Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Transkript

1 1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme Lovsynger Herren 300 Kom sandheds ånd (mel. Gør dørem høj) 588 Herre gør mit liv til bøn 675 Gud vi er i gode hænder (mel. Egmose) 438 Hellig 477 Som korn 722 Nu blomstertiden kommer Hvad vil det sige at bede i Jesu navn? Det bliver jo i dag et meget centralt spørgsmål, når nu Jesus udtrykkeligt siger, at hvad vi beder om i hans navn, vil Gud give os. Når vi i daglig tale bruger udtrykket at sige eller gøre noget i en andens navn, så betyder det vel nærmest at vi taler og handler på en andens vegne eller med fuldmagt fra den i hvis navn vi handler. Men det hele bliver lidt forvirrende af, at det at handle eller tale i en andens navn nærmest kan betyde to diametralt modsatte ting. For det kan jo både betyde, at man sætter sig selv til side og gør sig til redskab for en anden. Sådan er det, hvis man fx får fuldmagt af sin nabo til at hæve 1000

2 kr på hans konto og bagefter går hen og afleverer pengene til naboen uanset hvor meget man selv måtte have brug for dem. Men det kan jo faktisk også betyde, at man ved at bruge naboens navn lænser hans konto for penge og selv stikker dem i lommen. Hvad er det, Jesus mener, når han siger, at Gud vil give os, hvad vi beder om i hans navn? Betyder det, at bare vi nævner Jesu navn, kan vi bede om hvad som helst og være visse på at få det? Sådan tror jeg, mange uvilkårligt vil opfatte ordene. Og jeg tror også at mange er rendt ind i rigtigt store skuffelser, når de bad og bad I Jesus navn om helbredelse eller bare overlevelse for deres kære, og deres bønner så alligevel tilsyneladende ikke blev hørt. Kaj Munk sætter sagen på spidsen i Ordet Hvor han lader den lille Ingers troskyldige forvisning om at farbroderen i Jesu navn kan opvække den døde mor være den kraft, der kalder den døde mor til live igen. Kaj Munks svar på spørgsmålet om hvad det vil sige at bede i Jesu navn bliver altså, at bøn i Jesu navn indbefatter en uforbeholden tillidsfuld forvisning om, at Jesus har magt til at gøre selv det umulige. Jesus selv skelner i bjergprædikenen mellem mennesker, der uddriver dæmoner, profeterer og gør mirakler i hans navn og så mennesker, der gør hans himmelske fars vilje. Så helt sikkert er det i alt fald, at når Jesus taler om at bede i hans navn, så taler han ikke bare om en magisk brug af hans navn. Det er ikke sådan, at Jesu navn automatisk medfører at Gud opfylder ens bønner. Nej, det Jesus mener er at Guds vilje, skal fylde og beherske den der beder. Og da vi ikke kan erkende og møde Gud umiddelbart, kan det kun ske ved at vi tager imod og elsker Jesus, som Gud har sendt til os for at åbenbare sig for os gennem ham. Det er den ene side af sagen: i

3 Jesus kommer Gud til os. I Jesus viser Gud os, at han vil os, at elsker os, at han sætter alt til side for ikke at måtte undvære os. I den forstand er Jesu navn forbindelsen mellem Gud og os. Jesu navn er symbolet for personen Jesus i hvem Gud har gjort sig synlig i verden. Der er også en anden side af sagen: i Jesus kommer vi til Gud. Og det er her spørgsmålet om hvad det vil sige at bede i Jesu navn for alvor aktualiseres. Jesus var jo ikke blot et hvilket som helst menneske, et gennemsnitsmenneske så at sige, som vi alle kan spejle os i på godt og ondt. Nej, Jesus var et helt særligt menneske. Han var et menneske, som ikke først og fremmest vil pleje sine egne interesser, men han levede og åndede for Gud og for sine medmennesker. Evangelierne handler om, hvordan han utrætteligt er der for de mennesker, der omgiver ham. Han prædiker for dem, han trøster dem, han helbreder dem, han giver dem at spise. Og når han endelig en gang imellem trækker sig tilbage fra sine medmennesker, gør han det ikke for at pleje sig selv, men for at være alene med Gud. I forbindelse med bøn er Jesus fuldstændig klar: når Jesus beder, beder han ikke om at få sine egne ønsker opfyldt, men han beder om at Guds vilje må ske. Sådan er det i Fadervor, som jo var den bøn Jesus selv bad. Så når vi beder Fadervor, er det Jesu egne ord, vi tager i munden. Og sådan var det også den sidste aften, Jesus levede, i Gethsemane. Jesus var klar over, at hans arrestation og død var umiddelbart forestående, og han bad Gud om at måtte slippe for det forfærdelige, der skulle ske, men samtidig beder han om, at det ikke må være hans, men Guds vilje der sker. Det særlige ved Jesus er, at han bøjer sin egen vilje helt ind under Guds. Det kendetegnende ved mennesket Jesus er, at

4 han ikke sætter sin egen vilje op over for Guds, men lader Guds vilje få det fuldstændige herredømme over sin egen vilje. Det ser underligt ud set med vore øjne, og det lyder underligt hørt med vore øren, vante som vi er til, at det gælder om på en eller anden måde at få det sådan som vi gerne vil have det. Og så er sagen dog, at der ligger en umådelig befrielse i at kunne lægge sit liv og alle dets problemer, alle dets glæder og alle dets sorger i Guds hånd og sige: Jeg kan ikke overskue det, Gud. Du må gøre, hvad du finder for godt. Jeg skal nok tage ansvar og handle i de situationer, jeg stilles i fra dag til dag. Men hvad det store angår: liv og død, sygdom og sundhed, meningen med det hele, verdensordenen, der kan jeg ikke overskue det, og det tror jeg i øvrigt heller ikke andre mennesker kan: du må råde Gud. Vi beder dig om, at du i din kærlighed vil holde fast ved os alle sammen, at du ikke vil slippe os, ikke glemme os og ikke overlade os til os selv. Men hvordan du vil gøre det, Gud, det kan kun du selv finde ud af. Jeg har været i den situation flere gange efter hinanden i de forløbne år at have bedt for mennesker jeg holdt af. Også meget konkret om helbredelse og overlevelse, uden at det gik som jeg bad. Og det vil jeg blive ved med at gøre, når jeg synes, at det er det, der skal til. Men det betyder ikke, at jeg ser det som nederlag, hverken for Gud jeg beder til, og heller ikke for min egen tro, når det ikke går som jeg beder om at det må gå. For al bøn må sådan som jeg forstår det først og fremmest være bøn til Gud om, at han vil være der for os. At han ikke glemmer, ikke slipper os og ikke bliver borte. Men at han hører os. At han holder vort liv i sine hænder. At han holder

5 vore kæres liv i sine hænder. Hvad enten de og vi er raske eller syge. Hvad enten de og vi lever eller dør. Er Gud der for os. Har vi en plads og en mening i den forunderlige verden og virkelighed han opbygger og bliver han ved at give os en plads i den virkelighed. Så er alt andet underordnet. Så er der intet der for alvor kan true og udslette os. For vi ser verden og virkeligheden stykkevis og delt, men Gud ser den klart og helt. I den helhed Gud ser og opbygger har vi en plads, der aldrig skal tages fra os. Jeg tror, at det er det det betyder, når Jesus taler om at vi skal bede i hans navn, at vi som han skal lægge alt i Guds hænder og stole på, at havd Gud vil og hvad Gud gør, det er i sidste ende godt. Amen.