Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune

Transkript

1 Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Ved Mette Hingebjerg / socialrådgiver og koordinator for modtagelse af flygtningebørn i Frederiksberg kommune

2 Landstal for modtagne flygtninge i Danmark Antal modtagne flygtninge og prognose pr. år på landsplan, ekskl. familiesammenførte Kvote Kvote Kvote Kvote Kilde: Udlændingestyrelsen / september 2016

3 Antal personer under 18 år, der har ansøgt om asyl som uledsaget flygtning i Danmark Antal ansøgere I januar, februar og marts 2016 havde yderligere 539 søgt om asyl. Der er pr. maj 2016 i alt 16 børneasylcentre i Danmark. Kilde: Udlændingestyrelsen / Røde Kors

4 Antal uledsagede mindreårige flygtninge modtaget på Frederiksberg I alt har vi fra 2012 til september 2016 modtaget 51 uledsagede mindreårige flygtning i alderen 7 til 17 år Heraf 14 piger og 37 drenge

5 Flygtninge Frederiksberg kommune Frederiksberg var til og med 2010 en såkaldt nul-kommune Fra modtog Frederiksberg 51 flygtninge 2014: 65 flygtninge 2015: 142 flygtninge Kvotefordelingen for 2016: 123 Kvotefordelingen for 2017: 183

6 Lovgivning helbredsudredninger LOVÆNDRING Integrationsloven pr / 15 d, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:»kommunalbestyrelsen skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Ved vurdering af behovet for tilbuddet skal kommunalbestyrelsen inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte at tilbyde en familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering. Stk. 4. Tilbud efter stk. 1-3 skal gives snarest muligt, og inden 6 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. 4.«

7 Foreløbig beslutning på Frederiksberg I forlængelse af den tidligere lovgivning på området tilbyder Frederiksberg Kommune pt helbredsundersøgelser til alle flygtninge.

8 Organisering i forhold til modtagelse af flygtninge på Frederiksberg Integrationsteamet Familieafdelingen: Alle uledsagede mindreårige flygtninge Alle flygtningebørn hvor der er behov for særlig støtte Alle flygtningebørnefamilier (generel modtagelse vedr. det at være familie i DK) Center for Integration / voksen: forankret i Jobcenter: Står for modtagelse og Integration vedr. alle over 18 år Afd. er placeret på samme etage på Rådhuset som Familieafdelingen. Tæt samarbejde omkring modtagelse af børnefamilier, her er bindeleddet Familiekonsulenterne. Tæt samarbejde mellem Fam.afd og Center for Integration vedr. alle flygtningebørn, herunder de uledsagede mindreåriges overgang ved 18 år.

9 Organisering Familieafdelingen Flygtningebørn med særlige behov for støtte: 3 ½ socialrådgivere/børnesagsbehandlere og 1 familievejleder varetager sagsbehandlingen og myndighedsopgaven for de uledsagede og ledsagede mindreårige flygtningebørn, samt familier hvor der er behov for særlig støtte til børnene. ½ socialrådgiver varetager koordineringen med andre aktører Flygtningebørn uden særlige behov for støtte: 2 familiekonsulenter varetager generel råd og vejledning og introduktion til det almene børneområde, målrettet flygtningefamilier med børn uden særlige behov for støtte

10 Bestilling af helbredsudredning Frederiksberg Familieafdelingens Integrationsteam eller Center for Integration anføre de oplysninger, der måtte være fra tidligere opholdssted. Bl.a. vil det blive anført, hvilket opholdssted, der senest har været tale om. Hvis der er en familiekonsulent, vil dette også blive anført. Sagsbehandlers navn fremgår af anmodningen. Ofte har vi kun begrænset oplysninger om borgerne, når der anmodes om helbredsmæssig vurdering.

11 Solidarisk fordeling Alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der visiteres til Frederiksberg kommune får umiddelbart efter modtagelsen tildelt en praktiserende læge. Udfordringer med fordelingen blandt de praktiserende læger

12 Tal fra Frederiksberg I perioden januar 2015 til april til 2016 har Frederiksberg kommune modtaget i alt 205 flygtninge inklusiv familiesammenførte. Ud af de 205 flygtninge har kommunen anmodet den praktiserende læge om at gennemføre en helbredsundersøgelse på vegne af 164 flygtninge (svarende til 80 procent).

13 Det tværkommunale samarbejde Arbejdsgruppe bestående af : Specialkonsulenter fra Staben (Torveholdere i processen) Kommunes Børne og ungelæge Leder fra sundhedsplejerskerne Leder fra børnetandplejen Sagsbehandlere og koordinator fra Familiafdelingen Sagsbehandlere fra Center fra Integration To-sprogskonsulenter fra daginstitutionsområdet og skole Medarbejdere fra kommunes Sundhedscenter BorgerService

14 Erfaringer fra Frederiksberg Gennem et tværfagligt samarbejde i kommunen i 1½ år med inddragelse af praksiskonsulenterne, er vi ved at få skabt en god praksis mht. helbredsvurderinger til flygtningebørn/familiesammenførte børn til flygtninge. Helbredsvurderingen kan opfange hidtil uerkendte sundhedsproblemer, som ses særlig hyppigt i disse befolkningsgrupper, herunder smitsomme sygdomme, som dels skader den enkelte på længere sigt, og dels medfører smitterisiko. Ved helbredsvurderingen bliver der også fulgt op på vaccinationsstatus, så man undgår, at børnene er utilstrækkeligt vaccinerede. Helbredsvurderingen kan endvidere opfange psykiske/sociale problemstillinger, så man kan sætte ind tidligt og dermed undgå problemer i forhold til døgninstitutioner, daginstitutioner, skolegang mv.

15 Evaluering af kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger/ LG Insight / jan Ledere og praktikere har ikke samme opfattelse af, om der følges op på de helbredsmæssige vurderinger i kommunerne. 77 pct. af lederne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at der følges op på mere end 80 pct. af de helbredsmæssige vurderinger. Tilsvarende svarer 47 pct. af sagsbehandlerne, at der følges op på mere end 80 pct. af de helbredsmæssige vurderinger.

16 Evaluering af kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger/ LG Insight / jan De kommunale aktører peger i fokusgruppeinterviewene på følgende forslag, der kan styrke brugen af de helbredsmæssige vurderinger: Den lægefaglige undersøgelse bør påbegyndes allerede i asylfasen (fase 2, når der er bevilliget opholdsgrundlag), og de lægefaglige vurderinger fra asyloperatøren bør mere systematisk overdrages til både modtagerkommune og praktiserende læge. Kvaliteten af de helbredsmæssige vurderinger skal styrkes, så både somatiske og psykosociale forhold bliver afdækket. I flere tilfælde er der behov for flere samtaler og undersøgelser for at afdække forhold i livssituationen eller traumer for såvel forældre som børn. Der bør afholdes fælles temamøder eller kurser mellem de kommunale sagsbehandlere og praktiserende læger, så samarbejdsformer og fælles kompetencer kan udvikles. Derudover peger de kommunale aktører på, at de praktiserende læger har behov for særlige kompetenceudviklende tilbud, der styrker deres lægefaglige kompetencer i forhold til udlændinge og arbejdet med helbredsmæssige vurderinger.

17 Evaluering af kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger / LG Insight / jan Lægerne peger på følgende styrker ved de helbredsmæssige vurderinger: Den helbredsmæssige vurdering gør det muligt tidligt efter ankomsten at afdække særlige sygdomme hos udlændingen (f.eks. PTSD, hepatitis, tuberkulose osv.). Lægerne peger på følgende svagheder ved de helbredsmæssige vurderinger: Lægerne oplever ofte, at udlændingene ikke er vejledt tilstrækkeligt før den helbredsmæssige undersøgelse. Lægerne peger på, at kommunerne kan styrke undersøgelsen ved forud at rådgive udlændingen om, hvad undersøgelsen omfatter og skal bruges til. Lægerne mangler grundlæggende oplysninger om udlændingens livssituation, viden fra asylcenter/kommunen om borgerens helbredsforhold, egen helbredsvurdering samt mere konkrete anvisninger fra kommunerne på, hvad de skal undersøge. Lægerne oplever ofte, at der er stor udeblivelse fra konsultationerne. Der bruges derfor ressourcer på tolkebistand og lægernes egen tid, uden at der alligevel kan gennemføres en helbredsmæssig vurdering, fordi mange af borgerne ikke kommer til undersøgelsen. En grundig vejledning fra sagsbehandlerne kunne ifølge lægerne styrke fremmødet. Lægerne oplever, at hovedparten af flygtninge og familiesammenførte er sunde og raske. Lægerne peger på, at der bruges forholdsvis mange ressourcer på at helbredsundersøge raske unge mænd.

18 Evaluering af kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger / LG Insight / jan Værdien af helbredsudredninger: Generelt anerkender aktørerne i undersøgelsen behovet for, at der gennemføres en helbredsmæssig vurdering for de nyankomne flygtninge. Det har stor betydning for den integrationsfaglige indsats, at alle relevante helbredsmæssige forhold afdækkes tidligt og er dækkende undersøgt. Flere aktører kunne i undersøgelsen give konkrete eksempler på, at både fysiske eller psykiske lidelser i kraft af de helbredsmæssige vurderinger var blevet afdækket i tide. Det var bl.a. vitaminmangel, fejlernæring hos børn, forkert medicinering, angstlidelser og PTSD.