ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid Kendelse af 25. maj 2012 (J.nr ) Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabslovens 151 og 152. (Piya Mukherjee, Marianne Fog Jørgensen og Steen Mejer). Ved skrivelse af 23. november 2011 har A på egne vegne og på vegne af de øvrige bestyrelsesmedlemmer i K1 A/S og K2 A/S klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelser af 4. november 2011 har pålagt hvert af bestyrelsesmedlemmerne en afgift for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter for perioden 1. maj 2010 til 30. april Sagens omstændigheder: I anledning af klagen har Erhvervsstyrelsen i en redegørelse af 9. februar 2012 om sagens faktiske omstændigheder oplyst: Sagens faktiske omstændigheder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagde den 4. november 2011 hvert bestyrelsesmedlem i K1 A/S og K2 A/S en afgift på kr. som følge af, at årsrapporterne for de to virksomheder var blevet indsendt for sent. Årsrapporterne for K1 A/S og K2 A/S skulle være styrelsen i hænde senest den 30. september Den 6. oktober 2011 afsendte styrelsen et påkravsbrev til hver af de to virksomheders registrerede adresser med anmodning om at indsende årsrapporterne, så disse var modtaget hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 18. oktober Det fremgik af påkravsbrevene, at hvis årsrapporterne ikke var modtaget hos styrelsen senest den 18. oktober 2011, ville hvert ledelsesmedlem blive pålagt en afgift, når årsrapporterne blev modtaget i styrelsen. Styrelsen modtog årsrapporterne for K1 A/S og K2 A/S den 3. november På grund af, at årsrapporterne blev modtaget efter fristens udløb i henhold til fristen i styrelsens påkravsbreve af 6. oktober 2011 og efter påbegyndelsen af den 2. måned efter indsendelsesfristens udløb, blev hvert ledelsesmedlem i de to virksomheder pålagt en afgift på kr. A har i brev af 23. november 2011 anmodet Erhvervsankenævnet om at fritage alle ledelsesmedlemmerne for de pålagte afgifter.

2 - 2 - I klageskrivelsen af 23. november 2012 har A anført: Klage over pålagt afgift. På vegne af K2 A/S,... og K1 A/S,.. tillader jeg mig hermed at klage over den pålagte afgift på kr. 2000, som hvert bestyrelsesmedlem i de to bestyrelser er blevet pålagt. Hvorfor blev årsrapporten forsinket? Indledningsvis vil jeg kort orienter om årsagen til forsinkelsen. Vores selskaber har B[bank] som pengeinstitut og de er som bekendt gået konkurs. Vores engagement/aftale med dem udløb ultimo september 2011 og vi havde derfor kontaktet dem først i september for at få en ny aftale på plads. Banken anmodede om at få mødet udskudt til efter månedens udgang, da der var forhandlinger i gang om frasalg, og man vidste ikke hvad vores situation ville blive i den forbindelse. Vores revisor C [revisionsvirksomhed] i D [by] mente at der skulle en påtegning i regnskabet om den manglende sikkerhed for virksomhedens fortsatte drift grundet den manglende engagementsaftale med banken. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev kontaktet ultimo september: Vi fandt en sådan påtegning som meget uheldig af hensyn til vores kunder og leverandører, så jeg ringede den 3. oktober til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at høre om mulighederne for en senere indsendelse. Jeg talte med en dame om sagen kan desværre ikke finde mine notater med hendes navn og hun orienterede mig om mulighederne. Vi skulle sikre at årsrapporten var fremsendt senest den 3. november. Hvis vi havde behov for en yderligere udsættelse skulle jeg ringe igen og så kunne der indsættes en note med den endelige dato for hvornår den senest skulle være fremme. Denne dato skulle holdes og den skulle ligge inden for en kort tid efter den 3. november. Jeg meddelte C[revisionsvirksomhed] disse oplysninger og aftalte, at vi skulle sende årsrapporten ind senest den 3. november. I telefonsamtalen orienterede den pågældende dame mig også om at der ville blive pålagt en afgift, men ikke størrelsen. Hun fortæller også om muligheden for efterfølgende at kunne søge om fritagelse herfor. Konklusion: Vores selskaber er kommet i denne uheldige situation som et resultat af Bs [bank] konkurs. Var det ikke sket, ville vores engagement ikke være udløbet og behovet for udsættelse ikke aktuel. Både undertegnede og vores revisor tog den oplyste dato 3. november som en dato vi skulle overholde. Vi ved ikke hvorfor netop den 3. november blev oplyst og ingen af os kendte konsekvensen med hensyn til afgiftens størrelse før vi modtog brevene herom. Nu står vi med en samlet afgift på kr., som vi hermed håber at vi kan få eftergivet, med begrundelse i ovennævnte forhold. I førnævnte redegørelse af 9. februar 2012 har Erhvervsstyrelsen yderligere anført:

3 - 3 - Sagens retlige omstændigheder Efter årsregnskabslovens 138, stk. 1, skal en virksomheds årsrapport indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der som nævnt pr. 1. januar 2012 er blevet en del af Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Erhvervsstyrelsen eller anden myndighed kan ikke dispensere herfra. Modtages årsrapporten ikke inden for fristen i årsregnskabslovens 138, sender styrelsen, jf. årsregnskabslovens 150, et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens adresse om at indsende årsrapporten. I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage til indsendelse af årsrapporten. I påkravsbrevet angives desuden en frist på 4 uger, hvorefter styrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden, såfremt der ikke er blevet indsendt en årsrapport. Årsregnskabslovens 151, stk. 1, indeholder en bestemmelse om en adfærdsregulerende afgift, der pålægges de enkelte medlemmer af virksomhedens øverste ledelse, såfremt årsregnskabet er modtaget efter udløbet af fristen på 8 hverdage efter påkravsbrevets datering. Af årsregnskabslovens 151, stk. 3, fremgår det, at afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned, kr. pr. ledelsesmedlem for 2. påbegyndte måned og kr. pr. ledelsesmedlem for 3. påbegyndte måned. Fristen beregnes fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens 138, stk. 1, 2. pkt., jf. årsregnskabslovens 151, stk. 2. I henhold til årsregnskabslovens 152, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen helt eller delvist fritage et ledelsesmedlem for betaling af en allerede pålagt afgift, såfremt ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Fritagelsen er betinget af, at den pågældende kan godtgøre at have søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. I henhold til årsregnskabslovens 152, stk. 2, fritager det ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, hvis det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende. Det fremgår af årsregnskabslovens 8, stk. 2, 4. pkt., at hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de i årsregnskabsloven fastsatte frister. Styrelsens udtalelse Godkendte og reviderede årsrapporter for K1 A/S og K2 A/S for regnskabsåret 2010/11 skulle indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning. Årsrapporterne skulle være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

4 - 4 - Virksomhedernes regnskabsår udløb den 30. april Som følge heraf skulle virksomhedernes årsrapporter for regnskabsåret 2010/11 være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 30. september I henhold til påkravsbrevene af 6. oktober 2011, skulle årsrapporterne være styrelsen i hænde senest den 18. oktober 2011, såfremt ledelsesmedlemmerne i de to virksomheder ville undgå at blive pålagt en afgift. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtog imidlertid først årsrapporterne for de to virksomheder den 3. november 2011, hvilket var senere end datoen for undgåelse af afgift i styrelsens påkravsbrev. På denne baggrund pålagde styrelsen derfor afgift. Klager anfører i sin skrivelse, at både ledelsen og revisor er uforstående overfor fristen på 3. november 2011, som de blev oplyst om ved henvendelse til styrelsen. Denne frist fremgår imidlertid direkte af de til virksomhederne tilsendte påkravsbreve af 6. oktober 2011, og fristen var således afgørende for, at virksomhederne ikke blev sendt til tvangsopløsning som følge af manglende modtagelse af årsrapporterne. Klager har i sin skrivelse anført, at baggrunden for, at virksomhederne ikke kunne aflevere årsrapporterne inden for de givne frister i årsregnskabsloven var, at de afventede en afklaring på bankens engagementer med B, og at de ikke ønskede at indsende årsrapporter med en påtegning fra revisor, hvori denne gav udtryk for tvivl om, hvorvidt virksomhederne kunne fortsætte driften. Dette er efter styrelsens vurdering ikke en sådan ganske særlig omstændighed, der kan begrunde hel eller delvis afgiftsfritagelse. Det fremgår således af lovbemærkningerne til 152 i lov nr. 448 af 7. juni 2001, at Usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabet berettiger heller ikke i sig selv til afgiftsfritagelse, uanset hvad grunden hertil måtte være. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop særlig vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt i denne situation. Såfremt der er usikkerhed om opgørelsen af visse poster eller andre usikkerheder i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporterne, må der derfor oplyses herom i årsrapporterne. Når der er usikkerheder forbundet med opgørelsen af årsrapporten, er det så meget desto vigtigere, at dette kommer til regnskabsbrugernes kundskab. Det forhold, at virksomhederne har afventet en afklaring af deres engagementer med B, kan således ikke anses som en sådan ganske særlig omstændighed, der kan begrunde afgiftsfritagelse. Klager har desuden anført, at bestyrelsesmedlemmerne ikke var klar over afgifternes størrelse før end de modtog brev herom fra styrelsen. Det frem-

5 - 5 - går imidlertid af de tilsendte påkravsbreve af 6. oktober 2011, at afgifterne udgør mellem 500 kr. og kr. afhængig af fristoverskridelsens længde. Beløbsstørrelsen fremgår endvidere udtrykkeligt af årsregnskabsloven. Uvidenhed hos bestyrelsesmedlemmerne om afgifternes størrelse kan således ikke være grundlag for at anmode om en fritagelse herfor. Klager er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Det fremgår af årsregnskabslovens 152, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder helt eller delvis kan fritage et ledelsesmedlem for betaling af en afgift, hvis den pågældende over for styrelsen kan godtgøre, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. Af bestemmelsens forarbejder (lovbemærkningerne til lov nr. 448 af 7. juni 2001) fremgår blandt andet: Usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabet berettiger heller ikke i sig selv til afgiftsfritagelse, uanset hvad grunden hertil måtte være. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop særlig vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt i denne situation... Klagernes ønske om at undgå en påtegning i årsrapporten om den manglende sikkerhed for virksomhedens fortsatte drift som følge af manglende engagementsaftale med virksomhedens pengeinstitut kan ikke anses for sådanne ganske særlige omstændigheder, som efter årsregnskabslovens 152, stk. 1, kan danne grundlag for hel eller delvis eftergivelse af pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter. Herefter tiltræder ankenævnet de af Erhvervsstyrelsen ved skrivelser af 4. november 2011 pålagte afgifter.