Rigtig mand til jobbet
|
|
- Kristian Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer der er blandt en del af hærens officerer. I den mellemliggende periode, mellem denne skrivelse og ovenstående artikel, har gruppen af officerer (de 53) bevidst været mere eller mindre passive, hvor intentionen har været at lade effekterne af artiklen manifestere sig og herunder give systemet tid til at acceptere det faktum, at der er behov for en kulturændring. I kølvandet på artiklen er gruppen af støtter øget til over 350 mand (primært PL (premierløjtnanter) og KN(kaptajner)), men primærgruppen for den videre proces er fortsat de 53. Formålet med skrivelsen er alene, at danne grundlag for videre drøftelse i en mindre gruppe med CH/HOK (chef HOK)eller en af ham udpeget arbejdsgruppe. Der er desuden sket en delvis udvidelse af gruppen, idet OL (oberstløjtnant) Anders Mærkedahl Pedersen/ CH I/LG (chef??)og BG (brigadegeneral) Michael Lollesgaard / CH/1BDE (chef 1. Brigade) har indgået et samarbejde med gruppen for at sikre bred balance i analysen. Denne skrivelse vil tage udgangspunkt i rigtig mand til jobbet, hvor emnerne overordnet er 1. opgør med klippekortordningen, 2. udvælgelse af profiler, 3. sammensætning af enheder, 4. tilbage til de hårde befalinger med opgaven i centrum og 5. længere tid i de operative funktioner. Desuden er et emne til videre debat, kommunikation, men dette vil ikke blive behandlet her, idet gruppen ser dette problem åbenlyst og dermed nemt at imødegå. Opgør med klippekortordningen: Der er ubalance i hærens tyngde, hvor der ikke leves op til forsvarets ledelsesgrundlag der beskriver opgaven i centrum. Der er efter vores overbevisning for meget fokus på officerens karriereklip frem for de soldater han/hun har under kommando, herunder enhedens evne til at kæmpe. Problemet i vores øjne er, at der er for mange eksempler på de vigtigste lederposter, på de lavere niveauer som for eksempel kompagnichef og dels bataljonschef, ikke har kunnet løse opgaven tilfredsstillende. Dette faktum skal gennemskues i forhold til hvordan rette profil findes til disse funktioner, herunder skal hæren væk fra kulturen hvor vejen til toppen går gennem KC og BTNCH. Hvad er det der gør, at disse førere ikke løser opgaven godt nok, når de, for de flestes vedkommende, har klaret både VUT I (videregående officersuddannelse i Hæren 1) og for nogens vedkommende OFU(Operations og Føringsuddannelse) og VUT II (videregående officersuddannelse i Hæren 2) med gode resultater, samt vist gode analytiske evner i stabe? Det der, efter vores mening, gør forskellen imellem den gode og den knap så gode fører, er forholdet til mandskabet og evnen til at lede under pres. Dette bliver ikke, og skal ikke, testes på hverken VUT-I/L eller VUT-II/L. For at ændre på denne setting er det vigtigt at kigge på måden vores karrieresystem er sat sammen, hvor bestemte stillinger er en forudsætning for at avancere i systemet. Dels befales bogligt stærke analytikere uden empati, og evne til at møde soldaterne på deres
2 niveau, til operativ tjeneste, og dels tvinges stærke førere og rollemodeller til stabstjeneste som forudsætning for operativ tjeneste, med forestillingen om dette styrker evnen til føring. Udfordringen i begge eksempler er, at den enkeltes styrker ikke kommer i spil, herunder at bedste mand til jobbet ikke er i fokus. Vi anerkender, at nogle få kan det hele, men ikke nok, hvilket stiller krav til princippet om tyngde. Her skal der ses på mulighederne for to vertikale karrierespor nemlig et operativt og et stabs spor. Disse spor skal ikke være udtryk for en ny klippekortordning, men mere et udtryk for erkendelse af at styrker bringes rettidigt i spil til fordel for alle. Groft, unuanceret og firkantet skitseret kunne et typisk operativt karrierespor se således ud: DF NK/KMP VUT I/LD KC BTN/FPT/LÆ/HKS/HOK OFU/VUT II/LD STCH BTNCH HOK/HKS/FAK. (Delingsfører næstkommanderende i kompagni Videreuddannelse kompagnichef tjeneste i bataljon, personeltjeneste HOK etc videreuddannelse 2 stabschef bataljonschef HOK, Forsvarsakademiet etc) Et typisk stabsspor for den analytisk stærke officer der ikke nødvendigvis har evnen til at føre og lede personel direkte, kunne se således ud: DF NK/KMP VUT I/LD BTN/ST FE/HOK/FAK VUT II/LD BDE/DIV FKO. (delingsfører - næstkommanderende i kompagni videreuddannelse stabstjeneste i bataljon - FE, HOK, Forsvarsakademiet videreuddannelse 2 brigade/divisionstjeneste forsvarskommandoen) De to spor skal ikke være entydige, og der skal være profiler fra det ene i det andet og omvendt for at sikre bredde i løsningerne på alle niveauer, dog ikke cheffunktionerne. Hovedpointen er således, at man ikke presser folk ud i stillinger, de ikke har de bedste forudsætninger for, og samtidig ikke begrænser deres mulighed for at avancere hvis evnerne er tilstede for at gøre fyldest på de højere niveauer. Samtidig bør man give de naturlige ledere og førere muligheden for at føre, lede og undervise, og der præge/motivere soldaterne. Og er evnerne ikke til stede for at begå sig på de højere niveauer, skal yderligere avancement ikke iværksættes. Udvælgelse af profiler: I direkte sammenhæng med ovenstående er der efter vores overbevisning behov for en drøftelse af, hvordan profiler udvælges til hhv. operative- og administrative funktioner. Grundlaget for drøftelsen skal grundlæggende være de gode og dårlige eksempler fra nær fortid forankret i Afghanistan-missionen, hvor der især ses på UAFDCH- og BTNCH (underafdelingschefer/kompagnichefer og bataljonschefer/kampgruppechefer) niveauet. Gruppen har i udgangspunktet ikke indsigt i hvordan de enkelte er udvalgt, men ønsker klarlæggelse af dette, for at kunne gennemskue hvorvidt der er et mønster i forhold til især de eksempler, hvor der har været udpeget rigtig mand til jobbet. Det vigtigste er skabelse af bevidsthed om hvordan og herunder hvem, der udpeger / udpeges til de enkelte funktioner. Der skal skabes klarhed og sammenhæng i triaden, hvor der, set på BTN-niveauet(Bataljonsniveauet), skal ses på udpegelsen af udstikkere (funktion der udpeger de enkelte ledere til tjeneste i fx Afghanistan) og BTNCH (bataljonschef) for igen, at sikre udpegelsen af den rette profil til eks. UAFDCH (underafdelings/kompagnichef). Vi tror på, at hvis der skabes en reel kultur, hvor opgaven er i centrum og herunder at eks. udstikker, har relevant erfaring og ved, hvad der skal til
3 for at bestride funktionerne, vil hæren mindske fejlplacering i cheffunktionerne bredt i organisationen. Der skal skabes en gennemskuelig proces, hvor der er klare retningslinjer for, hvad der skal til for at kunne bestride en cheffunktion. Her skal der vægtes evnen som rollemodel og mandskabsforståelse/empati frem for bedømmelser, idet bedømmelser desværre ikke altid er retvisende direkte imod hvad, der kræves som chef. Rollemodellen er kendetegnet ved at have evnen til at samle folk omkring sig, motivere dem og herunder fastholde dem. Der skal desuden være vilje til at udskifte i CH-funktionerne (Chef-funktionerne), hvis pågældende ikke har evnerne til at løse opgaven. (Der kan her skeles til 360 graders evaluering, med tyngde til de underordnedes mening ). Sammensætning af enheder: De for os åbenlyse eksempler på succesfulde enheder, hvor evnen til at kæmpe har været åbenlyst større end gennemsnittet, er der hvor cheferne har været gode ledere. Her har der været balance mellem analytiske evner der sikre kloge taktiske løsninger og krigeren, der får soldaterne med sig, hvilket har skabt en stærk korpsånd som igen har skabt fastholdelse, herunder fastholdt erfaringerne. Profiler som disse er en forudsætning for at sætte holdet, idet de tiltrækker de gode soldater men også har indsigt til at argumentere for forflyttelse eller evt. fyring af de soldater, der er fejlplaceret. Tyngden for BDE / HOK (brigade/hok)er således at sætte hovedet på enheden og herfra bemyndige triaden BTNCH (batalionschef) UAFDCH (underafdelingschef) FPT (forsvarets personel Tjeneste) til at enkadrere (opstille?)enheden. Her skal chefen på de enkelte niveauer have tyngden ud fra opfattelsen af, at hvis det er rigtig mand på jobbet, er der tillid til pågældendes evne og helhedsopfattelse. Systemet skal rykkes i en retning, hvor der arbejdes i bredden frem for i dybden. Her tænkes på den personelansvarliges vilje til at indhente oplysninger om den enkelte soldat før denne evt. ansættes. Der er gode eksempler på UAFD/CH (underafdelingschef/chef) opsøger relationer for at få oplysninger, herunder direkte anbefalinger før placering af soldater i deres enheder. Dette ses i høj grad som en erfaring der skal adapteres når chefniveauet udpeges, hvor det skal prioriteres at få bredt grundlag forud for beslutning. Her bør der ses på opbakningen til den enkelte fra tidligere sideordnede såvel som underordnede, for at sikre pågældende har evner til solidt samarbejde og har folkets opbakning. Ovenstående stiller desuden store krav til udstikker, der skal udvælges ud fra erfaringer set i forhold til den gruppe han skal udstikke, her eks. afgået succesfuld UAFDCH (underafdelingschef) med operativ erfaring til at udstikke PL/KN (premierløjtnanter/kaptajner) i kamptropperne m.v. Tilbage til befalet tjeneste med opgaven i centrum: I forbindelse med de mange tiltag der er gjort gennem de seneste år, for at sikre geografisk stabilitet og en nemmere hverdag på hjemmefronten for os officerer, har vi som personelgruppe desværre også været en del af problemet med den rigtige mand til jobbet.
4 Mange af os har for eksempel modsat os tjeneste ved eks. kampskolen og HOK, der for mange sjællændere geografisk ikke ligger hensigtsmæssigt. På dette punkt er vi nødt til at gribe i egen barm, og i fremtiden være villige til tage til andre landsdele, for at sikre en hensigtsmæssig sammensætning ved de forskellige skoler og tjenestesteder. Det skal ikke være et mål i sig selv, men der skal være vilje til at tage jobbet, hvis det er netop der, den enkelte gør mest fyldest. For at sikre den bemanding der er bedst for forsvaret og udviklingen af vores virksomhed, må udstikkerene (dem der placerer officererne i deres karriereforløb FPT-folk?)og personellet indarbejde dette i karriereplanlægningen og specielt de meget stærke officerer, der er i det vertikale karriereforløb bør komme ud i bredden og være med til at sikre den fortsatte udvikling. Tid i funktionen: Det er nødvendigt at chefer for stående enheder sidder i funktionen i ca. 3 år. Det er helt afgørende for stabiliteten, kvaliteten og den gensidige tillid i både uddannelsen af enheder og den enkelte soldat, at cheferne er nogen som ikke bare kommer og går. De tre år er blot en rettesnor, hvor det væsentlige er at der er sammenhæng med den periode enheden er i, i forhold til uddannelse og missioner. Det er essentielt, at en KC(kompagnichef) og BTNCH(batalionschef) er længe nok i sin funktion til, dels at kunne planlægge sit virke som chef, sine øvelser og FØRUDD (føreruddannelse), og dels for at kunne præge sine undergivne, implementere diverse ledelsesdirektiver og holdninger, gennemføre sine planlagte aktiviteter, fulgt op med kontrol og videreudvikling af undergivne og enheder. Hvis cheferne kun er i funktionen i en kortere periode, vil effekten slet ikke have samme kvalitet, som hvis chefen selv er med til at implementere/gennemføre de elementer/tiltag, som chefen har sat i gang. Således kan KC og BTNCH forsatte også følge, vejlede, kontrollere, og bedømme den pågældende chef. Såfremt KC/BTNCH ikke lykkes i sin funktion, kan denne blive vejledt i denne rigtige retning. Således vil både enheden og chefen udvikles og resultatet øges markant. Det er nødvendigt, at der forholdsvist hurtigt, vurderes om den pågældende chef er den rigtige mand til jobbet, således han enten kan blive dirigeret den rigtige vej eller fjernes helt fra funktionen. Hvis det via kontrol/trykprøvning af KC/BTNCH (under øvelser, diverse forhold, mm), viser sig at den pågældende KC/BTNCH ikke i tilstrækkelig grad kan løfte sin funktion, skal han udskiftes både for enheden, Forsvaret og dennes egen skyld. På denne måde får enhederne, Forsvaret og den enkelte chef mest muligt kvalitet ud af deres KC/BTNCH, og Forsvaret sikre sig på denne måde i sidste ende, at det er de rigtige chefer der udsendes i skarpe missioner. En chefperiode må aldrig bare være et hak i klippekortet for hurtigst muligt at komme videre op ad rangstien, men skal derimod altid have tyngde i enhedens evne til at kæmpe. Herfra og frem:
5 Gruppen vil fra nu, til vi bliver indkaldt til møde, bruge tiden på at konkretisere yderligere, herunder se på historik bagud for at sikre de bedste eksempler på ovenstående påstande. Gruppen vil desuden udpege en endnu mindre debatgruppe (fire til seks mand), med mest mulig bredde i tilgange til ovenstående. Gruppen ser til gengælde en styrke i, at HOK selv bringer deres forståelse til bordet, hvor der ses på muligheder set fra oven. Vi ser frem til en god og konstruktiv dialog så hæren kommer styrket videre herfra.
Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereForsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI
FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Faget. Bevogtningsdelingsfører
Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Faget Bevogtningsdelingsfører Udarbejdet af: HVS/UDV/AG KBU MA 254467 PL Pia Kristine Hjort MA 336089 KN Peter Hartvig Andersen Dato og år: DEC 2016 Side 1 af 18 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereSøværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS)
1. Baggrund: Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) Med afsæt i forsvarsministerens underskrift af Charter for flere kvinder i ledelse og Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mereBilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereTaktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF)
Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 12 Taktisk kursus for officerer af reserven (TAKKUR RESOF) Formål 1. At give eleven viden om og forståelse for panserinfanterikompagniet
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereFORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ
FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,
Læs mereKompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for civil chefstilling på øverste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Civil chefstilling på øverste 1 ledelsesniveau. Funktionsniveau C400 og C300. Eksempler på funktionsbetegnelser
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereHærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007
Læs merePixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere
Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereJob- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Læs mereFORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006
Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereEt erhvervsinitiativ for veteraner
Et erhvervsinitiativ for veteraner VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereHærens Kommunikationspolitik
2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef
Læs mereSÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR
OPBYG EN PRIORITERINGSKULTUR Side1 1 SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR Det er muligt at reducere antallet af mennesker der bliver ramt af stress, som følge af at de arbejder mere end, der er godt
Læs mereSelvevalueringsrapport 2011
Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereTANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde
TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereChristen er soldat og veteran
anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets understøttelse
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereLÆRINGSPLAN. For. Modulet. Næstkommanderende Underafdeling, Marinehjemmeværnet
LÆRINGSPLAN For Modulet Næstkommanderende Underafdeling, Marinehjemmeværnet Udarbejdet af: HVS-MHS3 Dato og år: Juni 2018 Side 1 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse 2 Beskrivelse
Læs mereReferat af landstalsmandsmøde afholdt ved Forsvarskommandoen 13. marts 2013
Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Forsvarskommandoen 13. marts 2013 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning
Læs mereFKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN
FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereDEN GODE ARBEJDSPLADS 1
DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling
Læs mereKommissorium for HORSENS ALLIANCEN
14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forsvarets ledelsesgrundlag Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forsvarets Ledelsesgrundlag God ledelse
Læs mereET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER
ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereKompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereTil: Se fordelingsliste. Emne: Kommissorium for Veteranforum.
Til: Se fordelingsliste Emne: Kommissorium for Veteranforum. 1. BAGGRUND Som følge af ny organisation indenfor koncernen ændres Veteranforum. Samarbejdet med de frivillige og faglige organisationer videreføres
Læs merePassion for ledelse it s all about people
Passion for ledelse it s all about people Danske bioanalytikere Lederforum 21. Marts 2018 Hotel Vejlefjord Alfred Josefsen www.alfred.as Alfred Josefsen, mdl. af Ledelseskommissionen Ledelseskonsulent,
Læs mereVINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP
8 VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP HVAD SKAL DER TIL FOR AT TOPPRÆSTERE? Som sportsudøver er du sikkert så passioneret, at du bruger rigtig mange timer om ugen på at forbedre dig. Du
Læs mereUddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder
Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?
Læs mereSTATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.
Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes
Læs mereFLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole
FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE sergentskole MAR 2019 1. Indledning sergentuddannelse (GSU) gennemføres ved sergentskole (FSGS) som en kursusopdelt uddannelse under så stor anvendelse af blended
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereUdviklingen. skal fortsætte
Udviklingen skal fortsætte Formand Bent Clausen synes, at JBU er en moderne organisation, der kører i den rigtige retning, og det vil han arbejde for at videreføre. Han mener, at der stadig er brug for
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereDe 10 datingfælder og hvordan du undgår dem
De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer
Læs mereINFANTERIKURSUS II - OFFENSIV
INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs merek r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m
kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereLederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:
Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor
Læs mereResultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt
Resultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt Følgende evaluering er udført via Googles spørgeskemaformular. Indledningsvis stilles generelle spørgsmål om IT, og efterfølgende fokuserer spørgsmålene
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereStatutter for Kammeratstøtteordningen KSO
Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Bilag: Bestemmelser for økonomistyring og regler for refusion af afholdte udlæg. Grundlag KSO er oprettet i 2001 som en alternativ kontaktmulighed for soldater,
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereUndersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen
Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereSkanderborg Kommune. Ledelsesevaluering Direktionsrapport
Skanderborg Kommune Ledelsesevaluering 2018 Direktionsrapport OVERBLIK - Total Jeg er en god leder 4 3 5 2 6 1 Meget uenig 7 Meget enig () () () () Niveauet er ikke tilfredsstillende. Der bør ske forbedringer.
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereKOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ
KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det
Læs mereDatagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,
Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen
Læs mereVIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN
VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.
Læs mereBilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereMINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereEt samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder
Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereUNDERSTØT BORGERNES INITIATIV
UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV Holbæk Kommune vil være borgernes samarbejdspartner, fordi samarbejde styrker både medborgerskab, fælleskab og skaber bedre løsninger og dermed en bedre kommune. Vi skal
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereKvalitet i opgaveløsningen
Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders
Læs mere