SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE

Transkript

1 SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISSN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Ny Carlsberg Glyptotek, København. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

3 Sygehusfødsler og fødeafdelingernes størrelse Udviklingen i antallet af fødeafdelinger og antallet af fødte pr. fødested i de sidste 25 år I nærværende nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen præsenteres udviklingen i antallet af sygehuse, der har en fødeafdeling, og antallet af fødte børn pr. sygehus. Oplysningerne stammer fra Fødselsregisteret i Sundhedsstyrelsen. Fra og med 1982 blev oplysning om, på hvilket sygehus, fødslerne fandt sted, en del af fødselsregistreringen. Forinden blev det blot registreret, om fødslerne fandt sted på sygehus, fødeklinik eller hjemme. De fleste børn fødes på sygehus 99,1 pct. i 2005 Dødfødte, perinatal dødelighed og lav apgar score viser forholdsvist små udsving fra Udviklingen i dødelighed og lav apgar score er påvirket af forhold hos mor og barn Fødeafdelingernes størrelse og udfaldet af fødslen afhænger af visitationspraksis Tabel 1 viser, hvor mange børn der er blevet født henholdsvis på sygehus og uden for sygehus i perioden Tabellen viser, at langt de fleste børn fødes på sygehus. I perioden har andelen været stigende til 99,1 pct. i I 1982 kom 97,4 pct. af alle fødte børn til verden på et sygehus. Tabel 2 viser hvor mange børn, der blev født på sygehus i perioden Af tabellen fremgår det desuden, hvor mange levende- og dødfødte, der fødtes på sygehus, og hvor mange af de levendefødte, der har lav apgar score (< 7) ved fødslen. Endvidere er den perinatale dødelighed opgjort, dvs. summen af dødfødte og levendefødte, der dør indenfor 1 uge efter fødslen. Der er forholdvist små udving hvad angår dødfødte, apgar score og perinatal dødelighed over årene For disse udvalgte nøgletal, som medvirker til at beskrive fødslens kvalitet, udgør i 2005 dødfødte 0,5 pct. af alle fødsler, børn med lav apgarscore 0,7 pct. af alle levendefødte og den perinatale dødelighed 0,7 pct. af alle fødte. Stabiliteten i de præsenterede nøgletal er bemærkelsesværdig, og indikerer at de påvirkes af mange andre faktorer end alene organisering. Herunder forhold omkring mor og barn bl.a. af genetisk karakter samt for moder også forhold af adfærdsmæssig karakter, fx rygning og kost. Set i et internationalt perspektiv ligger Danmark fint placeret målt på spædbørnsdødelighed, der kan opfattes som en indikator, der giver udtryk for kvaliteten af fødselsbehandlingen samt den mere generelle sundhedstilstand i landet og kvaliteten af sundhedsvæsnet som sådan. Det er kompliceret at afdække sammenhænge mellem en fødeafdelings størrelse og udfaldet af fødslerne, da resultat af fødsler i høj grad afhænger af afdeligens optageområde og visitationspraksis. Således vil små afdelinger kunne mønstre lav dødelighed, fordi komplicerede risikograviditeter visiteres til større specialafdelinger, som dermed vil have en højere dødelighed. Et dybere kendskab til sammenhænge kræver studie af standardpopulationer, således at sammenligning af forskellige sygehuse sker på et ensartet grundlag. I tabel 7 er gruppen af lavrisikofødende kvinder derfor analyseret for betydning af fødeafdelingens størrelse. Markant stigning i det gennemsnitlige antal fødte pr. fødeafdeling Opgjort for hele landet kan det konkluderes, at det gennemsnitlige antal fødte pr. fødeafdeling er steget markant fra 1982 til Fra 716 til fødte pr. fødeafdeling, svarende til 171 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

4 Figur 1 illustrerer fødeafdelingernes gennemsnitlige størrelse målt på fødsler og nøgletal i forhold til fødslerne, nemlig dødfødte, perinatal dødelighed samt levendefødte med lav apgar score på under 7. Perinatal dødelighed er faldet fra 0,8-0,9 pct. i og 90-erne, til 0,7 pct. i første halvdel af 2000-tallet I perioden observeres som nævnt forholdsvist små udsving i dødfødte, perinatal dødelighed og børn født med lav apgar score. Der er tale om små tal, hvor små antalsmæssige udsving kan få stor betydning, men den perinatale dødelighed synes alligevel at have flyttet sig fra et niveau på 0,8 0,9 pct. i gennem 1980-erne og det meste af 1990-erne til 0,7 pct. i første halvdel af 2000-tallet. Forekomsten af dødfødte synes ligeledes at svinge omkring et lavere niveau i slutningen af perioden. Figur Dødfødte, perintal dødelighed, levendefødte med lav apgar score samt gennemsnitligt antal fødte pr. fødeafdeling , ,8 0, Antal fødte ,6 0,5 0,4 pct. 0, ,2 0, Gns. antal fødte pr. afd. (venstre akse) Dødfødte (højre akse) Perinatal dødelighed (højre akse) Apgar score < 7 (højre akse) 0 Anm.: Perinatal dødelighed er summen af dødfødte og levendefødte, der dør inden en uge efter fødsel udregnet som andel i procent af alle fødte. Dødfødte er opgjort i pct. af alle fødte. Apgarscore < 7 udtrykker børn med lav apgarscore i pct. af alle levendefødte. Ingen tegn på forskelle i udfaldet af fødslerne mellem fødeafdelinger af forskellig størrelse Den tilsvarende opgørelse for gruppen af ukomplicerede fødsler viser ingen tydelige forskelle i udfaldet af fødslerne, dvs. at for en sammenlignelig gruppe af fødende kvinder viser fødeafdelingens størrelse ingen forskelle i forhold til dødelighed og lav apgarscore. I tabel 7 er dødelighed, lav apgarscore samt alvorlige bristninger vist for fødeafdelinger af varierende størrelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

5 Tabel 1 Børn født på eller uden for sygehus Alle fødte (antal) Børn født på sygehus (antal) Børn født på sygehus (pct.) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

6 Tabel 2 Børn født på sygehus fordelt på levende- og dødfødte, perinatal dødelighed og lav apgarscore Alle sygehuse. Alle sygehusfødte Dødfødte Levendefødte Dødfødte og levendefødte der dør inden 1 uge Levendefødte med lav apgarscore under 7 Dødfødte Dødfødte og levendefødte der dør inden 1 uge Levendefødte med lav apgarscore under 7 Antal børn Pct ,5 0,9 0, ,5 0,9 0, ,4 0,8 0, ,4 0,8 0, ,4 0,8 0, ,5 0,9 0, ,5 0,9 0, ,5 0,9 0, ,5 0,8 0, ,5 0,8 0, ,5 0,8 0, ,5 0,8 0, ,4 0,8 0, ,5 0,8 0, ,5 0,8 0, ,6 0,9 0, ,6 0,8 0, ,5 0,7 0, ,4 0,7 0, ,5 0,7 0, ,4 0,6 0, ,4 0,7 0, ,5 0,8 0, ,4 0,7 0,7 Anm.: Perinatal dødelighed opgøres som dødfødte plus levendefødte, som dør indenfor 1 uge efter fødslen, i pct. af alle fødsler. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

7 Sygehusfødsler opgjort efter fødeafdelingernes størrelse Færre børn fødes på de små fødesteder Mange flere børn fødes på de store fødeafdelinger Faldende antal fødeafdelinger mere end en halvering fra 72 til 33 fødesteder Varierende gennemsnitligt antal fødsler på tværs af regioner For hvert enkelt år er optalt, hvor mange fødte børn, der var på de forskellige sygehuse. Sygehusene er herefter inddelt i intervaller alt efter, hvor mange fødte, der var de pågældende år. I figur 2 og i tabel 3 ses udviklingen i antal fødte fordelt efter fødeafdelingernes størrelse. Her ses det, at i 1980-erne blev knap 17 pct. af alle børn født på fødesteder, som havde under 500 fødsler. Denne andel er i 2005 faldet til 537 ud af fødte, det vil sige under 1 pct. De store fødesteder, det vil sige eller flere fødte pr. år, står for en gradvist større andel af alle fødsler. I 1982 blev af alle børn født på et fødested, som havde mere end 3000 fødsler. I 2005 blev mere end børn født på de store fødesteder, heraf mere end fødte på fødesteder med mere end fødte. I takt med at flere børn fødes på store fødeafdelinger falder det samlede antal fødeafdelinger, samtidig med at det gennemsnitlige antal fødte stiger pr. afdeling. Tabel 4 viser en stigning i det gennemsnitlige antal fødte fra omkring 700 til mere end børn pr. afdeling. Det stigende antal fødende pr. afdeling afspejles i det faldende antal afdelinger, som er faldet fra 72 i 1982 til 33 i I 2006 er tallet faldet yderligere, idet Frederikshavn og Fredericia lukkede deres fødeafdelinger. Særlig i Region Syddanmark observeres et relativt kraftigt fald i antal fødesteder siden Det stigende antal fødsler pr. fødeafdeling dækker over en vis variation mellem regionerne. I 2005 havde fødeafdelingerne i Region Hovedstaden i gennemsnit fødte pr. afdeling som landets højeste gennemsnit, og Region Nordjylland fødte i gennemsnit pr. afdeling som landets laveste. Det er i Region Midtjylland, at den største relative vækst kan findes fra 1982 til 2005 er det gennemsnitlige antal fødsler pr. fødeafdeling steget mere end 200 pct. til fødsler i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

8 Figur 2 Procentvis fordeling af de sygehusfødte fordelt efter fødeafdelingernes størrelse % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% < Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

9 Tabel 3 Børn født på sygehus fordelt efter fødeafdelingernes størrelse Fødeafdelingernes størrelse (fødte pr. år) < I alt Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

10 Tabel 4 Gennemsnitligt antal fødte pr. fødeafdeling fordelt på regioner Gennemsnitligt antal fødte pr. fødeafdeling Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

11 Tabel 5 Antal fødeafdelinger fordelt på regioner Antal sygehuse med fødeafdeling Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

12 Tabel 6a Antal fødte på sygehuse i Region Hovedstaden Rigshospitalet Hvidovre Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Hørsholm Frederikssund Helsingør Sygehuset Øresund Bornholm Tabel 6a (fortsat) Rigshospitalet Hvidovre Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Hørsholm Frederikssund Helsingør Sygehuset Øresund Bornholm Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

13 Tabel 6b Antal fødte på sygehuse i Region Sjælland Roskilde Køge Holbæk Slagelse Kalundborg Ringsted Nykøbing Sj Næstved Nykøbing F Fakse Nakskov Stege Tabel 6b (fortsat) Roskilde Køge Holbæk Slagelse Kalundborg Ringsted Nykøbing Sj Næstved Nykøbing F Fakse Nakskov Stege Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

14 Tabel 6c Antal fødte på sygehuse i Region Syddanmark Svendborg Odense Nyborg Faaborg Middelfart Rudkøbing Ærøskøbing Bogense Assens Sønderborg Haderslev Tønder Aabenraa Esbjerg Varde Grindsted Brørup Fredericia Kolding Vejle Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

15 Tabel 6c (fortsat) Svendborg Odense Nyborg Faaborg Middelfart Rudkøbing Ærøskøbing Bogense Assens Sønderborg Haderslev Tønder Aabenraa Esbjerg Varde Grindsted Brørup Fredericia Kolding Vejle Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

16 Tabel 6d Antal fødte på sygehuse i Region Midtjylland Holstebro Herning Tarm Ringkøbing Lemvig Silkeborg Århus Randers Skanderborg Odder Horsens Grenå Ørsted Ebeltoft Samsø Skejby Viborg Skive Kjellerup Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

17 Tabel 6d (fortsat) Holstebro Herning Tarm Ringkøbing Lemvig Silkeborg Århus Randers Skanderborg Odder Horsens Grenå Ørsted Ebeltoft Samsø Skejby Viborg Skive Kjellerup Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

18 Tabel 6e Antal fødte på sygehuse i Region Nordjylland Nykøbing-Thisted Aalborg Vendsyssel Hobro Farsø Dronninglund Frederikshavn Brovst Nibe Terndrup Skagen Tabel 6e (fortsat) Nykøbing-Thisted Aalborg Vendsyssel Hobro Farsø Dronninglund Frederikshavn Brovst Nibe Terndrup Skagen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

19 Ukomplicerede fødsler lavrisisko førstegangsfødende Førstegangsfødende kvinde, barn i hovedstilling født til tiden Ingen tegn på forskelle i udfaldet af fødslerne mellem fødeafdelinger af forskellig størrelse I tabel 7 analyseres en særlig gruppe af fødende kvinder, nemlig den gruppe, som alt andet lige burde forløbe ukompliceret, uafhængig af hvor fødslen finder sted. Gruppen er beskrevet i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007:1, og kan betegnes som lavrisiko førstegangsfødende. Gruppen karakteriseres som førstegangsfødende, der føder et barn i hovedstilling til tiden. Mor er normalvægtig og ikke-ryger. Udover de tre centrale mål: Dødfødsler, perinatal dødelighed og børn med lav apgarscore, medtages i denne tabel alvorlige bristninger, som endnu et centralt kvalitetsmål. Opgørelsen viser, at der ikke er tydelige forskelle i udfaldet af fødslen afhængig af fødestedernes størrelse for så vidt angår dødelighedsmålene. Det skal samtidig også understreges, at tallene for dødfødsler og perinatal dødelighed er meget små og forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Imidlertid tegner der sig et anderledes mønster i udviklingen i andel børn med lav apgarscore og andel fødsler med alvorlige bristninger. Tallene viser, at de små fødeafdelinger i første del af perioden har lavere andele bristninger og lav apgarscore end de store sygehuse. Ud fra tallene ser det dog ud til at denne udvikling vender, og i slutningen af perioden er det de store sygehuse, som har mindre andele med lav apgarscore og bristninger. Det skal nævnes, at de små fødeafdelinger i slutningen af perioden kun tegner sig for ca. 10 pct. af alle fødsler. Henvendelse: Steen Rasmussen, Tlf , sra@sst dk Næste offentliggørelse: Fødsler 2006 forventes offentliggjort marts 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar

20 Tabel 7 Lavrisikofødsler på sygehus fordelt på dødfødte, perinatal dødelighed, alvorlige bristninger og lav apgarscore Fødeafdelingernes størrelse < Pct. Pct. Pct. Dødfødte Dødfødte og levende-fødte der dør inden 1 uge Alvorlige bristninger Levende-fødte med lav apgarscore under 7 Dødfødte Dødfødte og levende-fødte der dør inden 1 uge Alvorlige bristninger Levende-fødte med lav apgarscore under 7 Dødfødte Dødfødte og levende-fødte der dør inden 1 uge Alvorlige bristninger Levende-fødte med lav apgarscore under ,2 0,3 4,0 0,5 0,2 0,3 5,0 0,8 0,2 0,4 5,3 1, ,1 0,3 4,4 0,9 0,2 0,3 5,5 0,8 0,1 0,2 5,5 0, ,1 0,1 4,7 0,8 0,2 0,2 5,5 0,8 0,2 0,3 5,8 0, ,1 0,1 6,0 0,4 0,2 0,3 6,1 0,8 0,0 0,1 5,4 0, ,0 0,0 5,8 0,4 0,1 0,2 6,0 0,7 0,1 0,2 5,9 0, ,1 0,1 4,6 0,6 0,1 0,1 5,5 0,8 0,1 0,2 5,6 0, ,1 0,2 5,1 1,0 0,1 0,2 5,0 0,8 0,1 0,2 5,5 0, ,0 0,0 5,8 1,0 0,1 0,2 5,7 0,8 0,1 0,1 5,6 0, ,0 0,0 6,9 1,5 0,1 0,1 6,5 0,6 0,1 0,2 5,3 0,5 Anm.: Lavrisiko fødsler er defineret som førstegangsfødende kvinder, hvor barnet fødes i hovedstilling til tiden, og hvor mor er normalvægtig og ikke-ryger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 11. Nr. 3, februar