Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009
|
|
- Peter Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009
2 Indledning Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse er nedsat under sundhedsaftalen om Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Udviklingsforum består af repræsentanter for kommuner, Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse anbefaler, at region, kommuner og almen praksis implementerer forløbsprogrammer for kronisk sygdom med udgangspunkt i dette notat. almen praksis, hospitaler og regionsadministrationen. Udviklingsforum har overordnet til opgave at udvikle den praktiske arbejdsdeling på alle relevante områder af den patientrettede forebyggelse. Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er en hovedopgave. Det er aftalt i sundhedsaftalerne mellem regionen og kommunerne, at der skal udarbejdes forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Region, kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden har udarbejdet forløbsprogrammer for KOL og diabetes type 2, som er en udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at forløbsprogrammerne implementeres. Yderligere to forløbsprogrammer for hhv. hjerte-kar-sygdomme og demens er under udarbejdelse. Der skal endvidere igangsættes et udviklingsarbejde i forhold til muskel- og skeletlidelser. 2 3
3 Hvad er et forløbsprogram? Gradueret indsats Gradueret indsats Hvad er et forløbsprogram? Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats af høj kvalitet for en given kronisk sygdom. Forløbsprogrammet skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen mellem sundhedsvæsenets aktører samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter. Gradueret indsats Forløbsprogrammet tager udgangspunkt i en organisering, der er baseret på en gradueret indsats den såkaldte stratificering. Stratificeringens overordnede mål er at sikre en rationel anvendelse af alle kræfter for at sikre en høj behandlingskvalitet, optimal ressourceudnyttelse samt høj patienttilfredshed. Der er brug for alle hænder til løsning af denne opgave. Når en patient diagnosticeres med en kronisk sygdom, stratificeres patienten til ét af tre niveauer afhængigt af sygdomsgrad samt risiko for progression af sygdommen, med deraf følgende behov for sundhedsfaglige indsatser. Når patientens tilstand ændrer sig, stratificeres patienten til et andet niveau, der afspejler patientens nye risikosituation. Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Målet er at sikre sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser i et sygdomsforløb, at sikre, at de involverede sundhedsprofessionelle og patienten har en ensartet og fælles målsætning med forløbet, at personalet har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer samt at sikre, at de enkelte komponenter i et forløb giver de klinisk bedst opnåelige resultater. Niveau 1: Patienten har den laveste risiko for yderligere udvikling af sydom. Hovedvægt for indsatsen ligger på egenkontrol med eksempelvis 1-2 årlige kontroller i almen praksis. Sygdommen er velkontrolleret og patienten er velinformeret. Det er væsentligt, at patienten får tilbud om undervisning i egen sygdom. Niveau 2: Hertil fordeles patienter med risiko for forværring og behov for mere intensiv kontrol i almen praksis evt. hospital. Patienterne har behov for præcis behandlingskontrol og rehabilitering med opfølgning. Erfaringer med stratificering viser, at der ikke for alle kroniske sygdomme er fuld overensstemmelse mellem risikostratificering og et stigende behov for en specialiseret hospitalsbehandling (behandlingsstratificering). Der er i de enkelte forløbsprogrammer en beskrivelse af, hvilke principper den graduerede indsats skal baseres på. Niveau 3: Patienter med højrisiko for forværring fordeles hertil og følges på specialistniveau i hospital. Patienterne har behov for løbende kontrol og rehabilitering i specialafdelingsregi. Det er vigtigt, at kommunikation med praksissektoren opretholdes, da egen læge fortsat har behandlingsansvar for 4 patientens øvrige helbredsforhold. 5
4 ntallet af kronikere stiger Det samarbejdende sundhedsvæsen Patienten i centrum Udmøntning af forløbsprogrammerne ntallet af kronikere stiger Mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme. Størstedelen af ressourcerne i sundhedsvæsenet går til denne gruppe patienter. ntallet af mennesker med kroniske sygdomme forventes fortsat at stige i de kommende år. Kronisk sygdom udgør således både ud fra et menneskeligt, fagligt og sundhedsøkonomisk synspunkt et centralt område for det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. På et samfundsøkonomisk plan medfører kroniske sygdomme ud over udgifterne til det regionale og kommunale sundhedsvæsen store udgifter til hjemmehjælp, overførselsindkomster, boligstøtte og boligydelser, herunder plejehjemsydelser. En undersøgelse 1 af de kommunale udgifter forbundet med borgere med kroniske sygdomme i en kommune har afdækket betydelige kommunale merudgifter. For en beskrivelse af studiets resultater henvises der til bilag 2. Det stigende antal kronisk syge gør det nødvendigt at tænke indsatsen på en ny måde. Sundhedsvæsenet må forholde sig proaktivt til hele populationen af patienter med en given sygdom for dels at sikre den rette indsats på det rette tidspunkt, dels at understøtte den enkeltes mulighed for at leve med og håndtere sin sygdom gennem patientuddannelse og rehabiliteringstilbud. Forløbsprogrammer definerer en sådan ramme for en systematisk og proaktiv indsats, der forebygger progression af sygdom, akutte episoder og komplikationer, og som har indbygget en løbende monitorering af kvaliteten af forløbet. Det samarbejdende sundhedsvæsen Det er en grundlæggende forudsætning for en succesfuld implementering af forløbsprogrammer, at sundhedsvæsenet ser sig selv som en samlet og samarbejdende organisation, der arbejder for at understøtte sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Patienter med langvarige kroniske sygdomme har ofte behov for flere typer faglige indsatser i kommune, almen praksis og hospital, hvorfor det er centralt for både den patientoplevede og den faglige kvalitet, at patientforløbene er integrerede. Ledere i alle sektorer (kommune, hospital, almen praksis) skal derfor samarbejde tværsektorielt omkring implementering af forløbsprogrammerne. Patienten i centrum Forløbsprogrammet skal understøtte patienten med kronisk sygdom i mobilisering og udnyttelse af egne ressourcer. edre forløb kan kun opnås, når den informerede aktive patient møder det velforberedte proaktive behandlerteam. Patienten skal inddrages i et ligeværdigt, tæt samarbejde med de sundhedsprofessionelle for at kunne indgå aktivt i beslutninger om sundhedsfaglige indsatser, fastsættelse af mål for indsatsen og deling af information om sygdommen. Forløbsprogrammet skal sikre, at sundhedsvæsenet med patienten i centrum og på tværs af sektorer, tilgodeser relevante sundhedsfaglige behov i forløbet af en kronisk sygdom, hvor almen praksis, hospitaler og det kommunale sundhedsvæsen indgår i et tværfagligt, tværsektorielt og integreret samarbejde. Udmøntning af forløbsprogrammerne Det er frivilligt for kommunerne og de praktiserende læger at indgå i aftaler om implementering af forløbsprogrammerne. Med godkendelse af forløbsprogrammerne tilkendegiver Region Hovedstaden, at hospitalerne er parate til at opfylde deres del af forløbsprogrammerne. Finanslovsmidler Som led i kvalitetsreformen er der på finansloven for 2009 afsat 590 mio. kr. (P/L 2010) til en forstærket indsats for kronisk syge i perioden Midlerne er afsat til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning og programmer for egenbehandling for kronisk syge. Finanslovsmidlerne udmøntes som puljemidler, hvor regioner og kommuner har et maksimalt ansøgningsbeløb svarende til bloktilskudsnøglen. Region Hovedstadens og kommunernes ansøgningsbeløb fordeler sig således: Pulje vedr. forløbsprogrammer Region Hovedstaden Kommunerne i Region Hovedstaden Pulje vedr. patientundervisning og egenbehandling Region Hovedstaden Kommunerne i Region Hovedstaden nsøgningsfristen er den 1. oktober mio. kr. ca. 85 ca. 52 ca. 35 ca. 6 1 Livsstilssygdomme Et sundhedsøkonomisk studie, specialeafhandling af Michael Nyhus ndreassen og Jens Pagh Maltbæk 6 7
5 ftale om minimumsstandarder Kompetence- og uddannelsesbehov Evaluering og revision ftale om minimumsstandarder I forløbsprogrammet er der defineret, hvilke sundhedsfaglige indsatser, der som minimum skal ydes for at et hospital, almen praksis og kommune opfylder forløbsprogrammets krav, (jf. bilag 3). Der er endvidere en beskrivelse af sundhedsfaglige indsatser, som er frivillige at yde. Når en kommune tilmelder sig programmet, forpligter den sig til, at borgeren modtager forløbsprogrammets minimumsstandarder. Det er ikke et krav, at kommunen selv leverer indsatserne. Kommunen har mulighed for at indgå aftaler med eksterne leverandører. Mellem parterne (hospitaler, kommuner og de lokale praktiserende læger) indgås der lokale aftaler om implementering af de specifikke forløbsprogrammer, herunder at aftalerne præciserer hvem, der har ansvar for at varetage de enkelte indsatser i det specifikke forløbsprogram. I de konkrete implementeringsaftaler mellem det lokale hospital, kommune og praktiserende læger fastsættes rammerne for, hvorledes det konkrete forløbsprogram skal udmøntes. Kompetence- og uddannelsesbehov Opfyldelse af de sundhedsfaglige anbefalinger i forløbsprogrammerne stiller på en række områder krav om nye og specialiserede kompetencer hos de involverede aktører. Det er afgørende for implementering af forløbsprogrammerne, at de involverede aktører har kompetencerne til at varetage de i programmet beskrevne opgaver på en fagligt kompetent måde. Der er både brug for, at der tilrettelægges målrettede tilbud til det faglige personale i den enkelte sektor, og at der udbydes tværsektoriel kompetenceudvikling med det sigte at udvikle den tværsektorielle forståelse og tilgang i opgaveløsningen, således at målet om sammenhængende patientforløb af høj kvalitet kan opfyldes. Tværsektorielle og tværfaglige undervisningstilbud er medvirkende til at opbygge en fælles kultur baseret på et fælles videngrundlag på tværs af sektorer og faggrænser. Det er nødvendigt, at der for hvert enkelt forløbsprogram foretages en kortlægning og vurdering af kompetence- og uddannelsesbehovet hos de enkelte aktører (almen praksis, det kommunale sundhedsvæsen og hospitalssektoren). I sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og regionens 29 kommuner er regionen og kommunerne forpligtet til systematisk at evaluere og kvalitetssikre indsatsen og sørge for, at resultaterne udveksles mellem parterne. Der vil foregå en løbende opfølgning på implementeringen af programmerne samt en systematisk evaluering af programmernes betydning for kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser omfattet af programmerne. Opfølgning af implementeringen Den løbende opfølgning i forhold til implementeringen af forløbsprogrammer i hovedstadsregionen sker ved, at det enkelte samordningsudvalg udarbejder en årlig redegørelse for arbejdet med forløbsprogrammer til Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse, som på grundlag heraf udarbejder en samlet redegørelse til Sundhedskoordinationsudvalget. Forløbsprogrammerne skal som udgangspunkt revideres ved nyopstået viden/ vejledninger for så vidt angår de sundhedsfaglige anbefalinger. En gang om året gennemgår det relevante sundhedsfaglige råd den faglige del af forløbsprogrammet med henblik på faglig opdatering. Der vil endvidere blive iværksat en systematisk evaluering af implementeringen af det enkelte forløbsprogram, således at der kan opsamles erfaringer til den fremtidige implementering af nye forløbsprogrammer. Evaluering Der iværksættes en systematisk evaluering af det enkelte forløbsprogram med henblik på at undersøge, om forløbsprogrammet fungerer efter hensigten og opfylder de opstillede mål i forhold til en tværsektoriel koordination af patientforløb med patienten i centrum og med de klinisk bedst opnåelige resultater. Evalueringen skal endvidere indeholde en vurdering om, hvorvidt indholdet af forløbsprogrammet er implementeret. Evalueringen tænkes foretaget på baggrund af resultater fra den rutinemæssige kvalitetsmonitorering i de enkelte afdelinger, ambulatorier, kommuner, sundhedscentre og hos de praktiserende læger. Her tænkes på resultater fra dataregistreringer til de patientadministrative systemer, NIP data, data registreret ved datafangst modulet, patienttilfredshedsundersøgelser etc. Særlige områder kan belyses nærmere ved eksempelvis spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med de involverede parter. Her tænkes på praktiserende læger, kommunerne, hospitalerne samt de relevante patientgrupper. Revision Programmerne revideres gennemgribende og opdateres hvert 4. år på baggrund af evalueringen og sundhedsaftalerne, der ligeledes revideres hvert 4. år. Revisionen har til formål at sikre, at ny faglig viden og organisatoriske erfaringer med programmerne indgår i den videre udvikling af forløbsprogrammerne. Endvidere skal det sikres, at programmerne fortsat lever op til nationale retningslinjer. De reviderede programmer sendes i høring i relevante sundhedsfaglige råd. Notatet er godkendt af Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse den 5. maj
6 ilag 1 Fakta om Kronisk obstruktiv lungesygdom Fakta om diabetes type 2 Fakta om Kronisk obstruktiv lungesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL er en kronisk uhelbredelig sygdom i luftvejene og lungerne, hvor lungevævet langsomt nedbrydes. De vigtigste symptomer er åndenød ved anstrengelse, hoste og opspyt af slim fra lungerne. Sygdommen er karakteriseret ved en tiltagende nedsættelse af lungefunktionen og større og større vejrtrækningsbesvær. Det skønnes, at der i Hovedstadsregionen er ca personer med KOL. På regionens hospitaler er der ca ambulante KOL konsultationer årligt. En stor andel af disse patienter har på grund af hyppige akutte forværringer i tilstanden mange ikke-planlagte henvendelser til sundhedsvæsenet. Det drejer sig om akutte indlæggelser (ca i regionen), vagtlægebesøg og subakutte henvendelser til egen læge og lungeambulatorier. Fakta om diabetes type 2 Diabetes type 2 er en kronisk sygdom. Diabetes type 2 er kendetegnet ved en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion fra bugspytkirtlen og nedsat insulinfølsomhed i cellerne, hvorved evnen til at omsætte glukose forringes. På langt sigt kan især nerve-, kar- og nyrevæv lide skade. Senkomplikationerne er skade på nyre-, nerve- og karvæv med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Senkomplikationerne kan forebygges ved relevant medicinsk behandling og rehabilitering. Rehabilitering styrker patientens evne til egenomsorg og til ændring af livsstilsfaktorer. Der er i Danmark ca borgere med diagnosticeret diabetes type 2. Hvert år diagnosticeres nye tilfælde af diabetes danskere har diabetes type 2 uden at vide det, og ca har prædiabetes 2. I Region Hovedstaden har 4,4% af borgerne diabetes, hvilket svarer til personer 3. 2 Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark Diabetestinget Sundhedsprofil for region og kommuner
7 ilag 2 Ressourceforbrug i kommunerne til borgere med kronisk sygdom ilag 2 Ressourceforbrug i kommunerne til borgere med kronisk sygdom Ressourceforbrug i kommunerne til borgere med kronisk sygdom En undersøgelse 4 af de kommunale udgifter forbundet med borgere med kroniske sygdomme i en kommune har afdækket betydelige kommunale merudgifter til disse borgere. De kommunale udgifter, som er undersøgt, er: Hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygesikringsydelser, kommunale tillæg og tilskud, overførselsindkomster, boligstøtte og boligydelser, herunder plejehjemsydelser samt kommunens medfinansiering af hospitalsudgifter. Der er foretaget en sammenligning mellem de borgere, som har fået diagnostiseret KOL, diabetes eller hjerte-karsygdomme med en kontrolgruppe af borgere, som er matchet på køn og alder, men som ikke har fået diagnosticeret en af de 3 sygdomme. Det kommunale merforbrug fordeler sig således: Plejehjem og boligydelser... 36,6 % Overførselsindkomster... 26,3 % Hjemmepleje... 21,6 % Kommunal medfinansiering af indlæggelser og ambulant behandling på hospital... 11,0 % Hjælpemidler... 3,4 % ndre udgifter... 1,1 % Det offentlige merforbrug pr. person i gruppen af sygdomsramte borgere var: Merforbrug pr. pers. Den kommunale andel af merforbruget Diabetes kr./år kr./år KOL kr./år kr./år Hjerte kr./år kr./år Total* kr./år * Totalen omfatter hele gruppen af sygdomsramte. Det gennemsnitlige merforbrug pr. person som har én eller flere af de 3 sygdomme er kr. pr. år. Dette tal er lavere end merforbruget for henholdsvis Diabetes, KOL og Hjerte, da det også omfatter borgere, der har mere end én af de tre kroniske sygdomme. 4 Livsstilssygdomme Et sundhedsøkonomisk studie, specialeafhandling af Michael Nyhus ndreassen og Jens Pagh Maltbæk 12 13
8 ilag 3 Sundhedsfaglige indsatser for KOL og diabetes type 2 Sundhedsfaglige indsatser for KOL og diabetes type 2 : Minimumsstandard : Valgfrit Diagnosticering og stratificering Medicinsk behandling Kommune Hospital/ lmen praksis Standardiseret sammenhængende rehabiliteringsprogram Indeholder som udgangspunkt alle elementer i det enkeltstående tilbud Enkeltstående tilbud: Rygeafvænning Sygdomsspecifik patientuddannelse Generel patientuddannelse Fysisk træning standardiseret træningsprogram Fysisk træning ikke standardiseret program Vejledning i forhold til daglige aktiviter (kun KOL) Diætbehandling (kun diabetes type 2) Ernæringsvejledning (kun KOL) Psykosocial støtte Opfølgning af patienter Redaktion Region Hovedstaden, august 2009 Grafisk design finnnygaard.com Tryk Nofoprint stk 14 15
9 Notatet er udgivet i et samarbejde mellem hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden.
Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011
Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereImplementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.
Ansøgning til pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. 29. september 2009 Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereRegion Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom
Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereHerlev Seneste revision 20/9-2010
1 Kommune Furesø Klynge Herlev Seneste revision 20/9-2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\llonger\Fælles - alle klynger\grundskabelon tillægsaftaler2011-2014.doc REGION
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereREGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE
1 Udkast til godkendelse af Sundhedsudvalget den 2. sep. REGION HOVEDSTDEN HØRSHOLM KOMMUNE xx. xx. xx. (dato indsættes) Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mere1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereREGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE
REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereAnsøgning om midler til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012. Projektbeskrivelse
Ansøgning om midler til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Fredensborg Kommunes andel af puljemidlerne udgør samlet kr. 1.229.592 over 3 år. Projektbeskrivelse Sundhed og
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN HVIDOVRE KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hvidovre Kommune
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereForløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar
Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereK O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereREGION HOVEDSTADEN RUDERSDAL KOMMUNE
REGION HOVEDSTDEN RUDERSDL KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Rudersdal Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Rudersdal Kommune
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereHvad er en sundhedsaftale?
Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN GLDSXE KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Gladsaxe Kommune og
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Læs mereSlutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereIgangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland
Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Brøndby Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN BRØNDBY KOMMUNE 22. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Brøndby Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Brøndby Kommune og
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereRegionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere
Læs mereVedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende forløbsprogrammer
SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKRETARIA- TET Ullasvej 17 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 4002 CVR: 26-69-63-48 P-enhed: 1.010.140.109 www.brk.dk ANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Tårnby Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN TÅRNBY KOMMUNE 26. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Tårnby Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Tårnby Kommune og Region
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereForløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011
Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mere