job eller førtidspension?

Transkript

1 Psykisk sygdom og funktionsevne job eller førtidspension? V/ Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup

2 Spørgsmål til debat Skal psykisk syge i højere grad i arbejde?

3 Viden om beskæftigelse ved svær psykisk sygdom

4 Viden om recovery og arbejde Arbejdet er hos mennesker med skizofreni forbundet med: Bedre social funktion Bedring af sygdomssymptomer Højere livskvalitet Højere selvværd Thang et al. Review on vocational predictors: a systematic review of predictors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an update since Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 44: , 2010

5 Viden om beskæftigelse hos mennesker med skizofreni Der er store variationer fra land til land mht. hvor stor beskæftigelsesraten er Raten ser ud til at være faldet indenfor de sidste årtier Tal fra Danmark Århus 1973: 65% København 2002: 35 % Barrierer Stigmatisering, diskriminering Frygt for at miste økonomiske ydelser Mangel på relevant professionel hjælp Marwaha & Johnson. Schizophrenia and employment. Soc Psychiatry Epidemiol 39: , 2004

6 Viden om beskæftigelse hos mennesker med skizofreni Betydende faktorer Sygdommen - Kognitiv funktion - Negative symptomer - Sociale færdigheder Sociale faktorer - Uddannelse - Social støtte - Alder - Tidligere succesfuld historie mht. beskæftigelse - Civilstand Indsatsen - Økonomiske ydelser - Rehabiliteringsindsatser Thang et al. Review on vocational predictors: a systematic review of predictors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an update since Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 44: , 2010

7 Spørgsmål til debat Skal psykisk syge i højere grad i arbejde?

8 Udviklingen

9 Mens 27 procent af de nye førtidspensionister i 2. kvartal 1999 fik pensionen på grund af psykiske lidelser, var det i 2. kvartal procent.

10 Førtidspension Ændring % Psykiske lidelser % Bevægeapparatsygdomme % Hjerte- og karsygdomme % Sygdomme i nervesystem og % sanseorganer Kræftsygdomme % Sygdomme i åndedrætsorganer % Medfødte misdannelser % Ulykkestilfælde, vold mv % Social indikation % Øvrige diagnoser %

11 Psykiatriske diagnoser Ændring % Skizofreni og andre psykoser ,7 Manio-depressiv sindslidelse ,8 Periodisk depression Kronisk forstemning u. specifikation Anden affektiv tilstand Angstlidelser og OCD Posttraumatisk belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Somatoforme tilstande ,5 Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelse Misbrug

12 Internationalt stigende tendens Danmark, Sverige Norge, Finland Island, England Tyskland, Belgien Holland, Schweiz USA, Canada Depression og angstlidelser Pensionsalderen er faldende

13 Fordeling på diagnosegrupper 2008

14 Fordeling på køn % 52 %

15 Fordeling på alder % 31 % 27 % 5 % 12 % 4 %

16 Fordeling på køn og alder 2008

17 Opsummering af udviklingen Personer med psykiske lidelser udgør samtidig en markant større andel af de personer, der tilkendes førtidspension (47 % i 2006 med fortsat stigning) Stigningen er især sket inden for de ikke-psykotiske lidelser I 2008 fik mere end personer tilkendt førtidspension begrundet med en psykisk lidelse Der er en ligelig kønsfordeling 38 % er under 40 år

18 Psykisk sygdom og langtidssygemelding Ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapt halvdelen uopdagede Kilde: Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg. Danske regioner, 2009

19 Ikke-psykotiske sygdomme med ikke-psykotiske sygdomme DPS % hos psykiatere 10% hos psykologer 50% behandles i almen praksis % får ingen behandling DSAM og DPS 2004

20 Spørgsmål til debat Hvilke forklaringer har vi på udviklingen?

21 Viden på området

22 Forskning Det generelle billede er at vi mangler viden, bl.a. vedrørende Prognose ved psykisk sygdom Tyder på at langvarig behandling op til flere år kan være Tyder på at langvarig behandling op til flere år kan være nødvendigt Samspillet mellem psykisk sygdom, andre risikofaktorer i forhold til arbejdsevne Risikofaktorer for at få førtidspension Konsekvenserne af at få førtidspension

23 Ankestyrelsens rapport sager (30 %) med utilstrækkeligt grundlag 2 (4 %) grundlaget helt utilstrækkeligt 7 (14 %) uden dokumentation for psykisk lidelse 8 (16 %) fortsat behandlingsmuligheder 35 sager (70 %) med tilstrækkeligt grundlag Kan tidlig indsats forhindre et kronisk forløb? Kan afklaring og behandling bedres?

24 Utilstrækkeligt grundlag Kronisk forstemningstilstand uden specifikation Restkategori for kroniske affektive tilstande, der ikke er tilstrækkeligt alvorlige eller langvarige til opfylde kriterierne for anden affektiv tilstand Anden affektiv tilstand Restkategori for affektive tilstande, der ikke opfylder kriterierne for anden affektiv diagnose Tilpasningsreaktion Varighed ikke over 6 måneder (2 år ved længerevarende depressiv reaktion)

25 Fortsat behandlingsmuligheder 250 speciallægeerklæringer Somatoforme tilstande 92 erklæringer 57 % fortsat behandlingsmuligheder Behandlingsmulighederne er begrænsede Angsttilstande 158 erklæringer 92 % fortsat behandlingsmuligheder Behandling findes, men tilbydes ikke Kilde: Overlæge, dr.med. Morten Birket-Smith

26 Jo før jo bedre! Vi ved mest om depressioner Jo længere en depression varer - desto sværere at opnå helbredelse Hver depression øger risikoen for at få en til og få den lettere Behandling bør startes snarest muligt og være effektiv

27 Psykisk sygdom og funktionsevne Sygdom Den maksimale funktionskapacitet Udførelse af funktion Personlige faktorer Ydre faktorer

28 Case 38-årig kvinde med middelsvært depression Hvad er prognosen?

29 Case 38-årig kvinde med middelsvært depression Hvad er prognosen? Yderligere oplysninger Akademiker med samme job gennem flere år med arbejdsgiver, der støtter op Sagsbehandler der kender til psykiske sygdomme Mand og børn, der har forståelse for situationen Tro og håb i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

30 Case 38-årig kvinde med middelsvært depression Hvad er prognosen? Yderligere oplysninger: Faglært arbejder, har netop skiftet job Sagsbehandler, der ikke kender til psykisk sygdomme Skilt og 3 mindreårige børn Ikke stort selvværd og opgivende i forhold til sin situation

31 Utilstrækkelig funktionsvurdering 1. Hvis læger ligestiller sygdom med sygemelding (manglende funktionsevne) 2. Og sagsbehandlere er usikre på funktionen ved psykisk sygdom 3. => langtidssygemelding => førtidspension Sygdom Funktionsnedsættelse

32 Spørgsmål til debat Hvilke forklaringer har vi på udviklingen?

33 Indsatsområder

34 Spørgsmål til debat Hvilke indsatser skal der iværksættes?

35 Indsatsområder Viden Risikofaktorer for førtidspension? Funktionsnedsættelse? Er det godt at få førtidspension? Behandling Udnyttes eksisterende behandlinger? Udvikling af nye behandlinger Sikring af kvalitet i behandling

36 Indsatsområder Rehabilitering Er forløbet af psykisk sygdom kronisk? Bruges metoden supported employment? Afstigmatisering Forebyggelse På arbejdspladsen stress kan fører til depression og angst tilstande Lovgivningsmæssigt Tidsbegrænset førtidspension/rehabiliteringsydelse

37 Rehabilitering Er et begreb på tværs af sygdomme Og er En strategi, hvor målet er at den syge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt En kompleks tværfaglig og tværsektoriel proces, hvor hver faggruppe bidrager med deres faglighed og kompetencer og tiltag men i et formaliseret samarbejde En metode, idet der gøres brug af fælles metoder på tværs af faggrupper og sektorer

38 Rehabilitering Tager afsæt i Den bio-psyko-sociale model Bygger på to grundlæggende principper Evidensbaseret viden En tværfaglig helhedsvurdering

39 Rehabilitering Det individuelle rehabiliteringsforløb kræver en individuel og fleksibel tilrettelæggelse En rehabiliteringsplan En koordinator Rehabiliteringsprocessen har følgende overordnede delprocesser Udredning Opstilling af mål Intervention Evaluering Målene for rehabiliteringen skal opstilles på baggrund af borgerens mål og motivation

40 Rehabilitering i psykiatrien I psykiatrien har rehabilitering følgende fokuspunkter Øgning af funktionsevne Sygdomsforvaltning Sundhedsfremme Samfundets rolle Fremme af en kultur, der understøtter den psykisk syges recoveryproces

41 Shared care Uddannelse Konsultationsliaison Øget involvering af praktiserende læge Collaborative care Øget involvering af speciallæge i psykiatri Henvisning

42 Shared care - evidens Undervisning har ingen selvstændig effekt depression (Ia), angst (Ia), somatoforme tilstande (Ib) Guidelines har ingen selvstændig effekt depression (Ia) Shared care har generelt set effekt depression (Ia)

43 Collaborative care - evidens Collaborative care har effekt op til 1år depression (Ia), angst (Ia), somatoforme tilstande (Ib) Collaborative care har effekt op til 5 år depression (Ia) Collaborative care er mere effektiv end liaison depression (Ib)

44 Collaborative care - evidens Effektive elementer i collaborative depression (Ia) Systematisk identifikation af psykisk syge patienter Case manager med psykiatrisk baggrund Supervision ved psykiater Patientuddannelse Medicin eller psykoterapi efter eget valg

45 Collaborative care - effekt Efter 6 mdr. 5% - 20% ekstra i remission Efter 1 år 11% ekstra i remission Efter 2 år 18% ekstra i remission Fortney et al 2007, Chew-Graham et al 2007 Fortney et al 2007, Dietrich 2004 Hunkeler 2007

46 Økonomi Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut Der er en ret stærk dokumentation på området, og det ligner en win-win-situation, hvor både de offentlige kasser og patienterne er vinderne, siger Jes Søgaard, der dog understreger, at de positive økonomiske gevinster ikke vil vise sig fra dag et. Der er omkostninger forbundet med at implementere en fælles samarbejdsmodel. F.eks. koster det kroner mere om året at behandle depressionsramte med modellen, end tilfældet er i dag. Men allerede efter 3-4 år kommer der balance, og herefter kan der ligge meget store økonomiske gevinster i form af sparede udgifter til sygedagpenge og førtidspension. Der ligger et meget stort økonomisk potentiale.

47 Får vi shared care? JP 29/9 100 mio kroner, så kan vi komme hurtigt i gang Væsentlig mere, hvis tilbuddet skal spredes ud til samtlige praktiserende læger i landet Bent Hansen En årlig samfundsøkonomisk gevinst på ca. 4,8 mia. kroner, hvis det spredes ud til alle praktiserende læger. Danske Regioner vi har allerede de mennesker, som skal arbejde med dette. Indsatsen skal organiseres anderledes, men det er ikke noget, som nødvendigvis skal koste 100 mio. kr. ekstra. Jacob Axel Nielsen

48 Sagsbehandlingen Kan arbejdsevnemetoden bruges?

49 Lovgivningen Tidsbegrænset førtidspension eller Rehabiliteringsydelse eller Udviklingsforløb

50 Spørgsmål til debat Hvilke indsatser skal der iværksættes?