STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK
|
|
- Kristen Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG OG REDSK ABER I MATEMATIK KOMMUNIKATIONS- KOMPETENCE KOMPETENCE SYMBOL- OG FORMALISME- KOMPETENCE STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK i Vejle Kommune
2 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning Indledning... 4 Faglig fokusområde... 7 Vejlederne... 8 Elever med særlige behov Evaluering af faglig progression Skolernes lokale handleplan for faget matematik MATEMATIK 3
4 LÆSEVEJLEDNING strategi for matematik i Vejle Kommune Indledningen beskriver, hvad vi vil med matematik i Vejle Kommune. Her beskrives konteksten, som strategien skal læses ind i. Temaerne I dette afsnit beskrives de fire temaer, som strategien er bygget op omkring. Fagligt fokusområde Vejlederne Elever med særlige behov Evaluering af faglig progression De enkelte temaer foldes ud, med en indledning som redegør for, betydningen af netop disse områder. For hver søjle er der beskrevet tre tegn, som der tages udgangspunkt i, når den enkelte skole udarbejder den lokale handleplan. Tegnene Tegnene er beskrevet på tre niveauer : Tegn som alle skoler arbejder med, tegn som de fleste arbejder med og tegn de få arbejder med. Tegnene inden for de enkelte søjler beskriver progressionen i dette arbejde. Strategien strækker sig over en periode på tre år, og det er ikke forventeligt, at alle skoler kommer til at arbejde med alle tegnene, der er beskrevet for de få. Skolerne har forskellige udgangspunkter. Det gælder bl.a. deres størrelse, traditionen med at have matematikvejledere, om matematikvejlederen til dagligt er på skolen eller ej, tradition med arbejdet i faglige fællesskaber omhandlende matematik osv. Skolerne kan have flere indsatsområder for matematik, som de allerede er kommet langt med, og samtidig måske også nogle andre områder, hvor de ikke er kommet så langt endnu. Det er derfor vigtigt, at der er en differentieret tilgang til skolernes arbejde med implementering af strategien. Skolernes lokale handleplaner for matematik I dette afsnit beskrives, hvad handleplanen skal indeholde og hvorledes den tænkes udarbejdet. I afsnittet findes også et link, hvor der vil være værktøjer, ressourcer samt eksempler, som kan understøtte skolerne i arbejdet med den lokale handleplan. Fagligt fokusområde Vejlederne Temaerne i strategien for faget matematik i Vejle Kommune Elever med særlige behov Evaluering af faglig progression Skolens handleplan for matematik 4
5 INDLEDNING I Vejle vil vi, at alle elever bliver så dygtige, som de kan i matematik. Eleverne skal udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt, gennem dialog og i samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Eleverne skal kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. I de sidste år, er der kommet ekstra fokus på elevernes mestring af matematiske kompetencer. Således er der med folkeskolereformen opsat nationale mål for matematik : Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Der er kommet adgangskrav, som omhandler faget matematik, på de fleste ungdomsuddannelser. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal eleven have mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik. Adgangskravet for htx, hhx eller stx er fra 2019 mindst 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer. Niveauet for grundfaget matematik er løftet på de fleste ungdomsuddannelser. I Vejle Kommune har man valgt at tilføre ressourcer til et fagligt løft af folkeskolen. Det er udmøntet i forskellige indsatser på det pædagogiske og didaktiske område. Der arbejdes bl.a. med fokusområderne : Læringsmål og succeskriterier Differentieret læring Feedback Vurdering for og af læring På det ledelsesmæssige område, er der bl.a. et særligt fokus på ledelse tæt på og ledelse med vilje. Specifikt på matematikområdet er der blevet 5
6 INDLEDNINING... fortsat ansat en matematikkonsulent, som en del af et fagligt støttesystem, uddannet matematikvejledere, tilknyttet matematikvejledere til alle skoler samt oprettet et matematikvejledernetværk. Strategien for faget matematik i Vejle Kommune, skal ses som en del af det faglige løft af folkeskolerne. Strategien skal give skolerne retning for deres lokale handleplaner for faget matematik og ressourcerne til strategien, skal være med til at understøtte arbejdet. Men først i det øjeblik, at strategien bliver omsat til handling på de enkelte skoler, vil det have betydning for elevernes læring i matematik. Strategien er gældende fra skoleåret 2018/2019 og frem til 2020/2021. TANKEGANGSKOMPETENCE KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE REPRÆSENTATIONSKOMPETENCE HJÆLPEKOMPETENCE RÆSONNEMENTSKOMPETENCE MODELINGSKOMPETENCE SYMBOL- OG FORMALISMEKOMPETENCE PROBLEMBEHANDLINSKOMOPETENCE 6
7 FAGLIGT fokusområde I dette tema er der fokus på fagets fagformål, kompetenceområderne samt læseplanen, som alle er obligatoriske for faget matematik i folkeskolen. Formålet med faget matematik i folkeskolen er, at gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Det indebærer, at eleverne må udvikle færdigheder og viden, der gør dem i stand til at forstå, udøve, anvende og vurdere matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå. (Læseplanen for faget matematik, UVM) Den viden og de færdigheder, eleverne skal opnå for at leve op til formålet, kan beskrives som et samspil mellem kompetenceområdet de matematiske kompetencer og de tre stofområder: Tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Læseplanen uddyber de enkelte kompetence-, færdigheds- og vidensområder i forhold til elevernes læring og undervisningens tilrettelæggelse. Læseplanen beskriver også undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Dermed beskriver fagets fagformål, kompetenceområderne og læseplanen fagets mindset og røde tråd, som det ser ud i dag. Det har stor betydning, at det netop er fagets mindset, som er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af undervisningen samt elevernes læring. Udover de beskrevne tegn for undervisningen i strategien for faget matematik, vil der naturligvis samtidig være fokus på Vejle Kommunes øvrige indsatsområder, som er beskrevet i indledningen. De tre tegn for det faglige fokusområde : Alle Matematikundervisningen tilrettelægges, gennemføres og evalueres ud fra af fagets fagformål, kompetencemål og læseplan, under hensyntagen til de tværgående temaer. De fleste Undervisningsforløbene tilrettelægges på baggrund af en kombination af færdigheds- og vidensområder fra et af de tre stofområder, med færdigheds- og vidensområde fra de matematiske kompetencer. De få I skolernes matematikfaglige fællesskaber arbejdes der med en tydeliggørelse og kvalificering af progressionen i faget matematik fra klasse. Dette arbejde sker bl.a. på baggrund af kompetencemålene, læseplanen og de tværgående temaer. 7
8 VEJLEDERNE I dette tema er der fokus på vejledernes rolle og funktioner på skolerne. Tegnene skal være med til at understøtte forankringen af matematikvejlederens rolle og legitimering på skolerne. Det viser sig, at indførelse af undervisningsvejledere på skolerne er et konstruktivt tiltag i arbejdet med at udvikle og styrke det professionelle miljø på skolerne. I særdeleshed gennem styrkelse af de faglige fællesskaber, som forum for det pædagogiske personales samarbejde om udvikling af undervisningen. Dette gælder naturligvis også matematikvejlederne. I Vejle Kommunes PLC-vision, er der tydelig fokus på vejlederens værdi i forbindelse med skoleudvikling, vejledning, og kompetenceudvikling, således kan man læse at: PLC er et professionelt støttesystem, som understøtter og faciliterer skoleudvikling i forhold til optimering af alle elevers læring, trivsel og dannelse. Vejledning og kompetenceudvikling er bærende funktioner i PLCs virke. (Vejle Kommunes PLC-vision) lærernes samarbejde om fx udvikling af undervisning. Det gælder i høj grad i forhold til, hvordan skolelederne tænker og handler strategisk i forhold til at udvikle og forandre de kulturelle dynamikker, der knytter sig til lærernes forståelser af, hvad det vil sige at være og agere professionelt. Samtidig gælder det også rammesætning og organisering af samarbejdet mellem det pædagogiske personale og matematikvejlederen. (Undervisningsvejledere i folkeskolen, Partnerskabsprojekt Rudersdal Kommune & Professionshøjskolen UCC, 2014) Nogle af skolerne deler vejledere med andre skoler, og derfor har vejlederen ikke sin daglige gang på disse skoler. Det er her nødvendigt med en særlig opmærksomhed på, hvordan skoleledelsen understøtter og samarbejder om matematikvejlederens arbejde. Skoleledelsen spiller derfor en stor rolle i tegnene for vejlederen. Udover nedenstående tegn, skal tegnene og indsatserne fra Vejle kommunes PLC-vision indtænkes. Matematikvejlederne indgår som en naturlig del af PLCs professionelle støttesystem. Skoleledelsen skal understøtte matematikvejlederens arbejde, hvis vejlederen skal kunne styrke 8
9 Alle Ledelsen udarbejder i samarbejde med matematikvejlederen skolens handleplan for arbejdet med faget matematik. Der følges løbende op på handleplanen. De fleste Matematikvejlederens funktion og opgaver er tydeligt beskrevet og tydelige for alle medarbejdere. Funktionsbeskrivelsen udarbejdes i samarbejde mellem ledelse og matematikvejleder. Beskrivelsen indeholder også en afklaring af roller i forhold til ledelse, det pædagogiske personale og matematikvejleder. De få Skolen har en stærk vejlederkultur, hvor der er skabt en systematik for matematikvejlederens facilitering af kollegiale læreprocesser (for den enkelte lærer og fagteams), som understøtter og udfordrer eksisterende undervisningspraksis og læringskultur. PLC er et professionelt støttesystem, som understøtter og faciliterer skoleudvikling i forhold til optimering af alle elevers læring, trivsel og dannelse. Vejledning og kompetenceudvikling er bærende funktioner i PLCs virke. (Vejle Kommunes PLC vision) 9
10 ELEVER med særlige behov Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Nationale mål for folkeskolen Alle elever har behov for at kunne udvikle deres matematiske kompetencer, der er dog en gruppe elever, som har særlige behov, og som kræver en særlig opmærksomhed, derfor er en af temaerne målrettet denne gruppe elever. Overordnet set rummer denne gruppe de to marginalgrupper, der også omtales som de lavtog de højtflyvende elever. De højtflyvende elever De højtflyvende elever kan have forskellige kendetegn. De kan eksempelvis være de elever, som er meget højt præsterende og hurtigt lærer nyt. Det kan også være de elever, som er særligt stræbsomme og som arbejder meget målrettet. Under kategorien de højtflyvende kan der også være elever, som ikke umiddelbart falder under denne kategori, fordi de underpræsterer. Fælles for denne gruppe elever er, at de vedvarende udfordres, således at de bliver så dygtige, som de kan. De lavtflyvende elever Fælles for denne gruppe elever er, at de præsterer under det niveau, som forventes for deres alder. Årsagen til vanskelighederne kan pege i mange retninger og kalder på forskellige tiltag. For langt de fleste af disse elever, peger forskningen på, at vanskelighederne ikke nødvendigvis er vedvarende. I Læseplanen er beskrevet en række opmærksomhedspunkter, som bl.a. kan støtte matematiklæreren i at vurdere, hvornår en elev har brug for særlig opmærksomhed. For at kunne imødekomme disse elevers særlige behov, må man først identificere dem. Nogle af dem falder måske straks i øjnene, og andre får man måske slet ikke øje på. Det er derfor nødvendigt, at der udvikles en systematik for, hvordan man identificerer disse elever. Mindst lige så vigtigt er det, at når eleverne er spottet, sættes der tiltag i værk, således at man imødekommer elevens særlige behov. Indsatser for elever med særlige behov, foregår primært i klasserummet via inkluderende læringsmiljøer. I nogle tilfælde kan det være værdifuldt med særligt tilrettelagte forløb. Tegnene skal være med til at understøtte og give retning for skolernes arbejde med elever med særlige behov. 10
11 Alle Skolen har en systematik for, hvordan man opdager elever, der ikke udvikler sig og trives i matematikundervisningen. Skolen har fora, hvor der drøftes didaktiske tiltag og opfølgning for denne elevgruppe. De få Skolen har en systematik for rettidige indsatser for elever med særlige behov i matematik, og vejlederen vejleder lærerne i at skabe inkluderende læringsmiljøer. De fleste Skolen har en procedure for kortlægning af elevens særlige behov i matematik. Der er opmærksomhed på både de lavt- og højtflyvende elever. På baggrund af kortlægningen udarbejdes en individuel handleplan, som indeholder tiltag og opfølgning. MATEMATIK 11
12 EVALUERING af faglig progression Elevens faglige progression er et udtryk for de fremskridt, som eleven gør over tid. For at kunne følge elevens progression, må der evalueres på denne. Evalueringen skal bidrage med viden, som skal bruges til at kvalificere elevens læring. For at kunne evaluere på elevens progression, må der indhentes data. Begrebet data er forholdsvis nyt i skolesammenhænge. Danmarks evalueringsinstitut har opstillet fire kriterier, der skal være opfyldt, hvis man skal kunne tale om meningsfulde og anvendelige data i skolen : Data handler om noget. Data kan være både kvalitative og kvantitative. Data er fastholdte, så de kan genbesøges. Data skal analyseres for at blive til viden. Data er ikke viden i sig selv : Data er redskabet til at kunne se nærmere på noget. Data bliver først til viden i det øjeblik, at det analyseres. Data har først værdi for elevernes læring i det øjeblik, at der handles på den viden, som analysen medfører. (Brug af data i skolen, SFI) I dette tema er der fokus på evalueringen af faglig progression. Det har stor betydning for elevernes læring og udvikling, at der er fokus på progression i højere grad end standpunkt. Med en systematik for evalueringen af elevernes progression, følges alle elevers faglige udvikling i faget matematik. Tegnene skal være med til at understøtte og give retning for skolernes arbejde med dette. Det er vigtigt at have en bred forståelse af data, hvis man vil have et nuanceret indblik i elevernes læring og udvikling. Derfor skal man både forholde sig til kvantitative og kvalitative data. Kvantitative data kan eksempelvis være forskellige testresultater. Kvalitative data kan eksempelvis være samtaler, elevprodukter, observationer fra undervisningen, videooptagelser m.fl. 12
13 Alle Skolen har en systematik for evaluering af elevernes faglige progression i matematik herunder brugen af og opfølgning på de frivillige og obligatoriske nationale test. Fødeskoler og modtagende skoler har en ensretning i brugen af de frivillige nationale test. De fleste Skolen har fora, hvor elevernes progression er i centrum bl.a. med udgangspunkt i skolens og lærerens indsamlede data. I disse fora er der fokus på elevgrupperinger både på klasse- og årgangsniveau. Omdrejningspunktet er fremadrettede tiltag. Både matematiklærer(e), matematikvejleder og ledelse deltager. De få Skolen har en systematik for evaluering af elevernes faglige progression i matematik, der i høj grad også inddrager kvalitative data. I skolernes matematikfaglige fællesskaber arbejdes der med, hvorledes elevernes kompetencer evalueres både i forhold til den daglige undervisning, men også hvordan denne evaluering indgår i skolens systematiske evaluering. Kriterier for data Data handler om noget Data kan være både kvalitative og kvantitative Data er fastholdte, så de kan genbesøges Data skal analyseres for at blive til viden Data er ikke viden i sig selv Data er redskabet til at kunne se nærmere på noget. Data bliver først til viden i det øjeblik, at det analyseres. Data har først værdi for elevernes læring i det øjeblik, at der handles på den viden, som analysen medfører. (Brug af data i skolen, SFI) 13
14 SKOLERNES lokale handleplan for matematik På baggrund af strategien for faget matematik i Vejle Kommune, skal skolerne udarbejde en lokal handleplan for deres arbejde med matematik. På den enkelte skole er det skoleledelsen og matematikvejlederen, der udarbejder handleplanen i fællesskab. De skoler, som deler vejleder, kan overveje, om der kan være dele af deres handleplaner, som kan være fælles. Det samme gør sig gældende for skoler som afgiver og modtager elever til og fra hinanden. Der er skoler, som arbejder med andre fokusområder for faget, end dem der er beskrevet her i strategien. Disse skoler skal naturligvis fortsætte deres arbejde og blot tilføje dette i handleplanen. Strategien strækker sig over tre år. Handleplanerne er tænkt dynamiske. Skolerne evaluerer handleplanerne årligt og evalueringen danner grundlag for drøftelser af, om der skal justeres i handleplanen. Alle fire temaer skal indgå i handleplanen. Skolernes handleplaner forventes færdige inden udgangen af skoleåret 2017/2018. Skolen udarbejder en overordnet plan for, hvilke tegn der skal være i fokus i hver af de tre implementeringsår: 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021. Skolen udarbejder en detaljeret handleplan for de enkelte skoleår, når disse nærmer sig. Den detaljerede handleplan indeholder : Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Der udarbejdes løbende forskellige ressourcer, værktøjer og eksempler, som skal understøtte skolernes arbejde og implementering med handleplanerne. Disse findes på kortlink.dk/sh3t Skolerne inddrage den kommunale matematikkonsulent i arbejdet med den lokale handleplan. Matematikvejlederne vil få mulighed for at videndele og sparre på netværksmøderne. I skoleåret 2019/2020 vil der være drøftelser med de enkelte skoler om status i arbejdet med handleplanerne og implementering af disse. I drøftelserne vil indgå evaluering af den kommunale strategi, som vil danne afsæt for det fremadrettede arbejde med strategien for faget matematik i Vejle kommune 14
15 15
16 Vejle Kommune Børn og Unge Skolegade Vejle Tlf
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereForenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 17/18
Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereIt i folkeskolens matematikundervisning
It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereKompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019
Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereÅrsplan, matematik 4. klasse 2018/2019
Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik. Odense 12. september 2014
Matematik Odense 12. september 2014 Fra undervisningsmål til læringsmål Fokus på elevernes læring Kompetencemål Målstyret undervisning Forenkling og præcisering klaus.fink@uvm.dk Side 2 Fagformål Fælles
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2017/2018
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereMatematika rsplan for 5. kl
Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereÅrsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye forenklede fællesmål. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne i FAKTOR, Sigma 7 samt
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereMatematikpolitik
Matematikpolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål i matematik er, at 80 % af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereÅrsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye forenklede fællesmål. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne i FAKTOR, Sigma 7 samt
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereMatematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereFra (lærings)mål, til data og feedback. Rikke Teglskov & Bo Kristensen
Fra (lærings)mål, til data og feedback Rikke Teglskov & Bo Kristensen rstk@ucl.dk btkr@ucl.dk Hvad vil vi med jer? Sætte scenen med perspektiver på brugen af data Vise eksempler fra konkret praksis Sæson
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereMatematika rsplan for 8. kl
Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereMatematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016
Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mere