Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234

Transkript

1 Hurup 2. påskedag, 227, 218, 238, 249, 227,9?- 234 Det er 2. påskedag og vi har foran os en af de mest nærværende beretninger. Jeg holder meget af den for Maria Magdalene og hendes møde med havemanden og for Peter den gamle, og Johannes den lette og nervøse. Vi kan så let spejle os i dem alle tre, i glæden ved at blive kaldt ved navn og kende og blive genkendt, i det tunge løb, lige ind i gravens mørke, og det hurtige løb, i ham der kommer først, men standser udenfor og samler mod. Morgensolens første varme kan vi mærke, duggen der gør græsset vådt, ingen andre er endnu kommet på benene. Stenen er rullet bort og kludene ligger lidt spredt, kastet til side, ham de havde lagt der, han er der ikke! Jo, han kommer fra den anden side, han kommer ligesom morgensolen op over kanten, rundt om et hjørne, er lige midt i lyset. Da hun vender sig bort fra gravens mørke ser hun ham. Maria! Rabbuni! Vi kan gå med ind i de smukke billeder, men jeg stopper her, for netop dette sted, hvor han siger til 1

2 hende, rør mig ikke, hold mig ikke tilbage, skulle vidst nok være argument for at Jesus ikke er fysisk opstået, men har et åndeligt legeme! Der var sidste år, meget debat om Jesu opstandelse, fysisk eller ikke, hver eneste avislæsende menneske i Danmark har måttet forholde sig til debatten. Lidt historie: Der skete meget i Tyskland i det 20. århundrede, de store krige gjorde teologerne eftertænksomme, og i et forsøg på at gøre teologien mere troværdig, forsøgte man at tage alle undere bort, det vi ikke kan forklare, det er nok ikke sket. For med alle grusomhederne i skyttegravene og siden jødeforfølgelsen, så bliver det umuligt at tro på en Gud der gør undere, så skulle han godt nok have grebet ind! Eksistensteologerne vil forklare med svære ord, at det som ikke kan ske, det skete nok heller ikke som vi før havde troet! Jeg vil hellere gå en anden vej, for hvis der er noget vi ikke kan, så er det at gøre evangeliet spiseligt ved kloge forklaringer, vi kan ikke bevise eller forklare os ud af det mærkelige, for der er for meget af det. Det sker hele tiden, at der er noget som overrasker, det er ikke kun opstandelsen der er svær at håndtere. 2

3 Når jeg holder dåbssamtale, og vi skal tale om ritualet, begynder selve dåbshandlingen med at slå korsets tegn. Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og dit bryst. Jeg kan godt lide at lave et lille historisk afsnit her, for der er meget forskel på hvad en jøde og en græker tænkte og måske er det derfor der er to kors! Et for dit ansigt og et for dit bryst, et for hjerne og et for hjerte, et for sjæl og et for krop. Det er grækerne der har delt mennesket op i to dele, krop og sjæl. Sjælen er finere end kroppen! Sjæl er tanke og følelse, menneskets kerne, og sjælen er det som skal frelses. Kroppen kommer bagefter, de der må arbejde med kroppen, rangerer under dem der kan nøjes med at bruge hovedet. I det gamle Grækenland gik rigtige mænd rundt på torve og gader, og talte filosofi dagen lang, eller sad i senatet og havde alvorlige forhandlinger, hvor de holdt lange taler for hinanden, alt imens, et andet hold af slaver og arbejdere gjorde hvad der skulle gøres. Dette i modsætning til jøderne, især farisærerne, den religiøse gruppe som Paulus tilhørte, de lagde stærk vægt på at alle skulle have et håndværk, Paulus han 3

4 var teltmager og arbejdede som sådan, alt imens han prædikede. De som gjorde tjeneste i templet, fik ikke løn, de skiftedes til det og resten af året passede de deres jord eller forretninger. Det er så vigtigt lige her, at de to korstegninger binder sammen, det er ikke sjælen der skal døbes og tilhøre den korsfestede, det er hele det menneske, med krop og sjæl. Det menneske som er skabt i Guds billede. Af samme grund, siger vi også kødets opstandelse i trosbekendelsen. Jeg tror det er Grundtvig som holdt fast i ordet. Man kunne have sagt legeme, men kød understreger at et menneske er det hele, krop og sjæl. Skulle det så ikke også gælde denne dag? Det vil være påstand imod påstand, indtil Herren kommer igen, og på den dag, så bliver det lige meget, så glemmer vi alt om at diskutere og fabulere. Denne morgen står Maria så helt alene i det morgenvåde græs, men ud af lyset kommer han og kalder hende ved navn. Hvordan kan disse to meget nærværende mennesker, og Peter som altid er meget fysisk tilstede i fortællingerne være andet end nærvær med krop og 4

5 med sjæl? Jeg ved det ikke, men jeg holder uendelig meget af denne fortælling, netop for det genkendelige nærvær. Det er så sandt, at ingen så Vor Herre ud af graven gå. Hvordan fra død til liv han kom, kan ingen her fortælle om. Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord. Men det som intet øje så, Vil kirken holde søndag på. Lov og tak og evig ære være dig hvor Gud, Far, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Herre, almægtige Gud, vi takker dig for livet, du har givet os. Vi takker dig for den kærlighed og glæde, du skænker os når vi møder den i ordet om din opstandelse. Når vi møder den gennem andre mennesker. Hjælp os til ikke at overse folk i nød. Lad os være dine tjenere, så sultne får noget at spise, syge bliver plejet 5

6 og den ensomme får besøg. Brug os til at skabe tryghed og livsglæde for andre. Vi beder for din kirke jorden over, at den altid må vidne om sin herre. Brug den til at sprede dit ord blandt mennesker og lad de kristnes liv være tegn på den kærlighed, du vil skal herske mellem alle. Amen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen 6