Information om dysartri
|
|
- Grethe Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Information om dysartri 1
2 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for en motorisk taleforstyrrelse, som skyldes lammelse, svaghed eller problemer med at koordinere de muskler, vi anvender, når vi taler. Mennesker med dysartri har ikke vanskeligheder med at forstå og kan som oftest udtrykke sig ved hjælp af skriftsprog, ligesom evnen til at læse er bevaret. Hvad er årsagen til dysartri? Dysartri opstår som følge af en skade eller en sygdom i hjernen og/eller i nerverne, der går ud til de organer, vi bruger til at tale med. De mest almindelige årsager til dysartri er apopleksi, dvs. blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, kranieskader som følge af slag mod hovedet, Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose og medfødt spastisk lammelse. Hvordan viser dysartri sig? Når vi taler, bruger vi både lunger, stemmebånd, ganesejl, tunge og læber - det som vi sammenfattende kalder taleorganerne. Dysartri kan give forskellige taleproblemer, men 2
3 Information om dysartri ofte vil talen blive langsommere eller hurtigere end normalt med utydelig artikulation og med en svag og hæs stemme. Problemerne kan også omfatte: Vejrtrækning Stemme Udtale Taletempo Sprogmelodi Talen kan lyde forskelligt alt efter den neurologiske skades placering og omfang i nervesystemet. Hos nogle kan talen være let at forstå, og kun de nærmeste pårørende vil bemærke en ændring. Andre har så store problemer med at frembringe forståelig tale, at de er nødt til at udtrykke sig ved brug af f.eks. papir og blyant, alfabettavle, en lille skrivemaskine eller en computer. Efter en blodprop eller blødning i hjernen er det almindeligt, at evnen til at tale og gøre sig forståelig svinger meget. Den ene dag fungerer talen godt, mens den er dårligere dagen efter. Det går mest op og ned med taleevnen i begyndelsen og udsvingene aftager oftest med tiden. 3
4 ERHVERVET HJERNESKADE Talen er desuden meget afhængig af, hvordan du har det. Det er derfor helt naturligt, at du oplever ændringer i din tale, hvis du er træt, ked af det, glad, vred eller andet. Hvordan er forløbet? Afhængig af dysartriens årsag vil taleproblemerne have forskelligt forløb. Drejer det sig f.eks. om en blodprop i hjernen, vil personens evne til at tale typisk blive bedre i begyndelsen og derefter stabilisere sig. Almindeligvis er skader i centralnervesystemet kroniske og dermed blivende, og en del mennesker må således leve med, at deres tale har ændret sig i en eller anden grad. Er årsagen en fremadskridende lidelse, som f.eks. Parkinsons sygdom, vil taleevnen ligesom de øvrige fysiske færdigheder ofte nedsættes. Hvilke andre ledsagende vanskeligheder kan der være? Dysartri forekommer hyppigt sammen med andre fysiske forstyrrelser som f.eks. kraftnedsættelse, spasticitet, slaphed, koordinationsvanskeligheder, rysten og muskelstivhed. I nogle tilfælde optræder dysartri sammen med afasi, der bl.a. kan vise sig som vanskeligheder 4
5 Information om dysartri med at forstå tale, formulere sig samt stave- og læseproblemer. Hyppigt ses ufrivillige gråd- eller latterudbrud. Hvis der er lammelse i ansigt og svælg, kan der være tendens til savl. Da taleorganerne jo også anvendes ved fødeindtagelse ses synkeproblemer ofte som ledsagende symptom. Det kan derfor være nødvendigt, at der tages særlige hensyn ved spisning. Hvad kan der gøres? Hvis personen med dysartri er indlagt på sygehus, vil han/hun som regel allerede der komme i kontakt med en talepædagog. Talepædagogen foretager en afdækning af, hvordan talen er påvirket, og iværksætter eventuelt taleundervisning. Desuden giver talepædagogen råd og vejledning om daglig kommunikation til den pågældende, pårørende og plejepersonale. Taleundervisningen vil som regel både tage sigte på at styrke den svækkede muskulatur og udnytte personens bevarede ressourcer. Selv efter intensiv taleundervisning kan der være problemer med at gøre sig forståelig, og det er vigtigt, at den pågældende fortsat opmuntres til at tale. Taleorganerne har ligesom kroppen i øvrigt 5
6 ERHVERVET HJERNESKADE godt af at blive holdt i gang, og daglig samtale med andre er en god måde at gøre det på. Sådan lettes samtalen: Råd til dig med dysartri Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt. Begræns al unødig støj - dvs. sluk for tv, radio m.v. Tal langsomt. Tal i korte sætninger og hold pause mellem hver sætning. Læg særligt vægt på indholdsord (navneord og udsagnsord). Prøv at gøre dine mundbevægelser ekstra tydelige. Læg mærke til din samtalepartners ansigtsudtryk - har han/hun forstået? Prøv at sige det du vil på en anden måde, når du ikke bliver forstået. Brug evt. papir og bly- 6
7 Information om dysartri ant. Lad være med at tale, hvis du er uoplagt eller træt. Accepter, at du ind imellem har brug for hvile. Råd til dig som er pårørende Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt. Begræns al unødig støj - dvs. sluk for tv, radio m.v. Giv dig god tid og lad være med at afbryde. Hvis taletempoet er for hurtigt, så bed personen om at tale langsommere. Det kan være en hjælp at opfordre til mange pauser - gerne mellem hver sætning. Korte sætninger er bedst. Kig på mund, ansigtsudtryk og/eller håndbevægelser mens du lytter. Bed den dysartriske person om at overdrive mundbevægelserne, da det kan gøre talen ty- 7
8 deligere. ERHVERVET HJERNESKADE Hav papir og blyant parat i tilfælde af, at personen ikke kan gøre sig forståelig ved tale. Aftal hvordan du må hjælpe, når du ikke forstår, hvad der bliver sagt. 8
9 Information om dysartri Noter: 9
10 10 ERHVERVET HJERNESKADE
Information om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereInformation om afasi 1
Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den
Læs mereInformation om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi
Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereINSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP Fællestræk for progredierende lidelser Livssituationen Skal forholde sig til en progredierende lidelse Ændret status i familien på job Uvished over progressionen
Læs mereGenerel information:
Hæshed 2 Generel information: Hæshed betyder, at man har besvær ved at skabe lyd, når man forsøger at tale. Når man er hæs, vil stemmen ofte lyde svag, ru, belastet, kradsende eller støjende. Hæshed opstår
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereSkjulte handicap efter hjerneskade
Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereOral dyspraksi. Stine Benedicte Nielsen, Privatpraktiserende ergoterapeut, Castillo Morales terapeut. OPT, niveau 3 terapeut
Oral dyspraksi Denne artikel handler om den orale del af den overordnede diagnose dyspraksi. Artiklen er blevet til dels på baggrund af det videns grundlag vi som ergoterapeuter arbejder ud fra når vi
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereKognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade
Kognitive kommunikative vanskeligheder Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Forløb Fase 1 Fase 3 Hjerneskade ræhospitalt Akutbehandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereI N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Lovgrundlag:
Læs mereGenopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater
Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle
Læs mereAt have en forælder med erhvervet hjerneskade
At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få
Læs mereAfasi, dysartri og kognitive vanskeligheder
Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvem er vi? I Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade møder du talepædagoger/ audiologopæder, speciallærer samt neuropsykologer.
Læs mereSkjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade
Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner
Læs mereLæseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.
Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.
Læs mereGiv dit barn de bedste muligheder for at udvikle sprog og skriftsprog. også hvis der er ordblindhed i familien
Giv dit barn de bedste muligheder for at udvikle sprog og skriftsprog også hvis der er ordblindhed i familien 1 Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Læring, Fritid
Læs mereCenter for Kommunikation og Undervisning, Himmerland
Center for Kommunikation og Undervisning, Himmerland Indholdsfortegnelse Priser og aftaler 2 Erhvervede hjerneskade og andre neurologiske vanskeligheder 3 Senfølger efter hjernerystelse 5 Stemmevanskeligheder
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereHvad er afasi? Danish
Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? LÆS MERE ONLINE www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN
Læs mereCfK Center for Kommunikation
CfK Center for Kommunikation Skjulte handicap efter erhvervet hjerneskade Hjerneskaderådgivningen Træthed, udholdenhed, reaktionsevne Alle opgaver tager lang tid. Orger ikke at gøre tingene færdig. Ting,
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereSTEMMEPROBLEMER HOS BØRN
STEMMEPROBLEMER HOS BØRN KOMMUNIKATIONSCENTER ODENSE Ørbækvej 100, fløj 1 STEMMEPROBLEMER HOS BØRN Denne folder henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, læger og sundhedsplejersker og andre faggrupper,
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mereTil patienter med skade på rygmarven
Til patienter med skade på rygmarven Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven og nervesystemet. Rygmarven er en del af nervesystemet og spiller en vigtig rolle i forhold til vores muligheder for at bevæge os.
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? SE MERE PÅ www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN RYG
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereLIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen
LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad
Læs mereKort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!
Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereStammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning
Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre Udvikling og Rådgivning Hvad er stammen? Menneskets evne til at tale og forstå tale er et enestående system, som kræver
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereDANSK LANDSFORENING FOR HALS OG MUNDHULEOPEREREDE. Talebesvær ved Mundhulecancer
DANSK LANDSFORENING FOR HALS OG MUNDHULEOPEREREDE Talebesvær ved Mundhulecancer Foreningen for personer med funktionsnedsættelse efter operation eller stråleterapi i hals og mundhuleområdet Strandboulevarden
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs merePræsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk
Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereNÅR EN, DU KENDER, HAR ET HØRETAB
NÅR EN, DU KENDER, HAR ET HØRETAB Tag det første skridt Det er ikke kun den person, der lider af et høretab, som påvirkes af det. Høretab påvirker også familie, venner og kolleger. For alle involverede
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereAFASI. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
AFASI Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Det kaldes afasi, når sproget går i stykker efter en skade i hjernen Hvert år rammes 3000-4000
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereLPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5
LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...
Læs mereVelkommen til Apopleksi Afsnit N
Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Apopleksi Afsnit N Velkommen til Apopleksi Afsnit N Freskomalerier malet af maleren Jaris Nielsen 1928-35 Velkommen til Apopleksi Afsnit
Læs mereFlowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab
Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller
Læs mereLær at danne lyd efter total laryngectomi
Kommunikationscentret - Region Hovedstaden Lær at danne lyd efter total laryngectomi Denne pjece forsøger at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med bortoperation af struben.
Læs mereInformation. Stammeundervisning for førskolebørn
Information Stammeundervisning for førskolebørn HVAD ER STAMMEN? Stammen defineres som forstyrrelser i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun ønsker at sige, men i det givne øjeblik ikke er
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereHjælp den, du holder af, til bedre hørelse
Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................
Læs mereFørtidspension. Samspil med Fleksjob og ressourceforløb
Førtidspension Samspil med Fleksjob og ressourceforløb Helt overordnet set Holstebro Kommune følger Ankestyrelsens praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension herunder vurderingen af gråzone-område
Læs mereDet er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne
Målgruppen for undersøgelsen var elever i 008, 09, 10, 11, ALLE Undersøgelsesperiode: 10-02-2015 til 18-02- 2015 Antal besvarelser ialt: 52 Jeg kan godt lide at gå i skole Helt enig 13 svar 25% Enig 25
Læs mereStress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg
Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereTrivselsundersøgelse oktober 2016
Trivselsundersøgelse oktober 2016 Målgruppen for undersøgelsen var elever i 000, 08, 09, 10, ALLE Undersøgelsesperiode: 02-10-2016 til 07-10-2016 Antal besvarelser ialt: 71 Jeg kan godt lide at gå i skole
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs mereGruppe opgave til akupunktør uddannelsen.
Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.
Læs mere