OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i. Denne gang tilgang til permanente ydelser og minimumskravene til indsatsen. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Albertslund, Brøndby, København, Odense, Aalborg og Århus/Samsø. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen i Beskæftigelsen i er siden finanskrisen i august 8 faldet med 8 pct., svarende til at der i dag er ca. 1.8 færre beskæftigede i. Faldet i beskæftigelsen i overstiger gennemsnittet for Region, hvor beskæftigelsen er faldet med 7 pct. i perioden. Det er især den private sektor, som er blevet ramt af krisen. Inden for industrien er der nu ca. 7 færre beskæftigede i end før krisen, og tilsvarende er der ca. færre beskæftigede inden for bygge og anlæg, jf. figur. I lighed med udviklingen i som helhed er der i samme periode sket en svag stigning i beskæftigelsen inden for den offentlige sektor i. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra januar 8 til oktober jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur : Udviklingen (netto) i lønmodtagerbeskæftigelsen i fordelt på brancher fra august 8 til august 1 Antal Industri Bygge anlæg Handel Transport Rengøring mv Vidensservice Finans og fors. Hotel og restaur. Ejendomshandel mv Landbrug mv Anden service Offentlige mv 97 Antal Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger

3 Tre hovedtendenser 1. Tidlig og intensiv indsats I både regionen og i er antallet af langtidsledige steget kraftigt over de seneste to år. Erfaringerne viser, at en tidlig og intensiv kontakt med jobklare ledige giver den enkelte forøgede chancer for at afkorte perioden med ledighed og komme hurtigere i job. I sættes der over for de jobklare ledige tidligere ind med jobsamtaler for nyledige og samtidig er intensiteten i jobsamtalerne højere end gennemsnittet for regionen.. De fleste dagpengemodtagere får en indsats til tiden, mens kontanthjælpsmodtagere må vente En aktiv indsats til tiden i beskæftigelsesindsatsen er vigtigt som et element i at skabe gode resultater med den ledige. En tæt og hyppig kontakt og aktivering gavner borgerens muligheder for at komme i job eller ordinær uddannelse. En aktiv indsats til tiden er derfor et væsentligt styringsparameter for jobcentrenes indsats. I får hovedparten af de forsikrede ledige en indsats til tiden, mens der er udfordringer med afgivelse af samtaler og tilbud til kontanthjælpsmodtagerne: o Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke får en indsats til tiden har været stigende de seneste tre måneder. o For kontanthjælpsmodtagerne er overskridelsen af tidsfristen for indsatsen særlig lang. Mange venter i mere end 1 uger på deres samtale eller aktive tilbud, efter tidsfristen er overskredet. o Der er betydelige økonomiske gevinster at hente, hvis samtaler eller tilbud afgives til tiden. Holdes niveauet for manglende indsats til tiden i de seneste måneder konstant i 11, vil miste mindst 7 mio. kr. i manglende refusion for kontanthjælpsmodtagerne alene.. Faldende tilgang til permanente ydelser På trods af at antallet af personer på permanent forsørgelse stiger, er det lykkedes at begrænse tilgangen til disse ydelser. Det er dog fortsat nødvendigt at have fokus på tilgangen til de permanente ydelser. Fortsætter den nuværende tilgang til førtidspension, vil der i 1 være ca. yderligere 1 førtidspensionister i, hvilket vil medføre kommunale merudgifter på mio. kr. Størstedelen af modtagerne af permanente ydelser kommer fra svagere kontanthjælpsgrupper eller fra langvarige sygedagpengesager. Flere undersøgelser viser, at mødes disse grupper med en virksomhedsvendt indsats, mindskes risikoen for, at de havner på permanent forsørgelse. har et potentiale for at øge den virksomhedsvendte indsats for disse grupper.

4 Førtidspension og andre permanente ydelser Fig.. Andel af befolkningen (1- år) på permanente forsørgelsesydelser, jan. 11 Andel i % Klyngen Bedste i klynge Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Sammenlignet med klyngen er en større del af befolkningen i på permanente forsørgelsesydelser dog er andelen mindre end gennemsnittet for regionen. Aktuelt er der.87 personer på permanente ydelser i, heraf er.1 på førtidspension. Da afgangen fra førtidspension er meget begrænset, kan problemet kun løses ved at mindske tilgangen til førtidspension. Siden 9 er det lykkedes at reducere denne tilgang - en reduktion, der er større end gennemsnittet i klyngen. På trods af, at tilgangen til permanente ydelser er faldende, er det fortsat vigtigt med fokus på området. Fortsætter den nuværende tilgang vil der i 1 være ca. yderligere 1 førtidspensionister i. Dette vil medføre kommunale merudgifter på mio. kr. Hvis antallet af førtidspensionister skal holdes på samme niveau som i dag, skal tilgangen til førtidspension reduceres med mere end pct. i forhold til det nuværende niveau, jf. figur. Fig.. Antal påbegyndte førtidspensionsforløb i Uændret nytilgang Reduktion 1% Reduktion % Reduktion % Af de personer, der tilkendes førtidspension, er en tredjedel under år. Mange unge førtidspensioneres pga. psykiske lidelser, herunder lidelser der kan behandles, eller hvis forløb bliver mildere med tiden. Ofte vil en parallelindsats på tværs af forvaltninger være nødvendig. Tilgangen til førtidspension kommer i 9 pct. af tilfældene fra kontanthjælp, mens pct. kommer fra sygedagpenge. Begge grupper fylder mere i end i klyngen. Det er nødvendigt med et særligt fokus på netop disse grupper, da en beskæftigelsesrettet indsats er afgørende for at mindske tilgangen til permanente ydelser. Flere analyser viser, at virksomhedspraktik for de svageste kontanthjælpsmodtagere giver positive effekter ved, at flere borgere efterfølgende kommer i job eller videre i løntilskudsansættelse. har en større andel af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud end gennemsnittet for klyngen, men andelen er dog noget mindre end for generelt. For de sygemeldte er det vigtigt at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet under sygemelding. Aktive tilbud kan understøtte, at længerevarende sygeforløb ikke udvikler sig til en situation, hvor førtidspension er sidste mulighed. har en større aktiveringsgrad end klyngen, ligesom andelen i virksomhedsvendt aktivering er større. Der er dog et potentiale i at udbygge brugen af virksomhedsvendt aktivering. Det samme gælder for brugen af delvise raskmeldinger. Fokusområder for : Fortsætte den positive udvikling i forhold til at begrænse tilgangen til permanente ydelser. Have klart fokus på svage kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Udbygge den virksomhedsrettede indsats i forhold til indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper på tværs af forvaltninger.

5 Aktiv indsats til tiden Fig.. Andel med manglende jobsamtale/tilbud til tiden i Andel ikke til tiden 1 1 For at flytte borgeren i retning af ordinær beskæftigelse eller uddannelse er det afgørende med en beskæftigelsesrettet indsats, hvor borgeren mødes af en tidlig og hyppig kontakt samt aktive tilbud. Måling på den aktive indsats til tiden i beskæftigelsesindsatsen angiver på denne baggrund en minimumsindsats i forhold til kontakt og aktive tilbud. Ofte vil en endnu tidligere og hyppigere indsats give positive resultater. har i perioden august 1 til januar 11 ligget på et relativt lavt niveau for manglende rettidig indsats for dagpengemodtagere. Omvendt lykkedes det at nedbringe antallet med manglende Samtaler - DP Tilbud - DP rettidig indsats i begyndelsen af perioden, men i januar 11 var man atter tilbage på samme høje ni- Samtaler - Kthj Tilbud - Kthj veau, som i august 1. Generelt har en større andel med manglende indsats sammenlignet med regionsgennemsnittet på kontanthjælpsområdet. aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan-11 Endvidere har jobcentret en særlig udfordring med at sikre, at også de unge ledige får deres jobsamtaler og aktive tilbud til tiden. Især er andelen af unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke får en indsats til tiden, større end andelen for kontanthjælpsmodtagere på år eller derover. Fig.. Andel hvor rettidigheden er overskredet med mere end 1 uger, jan. 11 Andel 1 1 Dagpenge Kthjjobklare Kthj- Kthjindsatsklare midl.passive Samtaler 1. tilbud Gn. tilbud Som det fremgår af fig., varierer andelen, hvor tidsfristen for indsatsen er overskredet med mere end 1 uger. Kontanthjælpsmodtagerne venter ofte over 1 uger på deres indsats, mens de fleste dagpengemodtagere omvendt venter mindre end uger. Jo længere tid borgeren må vente på sit tilbud, jo større er risikoen for, at den ledige helt mister sit beskæftigelsesperspektiv. Dette gælder særligt for de svageste ledige. har derfor en udfordring ift. at nedbringe den periode, de svageste ledige må vente på deres indsats og navnlig deres tilbud. I de seneste måneder er andelen af personer, der venter i mere end 1 uger på deres aktive tilbud, desværre steget. Manglende overholdelse af minimumsindsatsen har imidlertid også et økonomisk aspekt. I perioder, hvor minimumskravene ikke overholdes, mister kommunen muligheden for at hjemtage refusion på forsørgelsen. Hvis det gennemsnitlige antal kontanthjælpsmodtagere, der alene ikke fik tilbud til tiden i det seneste halve år, holdes konstant i 11, vil Kommune miste mindst 7 mio. kr. på grund af manglende refusioner 1. Fokusområder for : Forsat holde fokus på rettidigheden for dagpenge modtagere, så det lave niveau holdes. Følge op på styringen af afholdelse af aktive tilbud til tiden især for kontanthjælpsmodtagere, så ventetiden på tilbud nedbringes. Sætte særligt fokus på at afgivelse af jobsamtaler og aktive tilbud til unge sker til tiden. 1 Beregningen er lavet ud fra en gennemsnitlig forsørgelsesudgift for kontanthjælpsmodtagere på 1. kr. om året. Beløbet er herefter ganget med antal personer, der gennemsnitligt i det seneste halve år har ventet i mere end uger på deres tilbud. Beregningen undervurderer således den faktiske manglende refusion.

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst mdr. ledighed), jan. 1 jan ,1,8-1, 7, Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end måneder er det seneste år steget betydeligt mere end klyngen. Både antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere stiger. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. anvender i forvejen virksomhedsvendt aktivering til både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, men der er et potentiale for at udvide denne form for aktivering. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jan. 1 jan , 1, -, 1, har en større del af befolkningen på permanente ydelser i forhold til klyngen. Således er 8,8 pct. af befolkningen i på permanent forsørgelse. har dog reduceret tilgangen til ydelserne mere end klyngen generelt. 9 pct. af alle, der starter på førtidspension, har været på kontanthjælp, før de kom på førtidspension, mens pct. kom fra sygedagpenge. Det er særligt vigtigt at holde fokus på netop disse grupper. Unge Ministermål : Antal unge under år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jan. 1 jan ,,1 -,7,7 har en større stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end klyngen, og samtidig er en betydeligt større del af s unge på offentlig forsørgelse end i klyngen. har i- sær flere unge på permanente ydelser end klyngen, men også tyngden af kontanthjælpsmodtagere er større i. Som tidligere nævnt har udfordringer i forhold til rettidigheden for de unge kontanthjælpsmodtagere. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, jan. 1 jan. 11 1, Kilde: Jobindsats.dk,,9, har haft en større stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end i klyngen generelt. Dette skyldes især en kraftig stigning antallet af ikke-vestlige borgere, der er blevet tildelt førtidspension. For klyngen er antallet af førtidspensionister steget med 9, pct., mens antallet i er steget med,7 pct.