Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Transkript

1 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Disposition Hvordan har du det? Folkesundhed en forståelsesramme KRAM-faktorer Social ulighed i sundhed Multisygdom Genoptræning 2

3 Hvordan har du det?

4 Hvordan har du det?

5 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK

6 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK

7 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK Statsligregional aftale om sundhedsprofil

8 Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK Statsligregional aftale om sundhedsprofil Det nationale samarbejde fortsætter

9 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom Befolkningsundersøgelse Tilfældig stikprøve af borgere Postomdelt spørgeskema Information til region og kommuner I 2010 og 2013 skema til unge (16-24år)

10 Folkesundhed - en forståelsesramme

11 Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

16 Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

20 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

21 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Fysisk genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

22 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Kroniske patienter med flere sygdomme - multisygdom Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Fysisk genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

23 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Rygning, alkohol, motion i befolkningen generelt og blandt kroniske patienter Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

24 Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment Social ulighed i sundhed

25 KRAM-faktorer

26 KRAM-faktorer Lad os se på rygning, alkohol, fysisk (in)aktivitet I hele befolkningen og opdelt køn og uddannelsesniveau Samt hos personer med diabetes, KOL, hjertekrampe/blodprop i hjertet (AKS) og psykisk sygdom

27 Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Pct Alle Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

28 Pct Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Alle Mænd Kvinder Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

29 Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Pct Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

30 Pct Dagligrygere Region Midtjylland år dansk Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

31 Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Pct Alle Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

32 Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Alle Mænd Kvinder Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

33 Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

34 Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland år dansk Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

35 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

36 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Mænd Kvinder Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

37 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

38 Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland år dansk Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland

39 KRAM-faktorer opsummering Hele befolkningen (25-79 år dansk) Rygning: Markant fald Fysisk inaktivitet: Markant fald Alkoholafhængighed: Uændret Køn Tegn på alkoholafhængighed er langt hyppigere hos mænd end kvinder

40 KRAM-faktorer opsummering Hele befolkningen (25-79 år dansk) Rygning: Markant fald Fysisk inaktivitet: Markant fald Alkoholafhængighed: Uændret Køn Tegn på alkoholafhængighed er langt hyppigere hos mænd end kvinder Hvad kan vi bruge tallene til?

41 KRAM-faktorer opsummering Uddannelsesgrupper Rygning: Store forskelle der bidrager til den sociale ulighed i sundhed Fysisk inaktivitet: Forskellene er blevet udjævnet Alkoholafhængighed: Færre hos de kortuddannede (det er kvinderne, der gør forskellen)

42 Hvad kan KRAM-faktorer opsummering Uddannelsesgrupper Rygning: Store forskelle der bidrager til den sociale ulighed i sundhed Fysisk inaktivitet: Forskellene er blevet udjævnet vi bruge tallene til? Alkoholafhængighed: Færre hos de kortuddannede (det er kvinderne, der gør forskellen)

43 KRAM-faktorer opsummering De fire patientgrupper Rygning: Stor forekomst især hos patienter med KOL, psykisk sygdom og hjertekrampe/blodprop i hjertet Fysisk inaktivitet: Mange fysisk inaktive Alkoholafhængighed: Især stor forekomst hos patienter med KOL og psykisk sygdom

44 KRAM-faktorer opsummering De fire patientgrupper Rygning: Stor forekomst især hos patienter med KOL, psykisk sygdom og hjertekrampe/blodprop i hjertet Fysisk inaktivitet: Mange fysisk inaktive Hvad kan vi bruge tallene til? Alkoholafhængighed: Især stor forekomst hos patienter med KOL og psykisk sygdom

45 Rygestop Rygestop er relativt billigt sammenlignet med de fleste andre behandlinger En metaanalyse viser at med intensivt rygestopforløb + nikotinsubstitution koster et kvalitetsjusteret leveår (QUALY) (Hoogendoorn M et al. 2010, Thorax;65: ) National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) sætter den øvre grænse for et QUALY til mellem og

46 Social ulighed i sundhed

47 Social ulighed i sundhed Danmark er et land med en høj grad af social lighed Men uligheden er blevet større i de senere år Der er en stærk sammenhæng mellem social status og sundhed også i Danmark!

48 Social ulighed i sundhed Social ulighed blandt patienter ses ofte ved, at socialt udsatte får et dårligere udbytte at den tilbudte behandling Hvor meget kan man rette op gennem socialt differentierede tilbud?

49 Social ulighed i sundhed Index for levekårsressourcer Er du gift? Har du børn? Har du en boglig uddannelse? Har du en erhvervsindkomst? Er din årsindkomst på kr. eller mere? Er du funktionær/selvstændig? Har du et lederjob? Ejer du eller andre i din husstand din bolig? Har du dansk som modersmål?

50 Social ulighed i sundhed Index for levekårsressourcer Pct Levekårsressourcer - alle

51 Social ulighed i sundhed Funktionsevne - SF12 SF12 omfatter otte skalaer: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel

52 Social ulighed i sundhed Funktionsevne - SF12 SF12 omfatter otte skalaer: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel

53 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk funktion (SF12) - KOL 55 Norm Værre Levekårsressourcer

54 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk funktion (SF12) - KOL 55 Norm Værre Levekårsressourcer Ingen kronisk sygdom KOL

55 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - ast ma 55 Norm Værre Levekårsressourcer

56 Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - ast ma 55 Norm Værre Ingen kronisk sygdom Ast ma Levekårsressourcer

57 Social ulighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte kroniske patienter med få sociale ressourcer op på samme funktionsniveau som kroniske patienter med mange sociale ressourcer? Hvor meget kan man rette op gennem socialt differentierede tilbud?

58 Social ulighed i sundhed Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment

59 Multisygdom

60 Multisygdom Hvad er multisygdom? Forekomsten af to eller flere langvarige sygdomme hos den samme person I Hvordan har du det? 2010 har vi spurgt til forekomsten af 18 langvarige sygdomme

61 Multisygdom Pct 16+ år Mult isygdom 38% Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nat ionale Sundhedspr of il 2010

62 Multisygdom Multisygdom i Region Midtjylland Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen

63 Multisygdom Multisygdom i Region Midtjylland Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen

64 Multisygdom Pct Mænd Kvinder Andel med mult isygdom Alder Den Nat ionale Sundhedsprof il 2010

65 Multisygdom Pct Diabetes og multisygdom De 5 hyppigste sygdomme: 1. Forhøjet blodtryk 58 % 2. Slidgigt 38 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 20 % 4. Allergi (ikke astma) 17 % 5. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 17 % 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil sygdomme

66 Multisygdom Pct Hjertekarlidelser og multisygdom De 5 hyppigste sygdomme: 1. Forhøjet blodtryk 51 % 2. Slidgigt 41 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 27 % 4. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 25 % 5. Migræne, hyppig hovedpine 23 % sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil sygdomme Omfatter AMI, hjertekrampe, apopleksi

67 Multisygdom Pct Kronisk bronkitis, emfysem, KOL og multisygdom De 5 hyppigste sygdomme: 1. Slidgigt 45 % 2. Astma 37 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 29 % 4. Allergi 27 % 5. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 25 % 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil sygdomme

68 Multisygdom

69 Multisygdom Dårligt selvvurderet helbred Pct 50 Justeret for forskelle i køn og alder 52 Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og dårligt selvvurderet helbred Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010

70 Multisygdom I arbejde år Pct Justeret for forskelle i køn og alder Blandt borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er der færre i arbejde blandt borgere med multisygdom Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010

71 Multisygdom Pct Meget generet af træthed de seneste 14 dage Justeret for forskelle i køn og alder 45 Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og smerter Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010

72 Multisygdom og smerter Pct Smerter har vanskeliggjort det daglige arbejde den seneste måned Justeret for forskelle i køn og alder Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og smerter Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010

73 Multisygdom Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) år 55 Norm Værre Ingen kronisk sygdom Levekårsressourcer Kilde: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Der er just eret for forskelle i køn og alder

74 Multisygdom Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) år 55 Norm Værre Levekårsressourcer Kilde: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Der er just eret for forskelle i køn og alder Ingen kronisk sygdom Fire+ kroniske sygdomme

75 Multisygdom Multisygdom er en stor udfordring til et sundhedsvæsen, der er organiseret ud fra diagnoser og specialer Udfordring til specialistmiljøerne: at arbejde tværfagligt ( kig ud af siloen ) Udfordring til almen praksis: at mediere mellem specialistmiljøerne og patientens dagligdag Udfordring til kommunerne: At støtte borgeren i dagligdagen mestring, forebyggelse

76 Multisygdom Viden Incitamenter Organisation Dialog 76

77 Multisygdom Viden Incitamenter Organisation Dialog PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE 77

78 Fysisk genoptræning

79 Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år?

80 Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Ja Nej Total Regionen

81 Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Ja Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen

82 Fysisk genoptræning Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Ja, helt Ja, men Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen

83 Fysisk genoptræning Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Ja, helt Ja, men Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen

84 Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen Nej Ja Total

85 Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Nej Ja Total Regionen

86 Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Nej Ja Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen

87 Hvordan har du det? Vi præsenterer de nye resultater i marts

88 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tlf.: Finn.Breinholt@stab.rm.dk

89