MISDANNELSESREGISTERET *

Transkript

1 MISDANNELSESREGISTERET * Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner, der beskæftiger sig med statistik på sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Med tilladelse fra NRK. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

3 Misdannelsesregisteret * Statistik for perioden 1994 til 2006* Tallene for år 2006 er foreløbige Hermed præsenterer Sundhedsstyrelsen en opgørelse over fund af misdannelser hos nyfødte. Statistikken medtager misdannelser fundet på barnet i dets første leveår, hvilket betyder, at en eventuel misdannelse fundet efter det første leveår ved indlæggelse eller ambulant besøg på sygehuset ikke er medtaget. Perioden, der dækkes er fra 1994 til 2006, hvor opgørelsen for den pågældende periode er baseret på udtræk fra Misdannelsesregisteret. Misdannelsesregisteret er dannet på baggrund af indberetninger til Landspatientregisteret. Tallene for 2006 er foreløbige (markeret med *). I de tilfælde hvor tallene for 2006 er gengivet vil det være uden nærmere kommentarer. Nedenfor er angivet udviklingen i andelen af levendefødte med misdannelser. Figur 1. Andelen af levendefødte med misdannelser, samt 95% konfidensinterval, og gennemsnitlig andel misdannede børn for perioden ,5 5,3 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3, Andel med misdannelser Nedre konfidensgrænse Øvre konfidensgrænse Gns. andel med misdannelser i hele perioden Anmærkning: Den gennemsnitlige andel i figur 1. er beregnet som et vægtet gennemsnit for perioden Tallene for de sidste fire år ligger over gennemsnittet for perioden Som det ses af figur 1 er det især i de seneste år, at andelen af levendefødte børn med misdannelser ligger signifikant over gennemsnittet for perioden. Kun i 1994, 1997 og 1998 ligger andelen signifikant under gennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 10. Nr. 13, september

4 Ny opgørelsesmetode for misdannelser Siden sidste opgørelse af misdannelser blandt levendefødte børn, er der sket en ændring i metoden hvormed data udtrækkes fra Landspatientregisteret. I det tidligere notat (2006:6) var henvisningsdiagnoser medtaget, hvilket betød, at børn, der eksempelvis blev henvist til undersøgelse grundet en mistanke også blev medtaget, selvom en nærmere undersøgelse viste at der blot var tale om en mistanke. Ved den nuværende opgørelsesmetode medtages kun de børn, hvor misdannelserne er bekræftet. Endvidere er der i denne udgave af Nye tal ikke kun medtaget antal observerede misdannelser for bestemte kategorier, men også antal unikke børn i disse kategorier. Tallene i nærværende publikation er derfor ikke direkte sammenlignelige med den tidligere udgave af Nye tal omhandlende misdannelser, da opgørelsesmetoden som nævnt er forskellig. Vanskeligt at sammenligne data over tid Udgivelser fra tidligere år er ikke direkte sammenlignelige da indberetningerne i de senere år er blevet mere omfattende. Det er intentionen, at gøre de historiske tal kompatible på sigt. Endvidere er fund af misdannelser på fostre ved hjælp af ultralyd med efterfølgende abort ikke medtaget, og derfor indgår disse observationer ikke i statistikken. Tabel 1. Antal levendefødte med misdannelser i perioden *, antal pr levendefødte Kategori Fødte med mindst to misdannelser Fødte med én misdannelse Fødte med misdannelse 1994 Antal Pr ,1 30,7 41, Antal Pr ,8 30,8 43, Antal Pr ,2 31,5 43, Antal Pr ,6 30,8 42, Antal Pr ,1 29,8 41, Antal Pr ,4 32,6 45, Antal Pr ,5 32,5 45, Antal Pr ,6 33,2 45, Antal Pr ,7 33,4 47, Antal Pr ,9 33,2 47, Antal Pr ,2 35,5 48, Antal Pr ,7 36,8 50,4 2006* Antal Pr ,9 33,2 44,0 Mindre vækst i antallet af børn født med misdannelser i slutningen af den observerede periode Tabel 1 viser antal observerede børn med misdannelser og forekomsten pr levendefødte børn. I perioden 1994 til 2005 er antallet af børn med misdannelser på mellem 42 og 51 for hver levendefødte. Det faktiske antal børn med misdannelser ligger i intervallet omkring til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

5 3.200 børn. Fra 1999 og frem ser vi en stigning hvert år med undtagelse af 1999 til 2000 og 2002 til 2004, hvor der var et mindre fald når der ses på børn med misdannelser for hver levendefødte. Ses perioden 1994 til 2005 under ét har stigningen i det faktiske antal været på lidt over 10 procent, mens stigningen i antallet af misdannede børn pr levendefødte er på knap 20 procent. Flest børn med én misdannelse Flest misdannede børn pr levendefødte i år 2005 I hele den observerede periode er der blandt misdannede børn flest med én misdannelse, mens antallet af børn født med mindst to misdannelser udgør omkring 1/3 af det samlede antal misdannede børn. Den største stigning har været at finde i antal børn med mere end én misdannelse, hvor der i 2005 er knap 37 børn med misdannelser pr levendefødte. Antallet af børn med mindst to misdannelser er i 2005 på godt 14 pr levendefødte. Kun i 2002 og 2003 har tallet for sidstnævnte kategori været højere, nemlig lidt over 14 børn. Ser vi på forekomsten pr levendefødte er frekvensen steget med lidt over 19 pct. fra 1994 til 2005 for børn med én misdannelse, mens det samme tal for børn med to misdannelser og derover er steget med knap 21 pct. i samme periode. Antallet af misdannede børn pr levendefødte i 2005 er på lidt over 50, hvilket er det højeste tal i den observerede periode. Tabel 2 Antal børn med misdannelser fordelt på køn, antal pr levendefødte drenge- og pigebørn * Drenge Piger 1994 Antal Pr ,0 39, Antal Pr ,1 40, Antal Pr ,2 40, Antal Pr ,0 37, Antal Pr ,3 38, Antal Pr ,6 39, Antal Pr ,1 39, Antal Pr ,5 40, Antal Pr ,9 42, Antal Pr ,9 40, Antal Pr ,3 43, Antal Pr ,5 44,1 2006* Antal Pr ,6 37,1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

6 Flere drengebørn født med misdannelser i forhold til piger Tabel 2. viser, at antallet af drengebørn med misdannelser blandt levendefødte er større end antallet af pigebørn. For den givne periode ses det, at der skiftevis er tale om stigninger og fald alt efter hvilke år der kigges på. I år 2005 er der knap drengebørn med misdannelser, hvor samme tal for pigebørn er på Det største antal misdannede drenge var at finde i år 2005, mens samme tal for piger toppede i år Der fødes flest drenge med misdannelser og forskellen på antallet af piger og drenge er imellem 250 og 450 pr. år, hvor den største forskel observeres i år Forskellen mellem drenge og piger født med misdannelser underbygges når der ses på antallet pr levendefødte børn opdelt på køn. Den procentuelle forskel ligger imellem 12 og 30 pct. i perioden 1994 og De største procentvise forskelle imellem drenge og piger er at finde i 1999 og 2003, hvor forskellen er på godt 30 procent, mens de mindste forskelle er at finde i de tidlige år af den observerede periode. I figur 2. og 3. nedenfor er angivet udviklingen i andelen af levendefødte med misdannelser fordelt på køn. Figur 2. Andelen af levendefødte drenge med misdannelser, samt 95% konfidensinterval, og gennemsnitlig andel misdannede drengebørn for perioden ,8 5,6 5,4 5,2 5 4,8 4,6 4,4 4, Andel med misdannelser Nedre konfidensgrænse Øvre konfidensgrænse Gns. andel med misdannelser i hele perioden Anmærkning: Den gennemsnitlige andel i figur 2. er beregnet som et vægtet gennemsnit for perioden Andelen af drengebørn født med misdannelser ligger over gennemsnittet i år 2003, 2004 og 2005 Som det ses af figur 2. så ligger de sidste tre år over gennemsnittet for hele perioden. I periodens første fem år ligger andelen under gennemsnittet, mens andelene for årene 1999 frem til 2002 ikke er signifikant forskellige fra gennemsnittet. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

7 Figur 3. Andelen af levendefødte piger med misdannelser, samt 95% konfidensinterval, og gennemsnitlig andel misdannede pigebørn for perioden ,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3, Andel med misdannelser Nedre konfidensgrænse Øvre konfidensgrænse Gns. andel med misdannelser i hele perioden Anmærkning: Den gennemsnitlige andel i figur 3. er beregnet som et vægtet gennemsnit for perioden Stigning i andelen af misdannede piger i år 2004 og 2005 Som det ses af figur 3. så ligger andelen af piger født med misdannelser over gennemsnittet for år 2004 og 2005, mens andelen kun for 1997 lå signifikant under gennemsnittet. I de resterende år er der ikke væsentlig forskel imellem periodens gennemsnit og de enkelte andele. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

8 Tabel 3 Antal registrerede misdannelser fordelt på overordnede misdannelseskategorier og køn * Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt i fordøjelsesorganer Ganespalte og læbespalte i knogler og muskler i kredsløbsorganer i kønsorganer i nervesystemet i urinveje i åndedrætsorganer i øje, øre, ansigt og på hals * Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt i fordøjelsesorganer Ganespalte og læbespalte i knogler og muskler i kredsløbsorganer i kønsorganer i nervesystemet i urinveje i åndedrætsorganer i øje, øre, ansigt og på hals Anmærkning: Et levendefødt barn er talt med flere gange, hvis barnet har mere end én misdannelse. Endvidere kan et barn indgå mere end en gang i samme misdannelseskategori, såfremt kategorien har flere koder og hvis et barn har mere end én diagnose i samme kategori. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

9 Væsentligt flere drenge har misdannelser i kønsorganer og urinveje end piger Som det ses af ovenstående tabel 3, så er der flest tilfælde i kategorien for medfødte misdannelser i kredsløbsorganer, knogler og muskler både for drenge og piger. En væsentlig forklarende faktor for forskellen imellem antal misdannelser hos drenge- og pigebørn, er misdannelser i kønsorganer og urinveje. Observationer for misdannede kønsorganer er langt højere blandt drenge end for piger. Også antal drengebørn med misdannede urinveje er højere. I andre kategorier er der også forskelle at observere, men ikke i samme grad som de to førnævnte kategorier. Det er vigtigt at understrege, at tallet i den ovenstående tabel ikke angiver unikke børn i hver af kategorierne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

10 Tabel 4 Samlet antal registrerede misdannelser fordelt på overordnede misdannelseskategorier * I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct , , , , , , ,2 i fordøjelsesorganer 310 7, , , , , , ,7 Ganespalte og læbespalte 213 5, , , , , , ,9 i knogler og muskler , , , , , , ,6 i kredsløbsorganer , , , , , , ,0 i kønsorganer 282 6, , , , , , ,7 i nervesystemet 191 4, , , , , , ,8 i urinveje 203 4, , , , , , ,6 i åndedrætsorganer 106 2, ,2 95 2,2 93 2,2 92 2, , ,8 i øje, øre, ansigt og på hals 184 4, , , , , , ,6 Antal observerede misdannelser i alt , , , , , , , * I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct. I alt Pct , , , , , ,1 i fordøjelsesorganer 278 6, , , , , ,5 Ganespalte og læbespalte 228 5, , , , , ,5 i knogler og muskler , , , , , ,8 i kredsløbsorganer , , , , , ,4 i kønsorganer 380 8, , , , , ,7 i nervesystemet 165 3, , , , , ,7 i urinveje 256 5, , , , , ,1 i åndedrætsorganer 142 3, , , , , ,7 i øje, øre, ansigt og på hals 161 3, , , , , ,4 Antal observerede misdannelser i alt , , , , , ,0 Anmærkning: Et levendefødt barn er talt med flere gange, hvis barnet har mere end én misdannelse. Endvidere kan et barn indgå mere end en gang i samme misdannelseskategori, såfremt kategorien har flere koder og hvis et barn har mere end én diagnose i samme kategori. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

11 Hyppigst forekommende misdannelser er i knogler, muskler og kredsløbsorganer I tabel 4 er samtlige registrerede misdannelser fordelt på hovedgrupperne for forskellige misdannelser angivet. En akkumulering af de enkelte hovedgrupper for hvert år angiver ikke det samlede antal unikke børn med misdannelser, men det samlede antal observerede misdannelser på levendefødte. Endvidere er andelen med misdannelser inden for hver kategori angivet. Som det ses af tabellen er langt de fleste misdannelser at finde i kategorien for knogler, muskler og kredsløbsorganer. Det totale antal observerede misdannelser i den observerede periode har været præget af både stigninger og fald. I de sidste år af perioden har der udelukkende været stigninger i antallet og i 2005 var der registrerede misdannelser. I kategorien misdannelser i kredsløbsorganer ses det, at andelen har ligget imellem 23 og 26 over perioden. Ser vi på tendensen i kategorien for misdannelser i knogler og muskler har andelen ligget imellem 32 og 34. Niveauet for år 2006 ventes at være det samme som i år 2005 når den fuldstændige opgørelse er tilgængelig. Tabel 5 Hjertemisdannelser fordelt på hovedgrupper * * I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt i hjerte i kredsløbsorganer i perifere kar af aortaog mitralklapper af hjertekamre af hjerteskillevæg af pulmonal- og trikuspidalklap i store arterier i store vener Antal observerede hjertemisdannelser i alt Anmærkning: Et levendefødt barn er talt med flere gange, hvis barnet har mere end én misdannelse. Endvidere kan et barn indgå mere end en gang i samme misdannelseskategori, såfremt kategorien har flere koder og hvis et barn har mere end én diagnose i samme kategori. Antallet af hjertemisdannelser i alt i perioden 1994 til 2005 ligger gennemsnitligt på godt tilfælde om året I tabel 5 ses der udelukkende på misdannelser i kredsløbsorganer fordelt på ni hovedgrupper. De ni hovedgrupper er yderligere underopdelt på specifikke diagnoser, men dog ikke medtaget i nærværende opgørelse. Som det ses ligger tallet for misdannelser i denne kategori i gennemsnit på omkring tilfælde i den observerede periode. De største udsving i forhold til gennemsnittet er i 1995, 1996, 1997 og De fleste observationer er at finde i kategorien for misdannelser i hjerteskillevæg, hvilket gør sig gældende i hele perioden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

12 Ikke nogen entydig udvikling i perioden I den observerede periode har der været både stigninger og fald at se inden for de forskellige hjertemisdannelseskategorier. Tabel 6 Antal børn med hjertemisdannelser i perioden * * Antal (unikke) børn i alt med hjertemisdannelser Antal (unikke) børn med hjertemisdannelser pr levendefødte 9,6 10,8 10,7 10,6 9,8 9,2 10,5 10,2 10,1 10,9 10,8 10,9 9,6 Anmærkning: Et levendefødt barn er kun talt med én gang, hvis vedkommende har en hjertemisdannelse. Det totale antal i tabel 5 og tabel 6 er ikke direkte sammenlignelige. Antallet af børn med hjertemisdannelser er stabilt Tabel 6 angiver antallet af unikke børn, der har fået konstateret en hjertemisdannelse. Som det ses af tabellen svinger tallet fra år til år. Hvor der i 1995 var 752 børn med hjertemisdannelser det højeste antal i perioden var der 612 misdannede børn i 1999, som det laveste antal i perioden. Flere af børnene har i de enkelte år altså mere end én kredsløbsmisdannelse. En anden kategori der udgør en betydelig del af de samlede antal misdannelser, er medfødte misdannelser i knogler og muskler. I tabellen nedenfor er udviklingen for disse angivet over tid. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

13 Tabel 7 Misdannelser i knogler og muskler fordelt på hovedgrupper * * I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Andre former for mangelfuld vækst af knogle og brusk af knogler i kranie og ansigt Mangelfuld udvikling af ekstremiteter Mangelfuld udvikling af overekstremiteter Mangelfuld udvikling af underekstremiteter Mangelfuld vækst af knogle og brusk i rørknogler og rygsøjle af knogler i fod i hofte i knogler i muskler i rygsøjle Overtallige fingre og tæer Sammenvoksning af fingre og tæer Antal observerede misdannelser i knogler og muskler i alt Anmærkning: Et levendefødt barn er talt med flere gange hvis barnet har mere end én misdannelse. Endvidere kan et barn indgå mere end en gang i samme misdannelseskategori, såfremt kategorien har flere koder og hvis et barn har mere end én diagnose i samme kategori. Misdannelser i knogler og muskler har været stigende i de første fem år Tabel 7 viser misdannelser i knogler og muskler. Antallet af konstaterede misdannelser i denne kategori har været svingende, mens der fra 2000 frem til år 2005 har været en stigning i samtlige år, på nær 2003, hvor der var et mindre fald. De fleste børn er at finde i kategorien for misdannelser i hofte og fod. Tilsammen udgør de to undergrupper lidt over halvdelen af det samlede antal observationer i denne kategori af misdannelser. Antallet af børn med misdannelser i hofte har i starten af perioden været faldende, mens det ligger jævnt omkring 400 fra 1998 og frem. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september

14 Tabel 8 Antal børn med misdannelser i knogler og muskler i perioden * Antal (unikke) børn i alt med misdannelser i knogler og muskler Antal (unikke) børn med misdannelser pr levendefødte * ,9 18,5 17,6 16,8 17,5 19,4 17,7 18,7 19,4 19,0 19,7 20,3 16,4 Anmærkning: Et levendefødt barn er kun talt med én gang, hvis vedkommende har én eller flere misdannelser i knogler eller muskler. Det totale antal i tabel 7 og tabel 8 er ikke direkte sammenlignelige. I ovenstående tabel ses det, at der i perioden 1994 til 2005 er et svingende antal børn med misdannelser i knogler og muskler. Tallene ligger omkring til børn pr. år. Det højeste antal er at finde i 2005 på børn. Antallet af børn pr levendefødte er også størst i 2005, nemlig på 20,3. Henvendelse Zubair Butt Hussain, Tlf.: , zbh@sst.dk Næste offentliggørelse: Misdannelsesregisteret 2007 forventes offentliggjort ultimo 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. gang 11. Nr. 13, september