Individ, institution og samfund. Social integration -og Inklusion
|
|
- Adam Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social integration -og Inklusion -I en integreret daginstitution UCC Nordsjælland Afl tidspunkt: 17. november 2014 Vejleder: Stine Bauer Nørby Udarbejdet af: Nick Bryan Randrup nor12881, Lene Vestergaard nor12884, Tanja Bjerg Bertelsen nor12851 Antal anslag:
2 Indholdsfortegnelse Forside s.1 Indholdsfortegnelse s.2 Indledning s.2-3 Problemformulering s.3 Metode og afgrænsning s.3 Inddragelse af teori og empiri o Case s.4 o Inklusionsbegrebet s.5-6 o Integrationsbegrebet s.6-7 o Det flerkulturelle samfund s.7 o Normer s.8 Analyse og diskussion med udgangspunkt i problemstillingen s.8-9 Konklusion s.9 Litteraturliste s.10 Indledning I Københavns kommune har man sat sig for at blive Europas mest inkluderende storby i Der arbejdes nationalt med et integrationsbarometer 2, som kan bruges til at se hvordan det går med integrationen gennem ni forskellige målsætninger. I daginstitutioner arbejdes der iflg. Rapport om inklusion på dagtilbud, med inklusionsbegrebet. Der arbejdes systematisk med inklusionsarbejdet, hvor målet er, at flest mulige børn, får tilbud i normalsystemet og at børn oplever sig værdsatte i dagtilbuddets fællesskab. 3 I arbejdet med familier af anden etnisk oprindelse og dermed andre kulturer i daginstitutionerne, skal pædagogernes fokus også være på integration og inklusion af hele familien. 1 Jensen Iben, Grundbog i kultur forståelse. Samfundslitteratur dato: kl
3 En pædagogs opgave er således, at udvikle miljø til omsorg, udvikling og læring og have forståelse for forskellige levevilkår og udviklingsmuligheder og de sproglige barrierer der kan opstå i både inklusion og integrationsprocessen. Den problemformulering vi vælger at undersøge primært i denne opgave er socialinklusion og socialintegration i daginstitutionsmiljøet. Vi kunne også have valgt at inddrage begrebet eksklusion, da det jo er det der sker, hvis ikke det lykkedes at inkludere eller integrere barnet og dens familie i fælleskabet. Problemformulering Problemformulering Hvorfor forsøger pædagoger at integrere og inkluderer socialt i en bestemt vuggestuegruppe i en integreret daginstitution? Og i hvilken grad er institutionens fællesskab det styrende i forhold til individets? I arbejdet med at svare på vores problemformulering, vil vi bevæge os rundt i et videns felt, som handler om den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng hvori den pædagogiske praksis finder sted. Den udvalgte case giver udgangspunkt til at se nærmere på den pædagogiske praksis, lovgivning og mulighed for at undersøge nærmere hvorfor og hvordan der arbejdes med inklusion og integration socialt. Metode og afgrænsning Vi har i denne opgave valgt at skabe fokus på social integration, social inklusion og det flerkulturellesamfund, i en integreret daginstitution. Vi vil gå i dybden med begreberne og se om vi kan finde svar på hvorfor og hvordan pædagoger i daginstitutioner arbejder med begreberne i deres hverdag. Vi tager udgangspunkt i en autentisk case, fra Studsgården. Vi følger her en lille nepalesisk dreng og hans familie, ved starten i det danske institutions liv, i en vuggestuegruppe. Vi er inspireret af forskellige teoretiker, herunder Bent Madsen, som spænder over emnerne inklusion/eksklusion, normalitetsbestemmelser, individ og fælleskab og socialpædagogiske dannelsesfælleskaber og Lars Dencik sætter fokus på de sociale arenaer. Iben Jensens vinkler på kulturforståelse og det flerkulturelle samfund har også givet os forståelse for emnet. Formålet med opgaven er at blive klogere på hvorfor og hvordan vi som pædagoger forsøger, og finder det nødvendigt, både at integrere og inkludere en nepalesisk familie i fælleskabet centrale værdier. I vores case møder vi familien med barnet Osman, som vi vælger at kalde ham. 3
4 Inddragelse af teori og empiri Case Studsgården er en integreret daginstitution, som er normeret til 168 børn fordelt på 88 børnehavebørn, 74 vuggestuebørn og 6 basisbørn med autismespektrumforstyrrelse. Der er 34 ansatte, heraf 22 pædagoger og 12 pædagogmedhjælpere, fordelt på 11 stuer, heraf 5 børnehavestuer og 6 vuggestuer. Studsgården ligger lige på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro og har børn fra mange kulturer og sociale lag. I intuitionen arbejdes der ud fra læreplaner og pejlemærker. Et af pejlemærkerne lyder således: Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle. Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. 4 Case beskrivelse: På Studsgården, har man på en af vuggestue stuerne for nyligt fået en ny dreng Osman. Osman og hans familie stammer oprindeligt fra Nepal. Faderen taler nogenlunde dansk, moderen meget lidt, tangerende til slet ikke. Osman er ved opstart omkring ti måneder, han har, forståeligt, endnu intet sprog, men siger utrolig mange lyde. I den efterfølgende tid lærer stuens pædagoger Osman og hans familie bedre at kende. Men det står hurtigt klart for dem, at kommunikationen og herunder videregivelse af informationer til drengens forældre, vil blive en udfordring. Når pædagogerne giver beskeder til faderen er det uklart hvor meget han egentlig forstår. Med moderen taler pædagogerne engelsk, men dette er for moderen en udfordring at mestre. Alt i alt er det kommunikative, imellem pædagogerne og drengens forældre, en udfordring og dette styrkes af det faktum, at den kulturelle baggrund er en anden. En dag da Osman skal hentes fra vuggestuen, har en af pædagogerne en oplevelse. Begge forældre kommer for at hente deres søn. De er glade og giver højlydt udtryk herfor. Både mor og far står i døren til stuen, råbende og fægtende med arme og ben. Osman reagere med gråd og har meget travlt med at komme hen til sine forældre. Forældrene bliver stående i døren, fortsat hujende, mens de råber hans navn. I den efterfølgende tid bemærker pædagogerne at Osman er meget støjende. Når de andre børn bliver afleveret/hentet, løber han skrigende imod dem og deres forældre, flere børn virker utrygge og skubber ham væk. På stuen har drengen svært ved at kommunikere med de andre børn og kontakte dem, på en hensigtsmæssig måde. Dette resulterer i at Osman udfordres socialt, da de andre børn ikke ønsker at lege/være tæt på ham. Stuens pædagoger planlægger et møde med Osmans forældre og en nepalesisk tolk, for at få et samarbejde i gang omkring inklusion og integration af familien rden_ ashx, D. 29/ , Kl
5 Inklusion Begrebsafklaring Begrebet inklusion omhandler; Barnets oplevelse af det at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fælleskab. Holdningen om at der skal være plads til alle, tager sit udgangspunkt i Salamanca Erklæringen 5 fra Erklæringen vedrører principper og praksis, også inden for specielundervisningen og i FN s handicapkonvention fra 2007, som at etablere social inklusion, som en medborgerlig rettighed. Herfra er begrebet blevet benyttet i hele verden, og for Danmarks vedkommende, har det resulteret i nationale politikker, siden i kommunale og til sidst med fokus på inklusion i de enkelte dagintuitioner. Dette ses i det, vi i dag kender som pædagogiske læreplaner 6, i dagtilbudsloven fra Betydningen af inklusion har altså en stor spændvidde og det er et policy begreb, der har bevæget sig fra et overordnet politisk niveau til pædagogisk praksis, hvor det anvendes som et pædagogisk princip, om at alle børn, uanset deres særlige behov eller forudsætninger, har ret til deltagelse. 7 En inklusions vinkle kunne være at. Fokus på barnets fejl og mangler til et fokus på barnets ressourcer og bidrag til fællesskabet Fokus flyttes fra barnets tilpasningsevne til fællesskabets måde at være fællesskab på, herunder dets in og ekskluderende mekanismer Fokus forskydes fra barnet til et fokus på relationen mellem barn og omverden Når man taler om inklusion, må man naturligt også nævne begrebet eksklusion. Eksklusion betyder at man er irrelevant for den givne kommunikation. Når man er ekskluderet er man uden for fællesskabet, man vil være irrelevant. Man taler om inklusion og eksklusion som inde/ude-dimensioner og at mennesket optræder i flere systemer, som værende deltagere og ikke-deltagere, derfor vil man i nogle systemer være inde (inkluderet) og i andre være ude (ekskluderet). 8 I hverdagens pædagogiske arbejde oplever vi udfordringen, når vi tvingens til at skulle tage hensyn til både individet og til fælleskabet. Er fælleskabet hævet over det enkelte individ eller omvendt? For at få adgang til fælleskabet, kræver det at man kan indordne sig under fælleskabets normer og værdier. Hensigten med inklusion, er at ændre fælleskabet og ikke individet, for at danne en helhed og give barnet en forståelse af flere elementer såsom, tryghed, anerkendelse, lære at kunne bidrage, føle sig nødvendig og lignende Pedersen Carsten, Inklusions pædagogik. Hans Reitzels forlag. 8 Madsen Bent, 2005, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag 5
6 Bent Madsen siger om social inklusion, at resurserne/tilbuddene, skal stilles til rådighed, der hvor barnet befinder sig i den sociale arena. Resurserne skal komme til barnet, barnet skal ikke flyttes til resurserne. 9 Den nepalesiske dreng i vores case, har alle resurserne omkring sig i den sociale arena i vuggestuen. Osman evner dog endnu ikke at leve op til vuggestuegruppens normer. Det sociale tilhørsforhold er ikke nået, da han endnu er under personlig dannelse. For at han som selvstændigt individ ville kunne profitere af inklusionstanken i vuggestuen, skal han som det første integreres i samfundet og dets fælleskaber. Integration Begrebsafklaring; Integrationsbegrebet er defineret ved at der både er den eksisterende sociale struktur og den enkeltes integritet, der skal bevares som en ukrænkelig helhed. 10 Ser vi på egen praksis i vores daglige arbejde med forskellige børnegrupper, både på normalområdet og på specialområdet, faldt snakken hurtigt på hvor ofte der forventes at det enkelte individ tilpasser sig de normer, regler og værdier som fælleskabet udstikker. Ofte er reglen at det er den voksne der bestemmer og beslutter hvilke behov der skal tages hensyn til. 11 Så set på egen praksis, glemmer vi hvad integration egentlig handler om, nemlig at bevare elementer fra egen kultur, samtidig med at der implementeres nye elementer. Bent Madsen snakker om social integration, som en proces, hvor socialpædagogikkens opgave er at etablere forskellige former for integrationsarenaer. Man kan forstå integration på 2 perspektiver, det samfundsmæssige og det individuelle. Samfundet skal være et sammenhængende netværk mellem samfundets forskellige grupper, for at det kan defineres som integreret. Det enkelte individ er socialt integreret når der er udviklet sociale bånd mellem en samfundsmæssig institution, en gruppe og individet. Ifølge dagtilbudsloven skal integration bl.a. forbygge negativ social arv og eksklusion ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af de generelle tilbud 12 Osman fra vores case skubbes væk af de andre børn, når han skrigende løber mod deres forældre når de bliver hentet. Han har endnu ikke tilegnet sig gruppens normer og kan ikke identificere sig med fælleskabet regler for adfærd over for hinanden. Han har ikke udviklet et socialt bånd og en vigtig forudsætning for at kunne dette, vil være at forældrene implementerer nye elementer i deres kultur, således at Osman med tiden kan identificere sig i vuggestuens fælleskab. En essentiel egenskab, barnet ej heller har udviklet er det 9 Madsen Bent, 2005, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag 10 Schou Carsten & Pedersen Carsten, Samfundet i det pædagogiske arbejde et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag 11 Schou Carsten & Pedersen Carsten, Samfundet i det pædagogiske arbejde et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag
7 verbale sprog. For at kunne danne relationer og begå sig i et flerkulturelt samfund og blive en del af fælleskabet er sproget af afgørende betydning. Det flerkulturellesamfund Begrebsafklaring Kultur er et begreb med flere forskellige betydninger, fra noget som er en sektion i et blad/avis, til en måde at leve på, til en måde at kommunikere på. På latin betyder det det dyrkede Kultur skabes i mødet mellem mennesker og i konfrontationen med andre. Man mener altså at mennesker er kulturelle aktører. Dette er grunden til den konstante udvikling i samfundet. En udvikling vi også ser i de danske institutioner, som den omtalte i casen, når der gives plads til variation i forhold til institutionens logikker. I det danske velfærdssamfund hersker der en forestilling om, at den enkelte har både ret og pligt til at tilpasse sig den etablerede sociale orden og de dermed forbundne forestillinger om det gode og normale liv, hvor man er i stand til at klare sig selv. 13 Velfærdssamfundets udvikling forbindes ofte med de tyske socialreformer i slutningen af 1800 tallet. Der tages i stigende grad hånd om de sociale udfordringer. Der formes et samfund, hvor staten i stigende omfang forsøger at skabe både økonomisk og social tryghed. 14 I formen af det flerkulturelle samfund tænkes der integrations mæssigt også på forskellig tryghed. Udviklingen af det flerkulturelle samfund omhandler bl.a. integration og det er helt centralt hvordan man regulerer forholdet mellem de forskellige etniske grupper. Som tidligere nævnt bruges et integrationsbarometer, som middel til at se hvordan det går med integrationen. Iben Jensen mener at en forståelse af begreberne assimilation og segregation er en forudsætning for at skabe en mere kvalificeret samfundsdebat. Assimilation betyder optagelse af eller gøre sig lig med noget der allerede eksisterer Segregation betyder ufrivillig eller frivillig opdeling af samfundets indbyggere i bestemte områder. Familien i casen er blevet refereret som værende den del, der gør anderledes end resten af fælleskabet, implicit ligger der altså en forventning om at familien skal assimileres ind i vuggestuens sociale orden. Altså møde deres barn uden råbende, men med mere ro. Om familien frivilligt eller ufrivilligt bor i etage byggeri på Nørrebro vides ikke, men vi antager at det er ufrivilligt på baggrund af forældrenes arbejde i rengøringsbranchen. 13 Schou Carsten & Pedersen Carsten, Samfundet i det pædagogiske arbejde et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag. 14 Mørch Idun Susanne, Individ, Institution og samfund pædagogiske perspektiver. Academica. 7
8 Normer Begrebsafklaring: Normer er sociale forventninger, til en ønskværdig adfærd og leves der ikke op til disse, vil der forekomme sanktioner. Normer er de praktiske leveregler, hvori adfærden mellem individer og mellem individer og grupper reguleres 15. Bent Madsen skriver om pædagogens forventninger til det kompetente barn. Pædagogerne har mere eller mindre bevidste ideer om hvad barnet i en given aldersgruppe bør kunne og leve op til, af forventninger. De skal tilegnes de sociale koder, der finder sted i den givne institution. Børnene veksler her imellem det krav der er, om at kunne tilpasses den sociale orden og den struktur der finder sted. Ydermere forventes det også at barnet handler selvstændigt og initiativrigt, i omgangen med de andre børn og voksne. Andre sociale koder er forventningen til barnet, om at dette formår at italesætte egne handlinger og forventningen om at barnet formår at skifte fra en social arena til en anden 16. I institutioner findes denne form for sociale og kulturelle logikker og er med til at afgøre hvornår pædagogerne anser et barn som værende kompetent. Livet i familien og livet i daginstitutionen kan ifølge socialpsykolog, Lars Dencik, ses som to ligestillede arenaer, det er i disse arenaer at børnenes liv udspiller sig. Barnets pendlen mellem de to arenaer skaber dobbeltsocialisering og danner integration af de to. Barnets socialisering betragtes som resultat fra de forskellige sociotopers indvirken og den vekslen barnet gør, mellem arenaerne, vil være med til at danne nye kompetencer hos barnet. Osman og familiens socialisering og integrering udfordres, af det faktum at de kommer fra en anden kultur og derfor ikke har de samme grundlæggende normer og værdier, som der implicit forventes i institutionen. Yderligere er der en stor sproglig udfordring, da familien ikke taler særlig meget dansk og derfor har svært ved både at forstå, men også ved at videregive informationer om drengen. Informationer som vuggestuens personale, kunne have brug for i det daglige inklusions arbejde med drengen. Analyse og diskussion med udgangspunkt i problemstillingen Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Således lyder pejlemærket for inklusion og fællesskab i Københavns kommune og danner derfor rammen om hvordan der også på studsgården arbejdes inkluderende. Vi har i arbejdet med opgaven taget udgangspunkt i en autentisk case, omhandlende Osman og dennes familie. Ser vi på begrebet socialinklusion, siger Bent Madsen at ressourcerne skal komme til barnet og ikke omvendt. Det er altså et faktum at det er fællesskabet der skal ændres og ikke individet. Vi mener, at for at 15 Madsen Bent, 2005, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag. 16 Madsen Bent, 2005, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag 8
9 barnet kan profitere max af inklusionsarbejdet i vuggestuen, skal familien og barnet først integreres i det danske velfærdssamfund. Vi har i vores diskussion opfundet et nyt begreb; dobbelt assimilation, hvormed vi mener, at både forældre og pædagoger skal assimilere i hinandens kultur. Er fællesskabet hævet over det enkelte individ, eller omvendt? Det er et spørgsmål vi løbende har været i dialog omkring. Vi mener, når vi ser på egen praksis, at det desværre ofte er fællesskabets regler, normer og værdier der vinder, frem for det enkelte individs behov. Dette er paradoksalt, i forhold til inklusionstanken, som netop er, at det er fællesskabet der skal ændres og ikke individet. Faktum er, set med vores øjne, at der sker så store besparelser, i vores ellers så trygge velfærdssamfund, at det betyder færre pædagoger til flere børn og dermed mindre tid til inklusionsarbejdet. I efterstræbelserne på at integrere og inkludere, på en institution som Studsgården, antager vi at pædagogerne har forestillinger om det kompetente barn. Denne forestilling kan være medvirkende til at se et afvigende barn, som Osman. Konklusion En pædagogs opgave er, at udvikle miljø til omsorg, udvikling og læring og have forståelse for forskellige levevilkår og udviklingsmuligheder og de sproglige barrierer der kan opstå i både inklusion og integrationsprocessen. Vores problemformulering lyder som følgende: Hvorfor forsøger pædagoger at integrere og inkluderer socialt i en bestemt vuggestuegruppe i en integreret daginstitution? Og i hvilken grad er institutionens fællesskab det styrende i forhold til individets? Pædagogerne på studsgården reagerer i casen på Osmans adfærd, den er anderledes og uhensigtsmæssig for hans udvikling. Derfor kan vi konkludere at de, fordi de ønsker at ændre hans adfærd, arbejder inkluderende og integrerende med ham og hans familie. På Studsgården arbejder de inkluderende ud fra politiske bestemte pejlemærker. De ønsker at have en samtale med familien, hvor der skal inviteres en tolk, således at den sproglige barriere fjernes og der kan samarbejdes omkring integration af Osman. Endeligt arbejder de med inklusion på baggrund af Salamancaerklæring, som skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Inklusion handler om at fælleskabet ændres til fordel for individet, hvor integration handler om at den eksisterende sociale struktur og den enkeltes integritet, der skal bevares som en ukrænkelig helhed. Institutionens fælleskab vurderer vi er styrende og at det i nogen grad har betydning for inklusion og integrations processen af Osman. Vi mener grundlæggende at Osman ikke profiterer af institutionens inklusionsarbejde, da han endnu ikke er blevet integreret i vuggestuens fælleskab. 9
10 Bøger Litteraturliste Dencik Lars, Schultz Jørgensen Per, Sommer Dion, 2008, Familie og børn i en opbrudstid. Hans Reitzels Forlag Jensen Iben, Grundbog i kulturforståelse. Samfunds litteratur. Madsen Bent, 2005, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag Mørch Idun Susanne, 2009, Individ, institution og samfund pædagogiske perspektiver. Academica. Pedersen Carsten, 2009, Inklusionspædagogik. Hans Reitzels Forlag. Schou Carsten & Pedersen Carsten, Samfundet i det pædagogiske arbejde et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag. Internet Integrationsbarometer, De nationale målsætninger, D kl BUPL, Om dagtilbudslovens formål At bruge loven strategisk, D , kl Undervisningsministeriet, Salamanca Erklæringen, D , kl Københavnskommune, børne og ungdomsforvaltningen, Anbefalinger fra pædagogiske kvalitetsudvalg, for dagtilbud 0-18 år D , kl alitetsudvalg/?page=6 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Pædagogiske læreplaner, D , kl EVA, Inklusion i dagtilbud, D , kl
Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBirthe Hansen studienr Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Gunhild Vestergaard
(foto: Privat) Birthe Hansen studienr. 30488 Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Gunhild Vestergaard Afleveres den 1. september 2010 kl. 10.00 Antal tegn incl. mellemrum: 14.967 Indholdsfortegnelse:
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereLedelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole
Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereInklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?
04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereInklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Læs mereKLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Himmelrummet
KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereEksklusion eller inklusion?
Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik,
Læs mereUdsatte børn i dagsinstitutionen
Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereMIND ET. for inklusion på 0-18 års området
MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSocialisering i det senmoderne samfund
2012 Socialisering i det senmoderne samfund Prøvenummer: 1977 Holdnummer: 6211 Vejleder: Lone Tutto Iversen Censor: Jes Holmgaard Fagområde: IIS-opgave Antal anslag inkl. mellemrum: 22.506 Afleveringsdato:
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs mereIndledning. Problemstilling: Metode:
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemstilling... 1 Metode... 1 Historisk forløb... 2 Integration... 2 Etik i et interkulturelt perspektiv... 3 Menneskesyn... 3 Integrationsstrategier... 4 Det kollektivistiske/individualistiske
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereH O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M
H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereErgoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen
Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen ERGO 15 Odense, den 12. november 2015 Tænk, skriv og del Hvad er jeg særligt optaget af? Hvad er min motivation for at være her? Hvad håber jeg på at hente?
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereKonsekvenser af politiske indgreb
Fag: Individ, Institution og Samfund Side 1 af 13 Konsekvenser af politiske indgreb En IIS opgave om social arv Prøvenummer: 1510 Dato: 15/10 2010 Fag: Individ, Institution og Samfund Vejleder: Anslag:
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009
Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil
Læs mereINKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013
INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N
Læs mere1. a rs prøven. Legekultur, Habitus og Socialisering. Charlotte Rude, , PIS12A
1. a rs prøven Legekultur, Habitus og Socialisering Charlotte Rude, 190235, PIS12A 11-6-2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafsnit... 3 Hovedafsnit... 4 Redegørelse... 4 Flemming Mouritsen for,
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mere