OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune. Denne gang belyses tilgangen til førtidspension og dets sammenhæng til midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt langvarige sygedagpengesager. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes Esbjerg med en klynge af kommuner, nemlig Helsingør, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Esbjerg. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Figur 1: Antal lønmodtagere efter bopæl Antal beskæftigede jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-1 maj-1 Figur : Udviklingen i ledigheden og langtidsledigheden Indeks 1 = juni jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 Kilde: jobindsats.dk. Bruttoledige okt-11 nov-11 dec-11 jan-1 Langtidsledige feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 Svag stigning i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Esbjerg kommune er det seneste år steget med,6 pct.. Det svarer til, at der er kommet ca. 9 flere i beskæftigelse. Til sammenligning er beskæftigelsen i region stort set uændret. Det er særligt siden årsskiftet, at beskæftigelsen har været stigende, hvilket dog også skyldes almindelige sæson udsving. Siden januar 8 - før finanskrisen - er beskæftigelsen i Esbjerg faldet med ca. 7,7 %, hvilket svarer til, at der i dag er ca. 375 færre i beskæftigelse. som helhed oplevede i perioden et fald på ca. 7,9 %. Svagt faldende langtidsledighed Ledigheden har været stigende siden juni 11 og frem til januar 1, hvor den toppede. Herefter har ledigheden været faldende til samme niveau som i juni 11. I juni 1 var der således ca. 31 ledige dagpenge og kontanthjælpsmodtagere Det seneste år har ledigheden i Esbjerg været stort set konstant. I juni 1 var der ca. 78 langtidsledige, hvilket svarer til at 1, % af arbejdsstyrken var langtidsledige. Denne andel er lavere end andelen i klyngen og i. Den typiske langtidsledige i Esbjerg er medlem af 3F, HK eller Krifa. Men mens både HK og 3F har haft fald i antallet af langtidsledige, så vokser antallet i A-kasser, hvis medlemmer typisk er ansat i det offentlige. 1 Da Esbjerg og Fanø har et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet behandles de to kommuner under ét. I den resterende del af rapporten betyder dette, at Esbjerg skal læses som Esbjerg og Fanø

3 Sygedagpengeforløb på mere end 5 uger falder og færre afsluttes til en førtidspension Figur 3: Arbejdsmarkedsstatus for sygedagpengemodtagere med forløb over 5 uger,. 1% 8% 6% % % % kv8-kv8 kv8-1kv9 3kv8-kv9 kv8-3kv9 1kv9-kv9 kv9-1kv1 3kv9-kv1 kv9-3kv1 1kv1-kv1 kv1-1kv11 3kv1-kv11 kv1-3kv11 1kv11-kv11 Beskæftigelse/SU Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Fleksjob Førtidspension Andet Det seneste år er det lykkedes Esbjerg at reducerer antallet af sygedagpengesager ikke mindst de længerevarende sager på over 5 uger, som er reduceret med 1 %. En del af de personer, der afslutter et sygedagpengeforløb på mere end 5 uger, overgår til førtidspension (ca. 1 %), men andelen har været faldende siden 8, jf. fig. 3. Samme nedadgående tendens kan genfindes i resten af regionen, der dog afslutter en større andel til førtidspension (17,5 %). Esbjerg er endvidere lykkedes med at skaffe flere i arbejde efter endt sygedagpengeforløb. I 8 blev 1 % af sygedagpengesager med en varighed på mere end 5 uger afsluttet til beskæftigelse. I 11 var dette tal steget 5 %. Fokus på en tidlig og koordineret indsats med fokus på tilbagevenden til arbejde To reviews fra hhv. 8 og 1 med fokus på evidens indenfor sygedagpengeområdet, peger på, at der er en dokumenteret positiv virkning af en tidlig og tværfaglig koordineret indsats samt tidlig tilbagevenden til arbejdet. Den tidlige indsats er vigtig, fordi sandsynligheden for at afgå fra sygedagpenge falder i takt med længden af perioden, hvor man modtager sygedagpenge. Specielt inden for de første 8 ugers sygdom er der større chance for at komme i arbejde end for sygedagpengemodtagere, der ikke modtager en tidlig indsats. En gennemgående hovedkonklusion i de to reviews er, at en tidlig tilbagevenden til arbejde øger chancen for, at sygemeldte raskmelder sig fuldstændig. En tidlig tilbagevenden til arbejde kan ske via en delvis raskmelding eller virksomhedsrettet praktik. Konklusionen vedrører primært personer med muskel- og skeletsmerter, men nyere forskning peger også på, at personer med mentale helbredsproblemer har stor gavn af en tidlig virksomhedsrettet indsats. I Esbjerg anvendes delvise raskmeldinger i 1 pct. af alle sygedagpengesager, hvilket svarer til niveauet i. Det samme gør sig gældende i forhold til anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud. I perioden 3.kvt kvt. 1 modtog % af sygedagpengemodtagerne et virksomhedsrettet tilbud, hvilket svarer til gennemsnittet i. Fokusområder for Esbjerg Kommune: En tidlig indsats herunder tidlig opfølgningssamtale med fokus på borgerens motivation, sygefraværsårsag, borgernes ressourcer og mulighed for hurtigt at vende tilbage til arbejde. Tilbagevenden til arbejde enten i form af delvis raskmelding eller virksomhedsrettet praktik. Afhængig af sygefraværsårsagen er det endvidere vigtig at se på mulighederne for tilpasning af arbejdet, handicapkompenserede ordninger samt brugen af mentor. Tværfaglig koordineret indsats samt tidlig inddragelse af sundhedsfaglig ekspertise efter behov. Herunder under kan der bygges videre på erfaringerne fra TTA. Beskæftigelsesregionerne i Danmark (8): Viden om syge fravær, Udarbejdet for Beskæftigelsesregionerne i Danmark af mploy, København. SFI (1): Effekten af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte, Udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af Høgelund, Jan. København. 3

4 Færre på førtidspension - men flere udsatte kontanthjælpsmodtagere Figur : Nytilgang til førtidspension i pct. af befolkningen, Esbjerg og,6%,5%,%,3%,%,1%,%,5%,5%,51%,%,36% Kilde: jobindsats Note: Målingerne er opgjort juni i hvert år. Tilgang til førtidspension falder I juni 1 havde Esbjerg 6.16 fuldtidspersoner på førtidspension. Dette svarer til ca. 8 % af befolkningen et niveau som er højere end i klyngens og s niveau. De seneste år er det lykkedes Esbjerg at få begrænset tilgangen til førtidspension. Tilgangen er nu - set i forhold til befolkningens størrelse - på niveau med s, jf. figur. Samtidigt bør det bemærkes at reduktionen i tilgangen til førtidspension har et sådant omfang, at det samlede antal førtidspensionister i Esbjerg er faldet med 1, %. En stor del af tilgangen til førtidspension kommer fra midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere en gruppe der ikke alene står uden for arbejdsmarkedet, men som heller ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud. I Esbjerg udgør denne gruppe 31 % af alle kontanthjælpsmodtagere, og er det seneste år vokset med 1 %. Boks 1. Kort om initiativet: Brug for alle Mål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i matchgruppe 3 kommer i job eller ordinær uddannelse På kort sigt er målet: Borgere i matchgruppe 3 påbegynder en aktiv beskæftigelsesindsats og ommatches derfor til match 1 eller Med henblik på at understøtte det langsigtede og kortsigtede mål indgår følgende succeskriterier i initiativet: Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk mål om beskæftigelse eller uddannelse Fokus på borgerens progression For de fleste midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere har uddannelse og beskæftigelse lange udsigter. Det er derfor nødvendigt at have fokus på de små skridt, borgeren tager mod job og uddannelse. Esbjerg jobcenter har igennem en længere periode arbejdet systematisk med styring på, hvorvidt borgeren opnår selv små fremskridt. Disse registreres, følges op på og forholdes borgeren selv. Denne arbejdsmetode har i flere jobcentre landet over givet gode erfaringer. Nødvendigt med en tværfaglig indsats Kommunerne etablerer tværfaglige teams, med Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere slås repræsentanter fra hhv. beskæftigelses-, social- og typisk med komplekse helbredsmæssige og sundhedsforvaltningen og evt. ungeforvaltningen. sociale problemer, og mange har svært ved at få Borgeren får en indsatsplan og modtager tilbud på tværs livet til at hænge sammen. Borgerne kan ikke af kommunens forvaltninger forventes at kunne varetage disse udfordringer selv, hvorfor hver enkelt borger bør tilbydes en individuel og helhedsorienteret indsats. Af samme årsag går Esbjerg og resten af landets kommuner nu i gang med initiativet Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Initiativet består i, at alle kontanthjælpsmodtagere i match 3 får et møde med et tværfagligt team, samt en individuel indsatsplan. I Esbjerg har man i en længere periode arbejdet med forsøgene TTA og KVIK. På trods af at målgrupperne for de to forsøg er forskellige (hhv. sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere), har begge forsøg netop fokus på den tværfaglige indsats. Herved har Esbjerg allerede gjort sig erfaringer, som vil være nyttige dels i forhold til Brug for alle og dels i forhold til den kommende førtidspensionsreform. Fokusområder for Esbjerg kommune: Forsat fokus på selv de små forandringer i borgerens udvikling - også fra politisk hold Sikre fælles politisk fodslag/strategi på tværs af forvaltninger, så borgeren får en helhedsorienteret indsats Overveje anvendelse af mentorer til at understøtte borgerens udvikling og deltagelse i tilbud

5 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 5. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jun. 11 jun ,7-3, -8, 1,9 Arbejdskraftreserven i Esbjerg dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er steget med,7 %. Dette dækker over en sigtning på 16 % i antallet af kontanthjælpsmodtagere, og et fald i antallet af dagpengemodtagere i reserven på 1,6 %. Esbjerg er det jobcenter i klyngen, hvor flest finder beskæftigelse 3 måneder efter nyledighed. Således finder 35,6 % beskæftigelse efter 3 måneder fra nyledighed. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i tilgangen til permanente Det seneste år er tilgangen til permanent offentlig forsørgelsesydelser, jun. 11 jun. 1 forsørgelse i Esbjerg reduceret med 3 %, hvilket er den største reduktion i klyngen , -11, -3, -1,9 Udviklingen skyldes fald i både fleksjob og førtidspension. Andel af befolkning på permanente ydelser ligger på niveau med klyngen. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i unge fuldtidspersoner på I Esbjerg er antallet af unge på offentlige ydelser offentlig forsørgelse, jun. 11 jun. 1 steget, men dog kun med 1,3 % ,3 3,5-5,3, Andelen af unge på offentlig forsørgelse er på niveau med klyngen og regionen. Andelen af unge under 5 år er dog lidt højere end andelen i. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, maj. 11 maj ,9,8,9 5,1 Antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse er i Esbjerg steget med,7 % ift. året før. Det er især antallet af de midl. passive kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtager der er steget gennem det seneste år. 5