5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

Transkript

1 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere sig over, at danskeren Frederik Nielsen sammen med englænderen Jonathan Marry vandt wimbeldonfinalen i herredouble. Men i onsdags skete noget endnu vigtigere: Der blev skrevet verdenshistorie i fysikkens verden. Man fandt den såkaldte Higgspartikel og dermed den manglende brik i forståelsen af universets opståen. Vi skal glæde os over videnskaben og værdsætte de dygtige videnskabsmænd. De er måske ofte uden at de selv ved det Guds tjenere. En kernefysikker som også er præst, Poul Martinsen, siger sådan i en bøn om skabelsen: Tak Gud! Du skabte tiden og rummet. Du giver dynamik og frihed. Fra stråling og lys til stjerner, galakser, så vi aner din storhed. Af stjernestøv skabte du solen, månen og jorden, livet kunne træde frem. Og mig, mennesket, gjorde du til et guddommeligt eksperiment af støv og ånd, skabt i

2 2 dit billede, med tankens kraft og mulighed for at undres over rummets krumning og kvantets uforudsigelighed. Men lad mig aldrig tro, at jeg kan se det hele med dine øjne, og lad mig aldrig glemme, at du er større, mere nærværende og kærlig end min forstand kan rumme! Og så til denne søndag, som kaldes for aposteldagen. Jesus valgte apostlene, de tolv og Paulus, ud til at grundlægge kirken og dermed gav Han den den en bestemt form. Kirken er bygget på apostles og profeters grundvold med Jesus som den, der holder det hele sammen. Gennem dem har vi fået Guds ord og handlinger. Jesus satte dem til at tale Hans vegne, med myndighed fra Ham. Derfor tror vi, som vi siger vi i trosbekendelsen, at kirken er apostolisk. Men de var også mennesker på godt og ondt, så gennem deres liv. fald og fejl kan vi spejle os i dem og se, at et menneske kan få oprejsning og de kan blive vore forbilleder. Med udgangspunkt i dem skal vi i dag se på hvorfor kirken er så vigtig, når vi skal vinde livet. Apostlen Peter sagde en dag sådan til Jesus: Gå bort fra mig, jeg er en syndig mand. Du er for stor og fin til mig, jeg er ikke værdig til at være med i dit selskab. Sådan kan vi også have det. Men sådan er Jesus ikke. Han tog Peter i sin tjeneste og han vil

3 3 bruge os. Derfor må vi nu med ligefrem frimodighed bede syndsbekendelsen og med koret synge til Ham og kalde på Hans barmhjertighed, side fire øverst i programmet... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt. 16,13-26 Bøn. Lad os bede. Herre, læg dit ord i min mund, så det bliver dig, der taler til os. Amen. Prædiken Det handler om at vinde livet! Hvad er det? At vinde i lotteriet, at få succes og blive lykkelig? Er det at vinde livet? Ja, er det ikke det? Jo, og dog: at vinde livet er noget mere. Man kan tro, man har vundet i lotteriet og opleve sig lykkelig og dog have mistet livet. Livet kan ikke give os lykken. Det kan alene Gud. Det handler om en særlig relation, om en nødvendig grundtryghed, en befrielse til at leve, om at bevæge sig i en bestemt retning. Når vi skal vinde livet, betyder kirken alt! Det lyder måske mærkeligt, men sådan er det. Hvad mener vi, når vi siger kirke? Ikke først og fremmest en

4 4 institution, heller ikke en bygning, de er blot rammer. Men kirke er mennesker - mennesker, som er kaldt sammen af Jesus og som samler sig om Ham. Det er også det, der er sat i scene i dag: Han har kaldt os sammen og vi har samlet os om Ham! Nu spørger vi: Hvorfor er kirken vigtig, når vi skal vinde livet? Først svarer vi: For der kan vi opdage Jesus. Jesus har samlet sine tolv disciple omkring sig. Han har undervist dem og vandret med dem en tid. Nu tager Han dem med sig på retræte, de går i træningslejr og dér går det op for Peter, hvem Han er: Du er Kristus, den levende Guds søn. Den der skikkelse, der skal komme i den sidste tid. Guds egen eneste søn på jorden som menneske. Waw, det er særligt. Det er en åbenbaring, en afsløring af noget, der var skjult, men nu bliver klart for ham, noget Gud har givet ham, ikke noget han selv har tænkt sig frem til. Men! Disciplene må ikke sige det til nogen, for folk vil tro, at Han så skal til at smide romerne ud i Middelhavet og være en politisk Kristus. Og en sådan Kristus vil Jesus ikke være. Tværtimod. Han vil lide og dø på korset og derefter stå op fra de døde. Det kan Peter ikke fatte og prøver at snakke Jesus fra det, for

5 5 det kan da ikke passe, når Han er Kristus, Guds søn. Jesus viser ham, at Han må lide, dø og opstå, for kun på denne måde kan Han lide forsoning og liv, der er stærkere end døden, ind i verden. Menneskeligt set er det rablende, at Guds søn skal lide, guddommeligt set er det nødvendigt. Og Gud ser dybere. Men kan man ikke bare selv finde ud af det ved at læse i Bibelen derhjemme? Det er godt at gøre det, men aldrig nok. Vi har brug for at være sammen med andre om Ham, når Hans ord lyder, når vi ser Ham ved dåben, nadveren, skriftemålet, vi beder og synger lovsang og bliver velsignet, vi ser hinanden og støtter hinanden. Vi må samles om Jesus for at opdage Ham! Dernæst: Vi samles om Jesus for at få en tryg livsgrund og for at blive befriet til at leve. Vi har brug for fast grund under fødderne, noget, vi kan bygge på. Det er netop Jesus, der er det, fordi Han er Kristus, Guds søn, og fordi Han døde og opstod for os og nu er levende. Derfor er Han stærkere end døden. Han har magten, styrken. Han kan noget, ingen andre kan. Bekender vi os til Ham, kan dødsrigets porte ikke få magt over os. Døden kan ikke tage livet fra os. I fællesskab med Ham vinder vi livet. Større tryghed findes ikke. Den byder angsten trods, den skaber hvile, bøn, lovsang, glæde. Frygt ikke, siger

6 6 Han senere, jeg var død og jeg lever, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget (Åb 1,18). Og friheden. Netop Jesus kan befri os til at leve. Ved hjælp af sine nøgler. Han holder os fast på vores synd og skyld, Ham kan vi aldrig løbe om hjørner med, men Han gør det for at kunne møde os med tilgivelse og oprejsning. Netop fordi Han har taget dit liv alvorligt og har betalt for dig med sit eget liv og vundet livet til dig igen, er Han interesseret i at befri dig til at leve her og nu i denne konkrete verden med følger for livet efter dette. Og Han kan arbejde denne frihed ind i dit liv, så du virkelig kan ånde frit. Når Han taler befrielsens ord ind i dit liv og særligt gennem skriftemålet, hvor tilgivelsen bliver konkret og personlig. At leve samlet om Jesus er at være med i en frihedsbevægelse, at få lov til at ånde frit, ånde ud og ånde ind. Vi samles altså om Jesus i Hans kirke for at få noget solidt under os og for at blive befriet til at leve. Det tredje: Vi samles om Jesus for at lære at følge Ham. At leve som døbt, at leve med i kirken, er at svare på Hans kærlighed og betydning ved at vi flytter os efter Ham. Han bliver vores klippe, Han giver os at ånde frit, vi ved os gennemelskede af Ham, og så er vi indstillede på at betale prisen for det. Vi kan gå med

7 7 til at fornægte os selv. Det er ellers ikke populært, jeg skal hellere virkeliggøre mig selv. Men Jesus frigør den sande virkeliggørelse. Han bestemmer mere end jeg selv gør. Jeg må tage imod mig selv af Hans hånd og leve med et godt selvværd og en god identitet, men der er også noget hos mig selv, jeg skal tage afstand fra. Mit fokus bliver nu mere dette: Hvad vil du mig, Herre? Dan mig og form mig i dit billede. Vi skal tage vort kors op, vi er i dåben mærket med korsets tegn og skal bære det. Ham hører vi til hos. Det koster noget at følge Ham. Vel får vi tryghed og frihed, men der er også byrder, vi må bære, ganske enkelt fordi vi er kristne, vi får en sorg, andre ikke har, vi er bundet til Guds vilje, vi kan blive mobbet, chikaneret, forfulgt, modsagt, holdt udenfor, blive set ned på, gjort til grin, rystet på hovedet af. Det hører med. Egentlig en ære, sådan så apostlene på det. Og så altid i bevægelse efter Jesus: lytte intenst til Ham, kende Hans sind, sandhed, holdning, vilje, så vi spørger: What would Jesus do? Hvad ville Jesus gøre i denne situation? I kirken udfordres vi til efterfølgelse: Slip fodfæstet. Spring ud i det. Overgiv dig til Ham med hud og hår. Jeg vil arbejde for Ham. Vi vil vinde livet. Amen.

8 8