Aktivitets- og Handlingsplan 2015 Elmelund Skov værksted

Transkript

1 Aktivitets- og splan 2015 Elmelund Skov værksted Præsentation af værkstedet Elmelund Skov værksted er et tilbud til eleven, der sætter pris på at bruge sin krop og arbejde ude året rundt. Vores produktion består primært af to kerneområder. Vi skal holde planterne og de øvrige områder i Elmelund Skoven, så de fremstår præsentable, inspirerende og i harmoni med omgivelserne. Vi skal hjælpe Natur og Miljø med at holde skolen præsentabel. Vi prioriterer det forpligtende arbejdsfællesskab, i hverdagen højt. Der vil året igennem være perioder, hvor værkstedets produktion har mere fokus på det tekniske aspekt af anlægsgartneri, i denne periode arbejder vi med opgaver i mængde beregning og tegningsforståelse mm. I det omfang de faste opgaver tillader det, vil vi være åbne for spændende projekter eller produktioner. Vi lægger op til samarbejde med malerværkstedet i arbejdet omkring, perspektiv tegning og tegning generelt. I Perioder hjælper vi skolens anlægsgartnerværksted med at løse opgaver. Det daglige arbejde følger årets gang og vil hovedsagligt være udearbejde. Eks. på opgaver: Græsslåning. Plante og beskære træer og buske. Lægning af fliser. Sætte højde med vaterpas. Pasning og vedligeholdelse af maskiner og redskaber til brug i det daglige arbejde. Værkstedet er en del af Servicegårdens Teamskole og indgår derfor også i forskellige fællesaktiviteter. Værkstedsundervisning At tilrettelæggelsen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen sikrer at elevens mødesituationer, der kan fremme hans/hendes teoretiske indsigt, lyst og motivation indenfor anlægsgartner, miljø og beslægtede områder. Vi vil, med udgangspunkt i den enkelte elev, værkstedets kerneopgaver og basisproduktion, koble undervisningen direkte i forlængelse af den praktiske produktion. Eks. på undervisning Introduktion, sikkerhedsarbejdet med redskaber, opmåling og tegning af områder forud for anlægsarbejde, tegningsforståelse og priskalkulation blomster og planters trivsel og behov. At eleven deltager aktivt del i undervisningen og at han/hun oplever at undervisningen er værdifuld. Værkstedsproduktion inkl. værkstedets basis produktionsmål. At den enkelte elev i produktionen oplever sig som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslærerne i kortere eller længere tid ikke er til stede. 1

2 Værkstedsproduktion inkl. værkstedets basisproduktion At den enkelte elev i produktionen oplever sig som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslærerne i kortere eller længere tid ikke er til stede. Værkstedets kerneopgaver (produktion), tilrettelægges så den enkelte elev deltager i flest mulige opgaveløsninger, opgaverne er beskrevet i perlerækken, hvori elevens aktuelle faglige kompetence niveau også fremgår. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og teoretisk undervisning, hvor undervisningen i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. Produktionen skal tilrettelægges så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver, som de ældste og mest erfarne elever delvist selvstændigt kan udføre, mens de samtidig virker som instruktører for nye og uerfarne elever. Rutinemæssige skal opgaver Dette kunne være: Plante træer, smøring og eftersyn af maskiner og redskaber, at kunne se hvis træer er ved at gå ud, eller er døde og bortskaffe dem. Plante nye træer i skoven. Efterse/tilse skovens træer. Rengøring af bilen, vi bruger som transport, 1 x ugentligt. Værkstedets kan opgaver Vi hjælper gerne Anlægsgartnerværkstedet, hvis de har for mange opgaver. Teamet har et mål om at videreudvikle Servicegården som et aktivitets, oplevelses- og læringssted. Vi vil derfor fortsat, i det omfang de øvrige skal opgaver tillader det, arbejde for at dette sker. Vi vil ligesom i år i langt højere grad profilere værkstedet og vores produkter på høst- og julemarkedet. Eleven oplever en glæde ved produktionen, lyst til at komme og være en del af fællesskabet. Eleven styrker sin selvtillid og udvikler sine kompetencer. Eleven tager ansvar og viser, at arbejdet bliver gjort, også uden direkte lærerinvolvering. Morgensamling Der er fælles morgenmad i grupperummet. De ansvarlige for morgentjansen sørger for at maden er hentet og bordet er dækket. Under spisningen drøftes forskellige emner. Det kan være aktuelle overskrifter, TV udsendelser, planlagte emner, eller hvad der ellers bliver bragt op. Der gives evt. informationer. Efter morgenmaden er der omklædning, hvorefter vi mødes på værkstedet, hvor der er gennemgang og fordeling af dagens opgaver. Ved hjælp af værkstedslæreren laver eleverne selvevaluering. Værkstedslæreren opfordrer eleverne til tage udgangspunkt i foregående dag og beder om eksempler på, hvad eleven oplever at have fået med sig fagligt fra dagen før. At eleven fokuserer på de gode oplevelser og ser en sammenhæng i arbejdet med produktionen og får mulighed for reflektere over egen læring. At eleven oplever sig som en del af et fællesskab 2

3 Perlerækken vedlagt. Kompetencetrinskema vedlagt. Praktik At flest mulige af Elmelund Skovens elever skal i praktik i forbindelse med deres ophold på værkstedet. I startsamtalen med eleven om uddannelses ønsker, orienteres om mulighederne for deltagelse i praktik. Som udgangspunkt, skal alle elever i 4 uges praktik i løbet af 1. halvår, og ligeledes i 4 uger i 2. halvår. Den sidste praktik skal være erhvervsrelateret. For elever som ikke er parate til en praktik, prøver vi at finde den bedste løsning, evt. kan en intern praktik være en mulighed. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan. Eleven skal så vidt muligt selv finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, dog kan det i særlige tilfælde være nødvendigt, at værkstedslæreren kontakter virksomheden for at informere nærmere om eleven. Forud for praktik gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb. Under praktikforløbet aflægger værkstedslæreren et besøg på praktikstedet, for at snakke med henholdsvis eleven og praktikværten. Uddybende evaluering af praktik skrives i forløbsplanen. Eleven gennemfører påbegyndt praktik, får en god oplevelse og opnår en afklaring i forhold til fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Kombinationsforløb At flest mulige af Elmelund Skovens elever skal i kombinationsforløb i forbindelse med deres ophold på værkstedet. Som udgangspunkt, skal alle elever i kombinationsforløb. I startsamtalen med eleven om uddannelsesønsker, orienteres om mulighederne for deltagelse i kombinationsforløb. Kombinationsforløbsudbuddene modtages fra Vejleder og i god tid motiveres eleverne til at deltage. Forud for kombinationsforløb gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb. Uddybende evaluering af kombinationsforløb skrives i forløbsplanen. Eleven gennemfører påbegyndt kombinationsforløb, får en god oplevelse og opnår en afklaring i forhold til fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. RKA Arbejdet med forløbsplanen og RKA er, at give eleverne mulighed for refleksion af handlinger og mål. At eleverne sætter sig mål for fremtiden, samt reflekterer over sin faglige, personlige og sociale udvikling på værkstedet. 3

4 Der planlægges kontinuerligt RKA samtaler i værkstedets kalender. Samtalerne tager udgangspunkt i de faglige, sociale og personlige kompetencer hvis eleven har brug for det, og hverdagen i øvrigt. Eleven udfylder RKA skema/forløbsplan, som er en løbende proces i de daglige rutiner på værkstedet. Eleverne arbejder dagligt med perlerækken, indenfor de udviklingsområder der er aftalt ved RKA samtalerne og evalueringerne, der arbejdes ud fra perlerækken med kompetenceniveau fra 1-5. På værkstedet evaluerer eleverne i fællesskab ugens udviklingsmål i forhold til RKA. Disse dage er skemalagt, og skal indgå naturligt som værkstedets øvrige opgaver. Ved elevens afslutning på værkstedet gennemgår vi forløbet, og udfylder i fællesskab kompetencebeviset. Eleven får overrakt sit kompetencebevis sidste dag på skolen. At tydeliggøre elevernes faglige, personlige og sociale mål, bruge fællesskabet til i en anerkendende kontekst, bevare fokus på disse mål. At RKA bliver et naturligt værktøj til at understøtte elevernes udvikling og fremme deres uddannelsesmål samt afklare realistiske erhvervsmuligheder. Forløbsplan, kompetencebevis og realkompetenceafklaring (eksempel på tekst i kompetencebevis). Forløbsplan At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af, hvornår og hvordan der skal sættes ind, for at opnå de bedste resultater. De løbende kommentarer skal afspejle hvordan opholdet på værkstedet og skolen forløber. Første dag byder værkstedslærer den nye elev velkommen og tager en snak om gensidige forventninger til det fremtidige samarbejde. Eleven vil modtage et regelsæt på skrift, som både eleven og værkstedslæreren underskriver. Indenfor de to første uger, skal værkstedslæreren sammen med den nye elev påbegynde forløbsplanen, ved udfyldelse af de fortrykte spørgsmål. Alternativt egne spørgsmål der til slut sammenfattes i et resumé. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned i forbindelse med elevsamtalen. Som udgangspunkt vil eleven være til stede når der skrives i forløbsplanen, løbende kommentarer vil blive gennemgået ved først kommende lejlighed. Den enkelte elev har til hver en tid, mulighed for at se og godkende, hvad der er skrevet. Afslutningssamtalen afholdes, når der er tale om planlagt udskrivning to uger før sidste dag eleven er på skolen. I samme forbindelse skrives der et kompetencebevis så dette ligger klar til udlevering, inden eleven forlader skolen. Kompetencebevis Plantning af træer, og vedligeholdelse af områder i skoven. Kan løse enkle opgaver indenfor havearbejde. Kan læse og forstå en arbejdstegning. Mængdeberegning. Lægning af fliser, sætning af højder og afretning af grus. Blomster og planters udvikling og pleje. Kendskab til maskiner og redskaber. Kan under vejledning foretage eftersyn og vedligehold af værkstedets maskiner og redskaber. Kan håndtere miljøfarlige stoffer såsom olier og benzin. Kan oplære ny elev. 4

5 Den enkelte elev oplever at forløbsplanen har værdi og bliver mere bevidst om hvad han/hun vil bruge produktionsskoleforløbet til. At andre kolleger, ved værkstedsskift mv., hurtigt danner sig et indtryk af eleven. Realkompetenceafklaring At sikre eleven udvikler sine faglige, sociale og personlige kompetencer i den tid han/hun er elev på skolen. At lærer og elev samt vejleder sammen, finder realistisk uddannelsesretning og niveau. Der sker en løbende opfølgning og dokumentation af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. er Inden for de første uger af opholdet på skolen, foretages indledende afklaring af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev. De elever som skal til samtale, introduceres til og får udleveret kompetenceskemaer/ perlerække og skal forberede sig til samtalen. Eleverne møder enkeltvis op på et aftalt tidspunkt og gennemgår i fællesskab med læreren besvarelserne, og læreren skriver dem ind i forløbsplanen sammen med kommentarer fra samtalen. Forsøgsvis tilbydes elever der ikke magter dette, en samtale på værkstedet og evt. fordelt over flere samtaler. Generelle og sociale kompetenceudviklingsmål skrives i forløbsplan, værkstedsfaglige mål ud fra perlerækken skrives i et særligt kompetencetrinsskema. Der arbejdes løbende med RKA og oftest formiddage, hvor Ralf sammen med de øvrige elever, løser faste opgaver på værkstedet. Den enkelte elev oplever og kan se, at der sker en udvikling. Elevens kompetencer beskrives på deres kompetencebevis. Der arbejdes som minimum med realkompetenceafklaring omkring den enkelte elev hver 3. måned. Undervisningsmiljø (det sociale og fysiske miljø på værkstedet indretning, ryddelighed, renlighed, udseende i forhold til elevgruppe og produktion, sikkerhed og energi). Undervisningsmiljø (det sociale og fysiske miljø på værkstedet indretning, ryddelighed, renlighed, udseende i forhold til elevgruppe og produktion, sikkerhed og energi). Værkstedet skal være et trygt, inspirerende, rart og udviklende sted at være. Et værksted hvor man har lyst til at komme og på en aktiv og positiv måde, være med til at præge både det sociale og fysiske miljø. Den enkelte elev får en naturlig interesse i at tænke i sikkerhed, energi og miljø, også udenfor skolen. er Alle elever der starter på værkstedet, får ved først kommende lejlighed en samtale med værkstedslæreren. Med udgangspunkt i og afledt af Elmelund Skov, skabes en dialog om værdien af et forpligtende arbejdsfællesskab. Støtte og accept af vores forskellighed frem for mobning, det hensigtsmæssige i et ordentligt sprogbrug, samt gensidige forventninger i forhold til indgåede aftaler. Der vil løbende være fokus på disse punkter. Den enkelte elev skal ses. Der skal fra dagens start være en kontakt. Se hinanden direkte i øjnene, signalér eller sig f.eks.; god morgen dejligt at se du er her eller godt du kom. Vi samles på værkstedet kl hvor vi gør status over formiddagens produktion. Dagen afsluttes samme sted med oprydning og afrunding. 5

6 Ved afslutning af dagen giver vi som noget naturligt hånd, ser hinanden i øjnene og siger tak for i dag. Alle deltager i rengøring og øvrige forpligtelser, som vi har på Servicegården. Det sikres bl.a. ved hjælp af perlerækken, at den enkelte elev er instrueret i hvordan, disse opgaver skal løses. For at mindske tvivlen om alle tager del i dette, har vi et meget overskueligt skema hvor det fremgår, hvem der har taget hvilke opgaver og hvornår. Vi vil løbende holde hinanden fast på vigtigheden af at vores toiletter, baderum, grupperum og værksted fremstår rene, inspirerende og præsentable. Året igennem vil vi planlægge arrangementer og besøg på relevante virksomheder. Dels for at vi styrke interessen for det rent faglige, og dels for at styrke det sociale liv på værkstedet. Energi og miljø er for os alfa og omega, både i tanke og handling. Emnet diskuteres løbende. Der er fokus på området i disse år, og vi vil benytte dette som ekstra motivation til at nå de mål vi har sat. Sikkerhed tænkes ind i det daglige arbejde. Instruktion i korrekt brug/anvendelse af maskiner og redskaber foregår i direkte forbindelse med elevens brug af disse. Se i øvrigt perlerækken. Den gode grundstemning skal være toneangivende i det daglige arbejde. Hver elev udfylder 1 gang årligt Undervisningsmiljøvurderingsskema. At eleven føler og giver udtryk for, at det har været rart og udbytterigt at være på værkstedet. At både eleven og vi kan se der har været en fremgang, både personligt, socialt og fagligt. At vi har undgået ulykker og at energiforbruget ikke er stigende. Resultatet af Undervisningsmiljøvurderingsskemaet viser, at en overvejende del af eleverne er godt tilfredse med undervisningsmiljøet på værkstedet. Sundhed At den enkelte elevs sundhedstilstand forbedres, og at eleven gennem sit ophold på værkstedet får en øget bevidsthed om, hvad sundhed kan betyde for ens livskvalitet. Vi har i dagligdagen fokus på sund livsstil via kost, motion og hensigtsmæssig adfærd og døgnrytme. Vi starter dagen med et næringsrigt måltid hvor der tilbydes grovboller, rugbrød, ost, tykmælk, mysli og mælk. Alle elever har mulighed for at spise varieret og sund mad i "Hestestalden". Hver torsdag eftermiddag har vi 1 times motion på programmet. Alt efter årstid er der mulighed for at spille forskellige boldspil, eller deltage i gå/løbeture. Derudover giver deltagelse i de fleste af værkstedets opgaveløsninger både masser af frisk luft og motion. Vi har ligeledes fokus på forskellige former for misbrug, hensigtsmæssig adfærd, sex/kærlighed og vigtigheden af en fornuftig døgnrytme. Emnerne tages op efter behov. Det være ved morgenbordet, men oftest i forbindelse med løsning af en arbejdsopgave i mindre grupper. At eleven og vi kan se og mærke en forandring, der kommer til udtryk i en i form af større energi overskud i hverdagen. 6

7 Ugeskema og årsplan for værkstedet. Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Ligeledes skal det være muligt at tilrettelægge sin tid ud fra, hvilke arrangementer eleven skal deltage i på skolen, i årets løb. Årskalender udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets arrangementer. Kalenderen hænger i grupperummet. Ugeskemaet udfyldes af værkstedslærer og gennemgås ved ugens start. Hænger ligeledes i grupperum. Eleven er velorienteret om hvad der skal ske på værkstedet/skolen. Hygiejne Elevernes personlige hygiejne, håndhygiejne, grupperum, køleskab, toiletter, håndvaske samt generel hygiejne : Eleven kan redegøre for og rutinemæssigt anvende metoder og forholdsregler i forbindelse med opretholdelse af god hygiejne i det praktiske arbejde. At eleven kan redegøre for hygiejne i forhold til spisesalen : Undervisningen omfatter viden om hygiejnens indflydelse på den personlige sundhed, her forstået som balancen mellem fysiske og psykiske behov. 1) fysiske behov som sund kost, frisk luft, renlighed, motion. 2) psykiske behov som tryghed, menneskeligt samvær, kommunikation, kreativitet. Det lægges især vægt på, at eleverne får forståelse for hvordan egen personlige hygiejne har betydning. At eleven forstår og kan redegøre for hygiejnebegrebets betydning for personlig hygiejne og produktionshygiejne og dels, at eleven på baggrund af denne viden kan arbejde hygiejnisk i sit daglige arbejde. 7