Bilag 1. Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
|
|
- Birgitte Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
2 Indledning Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik er i efteråret 2017 blevet evalueret med det formål at få viden, der kan bruges som afsæt for overvejelser om udvikling og implementering af en ny sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune. Evalueringen giver en række anbefalinger for både udformning af politikken, implementeringsstrategi og organisering af implementeringen. Evalueringen har to dele: Sundhedspolitikkens indsatser som sætter fokus på de konkrete sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der er sat i værk i de seneste tre år som led i implementeringen af sundhedspolitikken. Sundhedspolitikkens sigtelinjer for sundheden som sætter fokus på udviklingen i sundhedstilstanden på Frederiksberg. I en afsluttende konklusion samles hovedpointer og gives anbefalinger til brug for udvikling og implementering af en ny sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune. Der er i evalueringen gjort brug af følgende kilder til viden: Analyser af sammenhængen mellem indsatser og faglige anbefalinger for kommunal forebyggelse og sundhedsfremme (bilag 1) og af udviklingen af sundhedstilstanden på Frederiksberg (bilag 2). Spørgeskemaundersøgelse af holdninger og erfaringer fra 105 ansatte i Frederiksberg Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er distribueret bredt i alle kommunens forvaltningsområder. 55% af besvarelserne stammer fra ledere i kommunen, og 43% stammer fra medarbejdere. 2% ønskede ikke at angive deres stilling. Kvalitativ procesevaluering med de ledere og medarbejdere, der har været involveret i den tværgående implementering. Sundhedspolitikkens indsatser Hvordan er det lykkedes at skabe nye og forbedrede indsatser indenfor sundhedsfremme og forebyggelse i Frederiksberg Kommune i de forløbne tre år? Hvad er sammenhængen mellem disse indsatser og faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse? Og hvordan har selve sundhedspolitikken fungeret som rettesnor for implementeringen? Sundhedspolitik er især på to punkter anderledes end kommunens første sundhedspolitik ( ). Hvor den første sundhedspolitik var struktureret omkring væsentlige livsstilbetingede risikofaktorer for borgernes sundhed (kost, rygning, etc.), er den nuværende bygget op om fire indsatsområder, der angiver forskellige arenaer for forebyggelse og sundhedsfremme: Sundhed for alle der handler om at skabe større lighed, når det gælder muligheden for at leve et sundt liv. Fællesskaber der handler om at styrke robuste fællesskaber og borgernes mentale sundhed og trivsel. Familier der handler om at skabe gode rammer for børn og unges sundhed 2
3 Byrum der handler om at gøre byens rum til omdrejningspunkt for fysisk udfoldelse og mental trivsel, og om miljø, luftforurening og klimatilpasning. For hvert indsatsområde er der angivet to til fire mål 11 i alt med tilhørende sigtelinjer. Sigtelinjerne er et udtryk for, om Frederiksberg er på vej mod visionen om, at borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår. Ligesom strukturen blev også planen for implementering ændret fra første til anden sundhedspolitik. Hvor den første sundhedspolitik angav i alt 24 handlinger eller indsatser, der skulle implementeres i løbet af politikkens levetid, så angiver den nuværende sundhedspolitik ingen handlinger, kun mål. Indsatserne besluttes i stedet af hvert enkelt fagudvalg for et år af gangen, og hver enkel indsats i fagudvalgenes handleplaner sigter mod et af sundhedspolitikkens 11 mål. Hensigten med denne tilgang var at skabe bredt ejerskab for og forankring af sundhedspolitikken på tværs af fagudvalg og forvaltningsområder. Målt på om der i de seneste tre år er blevet arbejdet konkret sundhedsfremmende og forebyggende i Frederiksberg Kommune, er Sundhedspolitik en succes. Resultatet af implementeringsstrategien har været 115 indsatser fordelt på tre års handleplaner. Hvad er sammenhængen mellem sundhedspolitikkens indsatser og faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse? Implementeringsstrategien en også en succes, når der måles på, om indsatserne er i overensstemmelse med faglige anbefalinger (se bilag 2). Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i faglige redskaber til den kommunale forebyggelse med en række Forebyggelsespakker bygget op omkring forskellige risikofaktorer for folkesundheden. Sundhedsstyrelsen beskriver anbefalingerne som den bedst tilgængelige viden om, hvor kommunerne skal sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Én måde at besvare spørgsmålet om indsatserne var de rigtige er at analysere, om indsatserne følger anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er imidlertid forventeligt, at en del af indsatserne ikke anbefales i forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakkerne giver kun i ringe grad giver anbefalinger for forebyggelse af de bagvedliggende determinanter for social ulighed i sundhed, for styrkelsen af robuste fællesskaber samt for forebyggelse i byens fysiske miljø (for eksempel luftforurening og støjforurening). Alle disse tre aspekter er imidlertid centrale for folkesundheden og derfor vigtige indsatsområder i Sundhedspolitik Analysen omfatter derfor også andre faglige anbefalinger. Andre faglige anbefalinger stammer eksempelvis fra Sundhedsstyrelsen (Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? (Sundhedsstyrelsen 2012)), fra Statens Institut for Folkesundhed (ABC for mental sundhed) eller fra World Health Organization (WHO). Frederiksberg er særligt forpligtet af faglige anbefalinger fra WHO gennem akkrediteringen som Healthy City i European Healthy City Network. Analysen af de 115 indsatser i fagudvalgenes handleplaner viser, at: 71 indsatser følger faglige anbefalinger i en eller flere forebyggelsespakker, og ofte desuden andre faglige anbefalinger. 40 indsatser følger ikke anbefalinger i forebyggelsespakkerne, men i stedet andre faglige anbefalinger. 4 indsatser følger ikke direkte anbefalinger i forebyggelsespakkerne eller andre danske faglige anbefalinger. Af de fire resterende indsatser følger én international forskning på området; én var en del af et pilotprojekt i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning; og én er en del af et pilotprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet. Kun en enkelt indsats var ikke i nogen af disse kategorier. Konklusionen er, at 3
4 handleplanernes indsatser i høj grad er i overensstemmelse med faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse. Hvilke metoder bruges i indsatserne? Hvis indsatserne analyseres med udgangspunkt i hvilke metoder til forebyggelse, som de gør brug af, ses en tendens til, at indsatser med fokus på sundhedstilbud til borgerne og tidlig opsporing er mest udbredte. Forebyggelsespakkerne anbefaler, at kommunerne arbejder med fire forskellige typer af metoder: Information og undervisning om sundhed. Tidlig opsporing af dårligt helbred, mistrivsel eller usund livsstil blandt borgerne, med henblik på tidlig indsats eller henvisning til behandling. Sundhedstilbud til borgere. Sunde rammer for borgernes liv. I diagram 1 er vist, hvilke metoder der anvendes i de 115 indsatser i handleplanerne. Nogle indsatser indeholder flere metoder for eksempel tidlig opsporing kombineret med et sundhedstilbud. Diagram 1: Arbejdet med sunde rammer finder således kun sted i 21 af handleplanernes 115 indsatser. Det bør være et opmærksomhedspunkt, idet forskning i sundhedsfremme og forebyggelse viser, at der er et meget stort potentiale i at arbejde med sunde rammer. Sunde rammer er alt det, der gør det let at leve sundt. Eksempler på sunde rammer er gode cykelstier i byen, et godt indeklima i skolerne, nem adgang til steder at være fysisk aktiv, ren luft og støvsvag asfalt på vejene. Det er også røgfri områder i byen eller røgfrie arbejdsdage, færre alkoholbevillinger i områder tæt på ungdomsuddannelser, håndhævelse af lov om salg af alkohol og tobak til børn og unge eller mad- og måltidspolitikker i daginstitutioner. En ny undersøgelse af danskernes holdninger til forebyggelse fra Trygfonden og Mandag Morgen viser, at danskerne mener, at det fortrinsvis er den enkeltes eget ansvar at leve sundt, men de forventer, at det offentlige skaber rammerne og har fokus på at fremme sund livsførelse. Danskerne bakker for eksempel op om, at der skal være strengere kontrol med, at lovgivningen omkring salg af alkohol og tobak overholdes, ligesom de gerne vil have hjælp til for eksempel rygestop. Evalueringen viser altså, at implementeringen har inkluderet 115 indsatser i tre års handleplaner; at der er stor overensstemmelse mellem indsatser og faglige anbefalinger; og at indsatserne fordeler sig på alle typer eller metoder til forebyggelse om end kommunen med fordel kunne styrke arbejdet med sunde rammer. Frederiksberg er godt på vej. Evalueringen viser dog også, at ikke alle de 115 indsatser er nye eller 4
5 forbedrede sammenlignet med udgangspunktet i Handleplanerne rummede især i det første år mange indsatser, som allerede var en del af kommunens drift eller var sat i værk på grund af andre anledninger. Her blev sundhedspolitikken snarere en lejlighed til at synliggøre sundhedsperspektivet i allerede eksisterende indsatser. Det har ikke umiddelbart været muligt at efterprøve, hvor mange indsatser i handleplanerne, som blev udviklet, sat i værk eller forbedret alene i kraft af sundhedspolitikken. Det vurderes, at udviklingen henimod færre indsatser med fokus på udviklingsprojekter eller indsatser på tværs giver større fokus på implementeringen og mulighed for strategisk at sætte ind, hvor der vil være størst effekt af styrket forebyggelsesindsats. Procesevalueringen viser endvidere, at indsatser har størst sandsynlighed for at blive implementeret, når de er udviklet tæt på praksis, i tæt samarbejde med de organisationer, som er ansvarlig for implementeringen; når der er ledelsesmæssigt fokus; tilstrækkelige ressourcer; løbende opfølgning og når indsatsen giver mening i lyset af organisationernes kerneopgaver. Styrkelse af sundhedsfremme generelt Evalueringen tyder på et mere overordnet niveau på, at der er sket en styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse i Frederiksberg Kommune i de forløbne tre år. Styrkelsen er dog ikke alene sket gennem nye indsatser beskrevet i handleplaner. Den kvalitative procesevaluering peger på, at arbejdet med sundhedspolitikken har givet et større fokus på sundhed. Samspillet mellem sundhedspolitikken og Frederiksbergstrategien bliver nævnt som eksempel på dette. En spørgeskemaundersøgelse blandt 105 ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommune bekræfter dette billede. Således er 55% af respondenterne enige eller meget enige i udsagnet Der er kommet mere fokus på sundhed i min afdeling i de senere år, mens kun 5% er uenige. Og 75% er enige eller meget enige i udsagnet: I min afdeling prioriterer vi at arbejde for at styrke borgernes sundhed eller skabe sunde rammer, mens kun 2% er uenige i dette. Evalueringen peger på, at selve udformningen af sundhedspolitikken, med de brede indsatsområder, har haft en del af æren for det større sundhedsfokus og har fremmet implementeringen. De ledere og medarbejdere, der har været direkte involveret i implementeringen, beskriver de brede indsatsområder som relevante og meningsfulde. De brede indsatsområder og de 11 mål gør det nemmere at se sundhedspolitikken i sammenhæng med kerneopgaverne i mange dele af den kommunale organisation, og hermed bliver det lettere at styrke sundhedsperspektivet i de enkelte afdelingers kerneopgave. Det er samtidig en tilbagevendende udfordring at sikre prioritering af indsatser, som ikke umiddelbart støtter op om de enkelte afdelinger og forvaltningsområders kerneopgaver, især hvis disse indsatser er ressourcekrævende. Implementeringsstudier viser, at flere faktorer er afgørende, når vi skal omsætte viden om forebyggelse og sundhedsfremme til forankret praksis i hverdagen: o At viden om metoder skal være tilgængelig o At denne viden kan overføres (med effekt) til den kommunale kontekst, og o At nye indsatser betragtes som bedre end det, der allerede gøres for borgerne, medarbejderne og/eller økonomien. Viden om faglige anbefalinger og virkningsfulde metoder er altså ikke tilstrækkelig. Der kan være konkrete implementeringsudfordringer i områder, og forebyggelsesindsatsen kan kollidere med andre mål og dagsordener. Skal skolerne f.eks. prioritere forebyggelsesindsatser, som vil give de unge borgere længere liv med flere leveår fri for sygdom, når de bliver gamle, hvis indsatsen ikke umiddelbart støtter op om skolernes kerneopgave om læring? Det er her interessant at bemærke, at forebyggelse af rygning og stort alkoholforbrug to af de helt store syndere, når det gælder sygdom, for tidlig død og den sociale ulighed i sundhed ifølge undersøgelsen blandt 105 ledere og medarbejdere har mindre medvind ude i den kommunale organisation end arbejdet for at motivere borgerne til mere bevægelse og sundere madvaner 5
6 eller styrke deres psykiske og mentale sundhed (se bilag 3). Det vurderes, at de brede indsatsområder, denne udfordring til trods, giver flere positive end negative virkninger i implementeringsprocessen. Indsatsområder og mål som styringsredskaber Evalueringen peger endvidere på, at den konkrete beskrivelse af indsatsområder og mål har været afgørende styringsredskaber. Et blik på de 115 indsatser viser, at de fordeler sig på alle fire indsatsområder og alle 11 mål, men ikke ligeligt, som illustreret af diagram 2. Diagram 2: Det har aldrig været en ambition, at der skulle være ligelig fordeling af indsatser på de fire indsatsområder, og ingen andre dele af evalueringen giver anledning til overvejelser om, at Familier eller Byrum skulle være mindre relevante eller meningsfulde indsatsområder end Sundhed for alle og Fællesskaber. Det er også værd at bemærke, at ansvarlige for enkeltindsatser ofte beskriver, at deres indsats støtter op om mere end et enkelt mål, og at der derfor er en vis vilkårlighed, når det kommer til fordelingen på indsatsområder og mål. Men analysen peger på, at processen omkring en ny sundhedspolitik skal lægge stor vægt på den konkrete formulering af mål i samarbejde med en bred målgruppe på tværs af de forskellige forvaltningsområder, borgere og politikere, så målene bliver meningsfulde og relevante for så mange som muligt. De 11 mål og de tilhørende sigtelinjer fungerer som strategiske ambitioner, som virker motiverende men de kan kun yderst sjældent bruges til at måle effekten af enkelte indsatser i handleplanerne. Målinger af effekt finder ideelt sted meget tættere på den enkelte indsats. De 11 mål bliver blandt de, der har været involveret i implementering, brugt til som ledestjerner, men aktørerne har samtidig en realistisk opfattelse af, at deres enkeltstående indsats ikke er tilstrækkelig til nå målet. Eksempelvis rykker udbredelsen af Fritidsguideordningen til også at omfatte flygtninge ikke meget på den overordnede sigtelinje om, at andelen af borgere, som ofte er uønsket alene, skal reduceres til højst 5,5% i næste Sundhedsprofil. Ikke desto mindre er Fritidsguide-ordningen en lille brik i det store billede, som måske endda kan inspirere andre til at igangsætte indsatser. 6
7 Sundhedspolitikkens sigtelinjer for sundheden Er Frederiksberg på rette vej, når det gælder borgernes sundhed og de rammer, byen sætter for borgernes liv? De 11 mål i Sundhedspolitik er som nævnt vedtaget sammen med sigtelinjer for hvert enkelt mål, som angiver, om Frederiksberg Kommune er på rette vej mod målet. I foråret 2016 og 2017 er der fulgt op på Sundhedspolitikkens sigtelinjer på baggrund af bedst tilgængelige datakilder (se bilag 3). Det er denne opfølgning, der er anvendt i evalueringen her. En kort oversigt fremgår af tabel 1 nedenfor. En del af sigtelinjerne i Sundhedspolitik er baseret på Region Hovedstadens sundhedsprofil, og publiceringen af Sundhedsprofil 2017 den 19. marts 2018 vil derfor give mulighed for opfølgning på samtlige sigtelinjer. I forhold til de mål, hvor det er muligt at se udviklingen i 2017, viser tabel 1, at der på de fleste områder er en positiv udvikling. Markant positivt er stigningen i middellevetid blandt Frederiksbergs borgere, hvor vi i årets måling har passeret landsgennemsnittet. Også i forhold til udviklingen i brug af hash blandt 9. klasses eleverne på Frederiksberg er der sket en positiv udvikling, og det ambitiøse mål i Sundhedspolitik ser ud til at være nået i årets opfølgning. Fra andre undersøgelser ved vi imidlertid, at brug af både hash, alkohol og tobak blandt de unge bliver mere udbredt i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Disse lidt ældre unge er også i søgelyset, når det gælder målet om, at Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Her ses en neutral til negativ udvikling. Tabel 1: Oversigt over opfølgning på de 11 mål i Sundhedspolitikken Mål i Sundhedspolitik Status Sundheds for alle 1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Kan monitoreres næste gang i Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med Positiv udvikling flere gode leveår 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, Kan monitoreres næste gang i 2018 både fysisk og mentalt 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Neutral til negativ udvikling Fællesskaber 5. Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god Kan monitoreres næste gang i mental sundhed 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af Kan monitoreres næste gang i 2018, men et robust fællesskab indikator viser positiv tendens Familier 7. Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer 8. Unges risikoadfærd skal mindskes Positiv udvikling Byrum 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere Positiv udvikling bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 10. Flere borgere skal gå eller cykle i hverdagen Negativ udvikling 11. Luften skal være renere, og der skal være rent vand og mindre støj i byens rum baseret på målinger 2015 Positivt sammenlignet med nationalt gennemsnit. Svag positiv tendens siden skoleåret 2014/2015 Luft: Neutral udvikling Vand: Neutral udvikling Støj: Monitoreres i 2017, men data foreligger endnu ikke 7
8 Udviklingen i Frederiksbergborgernes sundhed påvirkes både af de rammer og tilbud, som kommunen tilbyder, samt af nationale rammer og tiltag og den generelle samfundsudvikling nationalt og internationalt. Derfor skal der udvises varsomhed med at tage opfølgningen som udtryk for effekt af alle de indsatser, der planlægges som led i implementeringen af Sundhedspolitikken. Dette gælder især de mål, som sigter mod en generel forbedring af sundheden hos alle borgere. Opfølgningen kan derimod bruges til at prioritere indsatser i lyset af konkrete sundhedsudfordringer for Frederiksberg Kommunes borgere. I spørgeskemaundersøgelsen med ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommune var 51% enige eller meget enige i udsagnet: I min afdeling prioriterer vi at bruge data og viden som grundlag for at drøfte igangværende og fremtidige sundhedsindsatser for borgerne, mens 12% var uenige eller meget uenige. Tilsyneladende er der altså en del medarbejdere og ledere, som mener, at de allerede gør denne prioritering. Konklusioner og anbefalinger for en ny sundhedspolitik Sammenfatning af evalueringens hovedpointer Der er sket en styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse i Frederiksberg Kommune i de forløbne tre år. Der er ifølge ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommune kommet et større fokus på sundhed i de senere år, og hovedparten vurderer, at borgernes sundhed er vigtig for deres afdelings kerneopgave. Arbejdet med sundhedspolitikken har spillet en rolle i denne styrkelse. Samspillet mellem sundhedspolitikken og Frederiksbergstrategien bliver nævnt som et eksempel på dette. En vurdering af, om Frederiksberg er på vej mod målene i Sundhedspolitik , kan findes ved at se på sigtelinjerne i Sundhedspolitikken. De sigtelinjer, som det er muligt at følge op på, viser hovedsagelig en positiv tendens. Eksempelvis er middellevetiden steget; trivslen blandt folkeskoleelever i klasse er en anelse bedre end landsgennemsnittet; og andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at være fulde eller prøvet at ryge hash, er faldende. En undtagelse fra denne positive tendens er sigtelinjen vedrørende andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, hvor der ses en negativ udvikling. En fuld opfølgning på sigtelinjerne er mulig efter den 19. marts 2018, hvor Region Hovedstadens sundhedsprofil udkommer. Målt på, om der i de seneste tre år er blevet arbejdet konkret sundhedsfremmende og forebyggende i Frederiksberg Kommune, er Sundhedspolitik en succes. Resultatet af implementeringsstrategien har været 115 indsatser fordelt på tre års handleplaner. Der er høj grad af overensstemmelse mellem langt størstedelen af de 115 indsatser og nationale faglige anbefalinger for sundhedsfremme og forebyggelse. Procesevalueringen viser, at indsatser har størst sandsynlighed for at blive implementeret, når de er udviklet tæt på praksis, i tæt samarbejde med de organisationer, som er ansvarlig for implementeringen; når der er ledelsesmæssigt fokus; tilstrækkelige ressourcer; løbende opfølgning og når indsatsen giver mening i lyset af organisationernes kerneopgaver. En analyse af, hvilke metoder, der anvendes i de 115 indsatser, afslører, at der er en overvægt af indsatser, der skaber sundhedstilbud eller arbejder med tidlig opsporing af helbredsproblemer eller risikoadfærd hos borgere. Derimod er der relativt færre indsatser, der fokuserer på information og undervisning samt på at skabe sunde rammer for livet på Frederiksberg. Det vurderes, at der er et uudnyttet potentiale i at styrke indsatser for at skabe sunde rammer såkaldt strukturel forebyggelse. Det er en tilbagevendende udfordring i forbindelse med implementering af sundhed på tværs af kommunens fagudvalg og forvaltningsområder, at sikre prioritering af indsatser, som ikke umiddelbart støtter op om kerneopgaverne i andre fagudvalg og områder. Dette gælder især, hvis 8
9 indsatser er ressourcekrævende. Dette kommer i evalueringen bl.a. til udtryk som en relativ lav prioritering af tobaks- og alkoholforebyggelse. Der har fra første til tredje års handleplan været en udvikling hen i mod at beskrive færre indsatser i handleplanerne, med fokus på udviklingsprojekter og indsatser på tværs. Dette vurderes positivt, idet færre indsatser giver mulighed for større fokus i implementeringen og mulighed for strategisk at sætte ind, hvor der vil være størst effekt af styrket forebyggelsesindsats. Den konkrete beskrivelse af indsatsområder og mål i Sundhedspolitik har været afgørende styringsredskaber i implementeringen. Generelt vurderes det positivt, at Sundhedspolitik har haft de fire brede indsatsområder, snarere end at have risikofaktorer som for eksempel kost, rygning, alkohol og motion som overskrifter. Sigtelinjer i Sundhedspolitik har i de fleste tilfælde været for langt fra de 115 indsatser til at kunne bruges til effektmåling af indsatserne. Snarere har sigtelinjerne tjent som strategiske ambitioner for det sundhedsfremmende arbejde. Sigtelinjerne og opfølgningen på dem kan endvidere bruges til at prioritere indsatser i lyset af konkrete sundhedsudfordringer for Frederiksberg Kommunes borgere. Anbefalinger for en ny sundhedspolitik i Frederiksberg Kommune 1. At udvikle en sundhedspolitik med brede indsatsområder eller arenaer for forebyggelse og sundhedsfremme 2. At indsatsområder og mål skal være konkrete, meningsfulde og relevante på tværs af alle fagudvalg og for kommunens borgere 3. At anvende en implementeringsstrategi, hvor hvert fagudvalg vedtager egne handleplaner med henblik på ejerskab og forankring af indsatserne 4. At der ved implementeringen af en kommende sundhedspolitik lægges op til færre indsatser end i Sundhedspolitik med henblik på at sikre større fokus på implementeringen 5. At have opmærksomhed på at arbejde med alle de emner, hvor der er et stort kommunalt forebyggelsespotentiale også selvom disse emner ikke umiddelbart ligger tæt på kerneopgaven i de forskellige fagudvalg, for eksempel tobaks- og alkoholforebyggelse 6. At have opmærksomhed på at arbejde med alle de metoder, hvor der er et stort kommunalt forebyggelsespotentiale herunder særligt at styrke arbejdet med strukturelle tiltag, som skaber sunde rammer for borgernes liv 7. At opfatte mål og sigtelinjer som strategiske ambitioner, der skal angive retning. Mål og sigtelinjer vil kun i enkelte tilfælde egne sig til effektstyring af konkrete indsatser. 8. At viden om specifikke sundhedsudfordringer bruges til at prioritere indsatsområder og mål og til planlægning af konkrete indsatser 9
Sundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSundhedspolitik
Bilag 1 Sundhedspolitik 2019-2022 Vores sunde Frederiksberg Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte det skal også være Hovedstadens sunde hjerte. De seneste fire år har vi målrettet arbejdet mod at
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereSundhedspolitik 2015-2018
Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereKilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune
Bilag 3 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2017. Justeret november 2017. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereFlere borgere skal have en god mental sundhed Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab
Bilag 2 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2018. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i s Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDS POLITIK
SUNDHEDS POLITIK 2015-2018 Titel: Sundhedspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 2 2000 Frederiksberg Maj 2015 Illustrationer: Niels Villum Petersen Layout og grafisk produktion:
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK
SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 KONTAKT Send sikkert via sund.frederiksberg.dk/sundhedspolitik eller ring til os på 38 21 54 00. KOLOFON Titel: Sundhedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade
Læs mereIntroduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og
Læs mereSSU Temadag om sundhed
SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereGodkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik
Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Temadag med inspiration til at sætte forebyggelse på dagsorden i kommunen Forebyggelsen er kommet godt fra start i 2018 KL s sundhedskonference havde forebyggelse som hovedtema
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereKortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra
Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereKL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER
KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Forord JANUAR 2018 1 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER 2 Indledning KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Læs mereStatus: Afsluttes, Mål i Sundhedspolitik Indsats
Bilag 1 Oversigt over samtlige indsatser i de syv fagudvalgs handleplaner Børneudvalget Mål i Sundhedspolitik 2015-2018 Revitalisering af daginstitutionernes mad- og måltidspolitikker og kobling til den
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereOm folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed
Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereHjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK
Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes sundhedspolitik. S undhedspolitikken bygger videre og bedre
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereIDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER
IDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Indikatorer
Læs mereOrientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker
Sundheds- og Kulturudvalget Punkt 5. Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker 2018-037484 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereGodkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken
Punkt 5. Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken 2018-089964 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, udkast til ny sundhedspolitik
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereOpsamling på Handleplan for Sundhed og forebyggelse
Opsamling på Handleplan for Sundhed og forebyggelse 2014-17 Handleplanens formål Handleplan for Sundhed og Forebyggelse 2014-17 danner ramme om den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Hillerød
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereBilag 1. Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik
Bilag 1 Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik 2019-2022 1 KEND DIN BY INFORMATIONSKAMPAGNE Sundt byliv Sundhed for alle Vi opnår vore mål ved at give målrettet information
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER
Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk
Læs mere