Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Transkript

1 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter en gudstjeneste i Sct. Lukas kirke i eftermiddag, men efter højmessen har vi lejlighed til at fornøje os sammen ved frokosten i Sognehuset, som nogle af menighedens kære frivillige har gjort klar til os. Døren lukkes i dag op ind til fastetidens forberedelse til påsken. Overskriften er: Se, vi går op til Jerusalem. Vi faster i denne tid fra at synge halleluja, i stedet skal vi høre Cantoriet synge: Ære være dig, Herre Jesus! Kristus blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham. Gud være lovet for sit glædelige budskab. Det budskab skal følge os i denne periode. Vi er budt med på en indlevelsesrejse. Noget vi ikke forstår, men har brug for at se. Derfor skal vi tage os selv med på turen som tager små to måneder.

2 2 Lad os begynde rejsen og gudstjenesten med at betro Ham det hos os, der ikke er som det skal være, det onde, det gode, vi ikke har gjort, det, der ødelægger os. Side fire i guiden Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 18,31-43 Bøn. Lad os bede! Herre Jesus, giv os øjne, der kan se, hvad du gjorde, da du gik til Jerusalem. Tag os selv med på den rejse vi i denne tid skal foretage os, så vi kan erfare, hvad den betyder for os. Amen. Prædiken Der er meget vi har svært ved at forstå, ikke mindst når det gælder det med Gud. Noget synes vi, vi godt kan følge med i og forstå. At Gud virkelig er god og at vi også skal være det. Sådan også med Jesu disciple dengang. De havde lært Jesus at kende ved følge i Hans fodspor i en to-tre år. De mente, de vidste, hvad Han ville, men til sidst viste det sig, at de ikke fattede det, Han så som hele målet med sin virksomhed. Og hvad med os? Hvordan ser vi på, at Jesus blev korsfæstet? Var det en streg i regningen? Ja, selvfølgelig, det kunne da aldrig være meningen. Det

3 3 siger sig selv. En mand fødes selvfølgelig ikke for at blive tortureret ihjel. Det skulle ikke være sket. Jesus trækker de tolv disciple til side. Han vil fortælle dem noget, Han allerede har været inde på to gange, men nu gør Han det for tredje gang og tydeligere, for de har nu taget hul på rejsen til påskefesten i Jerusalem: Se, vi går op til Jerusalem, bogstaveligt op til Jerusalem fra tæt på jordens laveste punkt og op i bjergene. Og som altid glæder de sig til at komme derop. Men udtrykket Se, vi går op til Jerusalem får denne gang et andet præg. Tyngde, dybde, skygge. Se, siger Han: Det er særligt denne gang! Vi sang det udtryk fire gange og skal synge det igen og igen fastetiden igennem. Og så præciserer Han for dem, hvad der skal ske med Ham. Han bruger hele seks udsagnsord på det: Han skal overgives til romerne med Pilatus i spidsen, de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham, de skal piske ham og slå ham ihjel. Han mejsler det ud i detaljer hvad der skal ske med Ham, noget Han ellers sjældent gør. Og de forstår det ikke, det går slet ikke ind. Hvad snakker Han om? Det kan selvfølgelig ikke passe, for Han er vores gode mester, den nye David, der skal blive noget stort og det der, Han snakker om, vil jo hindre Ham i at blive det, så det kan selvfølgelig ikke

4 4 passe. På hele tre måder markerer Lukas, at de ikke forstår det. De fattede ikke noget af dette. Det var skjulte ord for dem, de forstod ikke, hvad Han sagde. Ja, korset er virkelig en gåde. Men Jesus siger noget mere end, at Han bliver martyr. To vigtige ting. Den første siges lige før han annoncerer lidelsen: Alt det, profeterne har skrevet om mig, skal opfyldes. Noget skal opfyldes, noget, der er forudsagt skal ske, ja mere, er bestemt som led i en plan, noget, der skal ske for at opfylde Guds plan og vilje, så den gennemføres og bliver realiseret, bliver virkelighed og derefter står som fuldbyrdet faktum. Hans søn skal dø. Mennesker behandler ham uretfærdigt, og torturerer Ham ihjel, men gennem disse meget jordiske omstændigheder er det Gud, der overgiver Ham til dem. Tag det ord: overgives. Han giver Jesus til dem. Han giver Jesus hen i døden. Og Jesus lader sig give hen til dem for at fylde det op, der kun kan fyldes af netop det. Det hænger sammen med, at døden kun kan overvindes, når Guds søn dør. Skylden kan kun blive forsonet, når Han ofrer sig for os. Og der skal soning til og så kan vi blive tilgivet. Korsets gåde er det, at Gud i sin Søn ofrer sig selv for mennesker! Sådan elsker Han mennesker. Derfor gør Han det. Han går så langt som Han gør, fordi det er

5 5 nødvendigt. Gud begiver sig på kærlighedens vandring til offerstedet. Og det andet ord, Jesus bruger efter, at Han har annonceret sin lidelse og død: og på den tredje skal han opstå, altså noget efter døden! Jamen, der er jo ikke noget efter døden, det er slut finale, det siger al erfaring. Og hvis Han bliver slået ihjel som martyr, så er Jan jo helt færdig. Men tilføjelsen og på den tredje dag skal opstå, kommer fra Ham selv. Han skal altså komme op at stå. Han skal rejse sig, træde ud af døden, blive levende. Når Guds søn dør for mennesker i kærlighedens hengivenhed, kan Han ikke fastholdes af døden. Derfor rejser Han sig magtfuldt. Det kan Han. Og de fatter det ikke. Og vi gør heller ikke. Vi kan have gået i kirke i mange år og ikke fattet pointen. Ja, måske nok i teorien med hjernen: Han døde for vor skyld! men ikke med hjertet. I dag begynder vi årets indlevelses rejse, åndeligt og mentalt med kulmination i påsken om knap to måneder. Og vi kan kun få det ud af den rejse, vi skal, hvis vi tager os selv med. Det, der er mig, det, der suger kræfter ud af mig, det, der er min skyld, mit sår, min smerte så korset bliver en kraft, der styrker mit liv og er den dybe

6 6 sammenhæng. Sæt dit liv ind i påskemønsteret: lidelse, ja, død, ja, sådan er det at leve, men nu sammen med Jesus på vej til også opstandelse og forløsning. Tag dig selv med på rejsen til påsken. Og Jesus kan godt høre vores længsel og opfange vores spørgen. Der sad en fyr ved vejen, han var ikke discipel, han kunne ikke se og var henvist til at tigge. Men han kunne høre og spørger sig for, og bliver klar over, at det er Jesus, der går forbi. Han råber til Jesus om Hans hjælp og da han bliver bedt om at holde kæft, råber han bare højere på Jesus. Det lader Jesus tro er tro! Troen bliver ved med at råbe på Jesus, til Han griber ind. Og Jesus kan stadigvæk ikke stå for den slags. Han kan ikke sige nej til sådant et råb. Han røres af en tiggers nød. Vort håb, dit og mit er i dette, at Han ikke kan gå forbi. Sådan er den sande kærlighed. Den findes. Den er målrettet og kender vejen til korset og dog standser den ved at se ét menneske i nød. Derfor: hvad enten vi bliver raske eller ej, heler Han det brudte, når vi kalder på Ham. Det gør Han undervejs, flere gange, igen og igen måske også i dag og til sidst fuldt ud. Sådan går rejsen gennem nødråb til lovsang og til en bevægelse i Jesu følge frem mod det ny Jerusalem. En god og givende indlevelses rejse til påsken 2016! Amen.

7 7