Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Transkript

1 Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede småbørn Tidlig indsats, sikre bedre skolestart 2007: Sprogvurdering af 3-årige Finde børn med behov så tidligt som muligt, give fokuseret eller særlig indsats 2009: Sprogvurdering i børnehaveklassen Danne grundlag for undervisningsdifferentiering, indgå i elevplan EVA s undersøgelser 2004: Sprogstimulering af tosprogede småbørn Evaluering 2008 af kommunernes implementering og erfaringer 2007: Sprogvurdering af 3-årige Undersøgelse af foregangskommuner 2007 Evaluering af implementering 2007 Evaluering af implementering og resultater 2008 og : Sprogvurdering i børnehaveklassen Undersøgelse af foregangskommuner

2 Sprogstimulering af tosprogede småbørn Folkeskolelovens 4a (2004) Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Sprogstimulering af tosprogede småbørn EVA s rapport 2008 Hvad så vi på? Lovens implementering ressourcer og styring Den konkrete praksis Procedurer for at finde de rigtige børn Den sagkyndige vurdering Rammer for selve sprogstimuleringen Forældresamarbejdet Vurdering af indsatsen Effekter Barrierer og udfordringer - alt i sammenligning med evaluering fra

3 Hvor mange børn får sprogstimulering? Andel af de tosprogede børn i den enkelte kommune der får støtte efter 4a % 1-24% % % % Antal kommuner Det gennemsnitlige tal på landsplan er 57 %. 17 kommuner giver til samtlige tosprogede børn. Oplevet effekt Tosprogede børn taler dansk på lige fod med danske børn ved skolestart marginal forbedring siden 2002 (20 24 %) Vi oplever en bedre indskoling for de tosprogede småbørn i kommunen 49 % i høj/meget høj grad. Kommuner med færre end 25 børn i 4a oplever i ringe grad bedre indskoling. (18 % - mod 54 % i større kommuner) Fagligt miljø erfaringsopsamling politisk bevågenhed ressourcer Stor kommune Forbedret indskoling Forbedret forældresamarbejde 3

4 Konklusioner hvad anbefalede vi? At kommunerne går mere systematisk til værks med opsporing/visitering, ressourcestyring og evaluering e At forældresamarbejdet prioriteres markant højere med afsæt i forældrenes ressourcer At pædagogernes kompetencer på området løftes, sprogfagligt og i interkulturel forståelse og kommunikation. Sprogvurdering af 3-årige Dagtilbudslovens 11 (2007) Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand Sprogvurdering af 3-årige EVA s rapporter

5 Sprogvurderinger af tre-årige Erfaringer og perspektiver Et casestudie af arbejdet med sprogvurderinger i fem foregangskommuner Anbefalinger i form af opmærksomhedspunkter Styrker og svagheder ved forskellige test Samarbejdet mellem de relevante faggrupper Organisering af den pædagogiske opfølgning Dokumentation og evaluering Måling af sproglig udvikling Kommunernes implementering af lovgivningen Spørgeskemaundersøgelse hvert efterår Meget få var i gang 2007, alle tilbyder nu sprogvurdering i børnehaven (men enkelte mangler i dagplejen og børn der ikke er i dagpleje/institution) Flere kommuner indsamler nu data (14 gør ikke) 11 kommuner har efteruddannet alle pædagoger, 50 kommuner har gjort det med sprogpædagoger, 6 kommuner planlægger. Kun 6 kommuner mener ikke det er nødvendigt. De tre-åriges resultater Registerundersøgelse af data fra sprogvurdering.dk - i samarbejde med CfB og MikroVærkstedet Drenge er overrepræsenteret i grupperne med behov for fokuseret hhv. særlig indsats Forældrenes uddannelsesniveau har afgørende betydning for de treåriges resultater ved sprogvurderingerne Forældre med højt uddannelsesniveau er mere tilbøjelige til at sige nej tak til sprogvurdering 5

6 Et kvalitativt projekt om hvordan sprogstimuleringsindsatser virker Undersøgelsen ser på: Tilrettelæggelse og gennemførelse af sprogstimulerende indsatser. Særligt fokus på den fokuserede indsats i daginstitutionerne. Hvordan opleves virkningen af den fokuserede indsats? Herunder et pilotprojekt med inddragelse af børneperspektiver Måling af indsatsernes virkning en metodisk udfordring Hvordan isoleres virkningen af daginstitutionens indsats? - Udfordring at afdække indsatsen - Udfordringen med naturlig modning Hvordan måler vi barnets sprog? - Pt. ingen forskningsbaserede normer for danske firefemårige børns sprogudvikling Hvornår kan vi måle? - Det kan tage tid inden man kan se resultatet af en indsats Hvordan virker sprogstimuleringsindsatser? Undersøgelsesdesign: Virkningsevaluering Afdækning af kommuners og institutioners forestillinger om hvilke indsatser der fører til ønskede virkninger opstilling af en programteori Efterprøvning af forestillingerne og undersøgelse af under hvilke omstændigheder virkningen bedst finder sted. Undersøge outcome af indsatserne. - Hvordan oplever de der er involveret, at indsatserne virker? - Resultater af revurderinger 6

7 Pilotprojekt med inddragelse af børneperspektiver Videooptagelser af alle sprogvurderinger foretaget i de medvirkende institutioner i en periode på tre måneder. Barnet udfylder et spørgeskema om sin oplevelse af sprogvurderingen, hvilket også optages på video. Barnet får hjælp fra en pædagog, der ikke deltog i sprogvurderingen. Den pædagog, der gennemførte sprogvurderingen udfylder et spørgeskema med spørgsmål vedr. pædagogens tolkning af barnets oplevelse af sprogvurderingssituationen. Foreløbige resultater i forhold til indsatserne i de deltagende dagtilbud Implementering af sprogvurderingerne, opfølgende indsatser i daginstitutionerne og en generel styrkelse af dagtilbuddenes fokus på sprog indebærer praksisændringer for mange medarbejdere det tager tid. Tilsyneladende også en positiv afsmittende effekt på børn med alderssvarende sprogudvikling i de institutioner, der er langt med implementeringen Tilsyneladende barrierer i forhold til etablering af faglige fyrtårne i institutionerne, der videreformidler viden til øvrige pædagoger Fokus på den ledelsesmæssige forankring af opgaven Sprogvurdering i børnehaveklassen Folkeskolelovens 11, stk 2 (2008) Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen. Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen 3 (2009): I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sproglig vurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Stk. 2. Resultater af sprogvurderingen indgår i elevplanen for børnehaveklassen. 7

8 Sprogvurdering i børnehaveklassen EVA s rapport 2008 Ord med på vejen Case-studie af fem udvalgte kommuner resultater: Vurderinger må ikke tillægges for stor betydning Opmærksomhed på overgangen fra børnehaven (tab af viden) rammer efterlyses Vurderinger kræver kompetencer Ingen effekt-studier, men erfaring for at vurdering giver mere opmærksomhed på sprog Risiko for fokus på barnets mangler Nogle overordnede betragtninger Sprogvurderingerne har haft stor betydning på dagtilbudsområdet Udviklingen af den sproglige norm for 3-årige Materiale til systematisk vurdering der medtænker den pædagogiske opfølgning og inddrager forældrene Pædagogerne har fået meget større viden og fokus på børnenes sprog Resultaterne giver helt nye muligheder for at følge udviklingen og dermed vurdere indsatserne 8

9 Tak fordi I lyttede. I kan læse mere på 9