNET I FAMILIERÅDSLAGNINGSMODELLEN I ÅRS PRAKSISERFARING MED FRS IMPLEMENTERINGSANSVARLIG I HORSENS KOMMUNE 14 ÅRS UNDERVISNINGSERFARING 3 ÅRIG DIPLOMUDDANNELSE I FAMILIERÅDSLAGNING EKSTERN KONSULENT FOR SOCIALSTYRELSEN I 5-6 ÅR UNDERVISER OG KONSULENT FOR SELVSTYRET I GRØNLAND SEMINARER.DK OG BØRNEKATALOGET SIDEN 2011 KONSULENT FOR KOMMUNER IFT. IMPLEMENTERING PROJEKT FOREBYGGENDE FAMILIERÅDSLAGNING I DET ALMENE BOLIGOMRÅDE HELBO CONSULT
3 MIN VISION MIT MÅL
4 HVORFOR INDDRAGELSE? LOV OM SOCIAL SERVICE: 46, STK. 3: STØTTEN SKAL BYGGE PÅ BARNETS ELLER DEN UNGES EGNE RESSOURCER, OG BARNETS ELLER DEN UNGES SYNSPUNKTER SKAL ALTID INDDRAGES. BARNETS ELLER DEN UNGES VANSKELIGHEDER SKAL SÅ VIDT MULIGT LØSES I SAMARBEJDE MED FAMILIEN OG MED DENNES MEDVIRKEN 47: KOMMUNALBESTYRELSEN SKAL OVERVEJE, HVORDAN DER KAN SKE EN SYSTEMATISK INDDRAGELSE AF FAMILIE OG NETVÆRK FN S BØRNEKONVENTION: ALLE BØRN HAR RET TIL AT BLIVE HØRT I ALT SOM HANDLER OM DEM
5 3 TRIN VIDENSDELING ALLE VED DET SAMME PRIVATE RUM GENNEMGANG AF PLAN + NY DATO
6 INITIATIVTAGER SAMORDNER UDVIDEDE FAMILIE INFORMATØR 4 AKTØRER
7 5 HJØRNESTEN BARNET DELTAGER SAMORDNER PRIVATE RUM PLAN UDVIDEDE FAMILIE
8 REGLERNE INGEN BOMBER TALE ORDENTLIGT FORBUDT AT TALE OM FORTIDEN BARNET DELTAGER ALTID
9 FAMILIERÅDSLAGNING EN BRO FRA KUNDSKAB TIL PRAKSIS OG HANDLING SÆRLIGE KENDETEGN INKLUDERING PARTNERSKAB FREMADRETTET RESSOURCEORIENTERET LØSNINGFOKUSERET ANVENDES PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER I ET SAGSFORLØB
10 HVAD ER FAMILIERÅDSLAGNING? RÅDSLAGNINGEN KAN FOREGÅ I MYNDIGHED, I FOREBYGGELSE, I FORANSTALTNINGSREGI MØDET BYGGER PÅ BEKYMRING FOR BARNET/DEN UNGE. DE AKTUELLE TEMAER DER SKAL DRØFTES DEFINERES I DIALOG MED BARNET/DEN UNGE OG FORÆLDRE PLANER SKAL FØLGES OP OVER TID OG KONTINUERLIG EVALUERES
11 GEVINSTER FOR KOMMUNEN ØKONOMISK GEVINST FOR FORÆLDRENE MEDINDRAGELSE FOR BØRNENE MEDINDFLYDELSE FOR INITIATIVTAGER MINDRE ARBEJDE
12 FAMILIERÅDSLAGNING EN DEFINITION EN KOMMUNIKATIONS- OG BESLUTNINGSMODEL MED TYDELIGE RAMMER OG PÅ FORHÅND DEFINEREDE SPØRGSMÅL, HVOR DEN UDVIDEDE FAMILIE I ET PRIVAT RUM TAGER STILLING TIL, HVILKEN STØTTE DER SKAL YDES FRA DET OFFENTLIGE OG/ELLER FAMILIEN FOR AT SIKRE BARNETS/DEN UNGES TRIVSEL OG UDVIKLING. INITIATIVTAGEREN GODKENDER EFTERFØLGENDE HANDLEPLANEN OG SIKRER OPFØLGNINGEN (MORTENSEN, 2007)
13 MÅL FOR FAMILIERÅDSLAGNING AT SÆTTE FOKUS PÅ BARNET/DEN UNGE OG SIKRE DERES MEDVIRKNING AT IDENTIFICERE OG ANVENDE BARNETS, FAMILIENS OG NETVÆRKETS KUNDSKABER, KOMPETENCER OG RESSOURCER AT NETVÆRKET FÅR MULIGHED FOR AT DEFINERE LØSNINGER OG PÅTAGE SIG ANSVAR I SAMARBEJDE MED SOCIALFORVALTNINGEN AT FINDE LØSNINGER, DER ER HOLDBARE PÅ LÆNGERE SIGT AT ETABLERE SAMARBEJDE MELLEM FAMILIE OG SOCIALFORVALTNING BASERET PÅ PARTNERSKAB OG GENSIDIG TILLID
14 INITIATIVTAGER TIL FAMILIERÅDSLAGNING KAN VÆRE F. EX. PÆDAGOG, PSYKOLOG, LÆRER, SUNDHEDSPLEJERSKE, FAMILIEBEHANDLER, DØGNINSTITUTIONSMEDARBEJDER, GADEMEDARBEJDER ELLER SOCIALRÅDGIVER MED ELLER UDEN MYNDIGHED
15 EN RÅDSLAGNING ET BESLUTNINGSMØDES FORLØB RÅDSLAGNINGSMØDET: INITIATIVTAGER TRIN FORBEREDELSE IMPLEMENTERING AF PLAN NÆSTE RÅDSLAGNING TEMA, INFORMATØR OG RAMME SAMORDNER ER VÆRT
16 HVORNÅR KAN DET BRUGES? UNGE GRAVIDE VED ANBRINGELSE + HJEMGIVELSE BEHOV FOR AFLASTNING SKILSMISSE FORÆLDRES DØD OG SYGDOM SKOLEFRAVÆR OVERVÆGT BEHOV FOR KONTAKTPERSON NÅR VI HAR GIVET OP VED KRIMINALITET BEHOV FOR AT FÅ SKRUET OP FOR VARMEN
17 DE UNGES GODE RÅD BRUG TID PÅ AT GIVE MIG INFORMATION FORBERED MIG OG MIN FAMILIE GRUNDIGT DET ER VIGTIGT AT SAMORDNER ER VENLIG OG SKABER GOD STEMNING SPØRG OM JEG ER NERVØS VÆR STØTTENDE OG OPMUNTRENDE DET ER GODT FOR MIG AT VÆRE MED TIL AT BESTEMME OVER MIT EGET LIV NÅR MAN LYTTER TIL MIG, HAR JEG OGSÅ NEMMERE VED AT HØRE HVAD ANDRE SIGER
18 FORBEREDELSE: FAMILIERÅDSLAGNING BEKYMRING I FORHOLD TIL BARN/UNG KONTAKT MED BARNET/DEN UNGE OG FORÆLDRE INDIVIDUELT OG SAMMEN RAMME? INFORMATØRER? EVT. GENERELLE TEMAER AFKLARES I SAMARBEJDE MELLEM UNG, FORÆLDRE OG INITIATIVTAGER SAMORDNER INDDRAGES
19 NYERE KUNDSKAB OM BØRN OG UNGE BØRNEPERSPEKTIV: BØRN SOM SUBJEKTER, HANDLENDE AKTØRER OG DELTAGERE (SOMMER, D. 2004) BØRNS RETTIGHEDER: FN S BØRNEKONVENTION AF 20/ DANSK LOVGIVNING SOCIAL-KAPITAL: FOKUS PÅ RESSOURCER TILGÆNGELIGE I BØRNS SOCIALE NETVÆRK (SVENDSEN & SVENDSEN 2006, PUTNAM,R 2000) STYRKE-PERSPEKTIV: FOKUS PÅ BARNS KOMPETENCER OG POTENTIALER (SALEEBEY, D. 2006) RESILIENS-PROCESSER: BØRNS EVNER TIL AT KLARE SIG DERES MODSTANDSKRAFT ELLER UDHOLDENHED (BORGE,2003)
20 SOCIAL-KAPITAL: SUMMEN AF RESSOURCER, SOM ET INDIVID HAR RÅDIGHED OVER I KRAFT AF SINE RELATIONER TIL ANDRE MENNESKER FAMILIER OG VENNER ER SAMMEN MED ANDRE SOCIALE RELATIONER VÆRDIFULDE FOR BØRN, FORDI DE GIVER TILGANG TIL ANERKENDELSE, HJÆLP OG STØTTE, SOM BÅDE GØR DET NEMMERE AT LØSE OPGAVER OG UDVIKLE POSITIV SOCIAL IDENTITET FORBINDELSEN MELLEM RESILIENT ADFÆRD OG DET SOCIALE NETVÆRK ER CENTRAL: BØRN MÅ KUNNE UDVIKLE TRO PÅ AT KUNNE MESTRE RISIKO OG STRESS (BORGE, 2003) VÆRDIFULD ANERKENDELSE AF BØRN OG UNGE, PÅSKØNNELSE AF EVNER OG KVALITETER, OPLEVELSE AF AT BLIVE VÆRDSAT SKABER SELVVÆRD OG MESTRING (NORDAHL M.FL. 2005, LIVERSAGE,A,2014) ANERKENDELSE ER FORUDSÆTNING FOR AT UDVIKLE KOMPETENCE TIL MESTRING (A. HONNETH,2003, JOHANSEN,2011)
21 STYRKE-PERSPEKTIV 1. HVERT MENNESKE, - OGSÅ ETHVERT BARN - HVER FAMILIE, HVERT LOKALSAMFUND HAR STYRKER, SOCIAL KAPITAL OG RESSOURCER 2. TRAUMER OG MISBRUG, SYGDOM OG KAMP KAN VÆRE KNUSENDE, ØDELÆGGENDE, MEN KAN OGSÅ LÆGGE GRUNDLAG FOR VÆKST OG VÆRE KILDE TIL MESTRING OG MULIGHEDER 3. ANTAG, AT DU IKKE VED ELLER KAN VIDE DEN ØVRE GRÆNSE FOR NOGET MENNESKES KAPACITET TIL VÆKST ELLER FORANDRING 4. TAG INDIVIDER, FAMILIER OG SAMFUNDS VISIONER OG HÅB ALVORLIG 5. ALLE OMGIVELSER HAR RESSOURCER (SALEEBEY 2006)
22 MENNESKESYN MAN KAN IKKE BLODIGERE UDTRYKKE FORAGT FOR MENNESKER END VED IKKE AT VENTE NOGET AF DEM. (PIET HEIN) DE RESSOURCESVAGE ER DE, SOM IKKE KAN FÅ ØJE PÅ RESSOURCERNE HOS DEM, SOM DE ER ANSAT TIL AT HJÆLPE. (MOGENS FALCK) MAN SKAL PASSE PÅ AT MYNDIGHEDSKASKETTEN IKKE BLIVET SÅ STOR, AT DEN FALDER NED OVER BÅDE ØJNE OG ØRER, SÅ MAN HVERKEN KAN SE ELLER HØRE BORGERENS RESSOURCER. (LIS HELBO)
23 BARE NOGLE TAL 44 % 30 %
24 FORKLARING PÅ TAL 44 % AF SAGERNE I ESBJERG ARKIVERES 30 % AF SAGERNE I NORGE ARKIVERES
25 INITIATIVTAGERENS OPGAVER INDEN RÅDSLAGNINGEN SAMMEN MED FAMILIEN AFKLARE TEMA OG FORMULERE SPØRGSMÅL RAMME? INFORMATØRER GENERELLE? INDDRAGE SAMORDNER
26 INITIATIVTAGERS OPGAVER I TRIN 1 HVORFOR ER VI HER? GENNEMGÅ SPØRGSMÅLOG EVT. RAMME REGLER HVIS SAMORDNER GLEMTE DET LØFT DEM PLAN B TOVHOLDER ERFARINGER MED RÅDSLAGNING NYE TEMAER TIL NÆSTE GANG NETVÆRKETS INDBYRDES FORHOLD NY DATO
27 TRIN 2 STÅ TIL RÅDIGHED FOR SPØRGSMÅL IKKE FOR DIALOG!
28 TRIN 3 TAGE STILLING TIL PLANEN ANERKENDE DERES ARBEJDE NYE TEMAER? OPFØLGNINGSDATO HVORDAN VAR DET?
29 EFTER RÅDSLAGNINGEN ALLE FØLGER OP PÅ DERES DEL AF AFTALEN HVIS PLANEN SKRIDER KONTAKTES INITIATIVTAGER AF TOVHOLDER TAL MED BARNET ALLE SAMLES TIL OPFØLGNING
30 Som samordner skal du: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Kunne udholde, agere og navigere i stress-situationer Være tolerant og udvise naturlig varme og venlighed Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde dig fra at give din mening til kende Være godt til at skabe kontakt og tillid Være i stand til at færdes naturligt i alle miljøer Udvise respekt og ydmyghed, være åben og ikke dømmende Være samvittighedsfuld og troværdig Være praktisk og omhyggelig Almindeligvis ikke være socialrådgiver, terapeut eller psykolog Udvise ubegrænset tillid til at familien og dens netværk kan løfte opgaven, og have et menneskesyn, hvor vi tror på at alle kan noget. Have bil til rådighed Være indstillet på, at det meste arbejde foregår udenfor normal arbejdstid
31 SAGSBESKRIVELSE TIL REALITETESPIL Lotte er 15 år og begyndte at pjække i 8.klasse. Fra start af 9. klasse og indtil efterårsferien har hun kun været i skole i 22 timer. Klasselæreren Else og skolelederen har gentagne gange haft samtaler med Lotte og hendes mor Birte, uden at det har ændret på situationen. Uddrag af forvaltningen oplysninger: Lotte bor alene med sin mor, der har forældremyndigheden, efter at forældre blev skilt for 2 år siden. Forældrene har ikke kontakt med hinanden. Birte: Lottes mor har fortalt initiativtager at det er et stort og tungt ansvar at skulle klare Lotte alene, og at det er svært at få Lotte til at indgå og overholde aftaler. Leif: Lottes far, har i en samtale med initiativtager fortalt, at han er indstillet på at tage mere ansvar, men at han ikke synes, han kan samarbejde med Birte. Dette medfører, at Lotte og han har fået mindre kontakt. Forvaltningens vurdering: Det er urovækkende, at Lotte udebliver fra skolen og ikke er sammen med kammerater og at fraværet er så stort. Det tyder på, at det er nødvendigt at give støtte og vejledning, for at Lotte vil kunne fuldføre sin skolegang. Hun mangler voksenkontakt, og der må også træffes en beslutning om, hvor hun skal bo.
32 Ramme: Lotte skal ikke bo hos Jesper Hvor skal Lotte bo? Lotte vil gerne gøre sin skolegang færdig, men har svært ved at komme af sted hver dag. Hvorledes kan netværket støtte hende? Lotte vil gerne, at mor og far kommer til at tale sammen, hvad skal der til, for at det kommer til at ske? Lotte bruger rigtig meget tid på youtube. Hun vil gerne noget andet, men ved ikke hvad. Hvorledes kan hun støttes, så hun får en mere meningsfuld fritid? Informatør: Klasselæreren Else Lotte har ønsket at Else skal komme som informatør. Lotte og mor Birte er informeret inden rådslagningen om hvad Else vil sige: Else fortæller at klassen savner hende. At Lotte er rigtig god til de kreative ting. At Lotte har for meget fravær. At Lotte har et godt hoved. At Lotte også skal bruge tid på sine lektier. FORBEREDELSE: En samordner er sat på sagen, og kontakter Lotte og Birte. Birte havde mange overvejelser, men sagde ja, til at holde rådslagning, efter at Lotte sagde hun var helt indstillet på det Birte var nervøs for om hun kunne forhindre at Lotte ville flytte hjemmefra og ud til kæresten Jesper eller hendes far. Derfor blev det besluttet at aftale en ramme der ikke kan ændres ved rådslagningen. Lotte ønskede at Jesper skulle med til Rådslagningen og det har Birte bøjet jeg for. Der bliver også aftalt tid og sted. Birte og Lotte mener, at det kan foregå på skolen udenfor skoletid.
33 Lotte, 15 år: Vil ikke bo hjemme mere. Kammerater i skolen er barnlige og hun omgås helst kærestens venner. Lotte vil gerne gå ud af skolen for at få sig et job. Hun vil gerne have en lejlighed for sig selv. Birte, 42 år Lottes mor: Føler sig træt, og magtesløs overfor datteren. Hun har søvnproblemer og er bange for at blive helt alene. Hun blev skilt fra Leif, fordi han drak. Hun har arbejdet som kassedame i mange år. Er nu arbejdsløs på 6. måned. Leif, 49 år Lottes far: Fortæller, at han kort tid efter skilsmissen kom til at slå til Birte ved et skænderi, hvilket han skammer sig over. De har ikke talt sammen siden. Der er nu gået 2 år. Leif arbejder på et trykkeri, hvor de trykker dagblade. Han har fået flere advarsler fra sin arbejdsgiver, da han i perioder ikke møder op om mandagen. Arbejdsgiveren har nu tilbudt ham at komme i behandling for sit alkoholmisbrug. Nogle dage inden familierådslagningen har han, på samordnerens opfordring, ringet til Birte. Inga, 38 år Leifs sambo: Vil gerne deltage i familierådslagningen, hvis Leif vil og de andre kommer. Inga og Leif har arbejdet på samme trykkeri i mange år. Inga flyttede hjem til Leif i sommer.
34 Gurli, 72 år Lottes farmor: Føler sig knyttet til sit eneste barnebarn. Hun og Lotte har haft en del kontakt, mest pr. telefon. Da Lotte var mindre, boede hun hos farmor og farfar om sommeren. Sven, 72 år Lottes farfar: Mener, at det er på tide, at der sker noget. Pigen går jo for lud og koldt vand. Sven har haft egen vognmandsforretning og har selv kørt som langturschauffør. Nu er vognmandsforretningen afhændet og han har indrettet et mindre reparationsværksted i garagen, hvor han reparerer alt fra traktorer til motorsave. Anna, 30 år faster til Lotte: vælges som referent og ordstyrer Anede ikke, at Lotte havde brug for hjælp. De har ikke hørt noget til hinanden i evigheder. Anna er journalist og arbejder på lokal TV stationen. Bent, 37 år morbror til Lotte: Yngre bror til Birte. Han er landmand, gift med Karin. De har to sønner på 9 og 7 år. Bent har haft på fornemmelsen, at der var noget galt, men har ikke villet blande sig. Karin, 37 år: Synes, at Birte må tage sig sammen. Hun arbejder på gården sammen med Bent.
35 Bo, 45 år morbror til Lotte: Ældre bror til Birte. Han er købmand og har boet alene med sønnen Morten i fem år. Bo påpeger overfor samordneren, at han og Birte har noget til fælles. De er begge to alene med en teenager efter skilsmisse. Morten, 18 år Lottes fætter: Er ikke vild med Jesper, Lottes kæreste. Har dog aldrig mødt ham, men mener, at Jesper skal holde nallerne fra Lotte. Morten går i 3 G. på HTX. Han vil få Lotte til at indse, at hun må se at gøre skolen færdig med et ordentligt resultat. Gunnar, 70år Lottes morfar: Han er enkemand. Siden han mistede Grete(Lottes mormor) for 3 år siden, har han ikke haft så megen kontakt med datteren Birte og barnebarnet Lotte. Sønnerne Bo og Bent har han derimod ofte kontakt med. Han overvejer at gøre noget, men ved ikke hvad. Eva, 47 år nabo: Har kendt Birte, Leif og Lotte i mange år. Efter skilsmissen har hun ikke haft kontakt med Leif. Hun arbejder som leder af en daginstitution og Lotte var indskrevet i hendes børnehave, da hun var lille. Lotte har valgt Eva som sin støtteperson ved familierådslagningen. Lige før familierådslagningen taler de lidt sammen. De aftaler, at Eva skal fortælle, at Lotte er rigtig ked af, at forældrene ikke taler sammen Jesper, 20 år Lottes kæreste: Kommer, fordi Lotte har bedt ham om det.
Rådslagningskonference 25.oktober.
Rådslagningskonference 25.oktober PROFIL SOCIALRÅDGIVER 1981 UDDANNET I FAMILIERÅDSLAGNINGSMODELLEN I 2001 16 ÅRS PRAKSISERFARING MED FRS IMPLEMENTERINGSANSVARLIG I HORSENS KOMMUNE 14 ÅRS UNDERVISNINGSERFARING
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereTilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Familierådslagning Har du brug for, at der skal komme en positiv forandring i dit liv? En familierådslagning
Læs merefællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator
fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator Familierådslagning Bygger på, at: alle familier har ressourcer give familien/netværket viden om familien og barnets/den unges situation.
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereFamilierådslagning. - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode. Socialstyrelsen
Familierådslagning - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode Socialstyrelsen FAMILIERÅDSLAGNING - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode Udgiver:
Læs mereVesthimmerlands Ungeteam
Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereSamordnervejledning. Udarbejdet af Lotte Hansen
Samordnervejledning Udarbejdet af Lotte Hansen Indhold: 1. Indledning side 1 2. Hvad er en samordner i familierådslagning?...side 1 3. At få en opgave side 3 4. Møde med primærfamilie og sagsbehandler
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereEgegård Skole. OmSorg. Handleplan
Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereTemadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013
Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Dagens program: - Velkomst - Præsentation - Praktisk for dagen - Målet for dagen Livshistoriens betydning Barnets identitet udvikles livet igennem * Hvis
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs merePROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013
PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereDet har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,
Læs mereAnbringelse hos slægten
Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereEgholmskolens omsorgsplan
Side 1 af 5 Egholmskolens omsorgsplan Denne handleplan skal opfattes som et "beredskab", der træder i kraft når en krisesituation indtræffer, eller et barn/voksen på anden måde er truet. Husk at det altid
Læs mereOmkostningsvurdering. Familierådslagning
Omkostningsvurdering af Familierådslagning Oktober 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereGladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg
Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mere1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4
1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereBørn i skilsmisse. Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler
Børn i skilsmisse Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler BRØNDERSLEV KOMMUNE Far og mors skilsmisse bliver ofte betragtet som privat område, der hører til uden for skole- eller institutionstid.
Læs mereHvorfor afholde børnesamtalen?
Hvorfor afholde børnesamtalen? I forbindelse med din forældreansvarssag er dit barn indkaldt til en børnesamtale. Samtalen er et tilbud til dit barn om at sige sin mening. Formålet med børnesamtalen I
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHandleplan vedrørende sorg og krise.
Handleplan vedrørende sorg og krise. 1. Dødsfald af barn. 2. Dødsfald af forældre/søskende. 3. Dødsfald af bedsteforældre/andre nære voksne til børn i Nældebjerg. 4. Dødsfald af personale. 5. Alvorlig
Læs mereTema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Læs mereKOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge
KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereFamiliepolitik. Udkast. Denne politik er udarbejdet ud fra forslag fra medarbejderne fra følgende områder:
Denne politik er udarbejdet ud fra forslag fra medarbejderne fra følgende områder: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sundhedsplejen Tandplejen Familierådgivningen Anbringelsesrådgivningen Specialrådgivningen
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereKære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse
Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mere