side 1 side 2 side 3 side 3 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 7 side 7 side 7 side 7 side 8 side 8-17 side 18-21

Transkript

1 side 1 side 2 side 3 side 3 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 7 side 7 side 7 side 7 side 8 side 8-17 side Indholdsfortegnelse Geometrimodulet Start geometrimodulet Udfyldning af talfelter Opbygning af geometri Overfladebetegnelse En simpel prøve Tegning af cirkelbuer Reifning og afrunding Sådan flytter du elementpegeren Sådan slettes et element Sådan indsættes et element imellem de øvrige elementer Rediger et element Zoom tegning Sådan flyttes tegningen på skærmen Sådan anvendes målefunktionen Et eksempel på brug af geometrimodulet Import af DXF filer

2 1 Geometrimodulet Med geometrimodulet kan du beregne geometri uden at have alle oplysningerne til en tegning. Det er vigtigt at man ikke giver systemet modstridende oplysninger. Dette kan ske hvis man fx. ved et liniestykke angiver både start-og slutpunkter i begge akser, samtidig med en forkert vinkel på liniestykket angives, det vil gå galt. Et andet eksempel: Når en cirkelbue der får et forkert cirkelcenter. Cirkelcenteret skal passe før det kan bruges til noget. Undlad derfor i første omgang at give for mange oplysninger, hvis man ikke er helt sikker på de oplysninger der er tilgængelige. Man kan altid gå tilbage og tilføje nogle flere oplysninger, hvis geometrien ikke kan løses med de angivne oplysninger. Geometrien tegnes først når der er oplysninger nok til at beregne de ukendte punkter. Geometrien kan ikke beregnes hvis der mangler afgørende oplysninger. Når en talværdi er en udregning af flere værdier, kan det betale sig at skrive selve udregningen i talfeltet (se Udfyldning af talfelter næste side). Med denne metode er der mulighed for at redigere eller finde eventuelle fejl i udregningerne senere. Alle talfelter med sort baggrund kan regne med lange formler med op til 140 tegn, samt parenteser i op til 35 niveauer. Start geometrimodulet: Geometrimodulet kan startes ved enten at hente en eksisterende tegning Eller Ved at oprette en ny geometrifil. I dette eksempel skal du vælge at oprette en ny tegning. Nu vises dialogboksen hvori du skal vælge om det skal være en ny NCfil eller en ny tegning. Klik på, klik derefter OK

3 Geometrimodulet Vælg den mappe hvori filen skal placeres, skriv navnet: Opgave1.geo i tekstfeltet her, og klik OK. Udfyldning af talfelter : Talfelterne kan indeholde udregninger, resultatet af talfeltet kan aflæses i feltet Status. En udregning kan indeholde formler med op til 35 parentesniveauer. Følgende regnefunktioner kan indgå i et talfelt: Plus, minus : +, - Gange, division : *, / Sinus : Sin(x) Invers-sinus : asin(x) Cosinus : cos(x) Invers-cosinus : acos(x) Tangens : tan(x) Invers-tangens : atan(x) Logaritmer : log(x) Invers-logaritmer : alog(x) Kvadratrod : Sqrt(x) Kvadrat : Sqr(x) Et talfelt kan eksempelvis se således ud: Resultatet kan aflæses i feltet Status

4 Opbygning af geometri: Alle geometriske konturer kan deles op i elementer. Pilene på elementerne her bruges når man skal lave et liniestykke. Før man starter en ny tegning skal man overveje fra hvilken ende tegningen skal påbegyndes. Start med at klikke på det element der svarer til retningen liniestykket antager. Peger liniestykket mod venstre så klik på elementet der har pil mod venstre, osv...når elementet er valgt trykkes Indsæt element du kan også vælge den hurtige metode ved at dobbelt-klikke på elementet, det bliver derved indsat med det samme, herefter udfyldes dialogboksen der kommer frem, tryk OK,elementet er indsat og linien tegnes. Sommetider har man ikke alle oplysninger på fx et liniestykke. I tilfælde hvor man kun kender vinklen og slutpunktet i Z-aksen. De værdier man ikke kender, springes over, felterne udfyldes ikke. Gå videre til næste element. I nogle tilfælde tegnes liniestykket ikke, grunden er at der mangler oplysninger. Oplysningerne bliver beregnet i de følgende elementer der indsættes. Overfladebetegnelse Felterne Overflade angiver hvilken overflade der anvendes når der bearbejdes med sletstål på den aktuelle linie eller cirkelbue (se Udfyldning af felter for sletbearbejdning i manualen for cammodulet side 7). Det er kun i forbindelse med generering af NC-kode man behøver at ændre overfladeværdien. Den er som standard sat til Ra En simpel prøve Klik på elementet her Udfyld felterne som disse felter. Når en ny tegning påbegyndes, vil der altid blive spurgt om startpunktet.

5 En simpel prøve forsat Klik OK og udfyld den følgende dialogboks og klik OK igen. Nu tegnes et liniestykke på skærmen. Liniestykke går fra Ø100, Z-40 til Ø100,Z0. Slet nu elementet med denne knap Cirkelbuer: Når der skal indføres en cirkelbue bruges elementerne her, der kan vælges mellem medurs-og modurs cirkelbue. Geometrisystemet arbejder bedst når der angives et minimum af oplysninger. Giver man for mange unødige oplysninger risikerer man at give modstridende oplysninger. Tegn en cirkelbue Du skal nu tegne en cirkelbue medurs. Vælg det element der viser en medurs cirkelbue og dobbeltklik på det Du kan nu vælge at udfylde startpunktet med nye tal eller anvende de gamle fra før. Udfyld denne dialogboks med værdierne Slutpunkt Ø 20 Slutpunkt Z 0 Radius 40, og klik OK. Se næste side

6 En simpel prøve forsat En cirkelbue som vist her, skal nu være tegnet på skærmen. Slet nu elementet med denne knap Reifning og afrunding: Reifning og afrunding af to liniestykker foretages med elementerne figur 8. Afrunding og reifning kan ikke lade sig gøre hvis de pågældende linie/cirkelbuer er tangens. Ligeledes kan man ikke lave to afrundinger ved siden af hinanden. Når der arbejdes med reif-og afrundinger må værdien af disse ikke være for stor, ellers kommer en fejlmelding. Det er en stor fordel at anvende reif-og afrunding i sin geometriberegning. Det er lettere at ændre værdien på dem senere. Man skal kun give dem én oplysning, de kan let fjernes igen. Et reife eksempel Dobbeltklik for elementet for en linie mod højre. Udfyld Startpunktet med tallene Ø100, Z-40. Klik OK og udfyld næste dialogboks med tallet Z0, og Klik OK. Dobbeltklik nu på elementet for reifning og udfyld dialogboksen med tallet 5. Klik OK. Bemærk reifningen tegnes ikke før næste element er tegnet. Se næste side

7 Et reife eksempel Rækken af elementer skal nu se således ud: Dobbelt-klik nu på elementet der viser en pil nedad, og udfyld efterfølgende dialogboks med værdiien 0. Der skal nu være tegnet denne kontur på skærmen. Rækken af elementer skal herefter se således ud: Sådan flytter du elementpegeren Elementpegeren peger altid på det aktuelle element. Der er flere måder at flytte lementpegeren. Du kan enten klikke på selve tallet under elementet, eller du kan anvende disse knapper Hvis du vil flytte elementpegeren flere elementer ad gangen, kan disse to anvendes. 6

8 Sådan slettes et element: Et element slettes ved at placere elementpegeren på det aktuelle element. Brug knapperne i højre og venstre side til at flytte elementpegeren med eller klik på tallet under det pågældende element. (se iøvrigt forige side Sådan flytter du elementpegeren ). Slet elementet med knappen Slet element. Når et element skal indsættes imellem de øvrige elementer: Et element kan indsættes imellem to elementer. Flyt elementpegeren hen til det element det nye element skal indsættes efter, indsæt det nye element. Husk at flytte elementpegeren hen til slutningen af elementrækken bagefter. Redigér et element: Redigéring foretages ved at klikke på det aktuelle element, elementets dialogboks vises og talfelterne kan ændres. Zoom tegning: Alle zoomfaciliteterne er placeret i højre museknap. Med zoomfunktionen er det muligt at zoome ind 1000 gange. Hold højre museknap nede og træk ned mod højre hjørne og området indrammes. Slip museknappen og der zoomes ind på det indrammede felt. Ønsker man at zoom ud igen så er der to muligheder. Den ene mulighed er at klikke med højre museknap uden at flytte musen, her zoomes ud ca. 10% for hver gang der klikkes. Den anden mulighed er at zoome ud så hele tegningen kan ses på skærmen: Hold højre museknap, nede og træk op mod venstre hjørne et kort stykke (minimum 5 skærmpixels). Slip museknappen og hele tegningen bliver synlig på skærmen. Sådan flyttes tegningen på skærmen: Placer musen på linealen og hold venstre museknap nede samtidig med der trækkes i den retning tegningen skal flyttes.

9 Sådan anvendes målefunktionen: Både den lodrette og den vandrette lineal viser den aktuelle museposition på tegningen. Skal der måles mere nøjagtigt er det en god idé at zoome ind på den detalje der skal måles. Linealer opdateres automatisk når der zoomes. Flyttes musen hen til et knudepunkt (der hvor 2 elementer mødes) vises målet for dette knudepunkt i et vindue tæt ved musen. Ønskes et vilkårligt sted målgivet, klik med venstre museknap, og målet vises på samme måde som før, her er farven ændret, det fortæller at målet ikke er helt nøjagtigt. Dette skyldes at der er taget udgangspunkt i en skærmpixel. Man vil aldrig opnå et præcist mål med denne metode. Et eksempel på brug af geometrimodulet: Vælg startpunkt: Først skal du vælge fra hvilken ende af tegningen geometrien skal opbygges. Som hovedregel tegnes der fra yderdiameter til inderdiameter. Denne regel gælder især hvis der er indvendig bearbejdning. Hvis der kun er udvendig bearbejdning, kan det lade sig gøre at starte fra den forerste ende af tegningen, men det er en god idé at holde fast i éen regel og følge den fremover. Det første element er en linie der peger ned mod højre Dobbeltklik på elementet her: 1. koordinatpunkt: Start ved punktet på tegningen Ø 105, L 120.

10 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 2. koordinatpunkt: Her kender du diameteren på Ø100, samt en vinkel på 45 grader. Lad feltet Slutpunkt Z forblive tomt da målet er ukendt. Nu er første element færdiggjort. De følgende elementer kræver kun oplysninger om slutpunktet. Element nr 2. Element nr 2 er en linie mod højre: 3. koordinatpunkt: Her kender du længdemålet som er 95mm fra forkant af emnet. Element nr 3. Element nr 5 er en skrå linie ned mod højre: Her kender du kun vinklen som er 45 grader.

11 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 4. Koordinatpunkt Her kan du enten anvende elementet for cirkelmodurs eller elementet for afrunding. Da der kun er en oplysning om denne runding er det mest fordelagtigt at at vælge elementet for afrunding her. Fordelen ligger i overskuelighed, skal der rettes senere er der kun et felt der skal rettes i.når to elementer afrundes betragtes afrundingen ikke som tangens til de afrundede elementer. 5. Koordinatpunkt Her vælger du elementet for en skrå linie op mod højre. Den eneste oplysning der er til rådighed er en vinkel på 38 grader. Dobbeltklik på elementet og udfyld feltet for vinkel. Tegningen skal nu se således ud på skærmen.

12 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 6. Koordinatpunkt Da du skal slutte i længdemålet Z-80. kan du ikke anvende elementet for afrunding. Dobbeltklik på elementet for cirkelmedurs istedet. Følgende oplysninger er til rådighed: Cirkelbuen har en radius på 8.0, den skal slutte i Ø95 og Z-80. Udfyld disse felter. Den sidste oplysning er at cirkelbuen er tangens til sidste element som er den skrå linie fra før. Cirkelbuen er også tangens til næste element. Sæt flueben i Sidste tangens og Næste tangens Tegningen skal stadig se således ud, da der endnu ikke er oplysninger nok til at tegne resten.

13 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 7. Koordinatpunkt Næste element: vælg pil mod højre. Dobbeltklik på elementet og udfyld feltet med værdien for slutpunktet Z-50. Du kan vælge at sætte flueben i Sidste tangens, men da du har angivet at næste er tangens i 6. koordinapunkt, er det ikke nødvendiigt at gentage det her, men det har intet at sige. Tegningen tegnes nu, da der er kommet nogle afgørende oplysninger. Den skal nu se således ud: Hvis den ikke ser ud som denne, skal du gå tilbage og rette i de elementer der er årsagen til fejlen.

14 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 8. Koordinatpunkt Som næste element vælger du pil ned mod højre. Dobbeltklik på elementet og udfyld feltet med værdien for vinklen 8 grader. Da liniestykket er tangens til næste, skal du sætte flueben i Næstete tangens. 9. Koordinatpunkt Her vælger du elementet cirkel medurs. Dobbeltklik på elementet og udfyld feltet med værdien for slutpunktet i Z samt radius. Cirkelcenteret i Z er også kendt, Z slutpunkt-radius=-10. Dette mål er afgørende for at tegningen tegnes. Der er andre oplysninger som du istedet kan angive end Center Z Du kan istedet udfylde feltet Slutvinkel med værdien 0, eller Du kan også vælge at sætte flueben i Næste Tangens, resultatet bliver det samme, men undlad at give alle 3 oplysninger, da det bliver mere besværligt at rette i senere.

15 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 10. Koordinatpunkt Vælg næste element. Dobbeltklik på elementet. Her er der to måder at fortsætte på. Du kan vælge at tegne denne linie til Ø 54, tegne en skrå linie på 45 grader til Ø 50 Z-2, Eller: Du kan tegne denne linie til Ø50 og som næste element kan du indsætte en reifning på 2mm. Vælg for en nemheds skyld fremgangsmåden med reifningen. 11. Koordinatpunkt Dobbeltklik på elementet. Udfyld feltet med værdien for reifningen. Bemærk at reifningen ikke tegnes før næste liniestykke tegnes. Tegningen skal stadig se således ud nu.

16 Et eksempel på brug af geometrimodulet: 12. Koordinatpunkt Vælg næste element som er en pil ned. Dobbeltklik på elementet. Her er der som ved koordinatpunkt 11, to måder at fortsætte på. Du kan vælge at tegne denne linie til Z-45, for derefter at tegne en modurs cirkelbue til Ø 40, Z-50, Eller: Du kan vælge at tegne koordinatpunk 12 til Z-50, for derefter at følge op med en afrunding. Vælg den sidste løsning. 13. Koordinatpunkt Vælg elementet for afrunding. Udfyld feltet med værdien 5.

17 Et eksempel på brug af geometrimodulet: Koordinatpunkt Vælg næste element. Dobbeltklik på elementet. Ydfyld feltet med slutdiameteren Ø25 og klik OK. Tegningen er nu færdig og skal se således ud. Der kan nu beregnes værktøjsbaner til bearbejdningen. Se manualen Cam-modulet.

18 Et eksempel på brug af geometrimodulet: Element nr 15 - stikelementet Vælg næste element. Dobbeltklik på elementet. Dialogboksen viser tegningen af et udvendigt stik. Feltet for placering af stikket i lægderetningen udfyldes med værdien , stikket vil så blive placeret på koordinaten Z-105. Stikket skal reifes 1*45 grader. aktiver C alle fire steder. Aktiveres R laves en runding istedet. bunddiameter sættes til 80, bredden sættes til 8mm, klik OK når felterne er udfyldt.

19 Import af DXF filer Før du kan importere DXF filer skal du oprette eller åbne en geometrifil. Start DXF import med denne menu. Indlæs eksemplet der ligger i mappen C:\programmer\NCdelta\geometri Når filen er læst ind skal skærmbilledet se således ud: Det sorte felt i højre side af skærmen viser resultatet af den konverterede tegning. Før du starter på at overføre tegningen kan du vælge at slå de uønskede lag fra, dette gøres ved at fjerne markeringen i de uønskded lag i denne listbokx.

20 Sådan fravælger du uønskede tegningslag i en DXFfil Start med at tilpasse skærmbilledet så der er bedre overblik. Du kan flytte delelinien med musen Efter markeringen er fjernet skal skærmbilledet se således ud:

21 Overførsel af linier og cirkelbuer. Udvælgelsen af linier eller cirkelbuer sker ved at udpege endepunkterne for hver linie eller cirkelbue. Start med at placere musen som vist på billedet her. Klik på punktet og Liniestykket farves nu blå. Klik på den anden ende af liniestykket for at vælge denne.

22 Overførsel af linier og cirkelbuer fortsat Fortsæt med at udvælge de resterende linier og cirkelbuer til det ønskee resultat er opnået. 21 Afslut DXFimport med knappen her. Du kan nu anvende den importerede tegning til generering af NC-programmet.