Tilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Sct. Hans Parken

Transkript

1 Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Sct. Hans Parken Uanmeldt tilsyn November 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Mad og måltider Kommunikation og adfærd Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Tema 2016 Den motiverende samtale formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 9

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Sct. Hans Parken Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Tilfredsstillende Beboerne giver udtryk for, at de er tilfredse med at bo på plejecentret, og at de er meget glade for deres boliger. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er tilfredsstillende og med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som mindre tilfredsstillende, idet der er konstateret flere mangler, som kræver en målrettet indsats. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som meget tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er tilfredsstillende. Tilsynet anbefaler dog, at der sættes fokus på, hvordan medarbejderne internt omtaler beboerne. Tilsynet vurderer, at tilbud om aktivitet og træning er varieret og understøttet af en aktiv forening af frivillige. Endelig vurdere tilsynet med hensyn til den motiverende samtale, at det kan være relevant at give medarbejderne et genopfriskningskursus i MI, når de er kommer lidt længere med implementeringen af En plan. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret arbejder målrettet på at udvikle og opkvalificere den sundhedsfaglige dokumentation, således at den fremstår fyldestgørende opdateret med beboernes aktuelle plejebehov/situation, mål, indsatser og resurser. 2. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på, hvordan medarbejderne internt omtaler beboerne. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Sprogøvej 4-6, 5000 Odense C Rehabiliteringsleder Susanne Rask Andersen Antal boliger 40 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 23. november 2016, kl deltagerkreds Tilsynet interviewede: Leder, to beboere, en frivillig og seks medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, sygeplejerske MHM Manager Maud Rosendahl, cand.scient.soc. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Ifølge leder er de centrale udviklingsområder medicinhåndtering og rehabilitering. Derudover optager implementeringen af En plan meget tid. De er startet op midt i september, og har aktuelt fokus på at overføre mål og delmål. Flere af borgerne har behov for palliative indsatser, hvorfor en del medarbejdere har været på kursus, både internt og eksternt. Siden sidste tilsyn, hvor der blev givet en del anbefalinger i forhold til dokumentationen, er der ansat flere social- og sundhedsassistenter, og der kommer dagligt sygeplejersker i huset. Leder vurderer, at dette har smittet positivt af på kvaliteten af dokumentationen. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Dokumentationen har en meget varierende karakter. I nogle tilfælde ses en godt beskrevet ICF, mens der mangler mål og indsatser. I et andet tilfælde ses fine beskrivelser af indsatser, som tager udgangspunkt i borgers resurser og behov og med et tydeligt rehabiliterende perspektiv, men hvor der ikke fremgår et billede af beboerens aktuelle hjælpebehov. Dokumentationen er samlet set ikke i tilstrækkelig grad opdateret, og mangler i flere tilfælde beskrivelser af beboerens samlede helbredssituation, resurser, mål og plejebehov. Dokumentationen er formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen. De oplever, at det er udfordrende at arbejde i det nye system, og at der mangler tid til at dokumentere, bl.a. på grund af sygdom. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som mindre tilfredsstillende. Der er konstateret flere mangler, som kræver en målrettet indsats. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Beboerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. Beboernes ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med pleje og praktisk bistand. Beboerne er trygge ved den indsats der ydes i forhold til deres sundhedsmæssige problemstillinger. Medarbejderne redegør for, hvordan de sikrer, at borgerne modtager den nødvendige pleje og omsorg. 4

7 Det fremhæves bl.a. at der på teammøderne hver 3. uge foretages gennemgang af beboerne sammen med sygeplejerske. Når der kommer nye medarbejdere eller vikarer bruges Sekoia skærmene, og der gives en mundtlig overlevering af, hvilke opgaver der skal løses. Der er taget hånd om observerbare risici fx i forhold til væske, faldforebyggelse og ernæring. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk bistand er tilfredsstillende, og tager udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne udtrykker tilfredshed med madens og måltidernes kvalitet. Medarbejderne har relevante overvejelser vedrørende det gode måltid, herunder fx at give medindflydelse og skabe ro omkring måltidet. I aftenvagten er der som regel ikke mulighed for at sidde sammen med beboerne og spise, men en gang om ugen er der fællesspisning, hvor medarbejderne deltager. Medarbejderne oplever ikke, at indsatsen med måltidsiværksætterne har haft nogen betydning eller har ført til ændringer omkring mad og måltider på stedet. De vurderer, at maden i centralkøkkenet er blevet bedre på det seneste, og at ernæringsassistenten har fokus på, hvilken slags mad beboerne efterspørger. Der bliver udarbejdet screening og lagt ernæringsplaner, hvor der er behov, jf. screeningsresultat, og der er stor opmærksomhed på, at beboerne får dækket deres individuelle ernæringsbehov. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som meget tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der er en god omgangstone på centret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. Medarbejderne finder omgangstonen god og kan redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med beboerne. Internt mellem medarbejderne kan der godt opstå uenigheder, fx i en stresset situation, men de synes, at de er gode til at gå direkte til hinanden og afklare det. Tilsynet hæfter sig ved, at beboerne, af nogle medarbejdere, omtales som deres bolignummer. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er tilfredsstillende. Tilsynet vurderer samtidig, at der er behov for at italesætte god tone i medarbejdernes interne omtale af beboerne 5

8 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Beboerne oplever, at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter. De to beboere er begge meget selvhjulpne, og kan i vid udstrækning klare sig selv. Tilsynet taler med en frivillig, som på tilsynsdagen skal forestå bankospil på plejecentret. Den frivillige giver eksempler på de aktiviteter, de afholder for beboerne en gang om ugen. Der er tale om en velfungerende forening, som søger puljemidler og sponsorstøtte fra lokalsamfundet. Medarbejderne kan redegøre både for egne og de frivilliges roller og ansvar i forhold til aktiviteter. Det opleves, at der e tilstrækkelige tilbud om aktiviteter, men at det særligt er fællesaktiviteter, der forestås af AIP og de frivillige. Tilsynet vurderer, at tilbud om gruppeaktivitet og træning er varieret, og i høj grad understøttes af en aktiv forening af frivillige. 3.7 TEMA 2016 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Medarbejderne har modtaget undervisning i den motiverende samtale. De oplever dog at det er lang tid siden, og at det træder lidt i baggrunden i forhold til øvrige opgaver. Også leder giver udtryk for, at den motiverende samtale ikke er så højt prioriteret i øjeblikket, hvor der bruges meget energi på implementeringen af En plan. MI bruges således ikke bevidst. Tilsynet vurderer, at det kan være relevant at give medarbejderne et genopfriskningskursus i MI, når de er kommer lidt længere med implementeringen af En plan. 6

9 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 7

10 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 8

11 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 9

12 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr