Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts [dias 1]

Transkript

1 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker Lad mig derfor præsentere Rupan 37 år, flygtet fra Sri Lanka for 20 år siden Uddannet elektronikfagtekniker ansat på Flextronics til fabrikken lukkede. Er siden begyndt en uddannelse som automatikfagtekniker, men fik ingen praktikplads kunne ikke gøre uddannelsen færdig. Har sendt 70 jobansøgninger kun kommet til samtale én eneste gang. Læser nu til netværksadministrator. Rupans problemer viser den ene side af, hvorfor det går så trægt med integrationen i Danmark. Rupan har lysten og evnen til at arbejde det har han allerede vist. Der er endda tegn på, at der kommer mangel på folk med Rupans uddannelse i det område, hvor han bor. Alligevel kan han ikke få job eller praktikplads.

2 2 Rupan lever og taler dansk, som han siger. Han mener selv, hans navn er en barriere for at komme i arbejde. Når han har fået afslag lyder beskeden: Jobbet er besat til anden side, men vi kontakter dig straks, når der igen er brug for medarbejdere Alligevel ansætter samme virksomheder kort efter nye medarbejdere med samme kvalifikationer som Rupan men med efternavne som Hansen, Jensen og Pedersen. Måske kender I denne situation set fra arbejdsgiverside Måske ansætter I gerne mennesker med navne, der får vores tunger til at slå knuder Men faktum er, at alt for mange virksomheder lader være Det har vi ikke råd til i Danmark. Samfund, virksomheder og kolleger har brug for alle kloge hoveder i international konkurrence. Og de menneskelige og økonomiske omkostninger ved mislykket integration er alt for høje Integration handler om at få samfundet til at hænge sammen. Vi skal undgå et socialt og økonomisk opdelt samfund med store spændinger. Målsætningen er derfor, at udlændinge i samme omfang som danskere får uddannelse og et arbejde, hvor de kan bruge deres kvalifikationer. Integration handler ikke om at opgive sin kultur. Ikke et spørgsmål om at være mere eller mindre dansk.

3 3 Vigtigt at udlændinge kan forsørge sig selv. Bedst for den enkelte og for samfundet. Ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også fordi vi ønsker et samfund, hvor ingen er sat udenfor. Derfor positivt, at det industripolitiske udvalg i Østjylland har samlet så mange nøglepersoner fra områdets industri til denne konference Finn Frandsen og Hans Skov Christensen har nævnt centrale grunde til denne konference Jeg vil koncentrere mig om beskæftigelse som et af de bedste instrumenter til integration Høj beskæftigelse altid øverst på CO-industris dagsorden. Høj beskæftigelse generelt og blandt vores medlemmer går hånd i hånd med udviklingen af velfærdssamfundet. Høj beskæftigelse er et signal om konkurrenceevne i top. Og beskæftigelsen er høj nu. Men ikke ligeligt fordelt mellem etniske danskere og indvandrere. Årsagerne er bl.a. som vi ser hos Rupan - at selv de, der kan og vil, har svært ved at finde fodfæste. Men alt for mange kommer aldrig så langt, som Rupan trods alt er kommet. De lærer ikke dansk, som er afgørende for en uddannelse. De gennemfører ikke uddannelse, som er afgørende for job.

4 4 De udfordringer tager vi op i dag forhåbentlig kan vi være med til at løse dem. Jeg vil derfor nævne områder, hvor I konkret kan gøre en positiv forskel. Vi kan og skal ikke lukke Danmark for omverdenen. Indvandringen er en konsekvens af globaliseringen, og globaliseringen forpligter vi skal kunne integrere mennesker, der er kommet til Danmark Integration og arbejde [dias 3] Integration er et brændende politisk tema har afgjort flere folketingsvalg. Men nu mere positiv ramme for integrationen: Næsten fuld beskæftigelse. - Store årgange går på pension og kun små kommer til Derfor er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Integration omfatter mange aspekter: Kulturelle, sociale, religiøse og sproglige, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige I dag fokus på det sidste vel vidende at det hænger sammen med de øvrige. Vores arbejdsfelt er koncentreret om arbejdslivet, og det er vores overbevisning, at sikrer vi uddannelse og job til nye medborgere, så har vi de bedste rammer for at tackle de øvrige udfordringer. Oveni en demografisk udfordring af dimensioner:

5 5 De sidste 25 år er antallet af indvandrere og efterkommere 3-doblet de kommer især fra ikkevestlige lande. Længe ikke opmærksomme nok på udfordringens omfang. Mange har tænkt, at velfærdssamfundet sagtens kunne absorbere den relativt overskuelige tilstrømning, men væksten i nydanskere fra 3 til næsten 9 pct. har efterladt en række uløste opgaver. For eksempel i Folkeskolen. I områder med socialt udsatte grupper slår Folkeskolen ofte ikke til. Nytilkomne bosætter sig ofte i områder, der i forvejen har socialt svage grupper. Det giver ghettoer og nedadgående spiraler. Hermed har vi skabt det største problem: At de nye medborgere ikke lærer ordentligt dansk og ikke får nok ud af skolegangen. De får et svagere udgangspunkt på arbejdsmarkedet end etniske danskere. De bliver fanget i en kedelig fælde. Job og danske kolleger er det bedste for sproglig udvikling. At de kommer i arbejde, er det bedste, der kan ske integrationsmæssigt. [dias 4 beskæftigelsesfrekvens] Derfor kedelig situation.

6 6 3 ud af 4 danskere er i arbejde, mens det kun gælder halvdelen af udlændingene. Klokkeklart problem. Vi har brug for en løsning, og uddannelse er en vigtig del af svaret. Uddannelse skal være springbrættet til arbejdsmarkedet. Derfor skal kvaliteten være i orden også på tekniske skoler. Unge med f.ek. udenlandsk baggrund skal have bedre mulighed for at klare sig igennem. Det kræver ofte flere ressourcer pga. anderledes behov for støtte - De mere simple: unge kan ikke læse og stave - Og det meget alvorlige: vold og tvangsægteskaber Meget inspirerende at høre om succeshistorierne: - elevernes engagement i at finde praktikplads - forældreopbakning større hos visse udenlandske forældre end hos danske Både problemer og muligheder problemerne hører vi nok om. I dag skal vi fokusere på mulighederne. Muligheder, der opstår, når alle unge har uddannelse som springbræt til arbejdsmarkedet. Jeg hørte for nylig Eva Hofman Bang, direktør for Handelsskolen Ishøj-Taastrup. Et område med store integrationsmæssige udfordringer. Meget interessant at høre om skolens problemer Velfærdskommission og andre har udregnet: Hvis samme beskæftigelsesfrekvens hos indvandrere som hos

7 7 os andre, ville en meget stor del af demografiske udfordringer og finansiering af velfærdssamfund i de kommende årtier være løst Men forklaringer skjuler ikke, at forskellen mellem den oprindelig befolkning og indvandrerne er større i Danmark end i noget andet europæisk land. Faktisk vil det give 30 mia. kr. mere penge til at udbygge velfærden og styrke det danske samfund. En klar gulerod for bedre integration. Det går fremad men for langsomt flere indvandrere er kommet i beskæftigelse de sidste 10 år. Med det tempo går der mindst 3 årtier, før vi når målet. OECD udråbte os i 2002 til europamestre i dårlig integration. Skyldes især generelt dårligere forkundskaber hos indvandrere i Danmark end i andre lande. Her nytter det ikke at fortabe sig i diskussioner om, hvilke brancher og sektorer der er forud eller bagud integrationen. Det er de stort set alle. Undersøgelse fra Integrationsministeriet har vist, at ca. halvdelen af de private og omkring en tredjedel af de offentlige virksomheder ikke har eller har haft nydanskere ansat. Svagt udgangspunkt derfor satse på mange fronter, her især uddannelse. Heldigvis også mange muligheder for at løfte ansvaret.

8 8 Afgørende at vi får gang i indsatsen Arbejde mod ghettoer. En enorm boligsocial opgave - svært at få øje på regeringens løsninger. Kræver forbedringer af boliger og miljøet, bedre social fordeling. Ellers vil mange nydanskere i generationer blive fikseret i svage positioner. Stor udfordring for politikerne. [dias 5 - uddannelse] Folkeskolen efter 10 års skolegang skal alle unge - kunne læse, skrive og regne - have øvrige nødvendige kvalifikationer for at fortsætte i uddannelse Udfordringen grundigt belyst i Globaliseringsrådet. Klare og gode forslag op til regering og øvrige politikere at komme i gang. At svigte er katastrofalt og utilgiveligt. Efter folkeskole skal uddannelsessystem opfange unge både etnisk danske som dem med indvandrerbaggrund. I dag: 1 ud af 4 unge ender uden uddannelse efter folkeskolen. Den går ikke. Målsætningen skal være, at 95 pct. af de unge får en ungdomsuddannelse.

9 9 I Danmark er uddannelse og viden de vigtigste faktorer på et arbejdsmarked med et af verdens højeste omkostningsniveauer. Danskerne vil ikke af med deres høje levestandarder hænger sammen med høje lønninger Men høje lønninger bunder også i, at den danske befolkning er blevet bedre uddannet. Vi laver bedre produkter, få bedre ideer, bedre til at sælge. Derfor er uddannelse vejen frem også når det gælder integration. Specielt vigtigt at opfange unge med indvandrerbaggrund især drengene. Drenge også de etniske danske er særligt i risiko for at ende uden uddannelse. Kræver mangesidet indsats: - bedre opbakning fra hjemmene, engagerede og motiverende forældre - drengene skal have en mere realistisk opfattelse af ambitioner og nødvendig indsats for at nå højt betalte job Vigtig opgave for skoler og skolevejledere. Erhvervsuddannelser er vores særlige ansvar. Sammen med hjemmene, skolerne og ungdomsuddannelsescentrene skal vi motivere. Men vi har også særlig pligt til at deltage i kampen for flere praktikpladser. Regeringen har afskaffet skolepraktikken.

10 10 Især et hårdt slag for indvandrerdrengene Vi var utilfredse med regeringens beslutning. Den betyder, at flere unge ender uden uddannelse. Men skolepraktik er kun erstatning for rigtig praktikplads. Derfor lad os tage udfordringen op og sikre tilstrækkeligt antal praktikpladser samtidig med, at vi, hjemmene og skolerne hjælper de unge til at vælge uddannelser med beskæftigelsesmuligheder og senere mulighed for videreuddannelse. Så opgaven for jer: Tal praktikpladser, når I kommer hjem på jeres virksomhed. Og tal med de kolleger, der ikke kom i dag. Gør det ud fra et positivt ønske men husk, at hvis vi ikke løser det selv, vil regeringen gøre det. Vi er bedst tjent med selv at klare vore forpligtelser i stedet for politiske diktater. Derfor skal der ske noget. Vi skal også gøre det for dansk konkurrenceevne. Ikke tjent med, at der er ledige hænder, mens der er risiko for flaskehalse. Bedre integration styrker virksomheder og sikrer på længere sigt arbejde til alle. Vær opmærksom på de mange nye muligheder for indgange til erhvervsuddannelse, f.eks.: Trainee mulighed for at se hinanden an inden praktikforhold

11 11 Fornyelsen af mesterlæren kommet som indledning til erhvervsuddannelse for skoletrætte unge senere teori Men glem det det vil ikke virke. Altså mange nye veje skabt plads både i overhalingsbanen og i krybesporet. Men målene slækker vi ikke på halve uddannelser rækker ikke i vidensamfundet. [dias 6 Partnernes indsats] Og så de voksne med indvandrerbaggrund uden plads i arbejdsstyrken. Her er der mange gode ideer på den politiske markedsplads: Vi skal bare skære i dagpengene og halvere mindstelønnen! Danmarks placering i den globale konkurrence rummer ikke mulighed for at beskæftige ansatte helt uden uddannelse. Manden med kosten er der ikke plads til eller brug for i den danske industri. Derfor uddannelse, herunder danskkundskaber, er helt afgørende også for voksne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Af samme grund er der mulighed for særlige ansættelsesforhold på forskellige overenskomstområder: Muligt at ansætte folk med indvandrerbaggrund med kortere arbejdstid og dermed lavere ugeløn, så de kan fortsætte uddannelse specielt danskundervisning.

12 12 Desværre bliver mulighederne ikke brugt i særlig høj grad på virksomhederne. Tal om mulighederne på jeres virksomheder og bred det ud til jeres kolleger. Voksenlærlingeuddannelse: - giv jeres medarbejdere med indvandrerbaggrund mulighed for at øge kvalifikationer. Så må vi i samarbejde presse det politiske system til at stille de fornødne rammer til rådighed. Både regering og opposition har forståelse for dette det burde kunne lade sig gøre Når det lykkes at få mennesker med udenlandsk baggrund i job, er virksomhederne positive. Undersøgelse fra Integrationsministeriet viser, at 76 pct. af private virksomheder udelukkende har positive erfaringer med deres medarbejdere med indvandrerbaggrund. For de offentlige virksomheder er det 77 pct. Meget positivt resultat burde lægge dæmper på myter i virksomhederne. Håber jeg har givet bidrag til at vise jeres muligheder for at styrke integrationen. [dias 7 Fra konference til handling] Naturligvis kan vi ikke løse alle problemer gennem beskæftigelse

13 13 Men meget vil være nået, når langt flere virksomheder er åbne for unge og voksne med anden etnisk baggrund. Og meget er nået, når langt flere virksomheder er åbne for mennesker som Rupan, der har kvalifikationerne med sig men sit navn imod sig. Gå nu hjem og få talt om, hvad I kan gøre for, at integrationen af nydanskere lykkes. At få dem i job er det bedste, der kan ske for dem og for os. Som arbejdsgivere og kolleger bør vi være en del af løsningen ikke af problemet. Vi har derfor et stort ansvar for, at det lykkes.