Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Transkript

1 Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

2 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler. Den 03 bedst dokumenterede risikofaktor for brug af hash og andre illegale stoffer er således brug af alkohol og tobak. (Sundhedsstyrelsen 2005) Narkoen ud af byen Projektet er en forebyggende indsats mod de åriges brug af illegale rusmidler Sundhedsstyrelsen søsatte 1. maj 2004 modelkommuneprojektet, Narkoen ud af byen der trækker på nøglepersoner fra blandt andet folkeskolen, ungdomsuddannelserne, fritids- og foreningslivet, festmiljøet og det sociale område. Ballerup Kommune deltager sammen med 13 andre kommuner landet over. Projektet er i Ballerup forankret i det eksisterende SSP-samarbejde. Grundtanken i Narkoen ud af byen er, at vi når længst med forebyggelsen, når vi arbejder på tværs. Derfor er der her iværksat 10 delprojekter i de miljøer, hvor børn og unge færdes, og hvor scenen bliver sat for deres brug af rusmidler. Det betyder, at alle relevante, lokale kræfter engageres i et helhedsorienteret og forpligtende samarbejde. Målet er at nedsætte tilgængeligheden af de illegale stoffer, begrænse de unges brug af stoffer og de problemer, der knytter sig hertil. Kampen mod narko Narkoen ud af byen er et projekt under Sundhedsstyrelsen, der er iværksat som et led i regeringens handlingsplan Kampen mod narko. Projektet skal udvikle en målrettet forebyggelse i 14 udvalgte kommuner, én fra hvert amt. Hver kommune får 1 million kroner til hele projektperioden frem til 30. april Modelkommunerne Ballerup Bornholm Hillerød Holstebro Kolding Køge Nakskov Randers Slagelse Svendborg Sønderborg Varde Viborg Aars Forebyggelse og oplysning på tværs er nøgleord i projektet. Evalueringen af Narkoen ud af byen skal give input til, hvordan det systematiske samarbejde kan fungere i fremtiden. Det er erfaringer, alle kommuner kan drage nytte af i arbejdet med unge og stoffer.

3 04 Undersøgelser viser en sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug blandt unge, en stigning i hashrygning blandt stadigt yngre og en mere udtalt risikovillighed i forhold til at eksperimentere med de såkaldte feststoffer i de unges festmiljøer. (Fra: Unge, rusmidler og senmodernitet ) 05 Ballerup Kommune kortlagt Er narkotikaproblemet større i Ballerup end i andre kommuner? Nej. Kommunen er inviteret til at deltage i projektet på baggrund af sin størrelse og de erfaringer om forebyggende samarbejde på unge-området, der allerede eksisterer her. Som afsæt for den lokale indsats er der udarbejdet en rapport, der kortlægger de unges brug og opfattelse af stoffer. Rapporten konkluderer blandt andet at: det eksperimenterende forbrug af stoffer blandt unge synes at være en smule mindre end på landsplan hash er det mest udbredte illegale stof. En mindre andel (9 %) har et aktuelt forbrug de unges holdning til hashrygning er liberal, og alkoholforbruget er som i resten af landet stort de unge mener, det er nemt at skaffe stoffer. Cirka 2 ud af 3 unge ved, hvor stofferne kan skaffes (Kortlægningsrapport, april 2005) De unge blev spurgt Brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge i Ballerup Kommune er kortlagt af et konsulentfirma på baggrund af fokusgruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge. Denne har en forholdsvis lav besvarelsesprocent, men projektgruppen vurderer, at resultaterne aftegner nogle tendenser, som projektets indsatser kan orienteres imod.

4 06 Læs om status på delprojekterne på under NUB 07 De 10 delprojekter 1 Rusmiddelpolitik udvikles med og for de unge. Den består bl.a. af retningslinjer for forældresamarbejde, holdninger, regler og rådgivning. Målet er, at uddannelsesinstitutioner, klubber og foreninger formulerer egne handlingsplaner, der afspejler de ungdomspolitiske målsætninger i kommunen. 2 Politiet etablerer kontakt med restauratører og andre nøglepersoner i de unges festmiljøer. Målet er et koordineret samarbejde med det kommercielle og ikke-kommercielle festmiljø eksempelvis festarrrangører på ungdomsuddannelserne for at begrænse tilgængeligheden af rusmidler. 3 Folkeskolen Undervisningsmaterialet Tackling, der sætter spot på sundhed, livsstil og rusmidler, indgår efter en testperiode i skolernes årsplaner for 7. klassetrin 2006/2007. Der udarbejdes desuden en model for forældretemamøder om unge og stoffer. 4 Ung til ung Som et pilotprojekt inviteres en gruppe af årige fra ungdomsklubber og ungdomsskolen til at blive klædt på som holdningsagenter. Kurset afholdes som weekendtur med faglige og metodiske input. Målet er på sigt gennem ung til ung -metoder at ændre de unges generelle accept af stoffer i festkulturen. 5 Ungdomsuddannelserne følger op på folkeskolernes indsats, dels ved at sætte ungdomskultur og rusmidler på skemaet, dels ved at formulere handlingsplaner i forbindelse med en rusmiddelpolitik. 8 Tilbud til pårørende Pårørende til unge med stofproblemer føler sig ofte magtesløse over for deres børns stofmisbrug. Den tværfaglige rådgivning vejleder også denne gruppe, og det skal overordnet gøres lettere for forældre at navigere mellem de offentlige støttetilbud. 9 Kurser for fagpersoner Medarbejdere, der dagligt arbejder med unge i målgruppen, inviteres til fagspecifikke kurser om unge og stoffer. Oplægsholdere fortæller om tendenserne på rusmiddelscenen og sætter fokus stoffernes virkning og betydning i en eksperimenterende ungdomskultur. Jf. punkt 3 om Folkeskolen LST-Gruppen Kontrolgruppen Cigaretter Alkohol Marijuana Alle 3 Om undervisningsmaterialet Tackling Effekt af Life Skills Training, som undervisningsmaterialet Tackling bygger på. Diagrammet viser andelen af elever med ugentligt forbrug af tobak/alkohol/cannabis i en gruppe, der har modtaget denne undervisning (indsatsgruppe), og i en gruppe, der ikke har (kontrolgruppe). 6 år efter basisundersøgelse (efter Botvin et al, 1995). Kilde: Sundhedsstyrelsen Rådgivning for unge Flere unge efterlyser anonym rådgivning, der er let at gå til. Derfor uddannes kommunens opsøgende medarbejdere på gadeplan til at rådgive om stofproblemer. Det sker i samarbejde med det nuværende arbejde på kommunens Støtte- og Aktivitetscenter. 7 Rådgivning for fagpersoner Der etableres en tværfaglig rådgivningsgruppe med konsultation to gange månedligt. Her kan fagpersoner få hjælp til at tackle situationer, hvor der er bekymring om, at en ung har problemer med stoffer. 10 Opsøgende indsats i boligområder Der iværksættes et mindre pilotprojekt om unge med stofproblemer i et afgrænset boligområde i kommunen. Sundhed til kommunerne Fra 2007 får kommunerne som et led i strukturreformen ansvaret for nye opgaver på sundhedsområdet herunder forebyggelse af stofmisbrug. Narkoen ud af byen skal samle erfaringer om effektive metoder og bidrage til at ruste landets kommuner til at løfte opgaven med rusmiddelforebyggelse blandt unge.

5 Kontakt Læs mere om det landsdækkende projekt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside se under forebyggelse/ narkotika om stoffer og behandlingstilbud på og om Narkoen ud af byen i Ballerup Kommune på under NUB Har du spørgsmål Kontakt projektsekretariatet for Narkoen ud af byen i Ballerup Kommune Ballerup Rådhus Hold-an Vej Ballerup Projektleder Erik Vestergaard eve@balk.dk Projektmedarbejder Stine Fredensborg fre@balk.dk Telefon: Narkoen ud af byen / Udgivet af SSP / Ballerup Kommune december 2005 / Oplag: stk. / Design: crawackad / Tryk: Grefta Tryk A/S / Foto: