Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
|
|
- Gabriel Olesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fænomenale apparater et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
2 Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Sæt scenen: Science fair for yngre klasser Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese Udvælgelse af metode til fastholdelse af elevernes ideer og hypoteser. Send modeller til EUD. Udvælgelse af metode til fastholdelse af Processen. Stiller åbne spørgsmål til processen Stilladserer elevernes dataindsamling Stilladserer at eleverne finder mønstre og sammenhænge Arbejder med grubletegninger Stiller spørgsmål om og undersøger tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Laver en arbejdstegning og/eller model med afsæt i viden om fænomenerne. Dette formidles på klassen. Konstruerer fænomenale apparater på EUD Eleverne tester de byggede apparater og opsamler data Eleverne systematiserer data Grubletegninger Beskrivelse af science fair samt mulige apparater Kilder om fænomenerne (bøger, netkilder, besøg på uformelle læringsmiljøer) Tegnematerialer, papir, pap, sakse, hobbyknive, malertape mm. Materialeforslag sendes til EUD inden besøg. Kameraer, logbøger mm. Logbøger, kamera, forsk. måleapparater mm. Elevproducerede registreringsskemaer, fotos, video mm. Støtte eleverne i udvælgelse af kilder til fortolkning af data Facilitere valideringen / det kildekritiske perspektiv Eleverne fortolker de systematiserede data og laver evt. modeller Eleverne drager konklusioner og sammenholder disse med hypoteserne Elevproducerede registreringsskemaer, fotos mm. Kilder om fænomenerne (bøger, netkilder, ressourcepersoner) Udvælgelse af formidlingsform og evt. målgruppe Eleverne formidler deres færdige apparat (brugsvejledning, instruktionsvideo, datamateriale mm.) Plancher, fænomenale apparater, fotos, modeller, video, manualer, mm.
3 OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb arbejdes med tre overordnede begrebsområder: El og magnetisme (induktion, transformation, elektromagnetisme) Pumper og ventiler (kugleventil, fjederventil, kontraventil) Tryk og temperatur (overtryk, undertryk, bar, køleteknik) Eleverne inspireres til at arbejde med overstående begrebsområder og omsætte deres viden til fænomenale apparater. Se en beskrivelse af kompetenceområderne under bilag. Afdækning af elevernes forforståelse For at afdække elevernes eksisterende viden og færdigheder bruges tre grubletegninger. Her kan eleverne, på klassen eller i små grupper, diskutere hvad de forstår ved disse begreber. Dette kan danne grundlag for lærerens videre planlægning og kan med fordel laves nogle uger før forløbsopstart. Derved kan forløbet tilpasses til elevernes eksisterende viden og færdigheder. Sæt scenen Scenen sættes ved, at der skal være en Science fair på skolen for de yngre klasser. Jeres skoleleder kommer i klassen og fortæller, at lige Jeres klasse er blevet udvalgt til skulle bygge nogle fænomenale apparater, så de yngre elever på skolen kan undersøge forskellige fysiske fænomener ved hjælp af disse apparater. De overordnede fysiske begreber er: el, magnetisme, pumper, ventiler, tryk og temperatur. Endvidere fortæller skolelederen, at klassen skal bygge apparaterne på den lokale erhvervsskole, hvor man har de rigtige faciliteter til at bygge sådanne fænomenale apparater. Udvælgelse af arbejdsspørgsmål Hvilket begreb/begreber skal eleveres fænomenale apparater arbejde med? I denne fase kunne dine elever stille spørgsmål som hvad kan man bruge en ventil til?, Hvordan virker den?, Hvordan kan vi lave et apparat, hvor ventiler er i fokus?. Du skal her være opmærksom på, at dine elever arbejder med områder
4 de ikke ved eller har erfaringer med i forvejen. Arbejdet med emnet skal gerne lede til ny indsigt og færdigheder og ikke kun bekræfte eksisterede viden og færdigheder. Vi skal have dem til at undre sig over ting, de ikke rigtig ved eller kan. Vi vil gerne, at eleverne bliver lidt som Pippi det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt. I denne fase er det en god ide at have materialer klar, som eleverne kan undersøge. Endvidere vil det også i denne fase være hensigtsmæssigt at undersøge internettet for ideer til deres fænomenale apparater. Hvordan har andre arbejdet med at fremstille en maskine, som eksempelvis viser noget om elektromagnetisme. Har man mulighed for det, kan det være inspirerende at besøge et uformelt læringsmiljø som Univers på Als, Eksperimentariet i København eller Phäenomenta i Flensburg eller lignende i nærheden af skolen eller i forbindelse med et lejrskoleophold. Hypotesedannelse Så er eleverne parate til at brainstorme på hvilke hypoteser, der meningsfyldt kan opstilles. I dette forløb skal eleverne fremstille et apparat, der kan demonstrere, hvad man eksempelvis kan bruge ventiler til. Ventilen er i fokus og bliver den uundværlige del af apparatet. Her er det nødvendigt, at eleverne arbejder med at fremstille en skitse med deres ideer, og det bliver den skitse med en beskrivelse af hvad apparatet skal kunne og hvordan det skal virke, som bliver deres hypotese/apparat ide. Herefter skal eleverne overveje deres valg af materialer: Er træ, metal, plast eller måske en kombination af forskellige materialer det mest velegnede? Overvej hvordan eleverne fastholder holder deres arbejde og diskussioner gennem hele processen (se Logbog for fænomenale apparater under bilag). Diskussion af undersøgelsesdesign Med hypotesen, altså deres beskrivende skitse, i hus er eleverne parate til det sidste trin i opstartsfasen - at diskutere undersøgelsesdesignet med læreren. Kan det lade sig gøre at fremstille det ønskede apparat? Det er her nødvendigt, at eleverne på baggrund af deres hypotese og fremlæggelse af denne tegner en ny og mere præcis skitse, hvor nye ideer og respons fra de andre elever og læreren er indtænkt. ARBEJDSFASE Undersøgelse / eksperimenter Nu skal eleverne i gang med at konstruere deres apparat på EUD. Her skal du overveje, hvordan du vil fastholde eleverne i deres arbejdsproces. Stil gerne åbne spørgsmål til konstruktionsprocessen, som understøtter elevernes observationer og refleksioner undervejs. Her følger et link til forskellige metoder til denne fase:
5 Eleverne er i gang med at bygge deres apparater med hjælp fra EUD-eleverne Systematisering og bearbejdning af data Hjemvendt til skolen, med deres apparat under armen, skal eleverne i gang med at teste hvad apparatet kan. Det er også vigtigt at få snakket med grupperne om hvad og hvordan gruppen kan få data ud af apparatet. Et eksempel kunne være: hvordan måler vi, hvor meget strøm vores apparat genererer og hvad vil det kunne drive? eller hvor langt kan vores rørpost sende?, er der forskel på hvilket materiale vi sender? osv. Det er vigtigt, at du her hjælper eleverne med at stilladsere deres systematiske dataindsamling for eksempel med logbøger, billeder, registreringsskemaer mm. til efterfølgende fortolkning af data. Justering af rørpost Fortolkning af data Når undersøgelserne er afsluttet, er det tid til at eleverne systematiserer og bearbejder deres indsamlede data. Her er det din rolle at støtte eleverne i arbejdet med at finde mønstre og sammenhænge. Side om side med eleverne går I nysgerrigt på opdagelse i det indsamlede materiale. Stemmer hypoteser og data overens? Man kunne her arbejde med en slags apparat specifikation : Hvad kan produktet? Hvor meget strøm / tryk / hastighed mm. kan det generere? Tag gerne billeder og videoer af de forskellige apparater i anvendelse.
6 OPSAMLINGSFASE Konklusion I denne fase skal eleverne nu trække linjer tilbage til hypoteserne og deres arbejdsskitse. Hvad har de lært og var det muligt at fremstille apparatet eller hvilke ændringer er der blevet lavet. Endvidere skal eleverne forholde sig til den teori de har bearbejde i forbindelse med udarbejdelse af deres apparat. Hvordan kan man anvende apparatet til at belyse det begreb eleverne ville bearbejde. Man kan have bøger, links, små videosekvenser der kan understøtte teorien bag, som deres apparat demonstrerer. Formidling og perspektivering Nu skal elevernes fænomenale apparater præsenteres på Science fair for den valgte målgruppe. Man kunne med fordel invitere forældre til at deltage i denne event. Eleverne skal således være opmærksom på, at der i dette tilfælde er to målgrupper både børn og voksne. Et andet vigtigt aspekt er, at det fænomenale apparat arbejder med et overordnede begreb som i præsentationen skal komme tydeligt frem, således at det ikke kun bliver en formidling af, hvordan deres fænomenale apparater virker. Formidling for forældre eller venskabsklasse
7 BILAG I forløbet arbejdes med udvikling af følgende kompetencer Undersøgelseskompetence - Eleven kan gennemføre undersøgelser af energiformer - Eleven har viden om energiformer - Eleven kan udvikle enkle produkter - Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Modelleringskompetence - Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer - Eleven har viden om sammensatte modeller - Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed - Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Perspektiveringskompetence - Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet - Eleven har viden om natur og teknologis anvendelse i samfundet Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Materialeliste El og magnetisme Magneter, spoler, batterier, strømforsyning, ledninger, krokodillenæb, galvanometre, søm, voltmetre, lakeret kobbertråd, elektrikerrør, jernkerner, gaffatape Pumper og ventiler Cykelventiler, cykelslager, bilventiler, cykelpumper, badebolde, tragte, spande, bolde og kugler og forskellig størrelse og flydeevne, vand Tryk og temperatur Syltetøjs- og rødbedeglas, manometre (-1 til +1 bars overtryk), termometre, slange, slangestudse, koniske gummepropper, pakninger, møtrikker, søjleboremaskine med 13 mm bor, flødeboller, balloner, husholdningssprit, stinkskab eller udsugning
8 Logbog for Fænomenale Apparater 1. Trin: Problem Hvad er jeres første tanker om jeres fænomenale apparat? 2. trin: Viden Hvad ved I om teknikken bag jeres apparat? Hvor kan I finde flere oplysninger? 3. trin: Hypotese Hvordan mener I, at I kan lave jeres apparat? I skal beskrive hvordan I tror den kan fungere og I skal lave en arbejdstegning af hvordan den skal bygges. 4. trin: undersøgelse/ eksperiment Hvordan har I bygget apparat? Synes I at jeres maskine virker tilfredsstillende, eller er der noget der skal gøres bedre? Hvad kan gøres bedre? 5. trin: Diskussion Hvordan virkede jeres apparat? Hvilke data kan I få ud af apparatet? 6. trin: Systematisering Hvad viser jeres data? 7. trin: Hypotesen forkastes Selvom jeres apparat fungerer, kan der stadig være noget der skal gøres bedre.
9 8. trin: Hypotesen bekræftes Når alting er gennemprøvet og I (og lærerne) synes at alt er som det skal være, er I klar til at præsentere jeres apparat.
10
11
12
Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereKuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
Læs mereLav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog
dlaboratoriumforsammenhængendeu Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog ring dannelseoglæ På 6 timer skal en gruppe HTX elever lave og afprøve en opdagelsesrejse på Harteværket.
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereElevguide. En åben opgave har mange løsninger!
Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence
Læs merePortfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese
Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs merePrøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent
Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereBedømmelseskriterier Naturfag
Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereMål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereMål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
Læs mereBilag 2: Flyde eller synke?
Bilag 2: Flyde eller synke? Undervisningsaktiviteter til begynder- og mellemtrin samt udskoling, der udvikler elevernes forståelse af begrebet massefylde. Forfattere Martin K. Sillasen, VIA University
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereLærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden
Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige
Læs mereAt eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.
Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereJeg vælger at planlægge et relativt traditionelt forløb, blot for at se, hvor det nye opstår.
Planlægning af undervisning i håndværk og design i 5. klasse med kompasset. Dette forløb er en undersøgelse af, hvilke opmærksomheder der opstår, når man tilrettelægger et målstyret undervisningsforløb
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereÅrsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019
Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereKommunikation og teknologi
Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereNaturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereSorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber
Læs mereVELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19
Side 1 VELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19 - et kreativt og innovativt undervisningsforløb Hent diasshowet her: http://kortlink.dk/vpsr BROEN MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER FASTHOLDE INDSKOLING UDVIKLE
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mereIsolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao
Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mere