Titel: Donorudvælgelse
|
|
- Hilmar Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Instruksbog Område: Emne: Donor Titel: Donorudvælgelse Forfatter: Niels Jacobsen Gitte Olesen Godkendt af: Faste læger i allogen transplantationsgruppe Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet: April 1993 (NJ) Rev. sept (NJ) Revideret: (GO) Revideres: Donorudvælgelse Indhold A. Donormuligheder og celleprodukt B. Vævstyper og terminologi C. Betydning af HLA uforlig, HLA-antistoffer og crossmatch. D. Algoritme til donorudvælgelse E. Sekundære udvælgelses kriterier F. Valg af navlesnorsblod til børn og voksne Donormuligheder og celleprodukt Donor kan være en HLA-identisk søskende, evt. en syngen søskende, eller en alternativ donor. Ved alternativ donor forstås en ubeslægtet donor eller et haploidentisk familiemedlem. Følgende krav stilles til donor: 1) Donor skal afgive informeret samtykke, om nødvendigt ved stedfortræder. I forbindelse med donation fra børn skal forældrene give tilladelse, og der skal om muligt være accept fra barnet. 2) Der må ikke foreligge en tilstand, der medfører øget risiko for donor i forbindelse med høst af knoglemarv eller perifere stamceller. 3) Donoralder (aldersgrænse er ikke skarpt defineret): HLA identisk søskende donor: Ikke over ca. 70 år. Nedre aldersgrænse for donation af knoglemarvsstamceller er sædvanligvis 1 år. For høst af perifere stamceller på børn skal proceduren kunne gennemføres uden anlæggelse af et centralt venekatheter, hvilket typisk ikke kan ske før efter 10 årsalderen. Alternativ donor: Aldersgrænse bestemt af donorregister. I almindelighed er øverste aldersgrænse år. 4) Det er en betingelse, at donor ikke har en sygdom, der kan overføres til patienten i forbindelse med transplantation, herunder neoplastisk sygdom, væsentlig autoimmun sygdom, immundefekt eller infektion. Donor må ikke tidligere have modtaget cytotoksisk kemoterapi. Celleprodukt kan være knoglemarvsceller, perifere stamceller eller navlesnorsblod. Vævstyper og terminologi Ved valg af donor lægges vægt på, at der er vævstype match på klasse I vævstyperne HLA-A, -B og C samt på klasse II vævstyperne HLA-DRB1 og DQB1. For hvert af de 5 loci findes et stort antal alleler, som koder for forskellige vævstypemolekyler. Vævstypeforskelle mellem to individer skyldes, at de indbyrdes har forskellige alleler på samme locus. Når donorkilde er blod fra navlesnor, er det graden af vævstype match på kun HLA-A, -B og DRB1, der er afgørende. Vævstyper kan analyseres på antigen- og på allel-niveau svarende til hhv. low og high resolution niveau: Donorudvælgelse Side 1 af 5
2 Instruksbog Antigen/Low resolution niveau. Opdeler vævstyperne i grupper af familier, der historisk blev identificeret med serologisk teknik, hvor et panel af HLA antistoffer skelnede mellem forskellige antigener. En antigen type angives med to cifre f.eks. HLA-A*01 og HLA-B*15, hvor et eksempel på antigen uforlig vil være: Donor HLA-A*01 og patient HLA-A*02 Allel/High resolution niveau undersøges med PCR teknik. Herved kan der for hvert af de serologisk definerede antigener afdækkes alleler på genniveau, der koder for vævstypemolekyler, som ikke kan skelnes fra hinanden med serologisk teknik, men som alligevel er forskellige med hensyn til det repertoire af peptider, de kan præsentere for immunkompetente T-celler. Disse forskelle kan således være biologisk betydningsfulde i transplantationssituationer. En allel type angives med fire cifre f.eks HLA-A*02:01 og HLA-B*15:04 og et eksempel på allel uforlig vil være: Donor HLA-A*02:01 og patient HLA-A*02:05. De to første af de pågældende 4 cifre refererer til de serologisk definerede typer, hvorfor der i det anførte eksempel er forlig på antigenniveau (begge er HLA-A*02). Ved en 10/10 allel forligelig donor forstås en donor, der er identisk med patienten på high resolution niveau for HLA-A, -B, -C, -DRB1 og DQB1 (svarende til i alt 10 alleler). Ved en 9/10 allel forligelig donor forstås en donor, der er identisk med patienten på 9 af de 10 alleler, men forskellig fra patienten på 1 allel. Betydning af HLA uforlig, HLA-antistoffer og crossmatch Betydningen af HLA uforlig er primært undersøgt i forbindelse med myeloablativ HCT. Generelt gælder at risiko for rejektion, graft versus host (GvH) reaktion og transplantations relateret mortalitet (TRM) øges med antal af uforlig. I tilfælde af uforlig på i ét locus, både på antigen- og allel niveau, tåles mismatch på HLA-B og -C bedre end mismatch på HLA-A og -DRB1. Det er omdiskuteret, om et isoleret antigeneller allel mismatch på HLA-DQB1 har nogen betydning. Allel uforlig i kun ét locus medfører i almindelighed ikke øget rejektionsrisiko, medmindre patienten er homozygot og donor er heterozygot på det pågældende locus. (Eksempel: Donor HLA-A*02:01,02:05, patient HLA-A*02:01,02:01. Der foreligger i dette tilfælde uforlig i rejektionsretningen, i eksemplet HLA-A*02:05, men forlig i GvH retningen). Allel uforlig på både klasse I og klasse II skal undgås idet det medfører særlig stor risiko for rejektion eller GvH. Patienten kan have HLA-antistoffer, dvs. antistoffer rettet mod donor HLA-antigener. Dette øger risikoen for rejektion betydeligt. HLA-antistoffer kan opstå som følge af blodtransfusion og svangerskab. I tilfælde af en ubeslægtet donor, uafhængigt af grad af vævstype match, skal der altid udføres en crossmatch. Her undersøges om patient serum reagerer med donors lymfocytter. Denne test skal være negativ og undersøgt indenfor en måned forud transplantationen. Cross-match kan være positiv på grund af kulde-antistoffer, der i modsætning til førnævnte antistoffer ikke er rettet imod HLA. Kuldeantistoffer har ikke selvstændig betydning i transplantationssammenhæng og kontraindicerer ikke, at den pågældende donor anvendes. Hvis der anvendes navlesnorsblod undersøges patientens serum for HLA-antistoffer vha. en Luminex test. Herved testes om der er antistoffer hos patienten rettet mod de specifikke HLA I og II antigener, som præsenteres på udvalgte navlesnorsprodukt. Luminex testen skal være negativ. Hvis testen er positiv, skal der såvidt muligt findes en anden donor. Donorudvælgelse Side 2 af 5
3 Instruksbog Algoritme til donorudvælgelse Myeloablativ konditionering 1.valg: HLA identisk søskende donor. Evt. syngen donor ved ikke malign sygdom. 2.valg: 10/10 allel forligelig ubeslægtet donor. 3.valg: 9/10 allel forligelig ubeslægtet donor. Her foretrækkes, at patienten ikke er homozygot, samtidig med at donor er heterozygot på det locus, hvor der er uforlig. Mismatch på HLA-DRQ1, dernæst -B og -C foretrækkes frem for mismatch på HLA-A og DRB1. 4.valg: 2 uforlig på allel niveau, hvor der lægges vægt på, at der ikke er uforlig for både HLA klasse I og klasse II, eller 1 antigen uforlig, hvor antigen uforlig på HLA-DRQ1 foretrækkes, eller Navlesnorsblod, hvis høj grad af match og mange celler (se nedenstående). 5.valg: Navlesnorsblod. Non-myeloablativ konditionering 1.valg: HLA identisk søskende donor. Syngen donor kan ikke anvendes, da syngen donor ikke udløser graft-versus-leukæmi reaktion. 2.valg: 10/10 allel forligelig ubeslægtet donor. 3.valg: 9/10 allel forligelig ubeslægtet donor. Patienten må i dette tilfælde ikke være homozygot, samtidig med at donor er heterozygot på samme locus. 4.valg: Navlesnorsblod. Ved en myeloablativ konditionering kan celleproduktet være knoglemarv eller perifere stamceller. Til børn anvendes primært knoglemarvsstamceller. Prioriteringen afhænger af sygdom og sygdomsstadie (se afsnit 3.2.1). Ved non-myeloablativ konditionering anvendes kun perifere stamceller. Sekundære udvælgelseskriterier (prioriteret rækkefølge) 1. Mandlig donor foretrækkes til mandlig patient 2. Ikke-alloimmuniseret donor foretrækkes. (alloimmunisering: Tidligere graviditet eller blodtransfusion) 3. CMV negativ donor foretrækkes til CMV negativ patient. CMV positiv donor foretrækkes til CMV positiv patient. 4. Yngre donor foretrækkes. 5. Donor skal have passende størrelse i relation til patienten. 6. AB0 forlig. Valg af navlesnorsblod: Valg af navlesnorsblod baseres på det totale antal nukleære celler (TNC) i det kryopreserverede produkt og grad af vævstype match på HLA-A, B antigen- og DRB1 allel-niveau. Donorudvælgelse Side 3 af 5
4 Instruksbog Til børn: Donor kan være en HLA identisk søskende eller en ubeslægtet donor. Når der udvælges alternativ donor gælder, at jo mere HLA uforlig der er mellem donor og patient, desto større skal celledosis være. Især ved malign sygdom er det vigtigt med et højt celletal. Ved HLA typning bestemmes sædvanligvis følgende kun 6 alleler, som alle vægtes ens: Følgende krav stilles til celletal ved forskellige grader af uforlig: AB-DRB1 forligelighed Mindste acceptable dosis mononucleære celler pr kg patientvægt 6/6 forlig 3,0 x /6 forlig 3,5 x /6 forlig 5,0 x 10 7 Til Voksne: Der kræves 4/6 loci forlig mellem patient og navlesnorsblod. I tilfælde af at recipient skal have blod fra to navlesnore, skal de indbyrdes også matche 4/6. De indbyrdes 4/6 match behøver ikke nødvendigvis at være de samme match som til patients vævstype. Valg i prioteret rækkefølge: 1. Blod fra enkelt 6/6 match navlesnor med 3.0 x 10 7 TNC / recipient kg 2. Blod fra enkelt 5/6 match navlesnor med 4.0 x 10 7 TNC / recipient kg 3. Blod fra to navlesnore: Hver navlesnor skal indeholde 1.5 x 10 7 TNC / recipient kg Unit 1: Vælg unit med fleste HLA match ud fra units med doser 1.5 x 10 7 TNC recipient kg Unit 2: Vælg unit med fleste HLA match ud fra de tilbageværende units med doser 1.5 x 10 7 TNC / recipient kg, med mindre der er en unit med 1 antigen dårligere match, som indeholder en celle dosis som er dobbelt så stor end den units med det bedre match. Yderligere udvælgelses kriterier: 1,5 x 10 7 TNC re- Hvis der er flere navlesnore med samme grad af HLA match til recipient og med cipient kg prioteres som følger: 1. prioritet: Flest antal TNC 2. prioritet: Hvis CD34+ tælling foreligger, og der findes to navlesnore med samme HLA match og samme TNC dosis ( 0.3 x 10 7 /kg), vælges den navlesnor med det største antal CD34+ celler. Hvis CD34 tallet ikke fremgår, kan det evt. efterspørges. 3. prioritet: Indenfor samme grad af HLA match og samme indhold af TNC dosis ( 0.3 x 10 7 /kg) har match af DRB1 største prioritet. Vejledende kommentarer: Blod fra en navlesnor med 5/6 match, hvor donor er homozygot i det mismatchede locus bør foretrækkes fremfor blod fra en navlesnor med et 5/6 match i begge retninger. (Eksempel: Hvis en patient har type HLA A01/A02 og der foreligger blod fra to 5/6 match mulige navlesnore, hvor den ene unit har type HLA A01/A03 og den anden HLA A01/A01, vælges det navlesnorsblod med HLA A01/A01). Det samme forhold gælder også blod fra en 4/6 mismatched navlesnor. Donorudvælgelse Side 4 af 5
5 Instruksbog Referencer Petersdorf EW et al: The significance of HLA-DRB1 matching on clinical outcome after HLA-A, B, DR identical unrelated marrow transplantation. Blood 86: , Petersdorf EW et al: Definition of HLA-DQ as a transplantation antigen. Proc. Natl. Acad. Sci. USA 93: , Sasazuki T et al: Effect of matching of Class I HLA alleles on clinical outcome after transplantation of hematopoietic stem cells from unrelated donors. NEJM 339: , Petersdorf EW et al: Major-histocompatibility-complex Class I alleles and antigens in hematopoieticcell transplantation. NEJM 345: , Kollman C et al: Donor characteristics as risk factors in recipients after transplantation of bone marrow from unrelated donors: The effect of donor age. Blood 98: , Rubinstein P et al: Unrelated donor HCT in children with acute leukemia: risks and benefits of umbilical cord blood (CB) versus bone marrow (BM). ASH, Dec Stefanie J. Lee et al: High-resolution donor-recipient HLA-matching contributes to the success of unrelated donor marrow transplantation. Blood 2007;110: Stefanie J. Lee et al: Principles and tools for Selection of Umbilical Cord Blood and Unrelated Adult Donor Grafts. Biol Blood Marrow Transplant; : University of Minnesota Blood & Marrow Transplantation Program.Transplantation of Unrelated Umbilical Cord Blood for Patients with Hematological Diseases with Cyclophosphamide/Fludarabine/Total body irradiation. Myeloablative preparative Regimen. Donorudvælgelse Side 5 af 5
Rekommandationer for knoglemarvstransplantation
Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Denne oversigt er udarbejdet af Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg. Konklusioner og de vigtigste referencer udvalget har anvendt præsenteres
Læs mereRekommandationer for knoglemarvstransplantation
Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Denne oversigt er udarbejdet af Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg. Konklusioner og de vigtigste referencer udvalget har anvendt præsenteres
Læs mereRekommandationer for knoglemarvstransplantation
Rekommandationer for knoglemarvstransplantation Denne oversigt er udarbejdet af Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg. Konklusioner og de vigtigste referencer udvalget har anvendt præsenteres
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank
2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mereAllogen Hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (HCT)
Allogen Hæmatopoietisk Stamcelle Transplantation (HCT) Yngre Hæmatologers Uddannelsesdag Fredag d. 12. Januar, OUH AKUTTE LEUKÆMIER Overlæge, PhD Lone S. Friis Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Indhold:
Læs mereRapport om mulig etablering af stamcellebank til navlesnorsblod
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt 12-09-2014 Sag nr. 14/515 Dokumentnr. 47923/14 Jane Brodthagen Tel. 35 29 82 21 E-mail: Jnb@regioner.dk
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereVirusinfektioner hos hæmatologiske patienter
Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter Virus/hæmatologi Stor betydning ved allogen HSCT Tiltagende betydning ved andre hæmatologiske sygdomme Indledning Tiltagende betydning hos andre patientgrupper
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor 1 af 8 Stamcelledonorer redder liv Transplantation af stamceller fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ikke har
Læs mereBørnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn
i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet
Læs mereNYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi
NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for lymfekræft og leukæmi JANUAR 2010 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer et rigtig godt Nytår 2010. Vores ønske og håb for år 2010 må være fortsat flere nye lovende
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Aarhus Universitetshospital Stamcelledonorer redder
Læs mereAkut Graft-versus-Host Sygdom (akut GvHD)
Instruksbog 4.1.1 Område: Emne: Titel: Forfatter: Godkendt af: Komplikationer Akut GvHD Niels Jacobsen Gitte Olesen Niels Jacobsen Doris Hovgaard Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet/Rev.: Sidst revideret:
Læs mereMeld dig som stamcelledonor
GS 3100 November 2018 Meld dig som stamcelledonor Er du bloddonor, kan du også blive stamcelledonor Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 0000 www.auh.dk Aarhus Universitetshospital
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk - hvis du vil beskytte dit
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mereBekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer
Læs mereGODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 88 44 80 00 eller se savestemcells.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller FEM GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereMedicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 13. september 2018.
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for anvendelse af granulocytstimulerende vækstfaktor (G-CSF) ved mobilisering af stamceller til perifært blod Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereGODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Jahre Mit Erfahrung in die Zukunft 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereImmunologi og transplantation med særligt fokus på levende donorer
879 Immunologi og transplantation med særligt fokus på levende donorer Trine-Line Korsholm Der er øget fokus på brugen af levende donorer ved transplantation. Artiklen er tænkt som en hjælp i den situation,
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereINDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af
TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereQuick Guide til. MATCH IT! DNA software. Til in vitro-diagnostisk brug. Til anvendelse med IMMUCOR LIFECODES HLA SSO-analyser 1 LC1497DA.
Quick Guide til MATCH IT! DNA software Til anvendelse med IMMUCOR LIFECODES HLA SSO-analyser Til in vitro-diagnostisk brug 1 LC1497DA.1 (09/15) Denne manual er fremstillet til anvendelse med MIDNA MATCH
Læs mereHøring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:
Læs mereUdkast Vejledning om sterilisation
1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereKræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)
2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereHaemo = blod Vigilance = overvågning
DART Hvem? Del af det danske hæmovigilance system, som omfatter indsamling af data for fejl / transfusionskomplikationer Drives af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Startet 1999 Forbillede SHOT i UK
Læs meregode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren
Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereVævstypelaboratoriet - Analyse liste - 09-04-2014. Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE
Analyse Liste Analyse Profiler Analyser AUTOIMMUNE Analysenavn ahus, sekvensering af CFH, CFI og CD46 CD3, CD4, CD8-positive T-lymfocytter, antalskoncentration CD31 Recent thymic emigrants Crossmatch,
Læs mereHøringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion
Høringsnotat bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion Sundhedsstyrelsen sendte den 23. september 2014 udkast til bekendtgørelse om humane væv og celler (vævsbekendtgørelsen),
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereVaricella Zoster Virus infektion (VZV)
Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereHvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd?
Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Oplæg udarbejdet af: Trine Ingemann Klinisk sygeplejespecialist Jette Skiveren Klinisk Oversygeplejerske Carole Cunneely Sygeplejerske Disposition Fotoferese,
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.
Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs merePatientvejledning. For lavt stofskifte
Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereAnæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2
Læs mereDonorudvalgsmøde 2-2014 Resume
1 Donorudvalgsmøde 2-2014 Resume Donorudvalgets kommissorium Formålet er: 1. At fremme organdonationens udvikling i Danmark og Europa 2. At udvikle medlemstilbud til donorer 3. At hverve medlemmer blandt
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Udfordringer i dynamisk P-vejvisning. Vejforum 2011. Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI)
Vejforum 2011 Udfordringer i dynamisk P-vejvisning Jonas Olesen, Senior Specialist, ITS (COWI) Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Nuværende regler for P-vejvisning 2 2.1 Regelhierakiet 2 3 Hvordan er reglerne
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereFøtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved
Læs mereDu holder altid noget af den andens liv i din hånd
Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereBilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet
Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereProjekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus
Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager
Læs mereKvalitetsmål ventetid ved første kontakt
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat
Læs mereHvad er ubetalt bloddonation egentlig?
Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?
Læs mereDecember 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013
December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs mereDansk Center for. Organdonation
Dansk Center for Organdonation best practice for organdonation 2014 Indledning Handlingsplanen for organdonation, som Regeringen sammen med en række af Folketingets partier udsendte i juli 2014, angiver,
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mere