Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Transkript

1 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august

2 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet: Område Målgruppe Anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet Målgruppen for anbringelse udenfor hjemmet er børn og unge, hvor en anbringelse vil være af væsentlig betydning for barnets eller den unges særlige behov for støtte, og hvor det er den foranstaltning, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse. Børnene, som anbringes, er truet i deres udvikling og trivsel, og det vurderes, at problemerne ikke (længere) kan løses i hjemmet, herunder at forebyggende foranstaltninger ikke har kunnet afhjælpe problemerne hos barnet eller den unge i familien. Målgruppen af børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, kan i store træk opdeles i 3 kategorier: 2

3 1. Børn og unge med massive behandlingsmæssige eller plejemæssige behov, f.eks. multihandicappede børn, børn med hjerneskade, børn med infantil autisme og lignende. 2. Børn og unge med svære opmærksomhedsforstyrrelser f.eks. ADHD i svær grad eller anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse, Aspergers Syndrom og lignende. 3. Børn og unge, hvor anbringelsen sker på baggrund af forældrenes mangelfulde forældrekompetence: - Børn og unge med funktionsnedsættelse, hvor forældre ikke kan varetage omsorgsopgaven ift. barnet/den unge. - Søskende til børn og unge med funktionsnedsættelse, hvor forældrene ikke kan varetage omsorgsopgaven - Børn og unge med forældre, som på grund af egen vidtgående funktionsnedsættelse, ikke kan varetage omsorgsopgaven ift. barnet/den unge. Lovgrundlag Uddrag af Lov om social service 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog 56, 57 a, 57 b og 58, 68, stk. 2 og 3, og 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 7. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. 66. Formål med indsatsen Målet med en anbringelse er at sikre barnets eller den unges udvikling og trivsel gennem et alternativ til egen familie. Der kan ligeledes være tale om en anbringelse, hvor målet er at sikre barnet den rette behandling, omsorg og pleje, som forældrene ikke har mulighed for at yde trods støtteforanstaltninger i hjemmet og i dagtilbud. 3

4 Indhold En anbringelse indebærer, at barnet flytter til en anden familie, værelse eller institution, hvorfra det fremover får kost, logi, tøj, lommepenge osv. I forbindelse med anbringelse vil der blive fastsat et månedligt beløb, som forældrene skal betale for anbringelsen (egenbetaling), og hvis forældrene er skilt, modtager kommunen fremover den fraflyttede forælders børnebidrag i stedet for forælderen, hvor barnet boede indtil anbringelsen. Samtidig vil en række ydelser, som bopælsforælderen måske indtil anbringelsen har været berettiget til, blive påvirket, fx - Børnefamilieydelse for barnet (bortfalder) - Børnebidrag fra fraflyttet skilsmisseforælder (overføres til kommunen) - Merudgiftsydelse (bortfalder) - Tabt arbejdsfortjeneste (bortfalder) - Boligsikring (kan blive nedsat) Forvaltningen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Der skal lægges vægt på anbringelsesstedets muligheder for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer, og herunder vurderes, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssigt. Socialafdelingen prioriterer visitation til anbringelse efter følgende prioriteringer, som myndighedssagsbehandleren skal vurdere og begrunde: Anbringelse i familien eller netværket Anbringelse på eget værelse med støtte fra kontaktperson Anbringelse i plejefamilie Anbringelse på Randers Kommunes egne døgntilbud Anbringelse i eksternt tilbud Der vil ofte være tale om børn og unge med et stort behandlingsmæssigt behov. Socialafdelingen mener, at børn og unge først og fremmest har behov for de trygge rammer, en familie kan give, og derfor vil familiepleje blive prioriteret højest. Dette forudsætter, at familien kan løfte opgaven både i forhold til pleje og behandling. Netværksanbringelse vil især blive anvendt i forhold til børn og unge, som anbringes på grund af forældrenes manglende evne til at varetage børnenes behov. Andre børn, som anbringes, vil oftest blive anbragt på baggrund af barnets diagnose og deraf følgende specifikke behandlingsbehov. I disse anbringelser, vil særlige kompetencer i plejefamilien eller på anbringelsesstedet være nødvendige, og derfor kommer netværkspleje typisk ikke på tale her. 4

5 Socialafdelingen vægter en forebyggende og understøttende indsats i familien højt med det sigte, at barnet kan forblive boende i hjemme længst muligt, da familie eller familielignende rammer bedst imødekommer små og yngre børns behov for støtte og omsorg. Dette har også betydning for prioritering af valg af anbringelsessted. Visitation En myndighedssagsbehandler laver en børnefaglig undersøgelse, som blandt andet omfatter inddragelse af familien og børnesamtale. Hvis de behov, som undersøgelsen afdækker, bedst kan løses ved anbringelse, vil dette komme på tale, men som i alle andre afgørelser, vil en mindre indgribende løsning blive valgt, hvis den imødekommer behovet lige så godt. Forældrene og den unge over 15 år skal samtykke til en anbringelse og dens formål, ellers kan anbringelse kun besluttes af kommunens Børn- og Ungeudvalg (tvangssag). En tvangsanbringelse af et barn eller en ung kan kun komme på tale, når betingelserne i Lov om social service er opfyldt, hvilket vil sige, at der skal være en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges udvikling lider alvorlig skade. 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, 2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller 4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter 52, stk. 3, nr. 7. Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Der udarbejdes en handleplan, som indeholder formål med anbringelsen, arbejdsmål under anbringelsen samt varighed, men også beskrivelse af de indsatser, som evt. skal gennemføres i familien under barnets anbringelse. 5

6 Socialafdelingen vil altid søge at opnå samarbejde med forældre, barnet eller den unge om anbringelse udenfor hjemmet. Samtidig med valg af anbringelsessted skal kommunen tage stilling til barnets eller den unges skolegang. Dette sker i samarbejde mellem rådgiver og PPR. Ved akutte anbringelser gennemføres børnefaglig undersøgelse og handleplan hurtigst muligt efter anbringelsen, dog senest efter 4 mdr. I Socialafdelingen udarbejder myndighedssagsbehandler en indstilling for den unges overgang til voksenlivet og der afholdes tværfagligt professionelt møde, hvor der bl.a. træffes beslutning om hvilken afdeling der fremover varetager sagsbehandling vedrørende fremtidig forsørgelse, bolig og støtte. Igangsætning, opfølgning og afslutning Når der er truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet, vil myndighedssagsbehandleren afsøge anbringelsesmulighederne i forhold til, hvilket behov barnet eller den unge har. Alle relevante oplysninger om barnet, den unge og familien vil blive forelagt kommende anbringelsessted. Såfremt det er muligt, vil barnet/den unge og forældrene aflægge besøg på anbringelsesstedet og der vil blive afholdt møde, hvor barnets og den unges behov for støtte samt andre vigtige forhold vil blive drøftet. Der vil også her være tale om aftale om samvær og besøg hjemme. En anbringelse udenfor hjemmet kan iværksættes akut, såfremt der er tale om problemer, der nødvendiggør, at barnet eller den unge anbringes meget hurtigt. En anbringelse vil dog oftest foregå i planlagt samarbejde med forældre og barnet / den unge. Der vil være en løbende opfølgning på anbringelsen af barnet. Det er lovbestemt, at der skal være opfølgning senest 3 mdr. efter iværksættelsen af anbringelsen og herefter minimum hvert halve år, hvor der foretages vurdering af, hvorvidt anbringelse stadig er det rette i forhold til barnets behov. Myndighedssagsbehandler tager på tilsynsbesøg på anbringelsesstedet og vil i den forbindelse også tale med barnet eller den unge. Samtalen sker så vidt muligt uden at ansatte fra anbringelsesstedet er til stede. I forbindelse med opfølgning vil handleplanen for anbringelse blive revideret. Handleplanen skal angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. For unge, der er fyldt 16 år skal handleplanen endvidere opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. 6

7 En anbringelse skal ophøre, når formålet er nået, eller når den unge fylder 18 år. Der kan dog i visse tilfælde være tale om en forlængelse af foranstaltningen udover det 18. år, når det vurderes at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med det. Dette kaldes efterværn. Når der på baggrund af opfølgning bliver tale om hjemgivelse af barnet eller den unge under 18 år, laver myndighedssagsbehandleren en plan for hjemgivelsen og evt. hvilke indsatser, der i den forbindelse skal iværksættes, fx over for familien Efterværn kan bestå af: - fortsættelse på det hidtidige anbringelsessted - udpegning af en fast kontaktperson for den unge, - etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted - tildeling af andre former for støtte, der bidrager til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Afgørelse om efterværn skal træffes senest når den unge er 17½ år. Ligesom ved beslutning om anbringelse og valg af anbringelsessted ydes efterværn også efter mindst indgribende princip og efter en konkret individuel vurdering for at sikre en målrettet indsats i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold. Efterværn kan iværksættes eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis: - den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er tilstede, - hvis den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte eller - når støtten er ophørt, og behovet herfor opstår igen. Kvalitetsmål Socialafdelingen har fokus på en tidlig og forebyggende indsats i hjemmet med det mål, at barnet eller den unge kan forblive boende hjemme indtil den unge ville have været flyttet hjemmefra som andre unge. Dette fokus betyder, at der først og fremmest sættes ind medforebyggelse, både i forhold til barnet og den unge selv, i forhold til forældrene og i forhold til familien samlet. Der kan være tale om foranstaltninger i henhold til Lov om social service men også om hjælpemidler, der vil kunne sætte forældrene i stand til at varetage omsorgen for barnet eller den unge evt. med støtte. Socialafdelingen har generelt fokus på, om der kan arbejdes på overgang til mindre indgribende anbringelse, når et barn er på institution og ikke kan hjemgives. Dette medmindre, at helt særlige omstændigheder hos barnet taler for, at barnet skal forblive på institution. Børn og unge kan have brug for anbringelse uden for hjemmet i en periode i deres liv. Der er derfor ikke nødvendigvis tale om langvarige anbringelser. Der kan være tale om anbringelser, hvor der arbejdes enten på hjemgivelse igen eller på at flyttet barnet/den unge til en mindre indgribende 7

8 foranstaltning. Det vil fremgå af handleplanen, hvordan der arbejdes med at udvikle forældrenes kompetencer med henblik på hjemgivelse så vidt det er muligt. Det fremgår også af handleplanen, hvordan der samarbejdes med forældrene under anbringelsen. Særlige forhold Der fastsættes egenbetaling i forbindelse med anbringelsen. Forældre til børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet har ret til en støtteperson i forbindelse med anbringelsen. 8