SIG til! ved kvalme og opkastning

Transkript

1 SIG til! ved kvalme og opkastning

2 Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold bygger på forskning og gruppens mangeårige erfaring. Tak til MSD for hjælp til layout, grafi k og tryk Indhold Hvordan kan kemoterapi påvirke dig? side 3 Hvornår kan jeg få kvalme og opkastning side 5 af kemoterapi? Hvad har lægen og sygeplejersken brug side 5 for at vide? Hvad kan du spørge din læge og side 6 sygeplejerske om? Gode råd side 7 Patientdagbog side 9 Sig til! ved kvalme eller opkastning Der er meget, vi sammen kan gøre Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at få viden om kvalme og opkastning efter kemoterapi. Hvis du får kvalme eller opkastning af kemoterapi, er der meget, vi i fællesskab kan gøre for, at du kan få det bedre. Derfor er det vigtigt, at du fortæller lægen og sygeplejersken, hvordan du har det. Det er langt fra alle, der får kvalme af kemoterapi. Men skulle det alligevel blive tilfældet for dig, så har vi i dag pleje og behandling mod kvalme, som er effektiv, og hjælper de fl este. Bekymring for kvalme kan i sig selv fremprovokere denne. Når du fortæller om dine oplevelser, giver du os bedre muligheder for at hjælpe dig. Bagerst i pjecen fi nder du en patientdagbog. Her anbefaler vi, at du skriver dine symptomer ned, hvis du har kvalme og opkastning. Hvordan kan kemoterapi påvirke dig? At kaste op er en naturlig reaktion. Man kaster for eksempel op, når man skal af med noget, der generer i maven. Denne reaktion bliver kontrolleret fra et center i hjernen. Kvalme og opkastning på grund af kemoterapi opstår, fordi forskellige signalstoffer i mave-tarmkanalen og hjernen bliver påvirket. Vi kan give behandling mod kvalme og opkastning ved at give medicin, der bremser disse signalstoffer. Det er derfor vigtigt, at du får medicin før kemoterapien og at du tager den som anvist - også selvom du ikke føler kvalme eller skal kaste op. 3

3 Ofte vil behandlingen mod kvalme bestå af fl ere forskellige typer kvalmestillende medicin. Personalet vil vejlede dig i, hvilken medicin du skal tage hvornår, hvordan og hvor længe. Som supplement til din forebyggende kvalmebehandling vil du også få ekstra kvalmestillende medicin, som du kan tage, hvis du alligevel får kvalme eller opkastning. [CH1]I Danmark følger vi de internationale retningslinier for kvalmebehandling. Retningslinjerne bliver hvert halve år gennemgået af internationale eksperter. Heldigvis er det, som nævnt tidligere, ikke alle, der får kvalme og opkastning ved kemoterapi. Det er omkring 50% af patienterne, som kommer til at lide af kvalme og cirka 30% af patienterne, som får opkastning på et tidspunkt i behandlingsforløbet. Hyppigheden og graden af kvalme og opkastning varierer fra person til person, men der er også andre faktorer, der gør sig gældende nemlig: Kemoterapien den type kemoterapi du får. Nogle typer kemoterapi giver mere kvalme end andre. Andre typer kemoterapi giver kun meget sjældent kvalme. Din alder. personer under 50 år har en højere risiko for at få kvalme og opkastning. Dit køn - kvinder har tendens til at få mere kvalme og opkastning end mænd. Desuden kan tendens til kvalme og opkastning i forbindelse med for eksempel transportsyge, graviditet, migræne, tidligere behandling med kemoterapi, nervøsitet og ængstelse være med til at øge risikoen for kvalme og opkastning. Hvornår kan jeg få kvalme og opkastning af kemoterapi? Kvalme og opkastning ved kemoterapi kan inddeles i 3 typer: Akut kvalme og opkastning kan opstå op til 24 timer efter, at du har modtaget kemoterapi. Symptomerne varer typisk op til 1 døgn. Senkvalme og opkastning kommer i løbet af de efterfølgende dage efter kemoterapi og kan vare fl ere dage (1-5 dage). Senkvalme er som regel ikke lige så dominerende som den akutte kvalme og opkastning, men den kan også påvirke din dagligdag. Akut kvalme og opkastning kan give senkvalme. Derfor kan det gøre en stor forskel, at du får en god forebyggende kvalmebehandling og følger de anvisninger lægen og sygeplejersken har givet dig. Forventningskvalme og evt opkastning kan optræde, hvis du tidligere har haft kvalme eller opkastning Forventningskvalme kan fremprovokeres af syn, lugte eller lyde. Hvad har lægen og sygeplejersken brug for at vide? For at give dig den bedste kvalmebehandling har lægen og sygeplejersken brug for disse nødvendige oplysninger: Hvornår har du haft kvalme eller opkastning? Hvilken medicin har du taget mod kvalme? 4 5

4 Tager du anden medicin for eksempel antidepressiv medicin, hjertemedicin, blodtryksmedicin eller alternativ medicin? Lider du af andre sygdomme for eksempel hjerte-karsygdomme og lever- eller nyre-sygdomme? Fortæl også, hvis du har haft smerter, forstoppelse, diarré, vægttab, smagsforandringer eller gener i munden som for eksempel svamp eller mundbetændelse. Hvad kan du spørge din læge og sygeplejerske om? Det kan være vanskeligt selv at skulle fi nde ud af, om det er bivirkninger ved kemoterapien, sygdommen eller anden medicin, som giver kvalme eller opkastning. Derfor er det en god idé, hvis du skriver dine spørgsmål ned. Eksempler på spørgsmål: Kan min kvalmebehandling ændres, hvis den ikke hjælper? Hvad kan jeg ændre ved min kost eller dagligdag, så jeg kan forebygge eller mindske kvalme og opkastning? Hvornår skal jeg kontakte afdelingen, hvis jeg forsat har kvalme eller opkastning? Hvornår og hvor længe skal jeg tage den kvalmestillende medicin? Hvis jeg kaster medicin mod kvalme op er der så andre måder, jeg kan tage kvalmestillende medicin på? Gode råd: Husk at tage den ordinerede kvalmestillende medicin. Ved vedvarende kvalme kan du tage din behovsmedicin en halv time før måltidet Hvis du at kaster op, så vent med at drikke. noget. Når du har fået det bedre, forsøg da med lidt vand. Når du kan holde væsken i dig, kan du prøve at drikke mere næringsholdige drikke for eksempel proteindrik, sodavand eller mælk. Forsøg derefter med et let måltid. Træthed kan øge kvalme. Det kan være en hjælp at få sovet. Det kan være nødvendigt at tage en afslappende pille eller sovemedicin og dermed sove sig fra kvalmen. Drik rigeligt med væske. Mange oplever at sodavand får dem til at bøvse, og at det letter på kvalmen. Hvis du har svært ved at drikke nok, kan du eventuelt bruge sugerør. Mange drikker mere på den måde. Prøv at spise mad som er let at optage. Det kan være ristet brød, kiks, yoghurt, ris, kartofl er og frisk frugt. Det er vigtigt, at du spiser, før du bliver sulten. Sult kan gøre kvalme værre. For eksempel kan det være godt at spise kiks, inden du står op af sengen. Spis små og hyppige måltider dvs. op til seks måltider om dagen. Dine smagsoplevelser kan ændre sig på grund af kemoterapi og på grund af kvalme. Nogle oplever for eksempel trang til friturestegt eller stærkt krydret mad noget de normalt ikke plejer at spise. Andre oplever, at mad, de før holdt af, ikke smager af noget eller for eksempel har metalsmag. 6 7

5 Du skal ikke blive forbavset, hvis du ændrer livretter. Under kemoterapien kan du se bort fra de generelle kost råd. Det kan være lettere at indtage kold mad og drikke. Frisk luft og en gåtur eller anden motion kan øge appetitten. Et hvil efter måltidet giver ro til fordøjelsen. Pebermynte- eller lakridspastiller. Kan hjælpe mod kvalme At tilberede mad/drikke kan være trættende for eventuelt familie eller en ven til at lave maden til dig. Alternativt prøv at drikke og spise madvarer, som ikke kræver så lang tilberedning. Det kan for eksempel være suppe, frugt og kiks. Sæt eventuelt kostråd om kvalme og opkastning op på køleskabsdøren, så din familie ved, hvad der kan være godt at tilbyde, når du er utilpas. Adspredelse kan minimere kvalme. Prøv for eksempel at se tv, lytte til musik eller andet, der virker afslappende. Det kan være en hjælp at have en pårørende med til behandling. En pårørende kan være en ekstra tryghed og støtte også med hensyn til at hjælpe dig med at huske de informationer, du får. Patientdagbog. Det kan være svært at huske, hvordan du havde det med kvalme og opkastning ved sidste kemoterapi. Vi har derfor udarbejdet en dagbog. Dagbogen kan hjælpe dig med at huske og registrere, hvornår og hvor meget kvalme og opkastning, du har haft. Dine notater vil være en hjælp for din læge og sygeplejerske, når de skal fi nde frem til årsagerne til din kvalme og opkastning. Også det du selv har prøvet for at undgå eventuel kvalme og opkastning er vigtig. Hvad virkede godt for dig, og hvad var mindre godt? Dagbogen kan du fi nde bagerst i denne pjece. Du skal notere: Hvornår du har kvalme og/eller opkastning, det vil sige klokkeslæt og dato Hvor meget, udfra vejledningen i dagbogen Hvad du har gjort for at lette (afhjælpe) det? F.eks. at du har taget kvalmestillende medicin, mad, drikke eller andet. Måske kan du få din familie til at hjælpe dig med at udfylde dagbogen. Du kan altid få fl ere dagbogssider af personalet, hvis du har brug for det. Det er afgørende, at du fortæller dine behandlere, hvordan du har det. Hvis din kvalmebehandling ikke hjælper, så kan vi oftest fi nde alternativer. Den rette kvalmebehandling har stor betydning for din livskvalitet. Med andre ord: Sig til! Hjemmesider hvor du kan søge mere viden om kvalme og opkastning:

6 Noter/Spørgsmål Rekvirer eventueltra skema fra din sygeplejerske/læge

7 *6990* September 2008 xx-xxxx-emd-xx-xx-xxx-xx