LOGBOG. Sommeruniversitet D august
|
|
- Nicklas Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOGBOG Sommeruniversitet 2013 D august
2 Kære Deltager Velkommen til tre dage på Sommeruniversitetet med fokus på: Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering. Vi glæder os til at dele de næste tre dage med jer. Logbogen kan du bruge til noter, refleksioner og hukommelsesstøtte i de tre dage på sommeruniversitetet. Logbogen vil blive brugt som et aktivt arbejdsredskab gennem alle tre dage. I logbogen vil du finde: En side om undervisningsdifferentiering 6 øjenåbnere om bæredygtighed Refleksionsblad til hver enkel workshop Notepapir Deltagerliste Forberedelse til sommeruniversitet: Læringsmål Brug fem minutter på at tænke på hvordan undervisningsdifferentiering, bæredygtighed og naturfag indgår i dit daglige arbejde Hvad forventer du at have med hjem efter dine tre dage på sommeruniversitet? Skriv de vigtigste pointer: Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 1
3 Program Dag Morgenmad Velkomst Workshop 1: Fisk, fangst og bæredygtighed Workshop 2: Naturvidenskabelige arbejdsmetoder Workshop 3: Læring med kroppen I det ekstreme læringsrum Frokost Workshop 1, 2 & 3 Outro HUSK BADETØJ Dag 2 Morgenmad Velkomst Workshop 1: 100 kort til handling Workshop 2: Innovative læringsmetoder i praksis Workshop 3: På QR gårdtur i matematikkens tegn Workshop 4: Nysgerrig Per Frokost Workshop 1, 2, 3 og 4. Outro Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 2
4 Dag Morgenmad Introduktion til dagen Markedsplads & Workshops Frokost Gruppearbejde i lærerteams Inspirationstur og afslutningsoplæg ved Anders V.Thomsen Afslutning HUSK DIN ÅRSPLAN Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 3
5 Undervisningsdifferentiering Et af målene med Sommeruniversitetet er, at de københavnske lærere får lejlighed til at udforske, afprøve og diskutere forskellige tilgange til begrebet undervisningsdifferentiering. I løbet af de tre dage på sommeruniversitetets Tema 15: Bæredygtighed i undervisningen med afsæt i naturfag, vil vi bevæge os rundt om begrebet undervisningsdifferentiering og reflektere over grader af lærestyring og elevindividualisering i de forskellige workshops, med udgangspunkt i Claus Detlefs artikel Undervisningsdifferentiering som grundlag for skolens virksomhed (Link: mitbuf.dk). Håbet er, at vi i de forskellige workshops formår at udfordre nysgerrigheden og samtidig inviterer til refleksion over undervisningsdifferentiering i praksis. Undervisningsdifferentiering i den politiske virkelighed Udtrykket undervisningsdifferentiering har afsæt i folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. I kommentarerne til denne paragraf anvendes betegnelsen undervisningsdifferentiering, der her betegnes som et princip og ikke som en metode eller en organisationsform. I Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet tre faglige pejlemærker for de københavnske skolers virksomhed, som indebærer, at princippet om undervisningsdifferentiering har en bredere betydning end den, der udmøntes i Fælles mål for de enkelte fag, hvor der er tale om et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe. Definition af undervisningsdifferentiering i Børne- og Ungdomsforvaltningen: Undervisningsdifferentiering er et princip for skolens virksomhed, hvor den enkelte elev tilgodeses og ligeværdigt indgår i skolens fællesskaber samtidig med, at man bevarer fællesskabets egne muligheder. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 4
6 6 øjenåbnere om bæredygtighed: Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare (Brundtlandkommisionen 1987). Bæredygtig udvikling er et ideal. Det vil sige, at det ikke er entydigt og konkret. Det er langt lettere at blive klar over, hvilke konkrete tendenser der ikke synes at være bæredygtige, frem for at kunne udpege udviklingsmekanismer, der vil vise sig at kunne fortsætte uendeligt uden problemer for andre hensyn (Breiting & Schnack, 2009). Læs evt. mere: Uddannelse for bæredygtig udvikling er undervisning og andre former for organiseret læring, der har som formål at give deltagerne handlekompetence, viden og engagement, der gør dem i stand til at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt samfund i fremtiden.( ) Der er ingen på forhånd fastlagte veje til bæredygtig udvikling. Rejsen er det mål, som vi stræber efter (Breiting, Mayer, Mogensen, 2005). De vigtigste kompetencer for bæredygtig udvikling (RCE-Danmark, 2008): Almene demokratiske kompetencer Det er en afgørende kompetence at kunne indgå i og deltage i demokratiske processer. Refleksiv dannelse I forestillingen om bæredygtig udvikling er der indlejret nogle særlige værdier, og en særlig forståelse af viden. Det er en væsentlig kompetence for den enkelte at kende disse værdier og den relevante viden, samtidig med at man er refleksiv om såvel værdier, som viden. Kompetencer til kreativitet, innovation og livslang læring er afgørende En bæredygtig udvikling vil kræve konstant forandring af såvel former for social organisering, produkter og teknologier. Det indebærer, at forandringskompetencer er centrale. Mange forstår bæredygtighed som et miljømæssigt fænomen, men det er oplagt at arbejde tværfagligt med begrebet, da det gennem tiden har udviklet sig til at skulle give mulighed for en samfundsmæssig udvikling, samtidig med at naturen bevares således taler man både om social bæredygtighed (fx dansk og samfundsfag), miljømæssig bæredygtighed (fx naturfag), økonomisk bæredygtighed (fx matematik) og kulturel bæredygtighed (fx dansk, engelsk og historie). Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 5
7 Refleksionsark til dag 1 Navn på workshop: Når du tænker på undervisningsdifferentiering, hvor på grafen har du befundet dig i løbet af workshoppen? Sæt gerne flere krydser. Har workshoppens aktiviteter inspireret dig i forhold til undervisningsdifferentiering i din egen undervisning? Hvordan kan du anvende disse refleksioner? På hvilken måde har du arbejdet med bæredygtighed i denne workshop? Hvordan kan du bruge det i din egen undervisning? Hvor ser du muligheder for at arbejde tværfagligt med bæredygtighed på din skole? Hvordan? Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 6
8 Noter. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 7
9 Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 8
10 Refleksionsark til dag 1 Navn på workshop:.. Når du tænker på undervisningsdifferentiering, hvor på grafen har du befundet dig i løbet af workshoppen? sæt gerne flere krydser. Har workshoppens aktiviteter inspireret dig i forhold til undervisningsdifferentiering i din egen undervisning? Hvordan kan du anvende disse refleksioner? På hvilken måde har du arbejdet med bæredygtighed i denne workshop? Hvordan kan du bruge det i din egen undervisning? Hvor ser du muligheder for at arbejde tværfagligt med bæredygtighed på din skole? Hvordan? Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 9
11 Noter. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 10
12 Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 11
13 Refleksionsark til dag 2 Navn på workshop: Når du tænker på undervisningsdifferentiering, hvor på grafen har du befundet dig i løbet af workshoppen? sæt gerne flere krydser. Har workshoppens aktiviteter inspireret dig i forhold til undervisningsdifferentiering i din egen undervisning? Hvordan kan du anvende disse refleksioner? I hvilken udstrækning er det muligt at bruge det lærte i en tværfaglig sammenhæng? Hvordan? Hvor er I godt i gang med at arbejde med bæredygtighed i dit team? Hvor er der plads til udvikling? Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 12
14 Noter. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 13
15 Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 14
16 Refleksionsark til dag 2 Navn på workshop:.. Når du tænker på undervisningsdifferentiering, hvor på grafen har du befundet dig i løbet af workshoppen? sæt gerne flere krydser. Har workshoppens aktiviteter inspireret dig i forhold til undervisningsdifferentiering i din egen undervisning? Hvordan kan du anvende disse refleksioner? I hvilken udstrækning er det muligt at bruge det lærte i en tværfaglig sammenhæng? Hvordan? Hvor er I godt i gang med at arbejde med bæredygtighed i dit team? Hvor er der plads til udvikling? Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 15
17 Noter. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 16
18 Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 17
19 Refleksionsark til dag 3 Navn på workshop:. Når du tænker på undervisningsdifferentiering, hvor på grafen har du befundet dig i løbet af workshoppen? Sæt gerne flere krydser. Har workshoppens aktiviteter inspireret dig i forhold til undervisningsdifferentiering i din egen undervisning? Hvordan kan du anvende disse refleksioner? På hvilken måde har du arbejdet med bæredygtighed i denne workshop? Hvordan kan du bruge det i din egen undervisning? Hvilke ideer er der opstået med hensyn til undervisningsdifferentiering, naturfag og bæredygtighed? Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 18
20 Noter. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 19
21 Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 20
22 Refleksionsark til dag 3 Navn på workshop:. Når du tænker på undervisningsdifferentiering, hvor på grafen har du befundet dig i løbet af workshoppen? sæt gerne flere krydser. Har workshoppens aktiviteter inspireret dig i forhold til undervisningsdifferentiering i din egen undervisning? Hvordan kan du anvende disse refleksioner? På hvilken måde har du arbejdet med bæredygtighed i denne workshop? Hvordan kan du bruge det i din egen undervisning? Hvilke ideer er der opstået med hensyn til undervisningsdifferentiering, naturfag og bæredygtighed? Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 21
23 Noter. Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 22
24 Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 23
25 Holdet bag Tema 15 Bæredygtighed i undervisningen med afsæt i naturfag Kontoret for Bæredygtig Udvikling Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune Nyropsgade 1, 2. sal 1602 Købehavn V Tel.: Utterslev Skole Skoleholdervej København NV Tel.: Husum Skole Karlslundevej Brønshøj Tel.: NTS-center Hovedstaden Observatoriet Øster Voldgade København K Tel.: Naturfag, Bæredygtighed og Undervisningsdifferentiering 24
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereVelkommen til regional workshop på Sjælland i projekt
Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereDanish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER
VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER Danish Science Factory 10 Kommuner i 2 klynger Vest: Kolding Randers Horsens Fredericia Sønderborg Øst: Næstved Hvidovre Lejre Gentofte Kalundborg
Læs mereVelkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for
Velkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. Gate 21 kan vi bidrage til fremme af UBU? 3. Kort status på aktuel GGI-rolle ifht. kommuners GGkoordinatorer
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereGILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION
GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereBudgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLæring udfordrer museets magtposition. Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer
Læring udfordrer museets magtposition Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer Ny udstilling om elektricitet og kommunikation More of the same will not do. Ban
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereVelkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereSkolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag
Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-
Læs mereHvad er UBU i RCE Danmark
Hvad er UBU i RCE Danmark Dette er et udkast diskussionsoplæg om, hvad UBU er i RCE Danmark. Notatet er skrevet på baggrund af diskussionerne på den første workshop den 11. juni i arbejdsgruppen om, hvad
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereVelkommen til regional workshop i Jylland i projekt
Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes
Læs mereEvaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereVelkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation
Velkommen til modul 4a af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereForældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen
WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering
Læs mereBrøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen
Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Workshop Oplæg,40 min: Spørgsmål og svar, 15 min: Michael Wahl Andersen Pernille Dalmose Uvd. et princip møder praksis 2 Begrundelse Hvorfor arbejde
Læs mereSKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt
SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereAffaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by
Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereLAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk
LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereScience, natur og innovation
DAGNÆS BØRNEHUS Science, natur og innovation Maj 2017 Sammenhæng: Som en afslutning på udviklingsprojektet Kom Ud I Dag planlægger vi i Dagnæs Børnehus et fælles projektforløb for alle børn i maj måned.
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereFremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fremtidens Fremtidens Åben Skole fra skoleåret 2017/2018 Hvorfor Ønske om at fremtidssikre Åben Skole (strategisk og finansielt) Ønske om videreudvikling af indsatsen på baggrund af en lang række tilbagemeldinger
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereSom i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:
Lærervejledning til Jeg læser om lande Materialet er et tilbud til det klasseteam, der ønsker at arbejde tværfagligt, værksteds- og emneorienteret Der er mange måder at arbejde med fagtekster og faglig
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereIntroduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune
Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereAnsager skole næste skoleår
Ansager skole næste skoleår Barndom i skolen er at.. o udvikle sin identitet o opøve selvstændighed o udvikle sig i relationer med venner og vigtige voksne o udvikle sig gennem leg og bevægelse o lære
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHTX. Tættere på virkeligheden
TEKNISK GYMNASIUM HTX Tættere på virkeligheden Unikt studiemiljø Tættere på hinanden $ Velkommen til HTX I denne brochure kan du læse om HTX Lillebælt og den studentereksamen, du kan tage hos os. At uddanne
Læs mereVelkommen på Løsning Skole
Velkommen på Løsning Skole Informationsfolder til nye skolestartere 2018/19 Løsning Skole Ny Skolegade 13 8723 Løsning Tlf. 7974 1166 www.losning-skole.dk Kære forældre. Velkommen til Løsning Skole. Løsning
Læs mereEn ny udskoling. udskoling 2014/15
En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereOplæg til Skole og Forældres Skolebestyrelsesseminar. Dagsorden Intro Aktuel skolepolitik
Oplæg til Skole og Forældres Skolebestyrelsesseminar 2019 Folkeskolen skal højere op på den nationale dagsorden Dagsorden Intro Aktuel skolepolitik Aktuelle temaer for folkeskolen 2. Socialt ansvar - og
Læs mereBUPL s vision for fremtidens skole
BUPL s vision for fremtidens skole 2 / / BUPL s vision for fremtidens skole BUPL s Vision for fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende,
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mere