Høringssvar Beskæftigelses- og Socialforvaltningens integrationsstrategi

Transkript

1 1/8 Høringssvar Beskæftigelses- og Socialforvaltningens integrationsstrategi Høringssvar Invest in Odense Rigtig fint materiale. Bare lige en aktuel bemærkning: Facebook har henvendt sig til Odense Kommune, at de gerne vil have flygtninge / asylansøgere involveret i deres Datacenter byggeri. Den henvendelse har jeg videresent til BSF. Café paraplyen Fin pjece. Som et NB og information til Udvalget følgende fra Café Paraplyen, Odense: Vi har mange gæster med anden etnisk baggrund i alderen år, som har boet i DK i år og mere, bl.a. en gruppe fra Somalia. Mange af dem er udenfor arbejdsmarkedet. De fortæller, at de er blevet dårligere til dansk nu i forhold til dengang de gik på sprogskole, kom i praktikker, havde sporadisk tilknytning til jobmarkedet mm. De hører lidt dansk, når de handler ind og på Paraplyen, men de får ikke snakket dansk. De har svært ved at forstå deres børn, som snakker bedre dansk end somalisk, forstå hvad der sker på forældremøder og forstå den digitale post/breve fra kommunen. Skal integrationen lykkes, skal danske sprogfærdigheder vedligeholdes og udvikles. Café Paraplyen er begyndt at lave ugentlig samtalesalon med bl.a. somalierne, hvor formålet er at snakke dansk. De efterspørger det, og de efterspørger kursus i dansk for flygtninge, som har boet her i årevis. Derfor har Paraplyen nu søgt integrationspuljemidler til at imødegå deres behov og styrke integrationen og deltagelsen i vores demokrati. BSF s bemærkning Høringsbemærkning har ikke givet anledning til ændringer i integrationsstrategien 1. Eksempel samtaleskabelon indarbejdes i strategi på side Café Paraplyen påpeger i høringssvaret, at vedligeholdelse og udvikling af sprogfærdigheder er vigtigt for integrationen af borgere, der har boet i Danmark i flere år uden at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Følgende er tilføjet på side 6. Vi tror på at optræning af

2 2/9 danskkompetencer, er særligt afgørende for denne gruppes vellykkede integration. Center for Civilsamfund Hørringssvar fra Center fra Civilsamfund v/ Sara Lund Jensen og Anna Marie Hangaard Jensen Generelt ønskes der en gennemgåede begrebsafklaring af aktører i civilsamfundet og der henvises derfor til Civilsamfundsstrategiens civilsamfundsdefinition s. 9. Der til også at der adskilles mellem aktive medborgere, foreninger og frivillige. Det kan også overvejes om det tydeligere skal fremgå hvilke borgergrupper strategien er henvendt til i de forskellige emner. s. 2 I brug af citater fra integrationsworkshop opfordres der til at afsendere noteres efter citatet. s. 4I karakteriseringen af styrker og dannelsen i det lokale foreningsliv det forpligtende fællesskab kan man med fordel tage udgangspunkt i formuleringen fra Civilsamfundsstrategien s Afsender for citater indarbejdes på side 2 2. Eksempelboks på side 4 tilpasses. 3. Overskriften Fakta tilpasses på side 8. I boksen henvises der til at tage et valg mellem karakteriseringen af Modtagernetværket eller en forening. Det anbefales at tage udgangspunkt i Modtagernetværket, da det viser hvordan et samspil mellem civilsamfund og kommune kan skabe bæredygtige løsninger der understøtter den energi der er i civilsamfundet. Sara Lund Jensen eller Ulla Wejdik Bendsen kan formulere en tekst om Modtagernetværket. s. 5 I tredje kolonne kan man med fordel tage udgangspunkt i formuleringen fra Civilsamfundsstrategien s. 13. s. 6 Formuleringen Alle borgere har ret til at være en del af arbejdsfællesskabet, og de har også pligt til at bidrage. Både på arbejdspladsen og i samfundet generelt. kan rykkes til forordet s. 8 Det kan overvejes om sidens boks indeholder fakta eller strategi.

3 3/9 2 timer om ugen Odense Kommune Odense Skal være den bedste by i Danmark til at modtage nye borgere hedder det overordnede mål. I 2 Timer om Ugen vil vi gerne bidrage til, at den ambition kan blive opfyldt. Vi er ganske enige i strategiens mål om at Nye borgere hurtigt kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Men vi har nogle bemærkninger til forslaget: Side 4: Vi vil derfor have en tidlig kontakt til de flygtninge Vi mener, at det ikke kun skal være en tidlig kontakt, men at det skal være en straks-kontakt. Vi har hørt om mange tilfælde, hvor flygtningen først får kontakt med danskere efter flere uger eller en måneds tid i Odense. Det er i de allerførste dage, hvor den nyankomne står med de mange spørgsmål. Vi vil foreslå, at hver familie eller Enlig straks Får tilbudt Kontakt med en frivillig, ud over de kommunale tilbud. Side 6: arbejdsfællesskab Her glemmer man, at en stor del af de nyankomne flygtningen er så unge, dvs. under 25 år, at de ikke har færdiggjort en uddannelse, eller at de måske netop har taget studentereksamen eller gik i gymnasiet eller lignende niveau. Hvis disse unge hurtigt kommer i beskæftigelse i Danmark, risikerer vi, at de ender som ufaglært arbejdskraft. For de unge må arbejdsfællesskabet komme i anden række, mens uddannelse er vigtigst. Man kunne lave nogle mentorordninger på uddannelsesinstitutionerne, så de unge, efter et intensivt danskkursus, kan komme i gang med en kort uddannelse. Man kunne give danske studerende en form for merit for at være en aktiv mentor for en nyankommen ung flygtning. 2 timer påpeger, at behovet for uddannelse for unge flygtninge bør understreges yderligere i strategien. 7. For unge nyankomne flygtninge kan uddannelse være første skridt med en vellykket integration. Uddannelsesmiljøer danner en god ramme for, at nye borgere hurtigt kan lære dansk, opbygge kompetencer og lære det danske samfund af kende.

4 4/9 Odense Mangfoldighedsråd Høringssvar vedrørende Integrationsstrategien Indledningsvis skal det understreges, at Mangfoldighedsrådet ikke er uenig i det udkast til Integrationsstrategien, som foreligger, samt at der ikke er noget i strategien, hvor vi mener, at det ikke er vigtigt. Dog hæfter vi os ved, at der er nogle mangler i udkastet til strategien, som vi mener, vil være vigtigt at få inddraget. Målsætninger Overordnet set mangler vi, at der er konkrete og tydelige målsætninger i strategien. Det er en tekst med flere gentagelser og mange selvfølgeligheder, hvor vi efterlyser, at det står mere knivskarpt, hvad det er, man ønsker at opnå. I Mangfoldighedsrådet ønsker vi, at det tydeliggøres, hvilke mål der skal opfyldes, fx med nogle punkter på første side, så der ikke er nogen, der kan være i tvivl om strategien og målsætninger. Derudover anbefales det, at strategien suppleres med handleplaner i en eller anden udstrækning, da det er svært at se strategien uden en reel handleplan. Medborgerskab og integration I forlængelse heraf påpeger Mangfoldighedsrådet, at integrationsbegrebet er udefinerbart, da der kan rejses debat om, hvornår en borger er integreret, og hvornår man så er i mål. Vi foreslår, at man inddrager begrebet og tankegangen om medborgerskab, hvor alle borgere har pligt og ansvar som borger uanset køn, religion eller tilhørsforhold. (Se f.eks. Uddannelse Vi mener, at strategien har et stort fokus på, at få indvandrere og flygtninge i job, hvilket er vigtigt, men vi mener, at der mangler større fokus på uddannelse i selve strategien, både i form af støtte til f.eks. unge som har uddannelsesambitioner og -potentiale, hvor virksomhedspraktik ikke er det rette tiltag, men også mere i bred form af kompetenceudvikling. Et forslag i forbindelse med uddannelse er, at etablere uddannelses-praktikker på samme måde som virksomhedspraktikker, hvor flygtninge kunne være i delvis observations- og delvis deltagelsespraktik f.eks. med ældre studerende som mentor, og hvor interesser og kompetencer afklares på et uddannelsessted. Uddannelsespraktik vil også styrke sprogindlæring og kulturtilegnelse. Sprog I Integrationsstrategien er der langt op til, at den succesfulde integration foregår på virksomhederne, og det er her, flygtninge og familiesammenførte lærer dansk. Dette er dog ikke altid, hvad der sker i praksis. Et eksempel er flygtninge og familiesammenførte, der kommer i praktik på arbejdspladser, Mangfoldighedsrådet påpeger, at behovet for uddannelse bør understreges yderligere i strategien. 7. For unge nyankomne flygtninge kan uddannelse være første skridt med en vellykket integration. Uddannelsesmiljøer danner en god ramme for, at nye borgere hurtigt kan lære dansk, opbygge kompetencer og lære det danske samfund af kende. Mangfoldighedsrådet påpeger, at det er en fælles indsats, hvor virksomhederne også har et ansvar for at integrere via arbejdsmarkedet. 7. Virksomhederne i Odense har derfor en afgørende rolle og ansvar i

5 5/9 hvor der ikke er eller er meget lidt kontakt med andre ansatte. Dansk er i lang udstrækning en forudsætning for at kunne begå sig på arbejdspladserne og i samfundet i Danmark, og derfor stiller vi os også skeptiske overfor det store fokus der er på, at dansk skal læres på arbejdspladserne. IGU er stadig i startfasen, og hvis denne kommer til at fungere godt kunne undervisning hjælpe herpå. Det er vigtigt at få forskellige brancher til at indgå i samarbejdet (man lærer meget værdifuldt om danske arbejdspladser). Dansk læres både på arbejdspladsen, på skolebænken, med mentorer, i foreninger mm. Kultur og demokrati I forlængelse heraf mangler vi også, at der i strategien er mere fokus på kulturen i Danmark, som fører til medborgerskab og demokratisk deltagelse. Støtte til at indgå i foreningslivet De frivillige foreninger og foreningslivet inddrages i strategien, som en indgang til at lære både dansk men også kulturen. Dette er vi ikke uenig i, men vi ønsker at pointere, at den foreningskultur vi har i Danmark, er meget uvant for flygtninge og familiesammenførte. For mange falder det ikke naturligt selv at opsøge det, og det vil kræve, at der er nogen til at facilitere det, og gøre det sammen med dem. Vi foreslår, at kommunen og foreningerne nævnes som en aktiv facilitator mellem ny ankomne borgere og foreninger. Den bedste by Målsætningen om at være den bedste by til at modtage flygtninge og familiesammenførte, efterlader en lidt uklar ide om, hvad dette helt præcist indebærer. Kommunen som arbejdsplads Derudover stiller vi spørgsmålet om, hvad kommunens egen rolle som arbejdsplads er i strategien? Kommunen er den største arbejdsplads, og vi ønske at kommunens egen rolle fremhæves. Vi mener, at det vil sende et stærkt signal, hvis kommunen går forrest med at ansætte flygtninge og familiesammenførte i Odense. I forlængelse heraf er der også spørgsmål om, hvad de andre forvaltningers rolle er. Det ville sende et stærkt signal, at hele kommunen er med om bord og går forrest, især også i forhold til at få virksomhederne med. Virksomhedernes rolle og ansvar Vi mener, at der mangler en stærkere betoning af virksomhedernes rolle og ansvar i strategien. Der er nævnt Odense Mangfoldighedscharter, men dette er et uforpligtende tilbud. Vi foreslår, at virksomhederne skal være mere aktive, som en del af den strategiske udvikling. integrationsindsatsen i Odense. Overskrift Odense modellen tilpasses side 6

6 6/9 Medinddragelse af de nye borgere Strategien omhandler i høj grad om, hvad vi som samfund og kommune, gerne vil have flygtninge og familiesammenførte til at gøre. Vi synes, at der i strategien mangler et aspekt af medinddragelse, som medtager flygtninge og familiesammenførtes egen vilje, ønsker og drømme for fremtiden. Dette vil også være med til at flygtninge og familiesammenførte vil føle ejerskab i forhold til strategien. Odense modellen Der omtales på et tidspunkt Odense modellen i strategien, hvor der står Vi kortslutter bureaukratiet og handler. For det første synes vi, at det er malplaceret med denne fakta boks og tilhørende billede her, samt at ordet kortslutning har en negativ klang, og at det ikke er helt klart, hvad der egentlig menes. Vi foreslår, at man overvejer et alternativ, som lyder mere positivt, hvis det skal med. Et eksempel kunne være Vi skyder genveje. Behov for et rådgivende organ Afslutningsvis foreslår vi, at der i selve strategien nævnes et rådgivende organ, som forvaltningen og kommunen kan sparre med og hører i spørgsmål vedr. integration og mangfoldighed. Hvis dette findes nødvendigt vil Odense Mangfoldighedsråd selvfølgelig gerne bidrage hertil.

7 7/9 International Community Odense Som aftalt, havde vi Integrationsstrategien på dagsordenen i International Community Network i går. Der kom følgende input: - Der er som sådan ikke noget man kan være uenig i, men strategien kunne være mere konkret/skarp. - Der er meget fokus på beskæftigelse. Uddannelse og sprogundervisning er ikke i fokus, med fare for at tabe dele af målgruppen. - De forskellige målgrupper blandes sammen i strategien. Man fokuserer ikke på det, der er det rigtige for den enkelte målgruppe. Flygtninge og expats har meget forskellige behov og forudsætninger, og det er svært at samle de to målgrupper. 1. International Community Odense påpeger, at behovet for uddannelse bør understreges yderligere i strategien. 7. For unge nyankomne flygtninge kan uddannelse være første skridt med en vellykket integration. Uddannelsesmiljøer danner en god ramme for, at nye borgere hurtigt kan lære dansk, opbygge kompetencer og lære det danske samfund af kende. 2. International Community Odense påpeger, at behovet for sprogundervisning bør understreges yderligere. 6. Vi tror på at optræning af danskkompetencer, er særligt afgørende for denne gruppes vellykkede integration.

8 8/9 Tietgen Tak for vi i Tietgen er med i kredsen af høringspartnere. Vi står også gerne til rådighed med eksempler på, hvordan den gode integration er kommet godt på vej bl.a. gennem uddannelse mm. Vi har disse kommentarer til strategien: Høringsbemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i integrationsstrategien. God og holdbar strategi, gode mål og den rette tilgang til at løse opgaven. Især det stærke fokus på samspil mellem virksomheder, myndigheder, civilsamfund og uddannelsesinstitutioner finder vi er et væsentligt og afgørende element, der kan få integrationen til at lykkes. Det samspil vil, når det udfoldes rigtigt, kunne tilføre netop de nødvendige komponenter til enhver flygtnings integration i de doser, der er behov for og dermed vil positiv og konstruktiv integration kunne nås af flere, end det er tilfældet i dag. Frivillig Center Odense

9 9/9 Udkast til integrationsstrategi for Frivilligcenter Odenses betragtninger på udkastet til integrationsstrategien Vi kunne godt se for os et bredere perspektiv på hvordan og i hvilken sammenhænge foreningslivet kan bringes i spil i integrationsstrategien. Foreningslivet og civilsamfundet bliver primært nævnt i forbindelse med den første ankomst til byen og til at sikre den gode start. Vores erfaring viser at foreningslivet og den frivillige verden kan og bør bringes i spil på mange forskellige måder og steder. På side 14 i oversigten over områder og effektmål ses det fx, at foreningslivet kun er nævnt under område 1. Vi mener at deltagelse i frivillige fællesskaber med deres ressourcetilgang kan være en god måde at opbygge og blive klar på erhvervskompetencer. Vi mener også, at der kan ligge en værdi i at være en del af flere fællesskaber, selvom man er blevet en del af et arbejdsfællesskab. Dette gæler både den arbejdende selv, men også eventuel herboende familie. Foreningslivet kan spille en afgørende rolle i forhold til fastholdelse af arbejdskraft. Dvs. både når det gælder højtuddannede tilflyttere og flygtninge kan foreningslivet bringes i spil og bidrage til at sikre en vellykket integration for alle parter. Her er nævnt Host programmet, men Odense har en hel palette af gode frivillige fællesskaber. Der nævnes en tidlig introduktion til foreningslivet. Det mener vi er godt, men der er plads til at blive mere konkret på hvem der formidler og hvordan viden om de frivillige foreninger formidles. Det er vigtigt at de personer der møder flygtningene (sagsbehandlere, familiekonsulenter osv.) er opdateret på de frivillige tilbud der er relevante og får formidlet en kontakt, det kan være individuelt eller på en Bazar. 1. Frivillig Center Odense påpeger, at behovet for uddannelse bør understreges yderligere i strategien. 7. For unge nyankomne flygtninge kan uddannelse være første skridt med en vellykket integration. Uddannelsesmiljøer danner en god ramme for, at nye borgere hurtigt kan lære dansk, opbygge kompetencer og lære det danske samfund af kende. Værdien af frivillighed og foreningsliv er endnu større og bredere end det eksplicit beskrives i integrationsstrategien. Her nævnes foreningsliv og civilsamfundet som en vej til at lære dansk og til at komme i arbejde. Det handler også om en oplevede erfaringer af værdighed, ligeværdighed, anerkendelse, medindflydelse, demokrati og meningsfuldhed i det hele taget. Oplevelser der for den pågældende har en værdig i sig selv, men som også øger motivation, mestringsevne, overskud etc. og herved giver det nødvendige grundlag for et godt liv og således også en vellykket integration. Det hjælper også de børn de voksne skal hjælpe med at integrere. Integration gennem arbejdsmarkedet er rigtig for én gruppe, men måske ikke alle (Fx de unge her kunne uddannelse og skole være i fokus) Dvs. et mangefacetteret fokus der afhang af forskellige parametre som fx aldersgrupper.