Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Transkript

1 Patientens bog, Skive

2 Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier og svarskema 8. Generel information om din behandling 9. Specifik information om din behandling 10. Støtte og vejledning 11. Egne sider 12. Diverse pjecer og patientinformationsmateriale

3 Patientens bog Tilhører: Med denne bog håber vi, at du har fået et materiale, der først og fremmest vil blive til glæde for dig selv, men også til gavn for de mennesker, som du skal samarbejde med. Tanken er, at bogen skal være en samlemappe for alle de skriftlige informationer, du får udleveret om f.eks behandlinger, blodprøver og eventuelle bivirkninger. Der er endvidere afsat plads til dine egne notater, som du kan benytte, når du synes, der er noget, der er vigtigt at få skrevet ned eller blive husket. Medbring altid denne bog ved kontakt til sygehuset.

4 Relevante telefonnumre M 12-1 Sekretær: eller Sygeplejerske: Afsnittets åbningstid er fra kl til alle hverdage Kontaktsygeplejerske: Afløser for kontaktsygeplejerske: Medicinsk sengeafsnit M 13-1 Tlf.: Afdelingen kontaktes udenfor s åbningstid.

5 I følgende situationer bør du snarest kontakte : M12-1 på tlf.nr alle hverdage mellem kl eller Medicinsk sengeafdeling M 13-1 tlf.nr udenfor dagafsnittets åbningstid Hvis du får: Feber - over 38 grader Generel utilpashed eller føler dig dårlig Blødning Udslæt og gener fra huden (rifter o.l.) Hoste, besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet Stærke smerter Hovedpine, svimmelhed, føle- eller synsforstyrrelser Forstoppelse eller diaré Opkastning i mere end et døgn Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin på grund af kvalme Svie ved vandladning Slimhindeproblemer Synkesmerter

6 Mødetider Dag/dato Klokken Aftaler Blodprøver

7 Kørsel til og fra hospitalet Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. Du kan få transport/kørselsgodtgørelse, hvis du opfylder en af følgende betingelser: Er pensionist Bor mere end 50 km fra hospitalet Hvis din helbredstilstand eller behandling gør, at du ikke kan tage et offentlig transportmiddel. Se endvidere pjecen: Kørsel til og fra hospitalet Bestilling af siddende transport sker via kørselskontoret. Transporten kan tidligst bestilles 14 dage før, og skal bestilles senest hverdagen før kørslen. Bestilling af kørsel til patienter med bopæl i Region Midtjylland: Tlf.nr /tidligere Århus Amt Åbningstid: Mandag-fredag mellem kl Bestilling af kørsel til patienter med bopæl i Region Nord: Thisted og Morsø kommuner: Tlf.nr Åbningstid: Mandag - fredag mellem Mariager, Rebild, Ålborg og Vesthimmerlands kommuner: Tlf.nr Åbningstid: Mandag - fredag mellem kl

8 Medicinliste Medicinens navn Antal tabletter Aften Ophørsdato Morgen Middag Sengetid Ordinationsdato

9 Blodprøveværdier Hvis du er interesseret i at følge dine blodprøver, kan du føre dem ind i skemaet herefter. Du bedes selv være behjælpelig med at få skemaet a jourført. Skemaet kan eventuelt også være en hjælp for din egen læge, vagtlæge, tandlæge osv. Hvide blodlegemer: Leukocytter. Beskytter mod infektioner Normalværdi: mia/l Røde blodlegemer: Hæmoglobin (blodprocent) Transporterer ilt rundt i kroppen. Normalværdi: Kvinder: mellem 7,1-9,3 mmol/l Mænd: mellem 8,1-10,3 mmol/l Blodplader: Thrombocytter. Hjælper med at få blodet til at størkne. Normalværdi: mia/l Faneblad 7 side 1

10 Blodprøverne tages hos: p Egen læge p Sygehus p Kørende laborant Dato Blodprocent Hvide blodlegemer Blodplader Andet Faneblad 7 side 2

11 Information til patienter i tabletbehandling Der er tale om en medicinsk behandling med cellegifte som også kaldes cytostatika/kemoterapi. Kemoterapi påvirker både kræftceller og raske celler. Medicinen føres med blodet rundt i hele kroppen, så kemoterapien når frem til både kræftceller og raske celler. Kræftcellerne er mere modtagelige overfor kemoterapien end de raske celler. Kemoterapien forhindre kræftcellerne i at formere sig. Mange kræftceller går til grunde straks, andre senere. Herved mindskes svulsten og antallet af kræftceller, og i bedste fald forsvinder de helt. Den type raske celler, der har det sværest med kemoterapien, er dem, der findes i områder af kroppen, hvor der hele tiden sker en fornyelse: Det er slimhinder, hud og hår samt knoglemarven, hvor der hele tiden produceres røde og hvide blodlegemer og blodplader. Det sunde væv har flere reserver at trække på end kræftceller, så mens kræftcellerne dør, bliver langt de fleste sunde celler igen normale inden næste behandling. Medicin skal helst ikke give bivirkninger, men man må desværre acceptere bivirkninger ved kemoterapi, for de er en følge af stoffernes måde at virke på. Bivirkningerne vil dog næsten altid være til at leve med, især når man er forberedt på dem. Før behandlingen vil både lægen og sygeplejersken fortælle dig, hvilke bivirkninger du kan få. Samtidig vil du få råd om, hvordan du eventuelt kan afhjælpe eller helt behandle bivirkninger. Tabletbehandling gives med forsigtighed og under kontrol af dine blodprøve. På løsblade i denne bog kan du læse mere om bivirkninger til den type kemoterapi, du skal have. Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen, og det er vigtigt, at du melder tilbage, hvis du oplever noget, vi ikke har forberedt dig på. Faneblad 8 side 1

12 Forholdsregler Vask hænder når du har rørt ved cytostatikatabletter. Cytostatikatabletter skal indtages hele, og må ikke knuses Tør evt. opkast op med køkkenrulle eller toiletpapir og skyl det ud i toilettet. Tøj, der er forurenet med opkast, vaskes umiddelbart efter. Afdelingen orienterer din egen læge. Hvis din behandling nødvendiggør specielle forholdsregler orienterer vi også din hjemmesygeplejerske/hjemmehjælper. Faneblad 8 side 2

13 Specifik information om din kemoterapi: Under dette afsnit vil der løbende blive indsat skriftlig information om virkning og bivirkning af lige præcis den behandling du får.

14 Støtte og vejledning Behovet for information, støtte og vejledning kan være stort. Der er ofte hjælp at hente hos familie, venner, naboer og kolleger. De fleste steder i landet findes der patient støttegrupper, hvor du kan udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation som dig selv. Spørg på Kræftens Bekæmpelse, hvilke støttegrupper, der findes i området, hvor du bor. Men du kan også få brug for professionel støtte og følgende er en oversigt over nogle af de muligheder, du har. Læger og sygeplejersker Afsnittets personale giver dig råd, vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget. Dine pårørende - både børn og voksne - er også altid velkomne til at komme med. Ved særlige behov kan pårørende tilbydes en personlig samtale med sygeplejersken. Vi har derudover et særligt tilbud om gruppesamtaler til børn og unge af kræftramte forældre. Psykolog Du og dine nærmeste pårørende har mulighed for psykolog bistand med støtte fra den offentlige sygesikring. Henvisning sker via din egen læge og sygesikringen betaler 60%. Der ydes tilskud til højst 12 samtaler. I enkelte situationer kan der være behov for akut psykolog-hjælp. Dette aftales i samråd med sygehuslægen. Disse samtaler (max. 4) er gratis. Hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp I visse tilfælde kan man få hjemmehjælp til praktisk bistand. Hjemmesygeplejersken kan derudover tilbyde støtte og vejledning. Du kan selv kontakte hjemmeplejen, men både afsnittet og egen læge kan også hjælpe dig med det. Faneblad 10 side 1

15 Kræftens bekæmpelse På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre har du mulighed for at tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt, men du har også mulighed for at tage din ægtefælle eller andre med. Pårørende er også velkomne til at henvende sig. Igennem rådgivningscentrene kan du komme i kontakt med frivillige støttepersoner, der selv har haft kræft inde på livet. På afsnittet findes der pjecer med adresse og telefonnumre til Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre. Desuden kan du i afsnittet få deres pjece, som giver en god og overskuelig beskrivelse af de enkelte kræftsygdomme. Du har mulighed for at søge et legat gennem Kræftens Bekæmpelse. Din kontaktsygeplejerske kan give dig råd og vejledning herom. Kræftens bekæmpelse hjemmeside: Kræftlinien er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan man få her-og-nu støtte samt generel information om behandling, bivirkning, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Man kan være anonym og de professionelle rådgivere har tavshedspligt. Kræftlinien er åben: Alle hverdage kl Lørdag/søndag kl På telefon Praktiserende læge Din praktiserende læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det. Faneblad 10 side 2

16 Sygehuspræst Har du brug for at tale med en præst kan personalet hjælpe med at skaffe kontakt til sygehusets præst. Fysioterapeut og ergoterapeut Har du behov for genoptræning eller for hjælpemidler, kan afsnittet hjælpe dig med at skaffe kontakt til fysioterapeut/ergoterapeut. Diætist Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har særlige problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale. Patientforeninger Der findes flere patientforeninger, som yder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse i afsnittet. Faneblad 10 side 3

17 Egne sider Dato

18 Egne sider Dato